Kapitel 237

”Hvornår starter showet?”, spurgte hun og lagde sit ansigt mod hans skulder.

Der var sket fremskridt; de havde siddet og nusset blidt og været tætte i længere tid nu, hvor hun ikke havde fået det dårligt eller følt sig utilpas. Det var længe siden, at de havde kunnet sidde så længe, og det fik Tom til at tænke, at det nok skulle blive en god aften. Ikke fordi han regnede med noget på den dumme i sengen, for den tanke havde han allerede lagt bag sig efter sidste gang, de prøvede, men fordi han nu vidste, at han kunne nusse og hygge med hende uden at være fysisk aktive – en ting, som han aldrig havde indset var godt, før han mødte Chrizza og hendes svækkede perioder som denne.

”Om 2 timer”, svarede han lavt og lod sit ansigt hvile mod hendes. Hun svarede ikke, men blev bare ved med at sidde lænet op af ham. ”Er du træt, skat?”, spurgte han lavt og forsigtigt og trak hende lidt ud fra sig, så han kunne se hende i øjnene.

”Nej”, rystede hun på hovedet.

”Hvad så?”.

Hun trak lidt på det. ”Jeg vil gerne i bad, inden det starter”.

Han nikkede. ”Selvfølgelig”.

”Vil du hjælpe mig?”, og smilede sødt.

Han rynkede lidt på panden og så lidt skeptisk på hende. ”Jeg tror godt, du kan klare det selv i dag, skat, tror du ikke?”. Hun trak på skuldrene, men rystede alligevel diskret på hovedet. ”Det tror jeg godt, du kan”, fnes han sødt og rystede på hovedet over hende.

”Hvad hvis nu, jeg gerne vil have dig til at hjælpe mig?”.

Han fik et hemmeligt smil på læben, men lod det så alligevel falde lidt, da han tænkte tingede hurtigt igennem. ”Selvom jeg virkelig har lyst, skat, så går det ikke”. Pause. Han vidste udmærket godt, hvad hun var ude på. ”Jeg vil rigtig gerne, skat, men det går ikke… ikke efter sidste gang”. Han lod sin hånd kærtegne hendes kind, mens han ikke lod sit blik tage fra hendes.

”Jeg kan godt klare det”, mumlede hun og så ned.

Hun klukkede sødt og kyssede hendes hår. ”Nej. Jeg ved ikke, om jeg tør give det en chance”, men hun svarede ham ikke. ”Chrizza…”, sagde han lavt og lod sin hånd løfte hendes ansigt op, så han kunne se hende i øjnene igen. ”Jeg vil ikke risikere at komme ud for det, der skete sidst, skat. Jeg blev virkelig bange”.

Hun nikkede diskret og sank en klump. ”Jeg vil jo bare gerne give dig igen efter alt, hvad du gør mod mig”, svarede hun med en meget lav stemme, næsten hviskende. Han smilede sødt til hende, mens han rystede diskret på hovedet. ”Jeg mener det…”.

”Du skal ikke give mig noget tilbage… og specielt ikke når du ikke er stabil nok til det”.

”Men det er jeg nu”, skyndte hun sig at sige.

Han smilede. ”Det kommer ikke til at ske, skat”.

”Jeg kan godt klare det, Tom”.

”Jeg vil hellere vente, skat”, sagde han helt seriøst og så hende længe i øjnene, mens der var helt stille omkring dem. ”Du må ikke være ked af det, skat”, bad han roligt og lagde begge sine hænder mod hendes kinder. ”Jeg tør ikke tage chancen. Jeg vil jo ikke gøre dig ondt, vel skat”.

Hun rystede på hovedet. ”Det ved jeg godt”.

”Du må ikke være ked af det, skat”, hviskede han mod hendes læber. ”Jeg elsker dig jo”, hvorefter han lod sine læber presse mod hendes. Han gjorde afstanden mellem deres ansigter lidt større, så han kunne se hende i øjnene. ”Jeg vil hellere end gerne vente, skat. Du skal ikke tænke på mig”, og smilede forsigtigt. ”Så længe du ikke lider er det fint nok for mig”.

Hun sagde ingenting, men lod bare sine læber presse mod hans i et længere kys. ”Så lad os vente lidt”, hviskede hun og kyssede ham igen. Han gjorde afstanden mellem dem større og smilede sødt til hende. ”Hvad?”, fniste hun.

”Vil du i karbad eller brusebad?”.

”Vil du med?”.

Han smilede. ”Måske”.

”Karbad!”.

Bill: Hej :-) David siger, han vil ringe senere omkring i morgen… Håber det går godt.

Tom: Ok, tak. Det går fremad i hvert fald. Hun er i godt humør i dag.

Bill: Det lød også sådan, da vi snakkede sammen. Det er godt :-) Tror du, hun kommer med?

Tom: Jeg håber det, men jeg ved det ikke endnu? Jeg vil ikke forlade hende.

Bill: Det forstår jeg godt, Tom. Men hils hende fra mig. Jeg må gå. Vi ses i morgen!

Lige som hun havde sat sig ned i det dejlige, varme og ikke mindst sæbefyldte karbad, kom Tom luntede ud til hende på badeværelset. Han satte sig ned på hug ved siden af og lod sin hånd glide over hendes hår, som var sat i en mindre knold oven på hendes hoved. Han sad bare og så hende i øjnene, mens han smilede sødt.

”Kommer du ikke ned?”, spurgte hun halvhviskende.

Han lænede sig ind over og kyssede hende blidt. ”Nej”, sagde han lavt mod hendes læber.

”Hvorfor ikke?”, men han svarede ikke. ”Du sagde måske…”.

”Jeg vil ikke diskutere det”, svarede han afsluttende og rejste sig.

”Nej”, udbrød hun og rakte ud efter ham. Hun lagde sin hånd i hans, som han satte sig på kanten af badekaret. ”Vil du ikke nok blive, Tom? Jeg gider ikke ligge herude alene”. Han fik et lille smil på læben. ”Vil du ikke nok komme ned til mig?”.

”Kan du klare det?”, spurgte han, mens han så hende seriøst i øjnene.

Hun nikkede. ”Ja”.

Han fnes sødt og kyssede hendes hår. ”Giv mig 2 minutter, skat”, og han rejste sig og forsvandt med små skridt ud af badeværelset. Men der gik ikke engang to minutter, før han var ude hos hende igen. Han sendte hende et lille smil, som han stod foran spejlet og så hendes spejlbillede. Han tog sin cap af og lod sine dreadlocks binde op i en elastik. ”Du skal sige til, hvis du får det skidt, skat”, sagde han bekymret og vendte sig om mod hende.

”Det skal jeg nok”, mumlede hun.

Han gik mod hende, mens han trak sin T-shirt over hovedet og smed den ned på gulvet. ”Nu bliver det altså forbudt for børn, skat. Du må nok hellere kigge den anden vej”, klukkede han, mens han også smed sine bukser.

Hun fnes og holdt sig for øjnene, indtil hun kunne mærke, at han var nede i vandet sammen med hende. ”Mhhh”, fnes hun og smilede til ham, da han satte sig op af kanten ved siden af hende og lagde sin arm omkring hende.

”Jeg elsker dig”, hviskede han mod hendes hår og kyssede hende. Hun smilede bare og lagde sit hoved mod hans hals. ”Hvordan har du det?”, spurgte han forsigtigt med en rolig stemme, mens han nussede hende blidt og kærligt.

”Jeg har det godt”.

De fik øjenkontakt, og han lod sine læber presse mod hendes. ”Jeg ved godt, at det ændrer sig hele tiden, men tror du, du er frisk nok til at tage med mig… med os til Paris i morgen?”. Han håbede på det bedste, men han ville alligevel ikke presse hende med sig, hvis hun ikke selv følte for det.

Hun trak lidt på det. ”Hvis jeg har det, som jeg har det nu, så er jeg”, svarede hun, og han kunne se i hendes øjne, at hun talte sandt. Der kom et smil på hans læber, og hun kunne ikke andet end at gengældte det søde smil, han sendte hende. ”Jeg vil rigtig gerne med”.

”Jeg håber, du får det bedre, skat, for jeg kan ikke lide at forlade dig”.

Hun lagde sin ene hånd mod hans kind og så ham bare i øjnene. ”Du forlader mig heller ikke, skat. Der er bare lidt mere afstand mellem os, end der plejer at være”, opmuntrede hun ham og plantede efterfølgende et mindre kys på hans læber.

Efter godt og vel en time i badet, rejste Tom sig fra badet og slyngede et håndklæde om livet. Han så ned på hende, som hun bare lå og smilede på til ham. ”Op med dig, skat”, fnes han og rakte ud efter et håndklæde til hende, som han bredte ud. ”Kom så”, og han blinkede til hende.

Hun gik langsomt og sikkert op af vandet med hjælp fra Tom og gik direkte ind i hans arme, som han svingede håndklædet omkring hende. Hun så ham i øjnene og smilede sødt til ham. Deres læber mødtes i nogle små, romantiske, intense kys.

”Bær mig ind i sengen”, bad hun lavt mod hans læber og fortsatte derefter med at kysse ham.

”Nej”, hviskede han bare.

Hun ignorerede hans svar og lod sin underkrop presse mod hans, som hun stillede sig helt tæt op af ham, og hun kunne mærke, hvordan han nød hendes krop tæt mod hans. ”Kom nu”, bad hun halv hviskende og kyssede ham videre, som hun forsigtigt og forførende bevægede sin hånd ned ad hans våde overkrop.

Men lige inden hun nåede ned til håndklædet, tog han fat omkring hendes lår og trak hende op til sig. Han åbnede badeværelsesdøren og bar hende ind til hendes seng, hvor han lagde hende ned. ”Du lover, du siger til, hvis du ikke kan klare det, ok?”, sagde han meget seriøst.

Hun nikkede. ”Ja”. Han lagde sig ned over hende, men holdt sig alligevel et godt stykke over hende, så han ikke lå direkte på hende, hvilket kunne få hende til at føle sig utilpas. Han kyssede hende, og hun kyssede igen, inden de begyndte at elske roligt og romantisk. 

Kapitel 236

Som dagene gik fremad, blev Chrizza mere og mere svag, og hun begyndte at få feber, hvilket ikke var et godt tegn. Tom var taget med hende hjem til Danmark søndag aften, så han kunne være der for hende, hvis hun havde brug for hans hjælp, hvilket var meget sandsynligt, at hun havde.

Bill var nødt til at koncentrere sig om noget arbejde, og derfor kunne de ikke blive i Berlin i deres lejlighed. Selvom det havde været det nemmeste, da de alligevel skulle dertil onsdag formiddag for hendes check på hospitalet, respekterede de hans arbejde højt og helligt.

Nu hvor hun ikke var i stand til at gå i skole, prøvede hun at følge med så meget, hun kunne derhjemme fra. Hun havde svært ved at koncentrere sig, og hun var søvnig på de helt forkerte tidspunkter af døgnet. Alt dette var grundet hendes nye medicin, som hendes krop havde svært ved at acceptere.

De vidste endnu ikke, hvornår hun ville begynde at få det bedre igen, og hvornår hun var klar til at komme i skole igen, men som det så ud lige nu, så ville der gå et godt stykke tid, da det hele kun gik ned af bakken, indtil hendes operation havde fundet sted.

Tom lå i sengen sammen med hende torsdag eftermiddag, mens han tænkte på, hvad kan kunne gøre for at få hende til at føle bedre. Hun lå i hans arme og sov, som hun havde gjort den sidste time, mens han lå og lod sine fingre glide igennem hendes hår.

Det gjorde ham ked af det, når han ikke havde nogen chance for at gøre noget for hende. Der var ikke noget, han kunne gøre, men han sørgede for at støtte hende igennem det hele, og han var ved hendes side hele tiden; han hjalp hende med alt, hun bad ham om.

Og han ønskede inderligt, at hun snart ville få det bedre. Det gjorde ondt på ham at se hende lide på den måde, som hun gjorde, selvom det bestemt ikke var første gang han så det. Det var bare lidt lige som om, at det var mere alvorligt nu; det betød så meget mere, hvis det gik galt nu. Men sådan havde han lovet sig selv ikke at tænke…

Hun vred sig i hans arme, og han kunne mærke hendes åndedræt ændre sig, som hun lå med sit ansigt tæt mod hans hals. Hun kneb øjnene hårdt sammen, og han bevægede sig lidt bagud og så ned på hende. Han sagde ikke noget til at starte med, men lod hende bare vågne lige så stille, indtil hendes øjne var helt åbne.

”Hej skat”, hviskede han lavt og lod sin hånd kærtegne hendes kind. Hun sendte ham et lille smil og lukkede sagligt sine øjne i igen. ”Bill har ringet”, pause. ”Han ville høre, hvordan det gik med dig”. Hun åbnede sine øjne igen og så på ham. ”Jeg skulle hilse dig fra dem alle”.

”Jeg synes ikke, du skal blive her i aften, Tom. Du skal tage med dem til showet. Jeg skal nok få den hjælp herhjemme, som jeg har brug for”, men han rystede bare på hovedet og blev ved med at kærtegne hendes kind blidt. ”Dit arbejde er din første prioritet, ikke mig”.

”Jeg vil være ved din side, skat, jeg vil ikke forlade dig”. Hun sukkede lydløst og lukkede sine øjne i igen. Man kunne godt mærke på hende, at hun endnu ikke var helt frisk og vågen efter hendes søvn.  ”Drengene kan godt klare det uden mig, skat”, hviskede han mod hendes øre og lod sine læber presse mod hendes kindben i et lille kys. ”Og desuden så kommer dine forældre ikke hjem foreløbig, og du skal bestem ikke være alene”, hviskede han mod hendes kind.

Om aftenen skulle Tokio Hotel være tilstede til et Award Show i Berlin, hvor de var oppe for en pris, men efter Chrizzas meget pludselige tilbagefald havde David tilbudt Tom om at blive hos hende, så de tog til showet uden ham.

”Jeg elsker dig”, sagde hun lavt og åbnede sine øjne.

Hans ansigt var så tæt mod hendes, og de så hinanden dybt i øjnene. ”Jeg elsker dig”, hviskede han og kyssede hendes læber blidt og langsomt. ”Jeg elsker dig lige meget hvordan du har det, min smukke pige”.

”Tak, fordi du er her”, hviskede hun hæst.

Han kyssede hende bare igen og sendte hende et lille smil. ”Selvfølgelig skat”. Pause. ”Vil du se showet sammen med mig i aften?”, spurgte han og nussede hendes hår, mens han lænede sig lidt væk fra hende, da han havde fået bevæget sig lidt over hende.

Det var ikke nær så ofte som tidligere, at de kyssede eller kælede; dog skete det. Hun var svag, og det kunne godt mærkes på hende. Der skulle ikke meget til, før hun blev svimmel eller følte sig indelukket og klemt, hvilket gjorde at han måtte passe ekstra på med, hvad han gjorde ved og med hende.

”Ja”, nikkede hun. ”Kan jeg ringe til Bill?”.

”Nu?”.

Hun nikkede igen. ”Jeg vil gerne snakke med ham”.

Han rakte ud efter sin mobil på natbordet ved siden af og så på klokken. ”Jeg ved ikke, om han er ved sin mobil lige nu, men jeg kan da godt prøve at ringe til ham, skat”. Hun smilede sødt til ham, hvorefter han tastede nummeret ind.

”Jeg vil snakke med ham”, sagde hun hæst og tog mobilen ud af hans hånd.

De sad midt i et pressemøde, da Bill pludselig fik et underligt ansigt. Han bakkede lidt tilbage og blev helt ukoncentreret. Han prøvede at være diskret som overhovedet muligt og fik fumlet sin mobil op af bukselommen. Han rynkede på panden, som han så ned på skærmen, hvorefter han så hen på Georg.

”Hvad er der?”, spurgte han diskret. Bill vendte mobilen hen mod ham, så han selv kunne se, hvem det var, der ringede. ”Tag den”, skyndte han sig at sige, og Bill tog hurtigt mobilen til sig igen og vendte sig med siden ud til alle pressefolkene.

”Hallo?”, sagde han lavt og så hen mod David, der så meget bestemt på hende. ”Chrizza, hej skat. Hvordan går det?”, spurgte han meget panisk, og så ud mod alle folkene foran sig, der alle prøvede at indfange, hvad han sagde.

”Hvem er det du snakker med?”, blev der råbt. ”Er det Tom?”. ”Er det Chrizza?”. Der var så mange spørgsmål på en gang, mens kameraernes blitz fyrede derudad. ”Er der sket noget? Hvordan har Chrizza det?”.

”Hør, der er en masse her, der gerne vil vide, hvordan du har det”, sagde han til hende i røret og vendte sig med fronten mod dem igen. ”Kan du magte et par spørgsmål, skat?”, spurgte han og så ud til venstre, hvor David stod; han smilede og nikkede godkendende. Han satte sig godt til rette i stolen, tog mobil væk fra øret, hvorefter han satte den på højttaler.

Det brummede rungende et øjeblik i salen, da mobil kom mod højttaleren. ”Ah”, udbrød hun lavt.

”Åh, undskyld sunshine”, fnes han uskyldigt, hvorefter en masse spørgsmål blev kastet ud af pressefolkene. ”Hvad med ’en af gangen princippet’?”, sagde han skeptisk og så hen på Gustav, der sad ved hans side.

”Hvordan går det med dig, Chrizza? Vi er kede af at høre, hvad der er sket”.

Hun rømmede sig kort. ”Mange tak. Det går sådan nogenlunde efter omstændighederne. Jeg kan desværre ikke gå i skole eller i det hele taget bare gå nogen steder hen, så jeg laver ikke rigtig andet end at ligge herhjemme”.

”Er Tom hos dig?”.

”Ja”, man kunne høre, at hun smilede. ”Tom er hos mig hele tiden”.

”Hej”, sagde han fnisende.

”Hej Tom”, skyndte Bill sig at sige.

Han grinte. ”Hej lillebror”. Bill himlede med øjnene, og Tom vidste udmærket godt, at han hadede at blive kaldt lillebror i offentligheden. ”Jeg er ked af, jeg ikke kan være hos jer i aften, men jeg føler, jeg har et vis ansvar for at være hos Chrizza lige i øjeblikket”.

”Hvad med jeres show i Frankrig på Fredag? Vil du være tilstede der?”, blev der spurgt.

Der var stille i et øjeblik. ”Ja, som det ser ud lige nu, vil der ikke være nogle ændringer. Det går godt med Chrizza lige nu, og hvis det fortsætter sådan, så kan jeg ikke se noget problem i at tage et lille smut til Paris”.

”Kommer du med Chrizza?”.

”Åh”, sukkede hun. ”Det må tiden vise…”.

”Har du fået nogle svar fra prøverne, der er blevet taget?”. 

”Nej, ikke endnu. Jeg venter stadig på svar, men jeg er begyndt på en ny medicin, som min krop åbenbart ikke har accepteret og godkendt helt endnu, hvilket betyder at jeg ikke er helt så stabil endnu”.

David trådte ind. ”Jeg tror, det var nok for denne gang”, sagde han og rakte ud efter mobilen, da han godt kunne høre på hende, at hendes stemme var ved at blive lidt for hæs igen. Han ønskede ikke, at få hug fra lægerne, når de læste aviserne den efterfølgende dag, at han ikke havde overholdt deres aftale omkring, at hun intet arbejde skulle have de næste kommende uger.

Bill slog højttaler-funktionen fra og tog den hurtigt op mod øret. ”Jeg elsker dig, sunshine. Jeg ringer til jer bagefter”, og rakte sin mobil til David, der fortsatte ud bagved med mobilen mod sit øre.

Bill: Kan jeg ringe nu?

Tom: Chrizza sover :-(

Bill: Jeg vil gerne snakke med dig så.

Tom: Jeg ringer om 2 minutter.

Tom sad inde i stuen og snakkede med Bill, da hun vågnede igen efter hendes lille lur. Hun gik ind til ham, og han fik helt automatisk et smil på læben, da han så hende komme i mod ham og hen til sofaen. ”Hej smukke dukke”, smilede han og rakte ud efter hende.

”Hej skat”, mumlede hun lavt og smilende, hvorefter hun satte sig på hans skød med siden mod ham, så hun kunne læne sig tilbage mod sofaens armlæn. Tom tog mobilen ned fra sit øre og trykkede på højttaler-funktionen. ”Hej Billy”.

”Hej sunshine. Hvordan har du det?”, spurgte han opmuntrende.

Hun så i Toms øjne, mens hun svarede: ”Overraskende godt”.

”Jeg orker ikke at snakke med jer, når I alligevel bare sidder og flirter med hinanden”, svarede han opgivende. De grinte og kyssede hinanden ganske kort. ”Og I skal slet ikke sidde og kysse. Er I godt klar over, I er mere nederen at snakke i telefon med, end at være sammen med?”.

”Åhh”, grinte Tom.

”Undskyld, skat”, fnes hun og lavede en lille kysse-lyd mod mobilen. ”Den var til dig”.

Bill grinte. ”Mange tak, det lettede”, jokede han. ”Skal I se showet i aften?”.

”Ja”, svarede hun.

”Vi bliver da nødt til at se, hvor meget I kan fucke det op uden mig”. Han grinte tørt, men lige da Bill skulle til at svare ham, afbrød han ham: ”Men I skal vel også snart til at videre, skal I ikke?”.

”Du vil gerne af med mig, vil du ikke?”.

”Jo, Bill”.

Kapitel 235

”Nå… Har du ellers haft en god weekend hernede?”, spurgte David, da han havde fået selskab i køkkenet af Chrizza. Hun nikkede bare diskret og smilede til ham. Han kendte hende godt, og kunne derfor også godt se, at hun skjulte noget. ”Du skal ikke lyve for mig, unge dame”, sagde han med en blid stemme, men så alligevel lidt bestemt på hende.

”Vi bliver ved med at skændes”, svarede hun endelig.

Han lagde tingene fra sig og stillede sig hen ved siden af hende. ”Dig og Tom?”.

Hun rystede på hovedet. ”Os alle tre”.

Der var stille i et øjeblik. ”Hvad handler det om?”, men hun så bare væk og ned i gulvet, og der var en længere pause. ”Chrizza”, sagde han blidt og stillede sig op foran hende og lagde sine hænder mod hendes skuldre. ”Hvad handler det om?”, og fik endelig øjenkontakt med hende.

”Det hele går bare ned af bakke lige nu”, mumlede hun og trak på skuldrene.

”Hvilket?”.

Hun sukkede. ”De gjorde jo kun så meget ud af min fødselsdag, fordi de ikke tror, jeg vil være her til at fejre min næste fødselsdag”. Pause. ”De tror ikke, jeg vil overleve, David”. Hun tog sig til hovedet og så ind mod stuen, hvor hun kunne se et lille glimt af Tom, der sad med et stort smil på læben og grinte sammen med de andre. ”Jeg elsker Tom… men jeg elsker Bill ligeså højt”, hun så op på David igen. ”Jeg skulle aldrig have faldet for dem”.

Han sendte hende et lille smil og rystede diskret på hovedet. ”Det skal du ikke sige, Chrizza”, bad han. ”Det var ikke meningen, at der skulle komme til at ske noget imellem nogen af jer, men du ved jo godt selv, hvad Bill plejer at sige, ikke…”.

”Man bestemmer ikke selv, hvem man forelsker sig i”.

Han nikkede. ”Bill ved udmærket godt, hvor meget du elsker Tom, og han ved også godt, at jeres tid sammen er fortid”, hun så væk og ned i gulvet. ”Hvis du tvivler på din kærlighed, så skal du ikke lade nogen påvirke dig. Du bliver nødt til at finde ud af det selv”.

”Ja”, nikkede hun.

”I har også været meget sammen her på det sidste, så det er klar, hvis I begynder at gå lidt på hinandens nerver”. Hun så op på ham igen. ”Har du tænkt mere over at flytte herned?”, hans stemme var meget blid, og hun blev helt saglig over, at hun kunne snakke om sådanne ting med ham uden at blive anspændt eller nervøs.

”Tom vil gerne have mig herned”, hun trak på det. ”Men jeg ved ikke, om det bare er fordi, han er bange for, jeg lige pludselig ikke er her mere”.

”Du må ikke tænke på den måde, Chrizza. Det gør det hele meget værre, og det får dig til at tænke negativt. Selvfølgelig, vil han gerne have dig herned, så I kan være mere sammen, men han ved også godt, at han bliver nødt til at tage hver en chance for at være sammen med dig, hvis nu…”.

Hun rystede på hovedet. ”Jeg ved ikke, hvad jeg gør?”.

Der var stille i et øjeblik. ”Jeg har et tilbud til dig”.

”Hm?”.

”Jeg synes ikke, du skal flytte ind til Tom og Bill lige med det samme. Speciel ikke lige nu. I har brug for noget tid hver for sig, og Bill har brug for at se sin bror alene. Det er hårdt for ham, men I må ikke være irriteret på ham. Det er synd for Bill”.

”Ja”, gav hun ham ret i.

”Men jeg har en 3 værelses lejlighed her i byen, som jeg ikke bruger længere. Den ligger lige ned til alle de gode butikker”, han smilede, ”og kun omkring 10-20 minutter fra drengenes lejlighed”.

”Ja?”.

”Hvis du vil, kan vi indrette den specielt til dig, og du kan bo i den, når du er hernede”. Der var stille i et øjeblik, indtil han fortsatte. ”Jeg bruger den som sagt ikke længere, men jeg kan ikke få den solgt”. Hun nikkede diskret. ”Jeg vil gerne give dig lejligheden, hvis du er interesseret i det, Chrizza, for jeg synes, du fortjener et sted for dig selv, som ikke er et hotelværelse”.

”Mener du det?”, spurgte hun overrasket.

”Ja”, smilede han. ”Du kan tage med ind og se den i morgen, hvis du har tid”.

Hun nikkede. ”Det vil jeg meget gerne”. Et smil var fremme på hendes læber, og det var første gang i dag, at hun virkelig følte, hun var glad og lykkelig. ”Hvor er det fedt”, klukkede hun og gav David et stort kram.

”Det er min fødselsdagsgave til dig, og jeg vil gerne betale din husleje og for at få den gjort i stand, som du vil have det”.

”Det er alt for meget”.

Han rystede på hovedet. ”Du fortjener dit eget sted, Chrizza”, smilede han. ”Og desuden skal du heller ikke leje dig ind på et hotel, eller gå rundt inde i drengenes lejlighed og savne dem endnu mere, når de ikke er hjemme”. 

”Tusind tak, David”.

Han smilede og vendte hovedet helt automatisk, da Tom kom gående ind i køkkenet i retning mod dem. ”Hvad så, Tom?”, sagde han helt roligt og smilede sødt, da Tom lagde sine arme omkring Chrizza bagfra og kyssede hendes hår.

”Jeg ville bare lige se til, hvordan det gik herude”, smilede han og knugede hende ind til sig.

”For du er vel ikke kommet for at hjælpe, er du?”.

Han klukkede. ”Nej da”.

”Det ord kender han slet ikke”, fnes hun og så op på ham, hvorefter han plantede sine læber mod hendes pande i et lille kys. Hun klukkede sødt og mærkede, hvordan han løsnede grebet omkring hende for i stedet at tage hendes hænder i sine. ”Jeg har fået tilbudt en lejlighed”, og han så hende hurtigt i øjnene.

”Så du flytter ikke ind hos os?”.

Hun rystede på hovedet. ”Men vi vil komme til at være sammen ligeså meget, skat”, beroligede hun ham, da hun sagtens kunne høre, at han ikke var helt tilfreds med hende beslutning om ikke at flytte ind hos dem.

”Det er jeg glad for, skat”, svarede han lavt og kyssede hendes tinding. ”Hvor er det henne?”, og rettede blikket mod David.

”Det er min gamle lejlighed, kan du huske den?”.

Han nikkede og rettede blikket mod hende igen. ”Du vil elske den. Den er enorm fed, skat”.

Det glædede hende, at han var sådan over hendes beslutning nu, selvom hun selvfølgelig godt vidste, at de ville komme til at diskuterer det indenfor det næste korte stykke tid, for der var ikke det, de ikke skændtes eller diskuterede om.

”Mhh”, fnes hun og smilede.

”Hvornår flytter du ind?”.

”Vi skal lige have gjort den i stand, så… engang i næste måned, vil jeg tro”, svarede David for hende. ”Men lad os snakke mere om det i morgen”, afbrød David og smilede til dem begge, hvorefter han viste dem vej ind til stuen igen, mens han spurgte: ”Men hvad har du så fået af Tom og Bill? Vi måtte intet vide…”.

Andreas nikkede ivrigt og alle så meget nysgerrigt på hende. ”Vi er meget spændte”.

”Tja…”, mumlede hun lavt og satte sig ned ved bordet igen. Hun sendte både Tom og Bill et lille smil, før hun rettede blikket mod David, tog Toms hånd i sin og svarede med et smil på læben. ”Vi skal til Maldiverne”. 

Kapitel 234

Bill rakte hende en lille kuvert og satte sig derefter ned i lænestolen ved siden af sofaen, hvor Tom og Chrizza sad. Hun så nysgerrigt med på den og tilbage på Bill igen. ”Hvad er det?”, spurgte hun og smilede stort.

Han smilede bare hemmelighedsfuldt til hende og trak ironisk på skuldrene. ”Du kunne jo prøve at åbne den”, foreslog han og vrikkede en enkelt gang med øjenbrynene. Hun vendte kuverten om og skulle til at åbne den, da han tilføjede. ”Den er fra Tom og jeg”.

”Tak”, svarede hun lavt og mærkede Toms hånd mod hendes lår.

”Du skal ikke takke, før du har set, hvad det er”, sagde han blidt og kyssede hendes hår, mens han hånd blev ved med at nusse hendes lår roligt. Hun svarede ikke, men åbnede bare kuverten og fik revet et papir ud derfra. De gav hende tid til at læse brevet igennem, mens der var helt stille i den halvstore lejlighed i Berlin. ”Skat?”, spurgte han forsigtigt og fnes.

Hun rystede på hovedet og lagde brevet ned i sit skød. ”Det kan I ikke gøre”, sagde hun og så hen på Bill og tilbage på Tom igen. Der var ingen af dem, der svarede. ”I har allerede gjort så meget for mig. Det er alt for meget det her”, og så ned i sit skød.

”Du fortjener det”, mumlede Tom lavt.

Hun rystede på hovedet og mærkede hans hånd i hendes. ”Nej”.

Bill rejste sig fra lænestolen og satte sig ned på huk foran hende. Han tog hendes anden hånd i sine hænder og fik øjenkontakt med hende. ”Tom har ret; du fortjener det virkelig. Og du fortjener helt bestemt en ferie”. Hun svarede ikke, men så igen bare ned på brevet. ”Tom vil ikke tage af sted uden dig… og uden Tom, tager jeg heller ikke af sted. Og desuden vil jeg heller ikke være væk fra dig”, han klemte hendes hånd blidt og satte sig i stedet op ved siden af hende i sofaen.

”Vil du ikke nok tage med os, skat?”, spurgte Tom forsigtigt.

Hun sukkede. ”Må jeg så ikke godt få lov til at betale selv?”.

Han nikkede. ”Nej, skat. Det er jo en fødselsdagsgave”.

Hun så ham i øjnene. ”Hvad så med kjolen?”.

”Fødselsdagsgave”.

”Og stiletterne?”.

”Fødselsdagsgave”, svarede han langsomt.

”Undertøjet, Tom…”.

Han gav op. ”Ok, du vinder, Chrizza”, han så hende direkte i øjnene. ”Hvorfor kan du ikke bare være glad for det, som jeg giver dig?”, og som hun skulle til at svare, afbrød han hende. ”Nej, ved du hvad… du har ret. Jeg burde ikke give dig så meget, når du slet ikke er taknemlig for noget af det”. Før hun kunne nå gøre noget, slap han hendes hånd og forsvandt ud af stuen.

Chrizza havde fortsat ryggen vendte mod Bill, og hun blev ved med at stirre hen mod døren, hvor Tom var stormet ud af. Han lagde sine hænder mod hendes skuldre og vendte hende om mod sig, hvorefter han tog sine arme tæt omkring hende. Hun lagde sit ansigt mod hans hals og begyndte let at hulke. ”Sååå…”, hviskede han roligt og kyssede hendes hår. ”Du skal ikke være ked af det, skat”, beroligede han hende med en blid stemme. ”Tom havde nok bare håbet på, du ville tage det anderledes”.

Hun løftede hovedet og så ham i øjnene. ”Havde du også det?”.

Han trak lidt på det, men rokkede så endelig med hovedet. ”Hvorfor kan du ikke lide, at vi giver dig gaver?”, spurgte han forsigtigt og lod sin hånd glide over hendes kind, som han tørrede en tåre væk.

”Fordi jeg ikke kan give igen”.

”Din kærlighed er nok, skat”.

”Toms kærlighed er nok for mig”, skyndte hun sig. ”Din kærlighed også… jeg behøver ikke alle de materielle ting”, prøvede hun at forsvare sig selv. ”Jeg elsker jer begge, og I elsker mig. Der er intet andet, jeg mere kunne ønske mig”.

Hun bankede roligt på døren og åbnede den. Tom sad henne ved bordet med sin bærbar og lod som om, hun ikke var der. Hun gik bare lydløst hen ved siden af ham og satte sig på hans skød, så hun sad med siden til ham, hvorefter hun vred lidt i kroppen og lagde sin ene arm omkring hans hals.

Tom lod stadig som ingenting, mens han blev ved med at stirre ned i sin bærbar. ”Undskyld”, sagde hun næsten hviskende og prøvede at få hans opmærksomhed, hvilket ikke gik særlig godt. ”Jeg er ked af, du blev sur, skat”.

”Hm…”, mumlede han bare.

”Tom, jeg er meget taknemlig over, alt det du giver mig. Men jeg behøver det ikke”. Han så hende i øjnene uden at sige noget. ”Det eneste jeg behøver er din kærlighed. Det er nok for mig”, hun sendte ham et lille smil og lagde sit ansigt lidt tættere på hans. ”Jeg vil gerne med jer på ferie, men jeg kan bare ikke lide at tænke på, hvor meget I har betalt for at min fødselsdag skulle blive, som den har været”.

”Du fortjener det”, hviskede han hæst.

Hun rystede på hovedet. ”Jeg fortjener ikke noget”, sagde hun ham imod. ”Jeg har ikke en eneste mulighed for, at give jer alt det her tilbage igen”. Han svarede ikke, og hun så ham længe i øjnene.

”Der er en grund til, I har gjort så meget ud af det”, men han svarede stadig ikke. ”Tom”, sagde hun lidt mere seriøst. ”Der er en grund, er der ikke?”.

Han sukkede og tog hendes hånd i sin. ”Vi ville jo bare give dig den bedste fødselsdag”. Hun blev en smule vred, men prøvede ikke at være for ligeud med sine følelser. ”Du må ikke blive sur på os, skat. Vi gjorde det for din skyld… så vi alle sammen kunne være samlet”.

”Hvordan tror du, det får mig til at føle, når ikke engang min kæreste tror, jeg vil overleve?”, spurgte hun i en vred tone og tog sin hånd til sig igen, hvorefter hun rejste sig fra ham. ”Jeg synes ikke, det er fedt, at du skal gå rundt og behandle mig anderledes, Tom. Det vil jeg ikke ha’!”. Hun stod midt ude på gulvet, og så ham vredt i øjnene, som han rejste sig fra stolen og gik imod hende. Han rakte sin hånd ud til hende, men hun ignorerede ham bare fuldstændig. ”Jeg kan ikke tro, at jeg virkelig overvejede at flytte ind, men det var vel også kun for din egen skyld, ikke?”. Som hendes stemme blev højere, jo svagere blev den.

”Skat, dæmp dig”, bad han og stillede sig tæt om af hende.

”Nej, for jeg er vred på dig, Tom. Du har opført dig helt anderledes, og nu ser jeg endelig, hvilken en idiot jeg har været”. Han rystede på hovedet og tog hendes hænder i sine. ”Slip mig, Tom”, og prøvede at få sine hænder fri fra hans, men han holdt godt fast. ”Tom, slip mig nu!”.

”Ikke før du slapper af og dæmper dig”, sagde han roligt.

”Tom, slip mig!”, prøvede hun igen, og hørte så døren gå op bag hende.

”Hvad sker der?”, spurgte Bill forskrækket.

Hun ignorerede ham og prøvede stadig at komme fri fra Toms greb. ”Tom, jeg mener det. Slip mig nu. Jeg gider ikke være her længere. Slip mig!”, næsten råbte hun, men da hendes stemme snart var væk, var det ikke nær så højt igen.

Bill gik hen bag hende og lagde sine hænder mod hendes skuldre. ”Rolig”, bad han.

”Nej!”, vrissede hun.

”Tom, slip hende”, sagde han så endelig, og han slap hendes hænder.

Hun skyndte sig omkring Bill og løb ud i gangen, men både Tom og Bill løb efter hende, så hun ikke nåede længere væk, end de kunne nå at holde hende tilbage. Tom holdt sig lidt i baggrunden, for han vidste udmærket godt, at han allerede havde gjort for meget.

”Chrizza”, sagde Bill lavt og prøvede at få hende til at slappe af. Han stod foran hende med sine hænder mod hendes overarme, mens hun igen prøvede at komme forbi ham. ”Slap nu af”, sagde han hårdt, og hun blev helt forskrækket. Han så bestemt ned på hende, som han tog sine hænder til sig igen, men som han gjorde det, tog hun sine hænder op foran ansigtet og faldt sammen på gulvet i gråd.

Bill sad inde i sin egen seng med Chrizza i sine arme. Hun var stadig ked af det, og selvom hun var sur på dem begge, ville hun kun være i nærheden af Bill lige nu. De havde ikke rigtig snakket så meget, men havde i stedet bare siddet i stilhed. Men Bill blev alligevel nødt til at afbryde den alt for larmende stilhed.

”Vi gjorde det ligeså meget for din skyld, som vores, skat”. Hun prøvede at lade som ingenting og ignorere ham, mens hun bare blev siddende uden at røre på sig. ”Jeg ved godt, du er sur på os…”, mumlede han lavt. ”Det er heller ikke acceptabelt…”, pause. ”Men vi elsker dig, Chrizza. Vi ønsker dig kun det bedste”. Der var stille i et øjeblik. ”Hvis lægerne har ret i, at du ikke har langt tid tilbage igen… så har du allerede haft chancen for at se alle dem, du elsker og holder af”.

Hun vendte hovedet om op mod ham og så ham direkte i øjnene i et kort øjeblik for at føle deres fælles smerte. ”Men hvad hvis lægerne tager fejl?”. Han trak lidt på det, og blev afbrudt af hende, som han skulle til at svare. ”Og hvis de ikke gør, så ændrer det ikke noget alligevel”.

”Jo”.

”Nej”, rystede hun på hovedet. ”For I har stadig gået med tanken om, at jeg ville dø, og det føler jeg ikke er fair, Bill. Kan du ikke godt se det?”. Han svarede ikke, men fjernede bare langsomt sit blik fra hendes. ”Jeg ved godt, at jeg overreagerer, men jeg har prøvet så hårdt på, at folk skulle behandle mig, som var jeg normal. Jeg vil ikke have, at I skal gå og behandle mig anderledes… for jeg vil ikke være anderledes”.

Natalie: Hej Bill. Håber du har haft en god dag – og ikke for mange tømmermænd fra i går. He he :-) Jeg ville bare lige høre, hvad tid det ville passe jer bedst, at jeg kom og hentede jer? Det tager cirka en halv time for mig at komme ind til jer.

Bill: Hej Natalie. Jeg vil ikke ligefrem sige, at jeg havde det alt for godt, da jeg vågnede, men det går bedre nu, tak :-) Jeg ved ikke helt endnu, hvad tid det vil passe bedst. Der er nogle problemer herhjemme lige nu… Kan jeg ikke vende tilbage senere, når det hele er lidt mere under kontrol?

Natalie: Jo, selvfølgelig. Sig til, hvis der er noget, jeg kan gøre.

Bill: Det er der måske… Er du hjemme lige nu?

Natalie: Ja :-)

Bill: Hvis du har tid, kan du så ikke komme forbi. Jeg tror, Chrizza har brug for at snakke med en kvinde lige nu… Hun sover godt nok lige nu. Det er en længere historie, men hun vil i hvert fald ikke snakke med Tom eller jeg.