Telefonen ringede. ”Hallo?” sagde en søvnig Bill. ”Hallo, hvem er det?” gentog han kort efter.
”Bill, det er David. Undskyld jeg vækker dig så tidligt, men jeg bliver nødt til at tage til Berlin. Min søster har født her i nat… En lille dreng”
”Tillykke med det” sagde en stadig meget træt Bill.
”Mange tak. Jeg regner med at være tilbage i aften eller senest i morgen tidlig”
”Ok?” mumlede Bill irriteret.
”Georg er taget med til Berlin. Han skulle besøge en ven eller sådan noget… Så hvis du og Tom ikke har andre planer, kunne I så ikke være søde at kontakte Chrizza?”
”Hm…” mumlede Bill bare.
”Er det et ja?” grinede David.
”Ja” prøvede Bill at grine, men det lød mere som om han fik noget galt i halsen.
”Godt. Jeg bliver nødt til at smutte nu. Vi ses senere. Farvel!” sagde David hastigt og lagde på.
”Farvel” mumlede Bill træt og lagde mobilen fra sig igen. Han lagde sig om på siden og sukkede højlydt. Han vendte og drejede sig, men han kunne ikke falde i søvn igen. Bill vrissede og tændte lampen på natbordet ved siden af. ”Hvorfor altid mig?!” sukkede han irriteret og satte sig op i sengen. Han skimtede uret på bordet og gabte. ”Hvad laver jeg oppe så tidligt… Og hvorfor snakker jeg med mig selv?” Han tog sig til hovedet og rystede det sagte, før han rejste sig og gik ud på badeværelset.
På værelset ved siden af, lå Tom stadig og sov. Lige indtil, omkring en halv time efter, hvor det bankede på døren. To ”lange” bank efterfulgt af to ”korte” bank. Det var Bill! Tvillingerne havde deres helt egen måde at banke på hos hinanden på. Så vidste Tom, at det var Bill, og så vidste Bill, at det var Tom…
Tom gjorde sig ikke umage med at stå op og åbne døren for Bill. Han rejste sig op i sengen og traskede søvnigt hen til døren og åbnede den. En meget træt Tom mødte en mindre træt Bill.
”Jeg håber, du har en god forklaring, bror!” vrissede Tom og traskede hen til sengen igen.
”Hmm…” mumlede Bill og lukkede døren efter sig. ”Jeg kunne ikke falde i søvn igen”
”Og det skulle gå ud over mig så?” sukkede han og lagde sig på sengen igen og strakte sig.
”David er taget til Berlin, Tom. Hans søster har født… En lille dreng” smilede Bill og satte sig i sengen ved siden af Tom.
”Ih, hvor godt!” udbrød Tom sarkastisk og kiggede på Bill med et ligeglad blik. ”Men jeg kan altså stadig ikke se, hvorfor du skulle vække mig, Bill”. Tom satte sig op i sengen og stirrede på hans fødder.
”Klokken er altså over otte” smilede Bill og pegede på uret på væggen.
”Det er den da sikkert, men det er stadig mørk udenfor…”
”Ikke hvis du trækker gardinerne fra, Tom” kluklo Bill og rejste sig for at trække gardinerne fra. ”Se selv” smilede Bill og satte sig over ved siden af Tom igen. ”Det er da dejligt vejr”.
”Jeg er ligeglad med vejret, Bill” vrissede Tom og rejste sig op. ”De gardiner skal være trukket for…” Han trak gardinerne for igen. ”… Ellers kan flok se, hvad jeg laver,” smilede Tom selvsikkert. ”Jeg vil ikke ende med at der sidder fire drenge og stirrer på mig, mens jeg har sex, ligesom vi gjorde dengang der…” grinede han. ”Det må ikke ske”.
”Tom, du er simpelthen bare FOR meget” grinede Bill og skubbede til sin bror.
”HVAD!? Det er sgu da rigtigt… Ville du måske synes det ville være særlig fedt, hvis nogen sad og kiggede på sig, mens du havde sex?... Nej, sikkert ikke, vel” grinede Tom og rullede øjne af samtalens sidespring.
”Nåååå nej…” udbrød Tom. ”Undskyld. Det behøver du jo slet ikke tænke på, Bill. Det vil du jo aldrig komme ud for…” grinede Tom. ”Hos dig kan gardinerne altid være trukket fra uden der vil ske noget som helst” sagde Tom og prøvede at se trist ud, men det gik ikke særlig godt.
Bill kiggede bestemt på Tom. ”Tom… Jeg har altså haft sex, ok. Og det ved du også godt!” Bill kiggede ned i sengen, så han slap for at se på Tom nu.
”Ja ja… Men det er noget af det, der er forskelligt ved os to, Bill…”
Bill afbrød surt: ”Ja, jeg har et hjerte, Tom! Og jeg har følelser. Jeg tænker på andre, Tom”
Tom kiggede med store øjne på Bill og skulle lige til at svare igen, men lukkede munden igen. Der gik et øjeblik før Tom sagde noget igen. ”Bill… Lad os snakke om noget andet, ok… Jeg vil ikke skændes med dig” Tom kiggede op på Bill, som stadig sad og kiggede ned i sengen, mens han sad og nikkede sagte. ”Bill…” Han kiggede og da Tom skulle til at sige noget, afbrød Bill ham:
”Undskyld, Tom” smilede Bill med et skævt smil.
”Det gør intet og undskyld selv, Bill” smilede Tom og Bill nikkede og smilede til Tom. Bill lagde sig ned på sengen ved siden af Tom, men ingen sagde noget. Der var stille i nogle minutter. Og nogle minutter endnu. Og et par stykker til… ”Hvad så nu, Bill?” spurgte Tom. Bill trak på skuldrene og sukkede. ”Hvad har du lyst til at lave?” spurgte Tom og kiggede op i loftet.
”Altså, David sagde, at hvis vi ikke havde andre planer her i dag, så skulle vi prøve at kontakte og finde sammen med Chrizza”. Tom sukkede dybt og kiggede hen på Bill. ”Det mener du jo ikke, det der, Tom! Drop det”. Men Tom lå stadig og kiggede på Bill med et tomt og ligeglad blik. ”Ej, det kan du da ikke mene, Tom. Hvad har hun gjort dig?” spurgte Bill og kunne ikke forstå Toms utilfredshed. Tom trak bare på skuldrene og så var der stille et øjeblik.
”Ej, det var bare for sjov, Bill. Selvfølgelig kan vi lave en aftale med hende” grinede Tom. ”Det ville også være godt at lære hinanden lidt bedre at kende og udnytte tiden med hinanden også…” Bill nikkede til Tom og tog hans mobil frem. ”Hvad laver du?” spurgte Tom interesseret og lænede sig over mod Bill, så han også kunne se, hvad Bill havde gang i.
”Jeg skriver til hende og spørger om hun har lyst til at mødes med os senere…” smilede Bill og fandt hendes nummer.
”Har du allerede hendes nummer!?” udbrød Tom og kiggede overrasket på Bill. Han nikkede bare og trak smilende på skuldrene. ”Med denne her tøs er du så meget længere fremme end mig. Tillykke lillebror” grinede Tom og klappede Bill på skulderen.
”Hvad skal vi skrive til hende?” spurgte Bill og gjorde sig klar til at skrive.
”Hej Chrizza. Vil du komme over og lege med Tom og Bill. Hilsen Tom og Bill…” smilede han og nikkede tilfredst. Bill kiggede skævt på ham og satte sig op i sengen. ”Nej, ok… Dårlig idé” mumlede Tom og kiggede væk igen.
”Hej Chrizza” skrev Bill, mens han sagde det højt.
”God start” indskød Tom og smilede til Bill.
”Hvis du ikke har nogle planer senere, kunne du så tænke dig at hænge lidt ud sammen med Tom og jeg…”
”Perfekt” udbrød Tom og klappede Bill på skulderen igen. ”Du er bare så god til det der” grinede Tom sarkastisk og gik ud på badeværelset.
Bill tændte for tv’et og zappede alle programmerne igennem en efter en, da han fik en sms. Han kiggede med store øjne ned på sin mobil og tog den op for at læse beskeden.
”Hej drenge. Selvfølgelig, jeg har ingen planer. Hvornår passer det jer bedst? Og hvor bor I henne? Tak for i går”.
”Årh ja” mumlede Bill og grinede lidt for sig selv. ”TOM!?” råbte Bill og Tom kom luntende ud af badeværelset. ”Godt, du allerede har tøj på. Chrizza spørger, hvad tid det passer os? Hun har allerede skrevet tilbage… Tror du, vi vækkede hende?” spurgte Bill bekymret og rynkede på panden.
Tom ignorerede Bills bekymring. ”Altså, hvis hun ikke har spist morgenmad endnu, så kunne vi jo bestille det herop…” Bill nikkede ivrigt. ”Hvad så med halv ti?” spurgte Tom.
”Halv ti!?” udbrød Bill.
”Klokken er altså ni nu, Bill” grinede han og rystede på hovedet af ham.
”Allerede… Sygt” mumlede Bill og begyndte at svare på Chrizzas besked.
”Selv tak. Hvis du ikke har spist endnu, vil vi gerne invitere dig på ’morgenmad’ heroppe på værelse 231 om en halv time”…
Bill rejste sig op og gik lydløst luntende hen og trak gardinerne fra og åbnede vinduerne.
”Hvad har du gang i?” smilede Tom og prøvede at virke uforstående og tog en anden trøje på.
”Jeg skal nok trække dem for igen, når jeg går, men her er så mørkt og sådan, Tom… Kan du ikke selv se det?” spurgte Tom.
Tom nikkede. ”Det kan du vel have ret i” kluklo han og satte sig på sengen. Efter et øjeblik vibrerede det i sengen. Bill havde fået en besked. ”Skal jeg bare læse den?” spurgte Tom, men trykkede alligevel bare læs, før Bill overhovedet havde tænkt på at svare. Tom citerede Chrizzas besked og smed mobilen ned på sengen igen.
”Tom, du ringer efter mad. Det er du simpelthen bare så god til” smilede Bill og prøvede at efterligne Toms sarkasme fra før.
”Bangebuks” mumlede han, men Bill ignorerede ham bare. Allerede på det første opkald, kom Tom igennem til hotellets restaurant og han fik bestilt mad til dem alle tre. Det lød nærmere som om, at han bestilte mad for de næste tre dage…
Ingen kommentarer:
Send en kommentar