Klokken var 3 om eftermiddagen. Chrizzas familie kunne være der, hvornår det skulle være, men hun prøvede at lade som om, at det ikke var virkeligt. Selvfølgelig glædede hun sig til at se sine forældre og bror igen, men hun var også meget nervøs for det. Det var første gang de skulle møde drengene, og det gjorde hende bekymret, for hvad hvis nu, de ikke kunne lide dem? Hvad hvis nu de mente, at de var spild af hendes tid og at hun skulle se at komme tilbage til skolen og bruge tiden fornuftigt? Hvad hvis hendes bror gennemskuede hende og Bills skuespil, de kendte jo hinanden så godt…
Alle tankerne fløj rundt i hovedet på hende, så meget at det næsten gjorde ondt. Men det var jo kun negative ting, hun tænkte slet ikke på noget positivt. Hun sukkede lavt og lænede hovedet tilbage, mens hun lukkede øjnene i. Hun tænkte på noget godt og prøvede at være positiv. Der skulle ikke andet end et smil fra Bill til at få hende på andre tanker, så hun åbnede øjnene igen og kiggede hen på ham. Hendes blik var tomt og hun sagde intet. I stedet lagde han sin hånd på hendes arm og aede blidt sin tommelfinger mod hendes hud.
”Hvad tænker du på?” spurgte Bill lavt, mens de alle sad samlet ved bordet. Hun smilede skævt og rystede på hovedet. Bill havde allermest lyst til at ligge armene omkring hende og få hende til at sige noget. Men lod han det ligge og sagde i stedet: ”Jeg glæder mig til i aften”.
”Jeg tror også, det bliver hyggeligt” smilede hun og rejste sig fra stolen. Hun skulle være alene, hun kunne ikke klare at være for mange samlet på ét sted, når hun havde det, som hun havde. Det hele kørte rundt inde i hende med 180km/t, og det var for hurtigt til, at hun kunne følge med.
Tom lagde mærke til at hun rejste sig og kiggede efter hende ”Chrizza-muser-pige” sagde han med en sukkersød stemme. Hun vendte sig om mod dem og smilede. ”Hvor skal du hen?”
Hun kneb øjnene lidt sammen, ”Jeg vil bare godt lige være lidt alene, du ved”. Hun vendte sig om igen og fortsatte ud, åbnede døren og lukkede stille døren til Davids hotelværelse til igen.
Ude på gangen var der stille, det var dejligt, tænkte hun og tog en dyb indånding. Hun vandrede de få værelser ned ad gangen og fik hevet sit kort frem. Idet hun skulle til at åbne sin dør, hørte hun en dør længere nede på gangen lukke i. Hun så Bill stå foran Davids dør med kortlagte arme og lænet op af væggen med et skævt smil. Han sagde ikke noget, men stod bare der og så godt ud. Så begyndte han ligeså stille at bevæge sig de få meter ned til hende, stadig uden at sige noget. Han stillede sig tæt om bag hende og skubbede døren op foran dem, hvorefter han lagde sine hænder mod hendes hofter og førte hende ligeså stille ind på værelset. Da de stod midt inde på hendes gang, vendte han hende blidt om mod ham og lagde armene rundt om hende og knugede hende tæt ind mod sig. Sådan stod de i flere minutter og havde det godt, indtil Chrizza pludselig hviskede til ham:
”Jeg er bange”. Bill løsnede grebet om hende og kiggede hende i øjnene. Han smilede sødt til hende og lagde sine hænder på hendes lænd.
”Du skal ikke være bange, Chriz, det skal nok gå det hele” smilede han betryggende og blinkede til hende.
”Jamen… jeg er bange for, at de ikke kan lide jer, Bill… jeg er bange for, at min bror gennemskuer mig… jeg er virkelig bange for det” sukkede hun og kiggede ned i jorden.
”Chriz… kig lige på mig” sagde Bill lavt. Hun gjorde hvad han sagde og kunne ikke lade være med at få et lille smil frem, da hun kiggede ind i Bills fremfyldte øjne. ”Hvis du bare selv tror du det, så skal det nok gå… Og hvis de ikke kan lide os… eller mig, så er det lige meget, så længe de godkender dit arbejde og den du er…” pause. ”Tom og jeg er hinanden meget nær, og har han fundet ud af noget?” spurgte han og hun rystede sagte på hovedet, ”Nej… så hvis vi bare holder sammen, så sker der ingenting, mus” sagde han med en blid stemme, mens han nussede hende op og ned ad ryggen.
”Du har nok ret” mumlede hun lavt og nikkede.
”Lad os bare tage det som det kommer” smilede han, slap grebet om hende for i stedet at holde hende i hånden. ”Kom…” sagde han lavt og trak hende med ind i stuen. Han satte sig i sofaen og fik hende til at sætte sig på hans skød, så hun havde fronten mod ham. ”Jeg er sikker på, at vi nok skal klare den i aften, Chriz, det skal du ikke være bange for” smilede han og lagde sine arme rundt om hende.
”Det håber jeg også”
”Og hvis der sker noget, så lægger jeg et godt ord ind for dig, pus, det er mig, der har fået dig til at spille det her spil” sagde han ærligt og smilede betryggende til hende. Hun tog en dyb indånding og trak på skuldrene, hvorefter hun lagde hovedet mod Bills skulder, puttede sig ind til ham og lukkede stille øjnene, mens Bill nussede hende op og med ad ryggen.
Stilhed.
”Chrizza…” sagde han lavt efter nogle minutter. Hun løftede hovedet og fik øjenkontakt med ham. ”Hvordan går det med… du ved… at kunne lide mig” spurgte han og blev en smule flov.
Hun klukkede lavt og smilede. ”Det går fremad, Bill, det går den rigtige vej”.
”Hvad skal det sige?”
”Hm” mumlede hun, ”jeg kan rigtig godt lide dig” sagde hun og lagde sin pande mod hans og smilede. ”Handsome” klukkede hun og gjorde afstanden mellem deres hoveder større igen.
”Så der går ikke så langt tid igen?”
Hun tøvede og lagde hovedet på skrå. ”Nej, det tror jeg ikke…”
”Er der nogle følelser overhovedet?”
”Altså… ja, det er der” smilede hun, ”men jeg ved bare ikke, om det er nok til at gøre noget seriøst, Bill” Hun kiggede ham dybt i øjnene, ”Jeg vil ikke bare lalle rundt, du ved, og have det sjovt. Jeg vil have det seriøst, ikke… er det ikke også det, du vil have?”
”Jo” sagde han lavt. Der var stille et kort øjeblik. ”Der i morges, Chriz…” startede han og stoppede igen.
”Hm…”
”Du kyssede mig… eller du kyssede min kind” sagde han lavt, ”det gjorde mig rigtig glad. Det gav sådan en kick inde i mig” klukkede han og smilede. ”Det føltes godt” indrømmede han ærligt.
”Åååh, Bill…” udbrød hun lavt og smilede. Hun låste hænderne fat bag hans hoved og trak genert på skuldrene. ”Du er sød, dreng”.
”Jamen, jeg siger det jo bare… du skulle jo nødig tro, at jeg ikke kunne lide det”
Hun nikkede forstående og lagde sit hoved tættere mod hans og kyssede hans kind en enkelt gang – et længere kys. Da hun gjorde afstanden mellem deres hoveder større, udbrød han:
”Se! Nu skete det igen… kicket”!
”Er det det du godt kan lide?” drillede hun.
”Ja!” nikkede han ivrigt og smilede.
”Ok” sagde hun kort og kyssede hans anden kind blidt.
”Du leger med dig nu, Chrizza, det ved du godt, ikke?”
”Hm” sagde hun bare og lagde sin pande mod hans.
”Pas på jeg ikke gør gengæld” truede han sarkastisk og blinkede til hende.
”Du kommer bare an, Bill” grinede hun og rullede øjne af ham.
Bill vådtede blidt sine læber med tungespidsen og kiggede kort ned på hendes læber og derefter dybt i hendes øjne, hvorefter deres læber mødtes kun i et halvt sekund, da de begge fik et kæmpe chok over, at det pludselig bankede på døren.
Chrizza kiggede forvirret rundt og rejste sig fra Bills skød, hvorefter hun løb ud i gangen for at åbne døren.
Bill blev siddende inde i stuen, hvor han gled lidt længere ned i sofaen og lænede hovedet tilbage mod ryglænet. Han lukkede blidt øjnene og smilede. Han var ikke sur, skuffet eller ked af, at de blev afbrudt, tvært imod. Godt nok ville Bill ikke have set noget dårligt i, hvis han stadig havde siddet der sammen i sofaen og kysset lidt frem og tilbage med hende, han var forelsket i. Men alligevel var han glad – nu var han et skridt tættere på hende… håbede han da. Dét han havde ønsket så længe, var lige sket, sådan halvt i hvert fald. Det ønske om, at hans læber en dag skulle mødes med hendes, var sket! Men kun i et splitsekund. Det var bestemt ikke nok for Bill, og nu ville han gøre alt, hvad han overhovedet kunne gøre, for at lade det komme til at ske igen… og i længere tid, hvis ikke flere gange!
Bill hørte døren lukke i og han rejste sig op fra sofaen. Han havde et skævt smil på læben, men hans øjne strålede af lykke. Han kunne høre Chrizzas stemme komme nærmere og han stillede sig midt i stuen, da han pludselig så hende komme ind til ham sammen med en anden fyr. Bills blik flakkede forvirret rundt mellem hende, fyren hun stod og holdt i hånden, deres hænder der lignede de var svejset sammen, igen på hende… Bill kunne ikke lide at se hende holde i hånd med andre end ham, lige meget hvem han så var. Så Bill gik hen til ham, rakte hånden ud og præsenterede sig selv. Han håbede på at han også ville række hånden ud og hilse på ham, da han jo så ville slippe Chrizzas hånd.
”Hej… Jeg hedder Bill” sagde han og smilede til ham.
Ganske rigtigt, han slap hendes hånd og smilede tilbage til Bill. ”Hej Bill, jeg er Anders… Storebror”. De slap hinandens hænder og Bill håbede på, at han ville lade være med at tage hendes hånd igen. Han nikkede og kiggede ned i gulvet, da det pludselig slog ham. Storebror, tænkte Bill og kiggede op på ham. Hans udtryk var næsten lettet.
”Vores forældre er ved at få deres nøgler, så de kommer også snart” sagde Chrizza med en lav stemme og kiggede lidt nervøst hen mod Bill.
Han nikkede kort og kiggede sig kort omkring. ”Jamen jeg vil også til at smutte igen. Og så ses vi jo bare senere… Hyggeligt at møde dig” smilede han og gav sig til at gå ud til gangen.
”Ja, selvfølgelig…” mumlede hun og fulgte stille efter Bill. ”Anders, kan du ikke lige vente her” spurgte hun og han nikkede og satte sig ind i sofaen, hvor han tændte for fjernsynet.
”Vi ses senere” sagde Bill lavt og lagde armene omkring hende.
”Bill, jeg er virkelig ked af, at han kom… lige på det tidspunkt, du ved”. Hendes stemme var nærmest hviskende og hun kiggede ham dybt i øjnene.
Han klemte hende kort ind til sig og smilede bare til hende, mens han trak blidt på skuldrene på den der ”det-er-jo-hvad-der-kan-ske”- måden. ”Så må vi jo bare se, om jeg har lyst til at kysse dig en anden god gang” sagde han sarkastisk og klukkede.
”Det håber jeg” smilede hun og kyssede ham blidt på kinden, hvorefter hun slap grebet om ham.
Bill tog i håndtaget og åbnede døren til gangen. ”Vi ses, sunshine” sagde han lavt og gik ned mod sit eget værelse. Chrizza lukkede døren og satte sig ind i sofaen til sin bror, der straks slukkede for tv’et og kiggede med et stort smil på hende.
”Hvad er der?” spurgte hun genert og kunne bestemt ikke lide, at han kiggede på hende på den måde. Det var som om, at sad og læste hendes tanker. ”Ej, stop, Anders! Det kan jeg altså ikke lide, det der” klukkede hun og holdt sin ene hånd oppe foran hendes øjne.
”Ha!” udbrød han, ”ej, undskyld… det var bare for sjov” grinede han og Chrizza flyttede sin hånd igen. ”Hvad så? Noget nyt?”
Hun tøvede og lagde hovedet lidt på skrå. ”Naah…” mumlede hun, ”næh, ikke noget nyt fra mig af”.
”Hvad med ham Bill der?”
”Hvad er der med ham?” spurgte hun og blev en smule nervøs, men hun gemte det godt ved hendes skuespil.
”Ja… Er der noget mellem jer?” spurgte han og smilede stort.
”Nej!”
”Mener du det?” spurgte han overrasket.
”Ja, selvfølgelig… vi er bare gode venner, ikke andet” sagde hun overbevisende. ”Vi er meget sammen, ja, men vi arbejder også meget af tiden” løj hun og fik det faktisk en smule dårlig samvittighed over det. Det gjorde ondt på hende at lyve sådan overfor hendes bror, men han ville sikkert kunne forstå det, det vidste hun.
”Nå… ok” sagde han og så en smule skuffet ud.
Hun rystede kort på hovedet og klukkede sagte. ”Hvad du da ellers håbet på det?”
”Det ved jeg da ikke?” grinede han, ”Altså… Han så da meget flink ud”. Det lød meget overbevisende, så Chrizza troede på ham. Hun blev glad over hans ord og pludselig var den dårlige samvittighed lidt gemt væk. ”Hvad med de andre drenge? Hvordan er de?” spurgte han interesseret.
”Der er Bills bror, Tom… tvillingebrødre. Han er super flink, han er meget sex- og pigeglad, du ved og han har altid en kvik kommentar til de forskellige ting. Så er der Gustav, han er lidt den mere stille type men kan alligevel også være opmærksomhedskrævende. Sjov fyr! Så er der Georg… han er faktisk kun 1 år yngre end dig, Anders… I kunne blive gode venner” grinede hun og vidste, at de nok aldrig ville komme til at ske. ”Han er meget sjov. Han er nok grunden til, at vi aldrig keder os” grinede hun og trak på skuldrene.
”Jeg glæder mig altså til at møde dem, søs” sagde han, og endnu engang blev Chrizza glad. Alt det hun havde frygtet var onde løgne hun havde bildt sig selv ind. Alt hvad hun tænkte på nu var, at hendes bror allerede nu havde fået et godt indtryk af Bill og at han glædede sig til at møde de andre også. Det kunne være lige meget, hvad hendes forældre mente om dem, for så længe de faldt i hendes brors smag, så var det næsten også sikkert, at deres forældre kunne lide dem. Hun håbede på det bedste…
Ingen kommentarer:
Send en kommentar