Kapitel 4

”Hey, gutter? Har I set Bill?” spurgte Tom og kiggede søgende rundt i lokalet.

”Nej” sagde både Georg og Gustav og rystede på hovedet.

”Han er vel bare på toilettet, Tom” sagde Georg og rynkede panden.

”Georg! Han er jo ikke DIG!” grinede han hysterisk. ”Jeg kender min bror… Det tager ikke så lang tid for ham… at… du ved nok… ja?...” Han holdt en lille pause, mens han stoppede med at grine og prøvede at glemme det, han var i gang med at fortælle. ”Men jeg prøver lige at finde ham så” sukkede Tom og rejste sig fra bordet. ”Utrolig nok er det altid mig, der kan passe på ham” mumlede Tom. Han kiggede søgende rundt mellem alle menneskerne ude på dansegulvet, selvom han godt vidste, at han nok ikke lige ville finde Bill ude på dansegulvet. Han stoppede op, da han så Jimi. ”Hey, Jimi. Tillykke med i dag” smilede han og daskede ham på skulderen. Han kiggede ned ved siden af Jimi og så en, han havde set før. ”Gud! Hej, Chrizzas veninde” grinede han og rettede på sin cap.

”Tak, Tom” smilede Jimi, ”og i lige måde. Fed kommentar for resten med Georg” grinede han og løftede hurtigt begge øjenbryn op og ned et par gange.

”Ja, jeg kan jo det der” grinede Tom og smilede selvsikkert og proppede hænderne i lommen. ”Hey, du ved tilfældigvis ikke hvor Bill er henne, vel?” spurgte han og kiggede bekymret på Jimi. ”Jeg har ikke set ham i noget tid, så jeg er ude og lede efter ham nu” smilede han og sukkede. ”Det er en af de ting, der er røv ved at være ældst… Man har ansvaret!” Han rullede med øjnene og trak på skuldrene.

”Nej, jeg har ikke set ham siden… Ja… Jeg har faktisk slet ikke set ham, desværre, Tom” smilede han skævt. ”Men hvis vi ser ham, skal vi nok sige, du leder efter ham”

”Ja” smilede Mandy.

”Hvor er Chrizza henne? Det kan være hun har set ham…” smilede han og løftede øjenbrynene op og ned et par gange, mens han grinede selvsikkert.

”Hun skulle meget gerne sidde ovre ved vores bord derhenne” Mandy pegede hen i retning, hvor hendes og Chrizzas bord var.

”Ok, tak. Det kunne være jeg var heldig” smilede han, ”eller så er det nok mere Bill, der er heldig der, ikke?” grinede han og lavede signaler til Jimi.

”Ha! Ja, måske” grinede Jimi

”Hvad betød det der lige?” spurgte Mandy og prøvede at lave nogle af hans og Toms bevægelser.

”Nåå, drengeting” grinede han og begyndte at danse igen.

Tom satte nu kursen mod Mandy og Chrizzas bord, hvor han måske kunne være heldig at finde Chrizza, som måske havde set Bill, eller måske heldigere; var sammen med Bill. Tom kom over til bordet, men der var ingen Chrizza ved bordet, i stedet spurgte han vagten, Marc, og han fortalte at Chrizza var gået op for at hente sig noget at drikke. Tom gik i stedet med stille skridt op til baren, hvor han heller ikke kunne se hende.

”Hey Martin” smilede Tom og daskede en gammel ven på skulderen, ”Hvordan går det mand?... Nåå, godt at høre, du. Jeg ville bare lige høre, om du havde set Bill?” grinede han og blev straks seriøs. ”Jeg kan ikke finde ham, skal du se…”

Martin kiggede mærkeligt på Tom, mens lod som ingenting… for hyggens skyld. ”Nej, jeg har ikke set ham siden han gik sammen med hende Chrizza der, kan det ikke godt passe?” spurgte han og rynkede forvirret på panden.

”Chrizza! Hvor!?” spurgte han og kiggede ivrigt rundt på menneskerne omkrig dem.

”Rolig, Tom” grinede han, ”De fik udenfor for noget tid siden. Jeg har ikke set dem siden. Jeg er næsten sikker på, at det var Bill” smilede Martin og nikkede.

”Ja, det skal helt sikkert passe. Hvis du er sikker på, at det var Chrizza… Så var det helt sikkert også Bill…” stønnede han og rullede øjne. ”Men nok om det. Tak for hjælpen, du” smilede Tom og vendte ryggen mod Marin igen. ”Taber” mumlede han og smilede tilfreds til sig selv. 

Tom gik med hastige skridt væk fra Martin og mod udgangen, men i det han skulle til at gå ud af døren, stoppede han pludselig op og trak et skridt tilbage. Han stak forsigtigt hovedet ud og kiggede ned ad pladsen for at se, om han kunne se han bror og eventuelt også Chrizza nogen steder.

”Hvor er de henne?” brummede han og kiggede videre, og i det samme kom Chrizza og Bill gående fra den anden side.

”Hvad har du gang i, Tom?” spurgte Bill skeptisk og lagde armene over kors.

Tom vendte sig hurtigt om mod dem og rømmede sig et par gange før han forklarede sig selv. ”Jamen… Jeg ledte efter dig… Du var væk… Og hendes veninde og… Martin sagde” Hans stemme døde og han sukkede, mens han kiggede ned i gulvet. ”Undskyld” mumlede han og smilede skævt. ”Det var lidt barnligt” sukkede han, mens kiggede op og der var et stort smil på læben. ”Men du ved godt, jeg altid har drømt om at blive spion, hvis min karriere kikser”.

Bill kiggede surt på Tom. ”Lad os håbe den ikke gør det, for du er en elendig spion, Tom”… Chrizza smilede bare og kiggede skiftevis på Bill og Tom, som få sekunder efter begyndte at grine højt af hele situationen.

”Hey, din veninde leder vist efter dig… Jeg er ikke sikker” udbrød Tom pludseligt og kiggede ned på Chrizza.

”Fuck!” mumlede hun. ”Jeg bliver nok nødt til at gå nu så… Tak for snakken, Bill” smilede hun og snittede hans underarm og vendte sig om mod døren. ”Vi ses, drenge. Og tak Tom” smilede hun og gik med hastige små skridt ind i det store festlokale igen.

”Vi ses…” mumlede Bill og kiggede derefter over på Tom, der stadig stod med korslagte arme og kiggede efter Chrizza.

”Chrizza! Hvor fanden har du været? Er du klar over, hvor urolig jeg har været. Der er ingen, der vidste hvor du var henne… Og Marc vidste ingenting. Og Jimi og jeg, altså, hvis det var fordi, du ville have, jeg skulle komme tilbage, kunne du jo bare sige det, ikke? Altså, jeg har…”

”Mandy” afbrød Chrizza snerrende, ”vil du ikke lige slappe lidt af, så jeg kan forklare…” Hun satte sig ind til Mandy, som sad med korslagte arme og så vredt på hende. ”Vil du have en korte eller anden lange version?” smilede Chrizza til hende, men hendes smil ramte hårdt mod Mandys vrede ansigtsudtryk, der nærmest slog lyn. Hun svarede ikke, men kiggede i stedet på sit armbåndsur og rullede med øjnene. ”Ok” sukkede Chrizza. ”Altså jeg sad her lidt, efter dig og Jimi var gået… Jeg følte mig lidt svimmel, så jeg gik op til baren, for at hente noget at drikke – min vand” hun pegede på vandflasken på bordet. ”Men så da jeg skulle gå herned igen, stødte jeg på Bill” Chrizza himlede med øjnene og smilede genert. ”Og jeg stødte virkelig ind i ham, Mandy. Bogstaveligtalt!” grinede hun lidt for sig selv, men Mandy kunne tydeligvis ikke se det sjove i det. ”Og så endte vi ude på pladsen derude, og så sad vi bare og snakkede lidt frem og tilbage indtil Tom kom og hentede ham ind igen” Chrizza nikkede tilfreds til sig selv og gjorde sine læber våde med tungen. ”Vidste du for resten, at Bill og Tom er i familie sammen… Det skulle man ikke tro vel? Altså, de er jo faktisk søskende… Tvillinger. Enæggede for at være helt præcis…” smilede hun og bruge armene som illustrationer. Nu snakkede hun jo nærmest med sig selv.

Tavshed. Den pinlige stilhed var kommet over dem. Chrizza skulle til at sige noget og åbnede munden, men i det hun skulle ud med ordene afbrød Mandy hende.

”Jeg snavede med Jimi” sagde hun surt. Chrizza fik store øjne og hun lagde mærke til, at hendes kæbe begyndte at hænge mere og mere. ”Ja, du hørte rigtig! Jeg snavede med Jimi-Fucking Blue!” Chrizza kneb øjnene sammen og lukkede munden. Hun kunne ikke se det komiske i det, men alligevel tog hun hænderne op foran ansigtet og skjulte hendes latter bag hænderne. ”Det er altså ikke sjovt, Chrizza” vrissede Mandy og kiggede surt den anden vej.

”Hvorfor gjorde du det så?”

”Jeg ved det ikke?” sukkede hun og lagde hovedet ned på bordet, dybt begravet i hendes arme. ”Det var heller ikke med vilje… Da vi gik hen for at se til dig, så var du væk, og så blev han hos mig. Han sad lige her ved siden af mig og så…” Hendes hænder klappede hårdt sammen, ”så skete det bare…” Hun skulede over til Chrizza, som bare sad og smilede til hende. ”Hvorfor er det du synes det er så sjovt, Chrizza? Jeg kan virkelig ikke se det sjove i det her”.

”Jo, for dét, som jeg troede aldrig ville ske, skete! Og dét som Tom troede, Bill og jeg gjorde, var faktisk dig og Jimi, der gjorde det. Indviklet. Men sandt” grinede hun og brugte igen hendes hænder og store armbevægelser til at forklare nærmere.

”Troede Tom…” Hun løftede hovedet fra bordet, ”Troede han, at I kyssede?... Dig og Bill?!” Hun skar ansigt og rystede på hovedet. ”Jamen, han vidste jo ikke, hvor I var henne. Eller hvor Bill var henne…”

”Tom havde snakket med nogen, som havde set os eller sådan noget, Mandy. Men ja, det troede han. Seriøst…” Chrizza sad selv og rystede lidt på hovedet og det, men trak bare på skuldrene og tænkte ikke mere over det. ”Nå men, skal I så ses igen? Dig og Jimi?” spurgte hun og smilede. Der gik et lille stykke tid, før Mandy begyndte at snakke…

”Gjorde I det?” spurgte Mandy og så interesseret ud.

Chrizza rynkede på panden og lagde hovedet lidt på skrå. ”Hvad tror du om mig, Mandy!” udbrød hun. ”Jeg kender ikke engang drengen… Eller… Det gør jeg så lidt mere nu, men hallo! Det er altså mig vi snakker om, tøs” grinede hun og puffede til Mandy.

”Nå ja” grinede Mandy. ”Det ved jeg ikke. Altså, jeg har jo ikke engang hans mobilnummer, så…”

”Jamen det har jeg jo” smilede Chrizza og løftede det ene øjenbryn. ”Jeg tror ikke, han har noget imod, hvis du får det, mus” smilede hun og lagde hånden på hendes arm. ”Og det ville heller ikke gøre mig noget… Bare rolig”

”Hvorfor er du så god ved mig? Det fortjener jeg ikke, Chriz” sukkede hun og dunkede panden ned i bordet igen. Hun blev liggende og mumlede noget uforståeligt for sig selv. Sådan blev hun liggende.

”Er hun død?” spurgte en stemme ved bordet bag dem. Man kunne høre, at der var andre mennesker ved det bord, da de begyndte at lyde grin deromme fra. Chrizza vendte sig langsomt og uforstående om og rynkede diskret på panden.

”Nej, ikke endnu” smilede hun og vendte sig om til Mandy og deres eget bord igen. ”Ikke endnu” mumlede hun til sig selv og satte sig bedre til rette i sofaen.