lørdag, august 28, 2010

Kapitel 27

Maden blev serveret kort tid efter og kan man sige det sådan; der var mad nok! Der blev holdt rygepauser, tissepauser og lignende mellem forretten, hovedretten og desserten. De så alle sammen ud til at have det rigtig hyggeligt og intet var gået galt. Chrizza og Bills skuespil gik bedre end forventet, da de begyndte at sidde og hakke lidt på hinanden, så det skulle ligne, at de på ingen måde sad hemmelighedsfuldt og flirtede lidt med hinanden. Under bordet mødtes deres hænder op til flere gange på aftenen.
Efter desserten var det blevet tid til at Chrizza skulle åbne sine gaver. Der var mange også selvom der kun var 9 mennesker til fødselsdagen.
Nå, ja… Gustav var kommet lige før hovedretten og havde slået sig ned ved siden af Chrizzas far, som ellers var blevet yderst overrasket over, at Gustav var så veltalende og moden i forhold til visse andre ved selskabet – nævner ingen navne, men gæt jer selv frem til det.
Chrizza fik åbnet sine gaver og gik nu rundt og sagde tak til dem alle sammen, da hendes bror kom gående hen til hende med hendes mobil i hånden og sagde, at der var telefon til hende. Hun smilede, takkede og gik ud ved gangen til toiletterne og satte sig på en af stolene.
”Hallo?” sagde hun. Det var Mandy. ”Hej Mandy, hvordan går det?”
”Jeg har det fint nok, hvad med dig? Og tillykke med fødselsdagen, skat” sagde hun med en glad stemme.
”Det går perfekt” sagde hun og sukkede tilfredsstillende. Det gik perfekt! ”Jeg er altså ked af, at du ikke kunne være her i aften, mus, det er rigtig hyggeligt”.
”Åh, det skal du ikke tænke på, vi ses jo sikkert snart igen, ikke…”
”Jo, det håber jeg” sagde hun og nikkede lidt for sig selv.
”Jimi siger også tillykke” sagde hun pludseligt og det gav et sæt i Chrizza.
Hun mumlede noget uforståeligt og sagde så: ”Ej, mange tak, så må du lige hilse fra mig og sige tak”. Chrizza havde ingen anelse om, at de to stadig var sammen. Sidst hun havde snakket med Mandy, fortalte hun, at hun overvejede at slå op med ham, fordi han altid var væk på tourné og alle de mange piger, der altid var omkring ham. Hun prøvede at trøste Mandy med, at det bare var hans fans, men stadigvæk var de jo sikkert ligeså vilde og forelskede i Jimi, som Mandy var.
”Det skal jeg nok gøre” sagde hun og holdt et kort pause. Man kunne høre, at hun sukkede. ”Han er jo stadig på tourné” sagde hun lavt og sukkede igen.
”Tja… men han kommer jo også snart hjem igen, skat” prøvede Chrizza at hjælpe med, men det gik ikke som planlagt.
”Det er svært at være væk fra en, som man virkelig holder af” sagde hun med en usikker stemme.
”Ja, jeg ved godt, hvad du mener” sagde hun og tænkte på Bill. ”Men se det på den lyse side, Mandy. Han elsker dig, og du elsker ham”.
”Ja” sagde hun kort. ”Men jeg vil ikke forstyrre dig mere, skat”.
Hun rejste sig op fra stolen og gik lidt rundt på gangen. ”Du forstyrrer skam slet ikke, men sig til hvis der er noget, jeg kan gøre for dig, ikke…” sagde hun og stoppede op og kiggede ned ad gangen. Der var helt stille derude.
”Jo tak, Chriz, det er jeg glad for, du siger. Hils de andre… Men vi ses snart igen”.
”Vi ses Mandy” sagde hun og afsluttede opkaldet. Hun blev stående lidt på gangen, da hun pludselig hørte døren bag sig åbne. Bill kom gående med hænderne i lommen og et skævt smil på læben. Hans skridt var langsomme og han nærmede sig hende.
”Hej sunshine” sagde han lavt, da han stod få centimeter foran hende. ”Hvem snakkede du med?” spurgte han og smilede sødt. Han stod stadig med hænderne i lommen.
”Mandy” sagde hun kort og kiggede op på ham. ”Jeg skulle hilse”.
”Tak” smilede han og trak diskret på skuldrene. ”Har du det godt?” spurgte han og tog den ene hånd op af lommen for at holde hende i hånden. Hun nikkede og klemte blidt hans hånd. ”Vil du ikke lige sige mig en ting?”
”Hvad?”
”Sig… at du kan lide mig… at du holder af mig” hviskede han blidt ned mod hendes ansigt.
Hun smilede og rystede sagte på hovedet. ”Hvorfor det, Bill? Du ved det jo godt…”
”Kan jeg være sikker på det?” spurgte han og løftede det ene øjenbryn. ”Du var ond mod mig derinde under desserten” klukkede han og drillede hende.
”Du startede, Bill”
”Jeg mente det faktisk, skat” grinede han og prøvede at være seriøs.
”Bad girl” hviskede hun og klukkede let.
”Ej” sagde han og tog den anden hånd op af lommen. Han tog fat i hendes anden hånd og holdte dem tæt mod hinanden. ”Jeg holder rigtig meget af dig, skat” sagde han seriøst og man kunne se i hans øjne, at han mente det.
”Bill, din dejlige dreng” smilede hun, ”jeg kan også lide dig, og jeg holder af dig… og jeg vil gerne have, at du krammer mig tæt ind til dig nu” sagde hun og nikkede diskret, ”for det har du ikke gjort hele aftenen”.
Bill smilede til hende og lagde armene rundt om hende, krammede hende tæt ind mod sig og lod sine hænder glide ned langs ryggen af hende, og placere sig ligeså fint på hendes lænd. Han smilede af behag og nynnede en sød melodi i hendes øre, mens hun puttede sig ind i hans hals. Den duftede af ham, hvilket fik hende til at smile og bare prøve at få sig smeltet ind i hans hud, så hun havde hans duft omkring sig hele tiden.
”Chriz…” sagde han blidt. Hun kiggede op på ham. Deres hoveder var tæt mod hinanden. Hun kiggede ham dybt i øjnene og smilede skævt. ”Her er ingen… andre end os” nærmest hviskede han og hun kiggede kort ned på hans læber og derefter op i hans øjne igen. Bill vådtede sine læber med tungespidsen og skulle lige til at rykke sit hoved helt tæt mod hendes, da der pludselig var en, der trak i håndtaget i døren bag dem.
De slap hurtigt grebet om hinanden og stillede sig ved siden af hinanden. De kiggede ned mod døren og så Georg gå ud. ”Hej venner” sagde han og vinkede til dem, mens han gik ned mod dem.
”Hej Georg” smilede Chrizza. ”Hvad så? Kan du klare mosten?” grinede hun.
”Jeg bliver stor mobbet nu” sukkede han sarkastisk og kom hen og stillede sig overfor dem.
Bill lagde igen hænderne i lommer, han kiggede ned i jorden og kiggede så op igen. ”Nå, men jeg skal lige tisse” sagde han kort og vendte ryggen mod dem og ind på toilettet.
”Hvad er der med ham?” spurgte Georg lavt og pegede i den retning, Bill havde gået. ”Han virker sådan lidt… nede”
Hun trak på skuldrene og smilede skævt. ”Jeg tror bare, han…” Hun trak på skuldrene igen. ”Ja, jeg ved det ikke, Georg” løj hun og smilede bare til ham.
”Tjo… sådan nogle dage har vi alle jo” sagde han muntert og smilede.
”Ja, men vil du med ind igen?” spurgte hun og vendte blikket mod døren.
”Tror du ikke, at en af os skal blive og sikre os, at han er ok” spurgte Georg bekymret. ”Jeg mener, det kan være, han har lyst til at snakke eller noget” sagde han og trak på skuldrene.
”Du har nok ret… Jeg bliver og kigger til ham” sagde hun og lagde en hånd på hans skulder. ”Gå ind og hold de andre med selskab”.
”Javel” klukkede han og vendte om mod døren. Han lukkede døren efter sig, og der blev igen stille på gangen. Det var kun en svag lød af hendes gæster, men ellers var der stille – alt for stille.
Chrizza talte til 30. Der var stadig ingen lyd af Bill. Hun blev en smule bekymret og gik stille hen til toilettet og bankede stille på døren. Det rumsterede lavt og Bill åbnede døren en smule. Han hoved stak ud og han smilede svagt.
”Er du ok, Bill?” spurgte hun og kiggede ham dybt i øjnene. Han trak på skuldrene og åbnede døren noget mere, så hun kunne komme ind på toilettet til ham. ”Var det det med Georg?” spurgte hun forsigtigt og tog hans hænder.
”Ja” sagde han kort og vendte blikket ned mod deres hænder. ”Det er bare ikke vores dag i dag” sagde han lavt og kiggede på hende. ”Først din bror… og så… Georg”, hans stemme var hæs og han lød usikker i sine ord.
”Jeg ved det” sukkede hun og klemte hans hænder. ”Men du må ikke være sur på dem, Bill, de gjorde det jo ikke med vilje, vel” sagde hun og smilede skævt til ham.
Bill kunne ikke selv lade være med at smile til hende. ”Hvor er du sød, skat” smilede han og lagde sin pande mod hendes.
”I lige måde” hviskede hun.
”Altså, vi er godt nok alene nu” hans stemme var lav, ”men jeg ønsker ikke rigtig, at vores første kys skal foregå på et toilet”. Han klukkede let og smilede. ”Selvom det er meget fristende”. Han blinkede til hende og slap hendes hænder for i stedet af holde tæt omkring hende. ”Du er dejlig” sagde han lavt og kyssede hendes hår. Endnu engang knugede hun sig ind mod hans hals, kyssede den blidt en enkelt gang og lukkede derefter sine øjne og nød øjeblikket.

Ingen kommentarer: