Bill åbnede forsigtigt døren og stak et hoved ind. Chrizza reagerede ikke på det, men blev bare ved med at ligge stille ovre i sengen. Han tog en dyb indånding og kneb øjnene sammen. Det kunne ende med at blive hårdt, hvis hun ikke kunne huske ham. Men en ting var sikkert, og den ting som han satte højest på listen, han skulle se hende igen!
Bill tog sig sammen til at gå ind og lukkede ligeså forsigtigt døren til igen. Han syntes at bemærke, hun rykkede lidt på sig ovre i sengen, og han kunne ikke lade være med at få et lille smil på læben, jo tættere han kom på hende. Og rigtigt nok; hun rørte på sig. Det gav et sus i maven på ham, da hun vendte hovedet mod ham, dog havde hun stadig sammenknebne øjne, men hun lå der… i live. Der var en masse blandede følelser, der løb igennem ham nu.
Bill stillede sig op af sengens side og lagde blidt sin hånd mod hendes pande. Det gav et lille sæt i hende, og hun flakkede med øjnene, men åbnede dem derefter stille og roligt. ”Hej smukke” smilede han lavt og aede hende blidt over håret, da det pludselig slog ham – hvad hvis nu, hun ikke kunne kende ham…
Chrizza lå længe og kiggede med små øjne op på ham. Bill kunne ikke rigtig læse hendes ansigt, så han fjernede forsigtigt sin hånd igen. Han ville nødig virke forkert på den, hvis hun skulle have sin tid til at genskabe hans hoved inde i hendes.
Hun vred sig i sengen og pressede øjnene tæt sammen. Det så ud som om, hun havde smerter. Hun lagde hænderne op mod sine øjne og gned dem roligt. Hendes kræfter var stadig ikke kommet helt tilbage, så hendes bevægelser så lidt akavede ud.
”Er du ok?” spurgte han forsigtigt og stod og kiggede ned på hende med et bekymret ansigt. Hun tog igen hænderne væk fra ansigtet og kiggede op på ham med klare øjne. Hun nikkede lidt og sendte ham et lille smil, hvorefter hun med sin ene hånd tog fat i hans og klemte den kort. ”Du kan godt huske mig, ikke?” spurgte han genert ”Kan du ikke?” og tog fat rundt om hendes hånd med begge sine hænder. Chrizza tøvede lidt og kiggede undersøgende op på ham. Selvfølgelig kunne hun kende ham, men hun ville prøve at drille ham lidt, og få ham i lidt bedre humør, end det han var i nu.
Derfor rokkede hun lidt med hovedet fra side til side og lagde derefter hovedet på skrå. ”Bill”, sagde han og kiggede på hende med et usikkert smil på læben. Hendes ansigt fra stadig usikkert og uvidende. ”Hmm…”, mumlede han og kiggede kort op i loftet. ”Vi er sådan lidt små forelskede i hinanden…” han rødmede og kiggede væk. Hun bevægede på sig, og han kiggede straks ned på hende igen. Nu kunne hun ikke holde masken mere og hev lidt i hans trøje som tegn på, at han skulle komme nærmere med hovedet. ”Eller… jeg er meget forelsket i dig”. Hun smilede sødt til ham, mens hun lavede en trutmund, som Bill med glæde tog imod. ”Driller du mig?” klukkede han og kiggede hende i øjnene. Hun nikkede og kyssede ham igen. ”Din lille frækkert”, smilede han og blinkede til hende. ”Må jeg sætte mig lidt ned, skat?” Hun nikkede ivrigt og smilede til ham.
Hun slap Bills hænder og pegede op på væggen bag dem på en fjernbetjening, der hang oppe på væggen. Bill tog den ned til hende og fik ham til at trykke på den knap, så ryggen på hendes seng ville hejse, og hun kunne komme til at sidde oprejst i stedet for at ligge faldt ned og føle sig helt rastløs.
Chrizza kom op og sidde, og Bill tog straks fat i hendes hænder og løftede dem lidt op imellem dem, mens han ganske fint flettede sine fingre ind i hendes. Han kiggede hende dybt i øjnene og kunne ikke lade være med at smile. Han var lykkelig og glad igen.
”Bill”, afbrød en lav stemme, og han kiggede hurtigt om mod døren, hvor Tom stod og smilede lidt til ham. ”Må jeg komme ind?” spurgte han forsigtigt og håbede inderligt på et ”Ja, selvfølgelig, min kære broder”.
Chrizza stak hovedet ud af sengen og fik øjenkontakt med Tom. Hun smilede stort og vinkede ham hen til dem. Bill vendte sig mod hende og kiggede med store øjne ned på hende. Hun sendte ham bare lad ham dog bare blikket og smilede lidt til ham.
”Ok”, mumlede Bill og så ikke speciel tilfreds ud, men smilede dog alligevel, da han så hendes søde smil, da Tom kom over til hende.
”Heeej”, smilede han og lagde en hånd på hendes skulder. Hun kiggede smilende op på ham og trak genert på skuldrene. ”Hvor er det godt at se dig så frisk igen”, smilede han og gav hende et længere kram.
”Fedt”, tænkte Bill og rullede øjne af dem, ”Hvorfor tænkte jeg ikke på det? Hvorfor fanden sagde jeg ikke det? ÅRH”. Han rejste sig fra sengen og gik lidt rundt i lokalet, mens Tom fik sig en god og voksen snak med Chrizza. Nej, han sad og drillede hende lidt og stillede hende spørgsmål, som han vidste, hun ikke havde en levende chance for at svare på, nu når hun ikke måtte bruge sin stemme.
”Nåh, lille skat”, klukkede han, ”Jeg tror, du vil blive glad for vores gave” smilede han og Bill kiggede forvirret tilbage på ham.
”Gave?” gentog Bill og stillede sig over ved siden af sengen, hvor Tom sad på kanten og nussede stille hendes underarm, hvor et stort drop sad fast.
”Ja, du ved… gaven” sagde Tom og nikkede lidt med hovedet. ”Den Georg snakkede om”, sagde han hemmelighedsfuldt og smilede tilbage til hende.
”Du mener, Georgs gave så…”
Tom smilede og rystede ivrigt på hovedet. ”Jeg mener, det jeg siger, Bill. Vores gave!”
”Hmm…” mumlede han og lagde armene over kryds og gik lidt rundt på stuen igen. I sin egen lille verden.
Da Bill vendte sig fra dem igen, rullede Tom øjne af ham og grinede. ”Vil du ikke se de andre igen, Chriz?” spurgte han og hoppede ned fra sengen igen. Hun nikkede, ”Så går jeg lige ud og henter dem” smilede han og vendte ryggen til hende.
Bill kiggede over mod Chrizza og smilede. Hun vinkede ham over til sig og han overtog pladsen, hvor Tom lige havde siddet. ”Savner du mig allerede?” klukkede han lavt og lænede sig lidt ned over hende. Hun trak drillende på skuldrene og fnes. ”Ih, jeg glæder mig til vi kommer hjem igen, skat. Du skal så meget forkæles” smilede han og kyssede hende et par gange.
”Bill, lad så være med at sluge hende hele tiden” sukkede Georg ironisk og puffede lidt til ham.
”Åh, lad være, Georg”, grinede han, ”Jeg gør, hvad der passer mig”, og lige efter han havde færdiggjort den sætning, hostede David et lille host, der hentydede til noget helt bestemt:
”Du gør, hvad jeg beder dig om”, sagde han og smilede et selvsikkert smil til ham.
Bill skar ansigt og prøvede at se sur ud, men han kunne ikke holde masken. ”Ih, ok så. Men jeg må stadig godt selv bestemme, hvad jeg gør ved hende her”.
”Chrizza” rettede Gustav og smilede.
”Jeg vil ikke vide, hvad du laver med hende, Bill”, grinede Andreas og stillede sig om på den modsatte side af sengen, hvor Bill sad.
Georg og Tom lavede nogle underlige lyde og der blev grint højt i lokalet.
”Nej, Bill, lad være med at fortæl os, hvad du gør ved hende”, klukkede Georg.
”… når det bliver mørkt”, indskød Tom med lav stemme, så kun Georg og David kunne høre det.
”Ja, ja. Nok om det…” sagde David glad, ”Bare flyt dig lidt, så vi andre kan sige hej til hende også”.
Bill nikkede og slap hendes hånd. Hvorefter Tom flækkede af grin. ”Hvad er der så sjovt?” spurgte Bill og skulede over til ham.
”Du er simpelthen bare så nem at vinde over, Bill” skreg han af grin og puffede kærligt til sin bror.
”Tom, for helvede. Du kan høres over hele afdelingen”, beklagede Andreas sig og rystede – grinende – på hovedet.
”Du er virkelig den svageste her, brormand” grinte han og hentydede til, at han havde adlydt, hvad David lige havde sagt til ham.
”Nå, det er da dejligt at se, de har fået det gode humør tilbage igen” sagde David lavt og smilede derefter ned til Chrizza. ”Hej”, han strøg hende over håret og trak en stol hen ved siden af hendes seng. ”Hvordan går det med dig?” spurgte han. Hun rokkede hovedet lidt fra side til side og skar ansigt. ”Tror du, du er klar til at tage hjem i dag?” spurgte han og lagde sit hoved på skrå.
Hun kiggede diskret op på Bill, der stod lige bag ved David. Han nikkede ivrigt med hovedet og foldede tiggende sine hænder foran brystkassen. Andreas stod ved siden af ham, og han lagde mærke til Bills mimiker og gav ham i albue i siden.
”Du får en gave, hvis du kommer med hjem i dag” sagde Gustav lokkende, og hun skulede betænksomt over på ham.
”Skal du se den først?” spurgte Georg og fandt gaven frem i sin taske.
”Chrizza, du skal kun sige ja, hvis du virkelig føler, du er klar til det, ok” sagde David seriøst og kiggede ind i hendes øjne. Hun nikkede og kiggede ned i sit skød.
”Hun kan jo ikke snakke” klukkede Tom og følte sig meget sjov. De andre kiggede over på ham og begyndte så småt at grine.
”Nej, ok” sukkede David og indrømmede sin egen fejl.
Tom holdt sig på maven og rystede på hovedet. ”Hvor er jeg dog bare sjov”, grinede han og placerede en mindre lammer midt på Gustavs overarm.
”Lad mig være, mand” grinede han og undgik endnu et slag.
David rejste sig fra stolen og straks blev den optaget igen. ”Tak som byder” klukkede Andreas og satte sig godt til rette på stolen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar