Kapitel 151

”Bill?” Tom fik øjenkontakt med ham. ”Hør, Chrizza er lidt… du ved… omkring sangen”, mumlede han og trak på det. ”Kan du ikke prøve at snakke med hende?” spurgte han forsigtigt og så bedende på hende.

Bill gik imod ham og så med store øjne. ”Du har fortalt hende det!?”

”Nej, det er nemlig det, jeg ikke har, Bill”, forsvarede han sig selv. ”Du ved godt selv, hvor stædig hun er”, sagde han lavt og gik med ham ned ad gangen.

Han sukkede dybt og så bare ned i gulvet, mens de gik. ”Det var jo slet ikke meningen, hun skulle vide noget om den dumme sang”, mumlede han og rynkede på panden. ”Jeg skulle aldrig have sagt noget om den”. Han så op på Tom. ”Skulle jeg?”

”Jeg ved det ikke, Bill…”

Bill trak bare på det og bed sig diskret i læben. ”Hvorfor skal det absolut være så svært?”, mumlede han for sig selv og stoppede op. ”Er du sur på mig over den sang?” spurgte han forsigtigt og søgte hans øjenkontakt.

Tom gik bare videre, mens han svarede med en ligegyldig stemme: ”Nej…”

Han løb op til ham og rev hat i hans arm. ”Hallo!?”

”Bill”, udbrød han og vendte sig om mod ham. ”Vi har snakket om det her”. Han så ham direkte ind i øjnene. ”Jeg er ligeglad… hvis du føler for at skrive en sang om min kæreste, der tilfældigvis også er din eks kæreste; så gør det for fanden! Det var ikke min skyld I fuckede det hele op til sidst, så jeg kan ikke været andet end ligeglad!” Bill så såret på ham og vidste ikke, hvad han skulle sige. ”Jeg ved godt, du stadig tænker på hende….”, hans stemme var mere rolig nu og mere blid i sit ansigt. ”Jeg ved godt, du ville ønske, du var i mine sko lige nu… men… jeg elsker hende, Bill, og jeg har ikke tænkt mig at give op på hende”.

De hørte en dør lukke i; det var hoveddøren for enden af gangen. De så begge derned og så Chrizza gå ud i gården. ”Fuck!” udbrød Bill og løb så hurtigt han kunne ned til døren. ”Chrizza?”, sagde han højt og kiggede ud over pladsen. ”Chrizza…”, sagde han lidt mere roligt, da han så hende sidde henne ved træet. ”Chrizza”, sagde han lavt og satte sig på hug foran hende. Hun sagde ikke noget men sad bare og hovedet lænet mod sine knæ. Bill strøg forsigtigt sin hånd mod hendes overarm, men der var stadig ingen reaktion fra hendes side af. ”Må jeg sætte mig hos dig?” spurgte han så og forventede egentlig ikke noget svar.

”Hvorfor?” spurgte hun og så op på ham. ”Hvorfor Bill?” Han satte sig ved siden af hende og så ligeud. ”Hvis du bare var ærlig overfor mig, så sad vi ikke her nu”, mumlede hun og så ned på sine hænder.

Hun så hen på ham og sagde ingenting. ”Jeg ved ikke, hvor mange gange, jeg har sagt til dig, at jeg er forelsket i dig, Chrizza”. Han sukkede dybt og kiggede op på hende. Han så bare tomt på hende i lidt tid, hvorefter han fortsatte: ”Jeg er vild med dig… og jeg bliver mere og mere vild med dig, når jeg ser dig sammen med Tom”.

”Men hvis du har det sådan… så er du alligevel heller ikke ærlig overfor mig, Bill”. Han så ned i jorden og rystede sagte på hovedet. ”Hvis du vidste, det her ville ske, hvorfor sagde du så ikke noget til mig?”

”Jeg vil ikke ødelægge noget”, svarede han lavt.

”Men det her hjælper jo heller ikke noget…”

Han så op på hende og nikkede stille. ”Jeg vil ikke have, du er sur på mig”, hviskede han.

”Det ville jeg heller ikke være, hvis du lod være med at lyve for mig”, svarede hun langsomt. Han skulle lige til at rette på hende, da han rettede sig selv: ”Fordrejer sandheden…”. Han så væk igen og trak på skuldrene. ”Hvorfor vil du ikke fortælle mig, hvad der sker?”

”Det vil jeg også, Chriz, men jeg ved ikke... hvordan….”.

Hun lagde sine hænder mod hans kind og vendte hovedet mod hende. ”Jeg kan ikke lide at være sur på dig, Bill; det ved du også godt, ikke… Men jeg beder dig fortælle mig sandheden. Jeg er ligeglad, hvor lang tid det tager”, hun kærtegnede hans kind blidt og smilede lidt. ”Jeg vil bare gerne vide, hvad du føler indeni”.

”What’s taken so long?” mumlede Georg, da han med stille skridt gik hen imod Tom, der stod og kiggede ud af vinduet til gården foran studiet; Chrizza og Bill sad stadig ude ved træet og snakkede – der havde de efterhånden siddet i lang tid.

”Jeg tror, Bill er ved at fortælle sin livshistorie”, svarede Tom bare fraværende og rystede diskret på hovedet, mens hans blik flakkede rundt mellem dem, siddende ved træet og ingenting.

”Hey, mand… hvad er der galt med dig?” spurgte han forsigtigt og lagde hånden på hans skulder. ”Du virker ikke helt up-to-date…” Tom trak bare på skuldrene og sendte ham et hurtigt blik. ”Hvad er der sket?” spurgte han og fjernede igen sin hånd.

”Vi kan bare ikke enes lige i øjeblikket”, svarede han tomt og valgte at sætte sig hen til bordet, da han ikke ønskede at stå og snerre i deres ”private samtaler”. Han kendte dem begge to godt nok til at kunne genkende eller læse deres kropssprog; og noget sagde ham, at han ikke ønskede at vide mere…

”Chrizza og dig?”

Han rystede på hovedet. ”Bill og jeg”, mumlede han bare og sad og stirrede ned i bordet. Georg satte sig lydløst hen foran ham ved bordet og så vist nok ned på den samme knast, som Tom sad og så tungt på. ”Idioten har forelsket sig i hende igen”, sagde han lavt og så først der op på Georg.

Han vidste ikke, hvad han skulle sige. Hans ansigtsudtryk var meget overrasket; det havde han slet ikke regnet med. ”Jamen, du og Chriz er da stadig sammen, ikke?” spurgte han forsigtigt.

”Jo”, han holdt en kort pause og vrængede på næsen. ”Så længe det varer”, mumlede han efterfølgende og lagde surt armene over kors. ”Hvis Bill ikke for hende overtalt til at komme tilbage til ham”.

”Sådan skal du ikke være, Tom”, sagde Georg hurtigt og fik øjenkontakt med Tom. ”Chriz er en klog pige…” han smilede lidt og jokede: ”… til tider”. Tom klukkede og forstod godt hans hentydning. ”Men hun ved godt selv, hvem hun helst vil være sammen med, det ved jeg”.

Tom løftede det ene øjenbryn og sendte ham et skeptisk blik. ”Du har måske snakket med hende om det?”

”Tom!”, hans stemme var lidt mere hård og seriøs i tonen. ”Jeg kan se det på hende… Tror du, hun ville lade dig gå og kæle med hende, hvis du allerhelst ville have Bills hænder på sig?” Tom svarede ikke, mens så bare væk fra Georg. ”Kan du ikke godt selv se det, Tom?” spurgte han og fik igen øjenkontakt med ham.

Gustav kom ind til dem og satte sig ved bordet. ”Hvad så? Hvorfor så kedelige?” spurgte han og puffede til Georg, som han havde sat sig ved siden af.

”Vi snakker om Chrizza…”, mumlede Tom og kiggede ned i bordet igen.

”Uh”, klukkede Gustav og havde stadig ikke helt fattet den vrede stemning omkring bordet.

”Nej, Gustav; ikke uuuuh”, sagde Georg og sendte ham blikket. ”Hør, Tom… Du bliver nødt til at tro på dig selv nu, ok? Hun er sammen med den, hun gerne vil være sammen med, og hvis det enten er dig… eller Bill… så er det bare sådan, det er”.

”Hvad sker der?” afbrød Gustav.

”I kan ikke alle blive lykkelige over hendes beslutning, vel. Vi skal ikke have noget trekantsdrama her”, klukkede han til sidst og sendte Tom en lille smil. ”Vent og se, hvad der sker…”

”Hvad sker der?” gentog Gustav igen og så nysgerrig hen på Georg, der bare pegede ud af vinduet i retning mod Chrizza og Bill, der endnu engang ikke kunne mærke, nogen holdt øje med dem. ”Nåå…”

”Gustav, tror du, Chriz ville lade Tom gramse på he…”

”Jeg gramser ikke!” afbrød han.

”Mh… ok så”, mumlede Georg og grinte kort, og det samme gjorde Gustav. ”Have sine hænder over alt på hende”, rettede han sig og løftede det ene øjenbryn imod Tom.

Tom rystede opgivende på hovedet. ”Jeg elsker hende for fanden”, forsvarede han sig og så uskyldigt på Georg.

”Ja, ja”, fnøs Gustav, ”Selvfølgelig, kun derfor”.

”Hallo, jeg har fucking trængende”, udbrød han og lagde kortene på bordet. ”Jeg har ikke fået noget i flere måneder nu”, sagde han ærligt og nikkede afsluttende. ”Så! … så ved I det, venner”.

Tom skyndte sig ud på gangen, da hørte hoveddøren smække i. ”Chriz?” Han gik mod hende, mens han ignorerede Bill fuldstændig. ”Vil du ikke lige komme med mig?” spurgte han og rakte ud efter hendes hånd.

”Selvfølgelig”, smilede hun og så hen på Bill. Hun smilede til ham og strøg sin hånd over hans kind en enkelt gang, hvorefter hun lagde sin hånd i Toms. Hun så op på ham og smilede til ham. ”Hvad er der?” spurgte hun lavt.

Han kyssede hendes kind og skulede bagud, hvor Bill stadig stod og fulgte dem nøje. ”Vi skal lige noget”, svarede han og blinkede til hende.

”Hm-hm…”

De gik ind i et mindre rum. ”Kom her”, bad han roligt og placerede hende på sit skød med ansigtet mod sig, så han kunne se hende i øjnene. ”Sidder du godt?” spurgte han lavt og nussede hendes lænd blidt.

”Hvad er der?” spurgte hun forsigtigt og lagde sine hænder om hans hals.

”Det ved du godt”, mumlede han og så hende i øjnene.

Hendes blik flakkede kort. ”Du ved jo godt, jeg elsker dig”.

”Du har aldrig sagt det til mig”.

”Jeg elsker dig, Tom”, sagde hun så og så ham dybt i øjnene.

Han kunne ikke lade være med at få et smil på læben, da han hørte det komme fra hendes hjerte. Han lagde sine læber mod hendes og kyssede hende blidt og langsomt. ”Sig det igen”, hviskede han mod hendes læber og smilede.

”Jeg elsker dig”.

Kapitel 150

”Flytter I?” udbrød Chrizza og så med store øjne hen på Tom og Bill, der begge så tilbage på hende med et forsigtigt smil på læben. Tom rakte ud efter hendes hånd og skulle lige til at sige noget, da hun afbrød. ”Hvorfor har I ikke sagt noget før?” spurgte hun skuffet.

”Vi ville… men der var bare så meget, vi hellere ville snakke om”, undskyldte Bill og så hen på sin bror, der rokkede sagte med hovedet.

Hun så væk fra dem begge to og hen på David, der sad foran dem ved skrivebordet. ”Du vidste det… ikke?” spurgte hun og bed sig diskret i læben.

”Jo”. Chrizza så chokeret på ham og blev skuffet af dem alle. ”Hør, jeg forstår godt, hvis du er sur på os alle sammen, me…”.

”Jeg er ikke sur… jeg har bare skuffet over, jeg ikke har fået noget af vide før nu”, afbrød hun og så hen på Tom.

Han tog hendes hånd i sin og så hende i øjnene. ”Jeg er virkelig ked af det, skat”, hviskede han og klemte hendes hånd. ”Det var slet ikke meningen, du skulle vide det nu. Der har bare været så meget, siden du kom hjem”.

”Ja, vi har helt glemt det”, tilføjede Bill og nikkede.

”Det er fint nok”, mumlede hun og rokkede på hovedet. ”Jeg vil bare gerne vide det før til allersidst, ok?”

”Selvfølgelig”, svarede David og smilede til hende.

”Tak”.

”Undskyld, sunshine”, smilede Bill sødt og lagde hovedet på skrå.

”Undskyld skat”, sagde Tom lavt og kyssede hende kort.

Hun trak på skuldrene og rokkede med hovedet. ”Det er ok nu”, sagde hun lavt med et lille smil på læben. ”Men hvornår skal I så flytte?” spurgte hun.

”Engang i starten af næste måned”, svarede Bill og smilede lidt. ”Mor og Gordon ved det godt… de godkendte stedet”, klukkede han så. Chrizza kunne ikke lade være med at smile til ham.

”Der er også plads til dig, hvis du har lyst, skat”, smilede Tom stort.

”Mhh…”, mumlede hun og rynkede på panden. ”Det er nok bedst, hvis jeg bliver i Danmark lidt endnu”.

Han rystede på hovedet. ”Nej, du er jo hos os for det meste alligevel”.

”Skolen”, tilføjede hun og lagde hovedet lidt på skrå.

Tom så hen på David, der nikkede. ”Chrizza kan ikke bo her, Tom”.

Han træk underlæben ud og skar ansigt, hvorefter han så hen på hende med et smil på læben. ”Men så må du gerne få din egen nøgle dertil”, klukkede han og klemte hendes hånd tæt.

Gustav og Georg ankom til studiet i Hamburg kort tid efter. Klokken var blevet 14, da de nåede frem. De kom gående roligt ind i køkkenet, hvor Tom og Chrizza sad og snakke lidt.

”Heeeej”, smilede Chrizza stort, da hun så dem komme ind.

”Hej Chriz”, sagde Gustav glad og småløb hen til hende og gav hende et længere kram. ”Har du det godt?” spurgte han og satte sig ned overfor hende og Tom, der sad ved siden af hinanden.

”Mhh”, smilede hun og nikkede. ”Hej”, sagde hun til Georg og gav også ham et kram.

”Hej lille du”, klukkede han og satte sig for bordenden, hvor Bill havde siddet tidligere, før han var gået ind til David for at snakke med ham under fire øjne. ”Hvad sidder I her og laver?” spurgte han og smilede til Tom.

Chrizza sad med ryggen til Georg og med sine ben over Toms lår, så hun satte sig ordentlig på stolen, så hun også kunne se ham ordentlig. ”Fortæller hemmeligheder om dig”, hun blinkede til ham og grinte.

”Uh, burn”, klukkede Tom og lagde hånden på hendes lår under bordet. Hun smilede til ham og rokkede med hovedet. ”Ej…. Bill er inde hos David lige nu, Chriz skal med derind om lidt”.

”Så skal jeg også fortælle hemmeligheder til dem”, grinte hun og vrikkede ganske kort med øjenbrynene, mens hun havde et stort smil på læben.

”Uh, burn”, grinte Gustav og efterlignede Toms stemme.

”Er det ok, hvis jeg føler mig lidt mobbet nu?” spurgte Georg og smilede lidt.

Chrizza nikkede og aede ham på skulderen. ”Du er god nok, min gamle ven”, klukkede hun og klappede ham derefter et par gange på skulderen også. Hun mærkede hvordan Tom fandt hendes anden hånd, der lå i hendes skød, og hvordan han legede med hendes fingre, før han flettede sine fingre fint ind i hendes. Hun så tilbage på ham og smilede. ”Hihi”, klukkede hun og sendte ham et sødt smil.

Han trak sødt på skuldrene og sendte hende et luft kys. Han blev lidt væk i hendes øjne, som han sad der og havde øjenkontakt med hende i længere tid; glemte helt tid og sted og ville egentlig gerne kysse hende lige nu og her, men Georg og Gustav vidste ikke noget om dem… endnu.

Georg lænede sig diskret over mod dem og så ned i hendes skød, hvor deres hænder lå i hinandens. Han smilede lidt for sig selv og så hen på Gustav, der var meget opmærksom ved hans bevægelser. ”Kærlighed”, mimede han og smilede til ham.

Lige da Gustav skulle til at sige noget, kom Bill ind i køkkenet til dem. ”Chriz, kommer du med?” spurgte han og bragte dem begge to ud af deres rolige trance. ”Hej venner”, smilede han og vinkede diskret til Georg og Gustav, mens Chrizza fik snøvlet sig op af stolen.

”Vi ses, skat”, hviskede Tom og fulgte hendes bevægelser ud af køkkenet, lige indtil han ikke kunne se hende mere, hvor han så langsomt vendte hovedet mod Gustav og Georg, der begge sad med et stort smil på læben. ”Hvad?” spurgte han lavt og klukkede. De sagde ingenting, men deres smil blev bare endnu større. Tom så væk fra dem i et øjeblik og tog sig sammen: ”Ja! Vi er kærester”, smilede han og så skiftevis på Georg og Gustav.

”Virkelig?” spurgte Gustav interesseret.

Tom nikkede og lænede sig tilbage i stolen med et smil på læben. ”Officielt siden …” han tænkte kort og forsatte: ”Mandag”. Han trak på skuldrene og så hen på Georg. ”Så fik jeg hende alligevel”.

Georg klukkede og rokkede diskret med hovedet. ”Har du tænkt over noget specielt med hende?” spurgte han forsigtigt.

”Mh?”

”Har du tænkt fremtidsplaner med dig og Chriz?”

Tom legede lidt med sin læbepiercing og vidste ikke, hvad han skulle svare. ”Jeg tror på os”, mumlede han bare og så væk fra dem begge for at kigge ned i bordet i stedet. Han havde pludselig fået noget at tænke på nu…

”Jeg vil gerne snakke med jer omkring denne her sang, Bill havde med sidste gang”, sagde David smilende, da Bill og Chrizza satte sig ned foran ham inde på kontoret. Hun så hen på Bill og smilede lidt, hvorefter de begge så tilbage på David igen.

”Mh?”

”Jeg tror, vi kan bruge den som en ny single”.

Hun fik store øjne og så hurtigt hen på Bill. ”Den er sikkert ikke god nok. Blah blah blah”, klukkede hun og puffede til ham, da han havde været meget negativ omkring hele sangen fra starten af. Men alligevel følte han sig positiv og stærk nok til at stå op mod den og aflevere den til David.

Bill trak på skuldrene og tog hendes hånd. ”DU er den bedste”, klukkede han og klemte hendes hånd tæt, før han slap den igen.

”Vi kan sende en cd ud med denne sang og den anden, du har arbejdet med”, han så hen på Bill. ”Musikvideoen vil så nok komme efterfølgende, men først skal vi koncentrere os om, om der skal ændres noget i de to tekster, og så kan vi indspille en af dem, hvis ikke vi når dem begge, før vi tager til Milano på tirsdag”.

”Vi kan måske også give lidt reklame til JBK. interviewet den 14?” forslog han.

David nikkede og så hen på Chrizza, der sad og så tomt ned i gulvet. ”Hvad siger du, Chrizza?” spurgte han forsigtigt, og hun så hurtigt op på ham. ”Hvad er der med dig?” spurgte han roligt og sendte hende et lille smil.

”Undskyld”, klukkede hun og bed sig diskret i læben. ”Vi kan godt indspille dem… men jeg kender kun den ene af sangene”, tilføjede hun og så hen på Bill. ”Hvad har du lavet, mens jeg har været væk?”

”Vi kan tage den senere, sunshine”, smilede han sødt og rokkede lidt med hovedet.

”Ok”, svarede hun langsomt og så hen på David igen.

”1000 Meere… Er vi enige?”

De så kort på hinanden. ”Ja”, svarede de så i kor.

”Så er der pizza”, råbte David og gik ud i køkkenet, hvor han stillede pizza bakkerne. De alle fem kom ud i køkkenet til ham, hvor de alle satte sig rundt om bordet og begyndte at spise.

Der var helt stille rundt om bordet, mens de spiste; man kunne kun høre deres lettede suk af ren velbehag af den gode pizza. David stoppede op og så rundt på dem alle sammen, uden de opdagede noget, hvorefter han begyndte at klukke let.

Tom så op og kiggede underligt på ham. ”Mh?”

”I ligner alle sammen nogen, der ikke har fået mad i flere år”, grinte han og så rundt på dem alle sammen. ”Prøv at se på jer selv… små sultne hunde”, grinte han og rystede sagte på hovedet. De alle sammen begyndte at grine og spiste så videre, igen i stilhed; maden skulle jo nydes, ikke sandt?

”Kender du noget til en sang, Bill har arbejdet på, mens jeg har været væk?” spurgte Chrizza forsigtigt, da hende og Tom sad ude på trappen foran studiets indgang. Hun vendte hovedet tilbage, da hun sad på trinet under ham med hans ben på hver sin side. Tom tog et hiv af sin smøg og så ud over pladsen. Han pustede ud igen og så først ned på hende der. ”Tom, hvad er det for en sang?” spurgte hun utålmodigt.

”Det er ikke noget, skat”, sagde han lavt og kyssede hendes pande. Hun sukkede dybt og satte sig med siden til ham, så hun lænede sig op af hans ene ben. ”Jeg mener det”, startede han og lagde sin hånd mod hendes kind. ”Det betyder ingenting mere”.

”Mere?”

Tom tog endnu et hiv af smøgen og vendte hovedet væk fra hendes. Han ignorerede hende i nogle minutter, hvor han bare sad og røg stille og roligt; uden at sende hende bare et enkelt blik. Så da hun havde fået nok af hans larmende stilhed, tog hun smøgen og kastede ned på grusset.

”Hey!”, udbrød han og så ned på hende.

”Tom, jeg prøver faktisk at have en samtale med dig”, vrissede hun og så ham i øjnene.

”Jamen, jeg kan jo ikke sige noget, Chriz”, forsvarede han sig og så uskyldigt på hende. Hun så skeptisk på ham. ”Skat, du bliver nødt til at snakke med Bill om det. Jeg vil ikke blandes ind i det der… det må I selv rode med”.

”Du ved noget”, mumlede hun og rejste sig fra trappen.

Han skyndte sig at gribe ud efter hende og sætte hende på trinnet igen. ”Hør lige engang”, bad han og satte sig ned på et af de første trin, vendte fronten mod hende, så han kunne se hende i øjnene, mens hans snakkede. ”Ja, jeg ved noget, men det var ikke meningen, jeg skulle fortælle dig det, ok…”

”Sig det”, hviskede hun.

”Bill vil gerne selv sige det”, sukkede han og lagde sine hænder mod hendes kinder. ”Jeg er ked af det, skat”.

”Du ved godt, hvor meget I holder skjult for mig i øjeblikket, ikke?” mumlede hun og så ned i jorden.

Tom rokkede med hovedet og tog hende i hånden i stedet. ”Jeg… Hvis jeg går ind og henter Bill nu, så kan I snakke om det”, sagde han lavt og sendte hende et lille smil. ”Jeg lover dig, jeg vil ikke holde noget hemmeligt for dig, skat”.

”Men det gør du jo nu”. Wow, hun tænkte hurtigt!

Han klukkede lavt og kyssede hende mellem øjnene. ”Hvor er du dejlig”, hviskede han og kyssede hendes mund i stedet.

”Tom, stop!”, bad hun og undveg ham. ”Du smager af røg”, beklagede hun sig og kunne ikke lade være med at smile lidt, da hun så ham i øjnene efterfølgende.

”Du smager godt”, grinte han og kyssede hende igen. ”Skal jeg stoppe med at ryge?” spurgte han og hjalp hende op fra trappestenen. Hun så på ham uden at svare. ”Jeg vil godt prøve… for din skyld”, smilede han og flettede sine fingre ind i hendes, som han åbnede døren for hende.

Kapitel 149

”Uh, uh, uh, uh”, grinte Tom og kom nysgerrigt imod dem. ”Hvad har I der?” spurgte han og prøvede at kiggede ned i posen.

”Der er noget galt… han er mere interesseret i poserne, end dig”, klukkede Bill og lukkede hoveddøren i efter dem.

Tom puffede til ham og skar ansigt. ”Kig væk Bill”, sagde han grinende og lagde armene om Chrizza. Han pressede sine læber mod hendes og blev ved.

”Nu skal jeg tage dine poser”, sagde Bill og tog poserne.

Hun vendte hovedet væk fra Toms og fulgte Bills bevægelser. ”Lad være med at tage din gave, Bill”, sagde hun og så skulende på ham, da han vendte sig om og smilte sit uskyldige smil.

”Har du købt ham en gave?” spurgte han og tog hendes hånd i sin.

”Også til dig”, smilede hun og fulgte efter Bill ind i stuen. Tom smilede stort og kyssede hendes hår. ”Kan jeg ikke få gaverne så?” spurgte hun og rakte ud efter sine poser, men Bill fortsatte bare ind på sit værelse.

”Hallo? Hvad får vi?” spurgte Tom nysgerrigt.

”Jeg ved det bare godt”, drillede Bill.

Hun sukkede og slap Toms hånd, så hun kunne få fat på dem. ”Bill, kom så med dem”, bad hun roligt og smilede sødt til ham.

”Mh…” Han gav hende et par af poserne, men beholdte selvfølgelig den, hvor gaverne lå i.

”Ellers så bytter jeg dem”, klukkede hun.

Bill fik store øjne og rakte hende hurtigt posen. ”Det må du ikke”, udbrød han og krammede hende tæt ind til sig. ”Det ville være ligesom at døøøø”, grinte han og smilede til hende. ”Jeg kan bare ikke vente”.

Hun trak på skuldrene og smilede. ”Du må vente en måned, basse”. Hun vendte sig om og gik mod stuen igen, da hun kunne høre ham sukke dybt. ”Men så er det jo også snart jul”, grinte hun og sendte ham et selvsikkert blik.

”Ih, tak for din optimisme”, mumlede han og satte sig ved sin computer.

Chrizza gik ind til Tom, der lå og fladede ud på sofaen. ”Har du kedet dig?” spurgte hun og satte sine poser fra sig.

”Na… det har været lidt tomt”, mumlede han og vinkede hende hen til sig. ”Jeg ville allerhelst være sammen med dig”, smilede han til hende og tog hendes ene hånd i sin. ”Vil du ligge her sammen med mig?” spurgte han og nikkede for hende.

”Hmm… har du virkelig overskud til det?” klukkede hun og satte sig overskrævs på ham.

”Jeg har altid tid til dig, smukke”, smilede han og blinkede til hende. ”Har du købt en gave til mig?” spurgte han nysgerrigt og lagde sine hænder mod hendes hofteben.

”Hm-hm”, mumlede hun og smilede lumskt.

”Og du hører bare slet ikke efter, når jeg taler til dig?”

Chrizza grinte bare og trak på skuldrene. ”Jamen, jeg vil gerne give dig en gave”, smilede hun.

”Jamen, nej…”, grinte han bare. ”Jeg tager ikke imod den så”.

Hun så skeptisk ned på ham. ”Hmm… det tror jeg nok, du gør, skat”.

Tom prøvede at holde den seriøse maske, men kunne alligevel ikke holde til det. ”Hvad har du købt?” spurgte han nysgerrigt og sendte hende et stort smil.

”Du må vente”, svarede hun lavt og smilede hemmelighedsfuldt.

”En hel måned?” udbrød han.

”Hvad er pointen ellers i fødselsdagsgave, hvis du får den en måned før”, klukkede hun sødt og klappede ham blidt på maven, som om det var afrikanske trommer. Han sukkede og smilede stort endnu. ”Du kan godt glemme det, Tom; du får den ikke”.

”HA!” udbrød Bill og kom gående ind i stuen til dem med det største smil på læben.

”Ha, hvad?” spurgte Tom og vendte hovedet mod ham.

”Bill, stop”, bad hun og så tiggende på ham, som han satte sig i stolen ved siden af dem. Han sukkede dybt og rokkede med hovedet.

”Nej, hvad?” Tom blev nysgerrig og lod sig holde oppe på sine albuer. Han så ned på Bill, men han sagde ingenting. ”Skat, hvad? Hvad må jeg ikke vide?” Han begyndte at blive lidt frustreret og så skiftevis på Bill og Chrizza.

”Bill ved, hvad du får”, sagde hun lavt og så forsigtigt ham i øjnene, da Bill hostede op.

”Sandheden, tak…” bad Tom.

Hun sukkede og skulede mod Bill. ”Han ved, hvad I får”.

”Bedre”, mumlede Bill og smilede.

”Ved du også, hvad du får?”

”Ja… var selv med ude og købe den”, tilføjede han.

Tom vendte hovedet mod Chrizza igen og trak underlæben ud. ”Tom, please, stop”, bad hun og lagde sine hænder mod hans brystkasse. ”Jeg lover dig, du vil blive glad for den, når det nu bliver din fødselsdag”. Han rokkede med hovedet og bed sig diskret i læben. ”Tom…” han så hende i øjnene. ”Jeg lover det”, smilede hun og kærtegnede hans kind kort.

”Det er fint nok, skat”, smilede han skævt og nikkede. ”Fik I ellers lavet noget sjov?” spurgte han og klukkede sødt.

Chrizza nikkede og sendte Bill et hurtigt blik. Trina, mimede han til hende og nikkede ivrigt. ”Øhm… vi mødte… øhm… Trina”, sagde hun forsigtigt og vidste ikke, om hun skulle græde eller le.

”Trina…”, gentog han og fnøs.

”Hun har fået en kæreste”, sagde Bill.

Tom himlede med øjnene og lagde sine hænder i Chrizzas. ”Hun skal ikke komme imellem os”, smilede han let og klemte hendes hænder, mens hun rystede diskret på hovedet. ”Hun behøver slet ikke at vide noget om os… vel?”

Chrizza svarede ikke, men kiggede bare hen på Bill. ”Hun tror stadig, Chrizza og jeg er sammen”, svarede Bill forsigtigt. Han vendte hovedet mod ham og så ham længe i øjnene. ”Det var enten det… eller hun fandt ud af, hun havde ret i, du og Chrizza ville være kærester”. Han vendte hovedet mod Chrizza igen og så hende bare tomt i øjnene, mens han overvejede, hvad han skulle sige. ”Jeg gjorde det for jeres skyld, Tom”.

”Det er fint nok”, mumlede han og så væk fra hende. ”Jeg ved ikke, hvad jeg selv ville have gjort…” Han så hen på Bill igen. ”Tak”, smilede han skævt.

”Jeg skal også ha’ ringet til David”, mumlede hun og skulle til at sætte fra, så hun kunne komme ind og hente sin mobil.

”Tag min…”, sagde Tom hurtigt og holdt hende nede. ”Den ligger i min lomme”.

”Hmm… ok”, mumlede hun igen og fumlede lidt, men fik dog til sidst hans mobil op fra lommen.

”Jeg har fået mit første interview på TV”, udbrød Chrizza, da hun løb ind i stuen.

”Hvad?!” udbrød de begge og så op på hende.

”Jeg skal interviews på TV”, smilede hun stort.

”Tillykke skat”, smilede Tom.

”Tillykke”, sagde Bill og smilede ligeså stort.

Hun rokkede med hovedet og smed sig ned i sofaen mellem dem. ”Ih, det er ret spændende”, klukkede hun og trak glad på skuldrene.

”Hvornår er det?” spurgte Bill.

”Den 14.”, sagde hun og klappede i hænderne.

Bill tænkte kort og rokkede så med hovedet. ”Johanns B. Kerner?”

”Jaaa”, grinte hun og nikkede ivrigt.

”Hvor er det fedt!” udbrød han og klappede i hænderne også.

Tom så skeptisk på dem begge to og spurgte så: ”Kan jeg ikke lige få en forklaring, for nu ligger landet sådan at… jeg ved ikke baggrundshistorien af jeres super-overraskende glæde”.

”Jeg skal også ind til interview den aften… din nar”, grinte Bill og puffede til ham.

”Hvad med mig?” spurgte han og trak underlæben ud. ”Det er sgu da mig, der er hendes kæreste, mand!”

Chrizza grinte og aede hans kind kort. ”Det ved de jo ikke, Tom…”

Tom trak bare på skuldrene og grinte så. ”Så får folk heller ikke nogen mistanke”, smilede han og kyssede hendes hår.

”Øhm… Har I overhovedet overvejet at sige det?” spurgte Bill forsigtigt.

”Hvad synes du, skat?”

Hun trak på skuldrene og så ham i øjnene. ”Jeg vil gerne vente lidt endnu”.

Tom rokkede med hovedet og så kort over på Bill, hvorefter han så hende i øjnene. ”Altså… jeg har faktisk tænkt på noget”, smilede han og tog hendes hånd i sin.

”Mh…”

”Skal vi ikke sige det til dem, der kommer, når vi holder fest den 1. september?” Hun nikkede og smilede. ”Det er kun de nærmeste, der kommer… men jeg vil ikke have det ud i pressen endnu”.

”Det vil jeg heller ikke”, mumlede hun og klemte hendes hånd. ”Men Gustav og Georg finder nok ud af det i morgen”, smilede hun og rejste sig fra sofaen igen.

”I morgen?” gentog han og rynkede på panden. ”Hvad sker der i morgen?”

”David sagde, han ville have os alle samlet”, sagde hun lavt og gik ud i køkkenet.

Tom så hen på Bill, der så ligeså forvirret ud som ham selv. ”Jeg ved heller ikke, hvad der sker?” svarede han og trak på skuldrene.

”Måske det har noget med… Berlin, du ved”, mumlede Tom.

”Tror du?”

Han rystede sagte på hovedet, ”Jeg ved det ikke?”

Bill så ned i sit skød og trak uvidende på skuldrene. ”Måske vi alligevel skulle have sagt det til hende først…”

Kapitel 148

”Hvad siger du til en shopping tur, sunshine?” spurgte Bill pludseligt og smilede stort til Chrizza, der sad og hang i stolen ved spisebordet, hvor de var ved at lave noget arbejde. Hun så op på ham og gengældte hans store smil.

”Altid”, klukkede hun lavt og kunne ikke sidde stille.

”Fedt… Det er også lang tid siden, det bare har været os to”, smilede han og lagde arbejdet fra sig. Hun nikkede og fulgte hans bevægelser, som han gik ud af køkkenet igen. ”Chrizza”, råbte han inde fra stuen af, og hun skyndte sig ind til ham.

”Hvad?” spurgte hun.

”Tjek lige min bror”, grinte han og pegede ud i haven, hvor Tom lå og sov på græsset.

Hun grinte og skubbede kærligt til ham. ”Jeg har virkelig lyst til at drille ham, som han ligger der”, indrømmede han og fik store, håbefulde øjne.

”Ej, stop, Bill”, bad hun og prøvede at overtale ham til at lade være.

”Come on, Chriz”, tiggede han og fik hundeøjnene frem.

”Han bliver bare sur, og det gider jeg ikke…”

Bill grinte, trak på skuldrene og gik ud i køkkenet. ”Du er da lidt kedelig, hva’?” mumlede han, da han kom tilbage med sin flaske vand i hånden, gik lige forbi hende og ud i haven, mens han tog en tår.

”Så længe du bare hører efter”, svarede hun og stillede sig hen i døren.

Han kiggede tilbage på hende og sendte hende et stort smil. ”HA!”, grinte han og løb ud på græsset. Han smed proppen til flasken væk og vendte bunden i vejret.

”Bill”, udbrød hun og løb efter ham, men kunne ikke nå at stoppe ham.

Det gav et sæt i Tom, da det kolde vand ramte ham og han satte sig hurtigt op. ”Hvad fanden laver du?” spurgte han og puffede til Bills ben, så han var ved at falde.

”Jeg driller”, grinte han og trak på skuldrene.

Tom så op på Chrizza, der stod lidt i baggrunden og smilede uskyldigt til ham. Han rystede på hovedet og grinte let. ”Du keder dig for meget”, grinte han til Bill og vinkede Chrizza hen til sig. ”Hej skat”, smilede han og rakte sin hånd op til hende. Han var helt våd.

”Hej”, mumlede hun lavt og hjalp ham op. ”Bill og jeg tager ind til byen…”, sagde hun og lod sin hånd køre over hans våde kind.

”Og så lader I bare mig blive hjemme?” spurgte han og spillede skuffet, men kunne alligevel ikke rigtig holde masken. ”Det er helt ok, skat”, smilede han så og kyssede hendes pande hurtigt. ”Køb noget med hjem til mig”, grinte han og blinkede til hende.

”Hvordan har du det egentlig med det hele?” spurgte Chrizza og lagde sin hånd i Bills. Han så hende i øjnene, ned på deres hænder og tilbage på hende igen. Hun sendte ham et smil, som han gengældte, mens han klemte hendes hånd tæt.

”Jeg har det nu fint nok”, begyndte han. ”Jeg tror faktisk, I kan komme langt, hvis I bare selv tror på det”. Hun rokkede med hovedet, mens de fortsatte ned af gaden. ”Jeg ved godt, jeg sagde, det aldrig ville gå imellem jer… men jeg vidste ikke, han var sådanne mod dig”. Der kom et stort smil frem på hans læber. Han så hende i øjnene og sagde stolt: ”Han holder virkelig af dig, skat”, mens han flettede sine fingre fint i hendes.

”Men du skal huske, du skal komme, hvis der er noget, ikke…” Han kyssede hendes hår og klukkede. ”Og en anden vigtig ting…”

”Mh?”

”Jeg elsker dig stadig, handsome”, smilede hun.

Han grinte og blinkede til hende. ”I lige måde, sunshine”.

Tom: Du skal ringe til David, når du får tid skat :-) Han ringede til mig…

Chrizza: Var det vigtigt? Eller kan jeg godt vente til, vi kommer hjem igen? :-*

Tom: Det lød ikke til at være noget vigtigt. Så ring bare, når du får tid.

Chrizza: Ok, super :-) Keder du dig derhjemme?

Tom: JA! :-(

Chrizza: Aww, skat :-*

Tom: Hvornår kommer I hjem?

Chrizza: Vi er lige ved at lede efter fødselsdagsgaver skat.

Tom: Uha, til mig? :-D

Chrizza: Måske :i

Tom: Haha smukke :-) Jeg ønsker mig dig… Og du behøver ikke pakke dig selv ind.

Chrizza: Åh :-*

Tom: Jeg mener det, skat. Du skal ikke give mig noget. Jeg har fået det, jeg ønskede mig :-)

Chrizza: Sludder! Du skal have noget af mig skat.

Tom: Give me a piece of you :-*

Chrizza: Haha skat. Jeg skal nok finde på noget :-)

Tom: LÆKKERT :-D

Bill begyndte at grine og tyggede af munden, før han grinende spurgte: ”Er det Tom?”

”Ja…”, svarede hun og lagde sin mobil tilbage i tasken.

”Har han fortrudt at jeg har bortført dig i dag?” spurgte han og sendte hende et lille smil. Chrizza trak på skuldrene. ”Har du fortrudt?” spurgte han så og tog en tår af sin cola.

”Nej”, svarede hun hurtigt.

”Mener du det?”

”Ja, det er rigtig hyggeligt”, smilede hun.

Bill nikkede og så rundt på cafeen. Hans blik frossede fast på en af personerne, der stod i køen oppe ved disken. Chrizza fulgte hans blik, og så Trina stå deroppe. Han flakkede med øjnene, da hun begyndte at bevæge på sig.

”Chriz… Hvis hun ser os…” sagde han med en lav stemme, mens han lænede sig lidt ind over bordet. ”Hvis du virkelig holder af min bror, så tager du mig i hånden”, han lagde sin hånd ind på midten af bordet. ”Hun skal ikke vide noget med Tom og dig… hun skal ikke tro, hun er noget”. Hun sagde ikke noget, men lagde bare sin hånd i Bills og smilede støttende til ham. ”Tak”, hviskede han tilbage og gengældte hendes smil, så det så mere troværdigt ud.

Der gik et bar minutter, hvor de bare sad og talte frem og tilbage om ingenting, men sørgede for smilet forblev på læberne, da de pludselig kunne høre en velkendt stemme udbryde: ”Guuuud”. Bill rynkede lidt på panden og flettede sine fingre ind i Chrizzas, mens han bare smilede endnu mere til hende. ”Bill og Chrizza”, smilede Trina stort, da hun gik imod dem.

Chrizza så mod hende og kiggede tilbage på Bill igen. ”Hej”, mumlede hun og sendte hende et lille smil.

”Hvor er det bare længe siden”, sagde Trina og rystede overrasket på hovedet.

”Tja…”, svarede Bill og trak på skuldrene.

Hun klukkede og sendte deres hænder et hurtigt blik. ”Jeg vidste ikke, I var sammen igen”. Hun så hen på Chrizza og kneb øjnene en smule sammen. ”Jeg svor, du var ude efter min kæreste”, grinte hun og lagde en hånd på hendes skulder. ”Eller min eks… igen”

”Jeg holder mig til hans bror”, svarede hun og smilede sødt til Bill.

”Hvad så? Hvordan går det?” spurgte hun og kiggede skiftevis på dem.

”Det går… stille og roligt?” svarede Bill usikkert. ”Der sker ikke så meget lige i øjeblikket”.

Trina trak på det og rokkede med hovedet. ”Nå… men det er lækkert at se, I er sammen igen”.

”Ja…”

Hun fnes lidt for sig selv og så sig over skulderen. ”Jeg må nok hellere komme videre”, sagde hun. ”Ser I, jeg har fået en kæreste”, hun smilede stort og pegede bagud, hvor en stor muskuløs fyr stod, som om han var vagtmand.

”Tillykke”, sagde Chrizza lavt og smilede til hende.

”Mange tak”, klukkede hun falskt og gav dem begge et hurtigt kram. ”Men så ses vi måske igen en anden dag”.

”Ja…”, svarede Bill og så opgivende væk.

”Hej hej”, sagde Trina glad og skyndte tilbage til sin fyr, der stod og kiggede skyndende på hende.

Bill vendte langsomt hovedet mod Chrizza igen med et sæt døde øjne. ”Hvorfor skulle vi også lige møde hende her?” sukkede han og trak sin hånd til sig igen, men Chrizza greb hurtigt ud efter hans hånd igen. ”Mh?”

Bill tog hurtigt fat i hendes underarm. ”UUH”, udbrød han, mens han skyndte sig hen i KaDeWe. ”Nu skal du se det smukkeste… næstefter dig”, smilede han sødt, mens han trak hende med indenfor dørene.

”Hvad?”

”Vent af se”, svarede han hurtigt og kiggede gennemtjekkede kortet over centeret igennem, før han satte kursen mod rulletrapperne forude. ”Jeg har altid sagt til mig selv, jeg ville give mig selv dette her, når jeg blev 18 år”, smilede han sødt, da de kom af rulletrapperne.

”Hvad med den tatovering, du har snakket om, er det ikke nok?”

Bill himlede med øjnene og grinte. ”Det her har været min stooore drøm”, grinte han og rystede på hovedet over hans pludselige begejstring. ”Ej, jeg har bare altid godt kunne tænke mig sådan et ur her”, sagde han med blid stemme og stoppe op foran ROLEX afdelingen.

”Hmm…”, mumlede hun for sig selv og gik hen til en af monitorerne, hvor et par af deres modeller stod udstillet.

Han fulgte stille efter hende. ”Det er flot, ikke?” Chrizza nikkede bare og så tilbage på ham. ”Tom og jeg har altid tænkt på at anskaffe os sådan et, når vi blev gamle nok til at købe et”, klukkede han og så forelsket ned på et af urene. Hun svarede ikke, men stod bare og rokkede roligt med hovedet, mens hun betragtede julelysene, der var dukket op i Bills øjne. ”Jeg…” han sukkede og lavede en grimasse. ”Jeg vil have et nu”, sagde han bestemt og smilede stort til hende.

”Nej, Bill…”

”Jamen… fødselsdagsgave til mig selv?”

Hun rystede på hovedet. ”Hvad skal jeg så give dig i gave så? Jeg vil give dig noget, som du vil blive lykkelig over at få… ligesom sidste jul… og din 17 års”.

”Du skal ikke give mig et Rolex ur, skat”. Hun trak på skuldrene og kiggede ned i gulvet. ”Det gør du bare ikke”, sagde han og tog hendes hænder. ”Det er alt for meget… og desuden skal du bruge dine penge på Tom nu”.

”Du betyder ligeså meget”, svarede hun hurtigt, men fortrød hurtigt hun sagde det. ”Der skal ikke være forskelsbehandling”.

Bill sukkede og vendte hovedet mod uret, han var blevet forelsket i. ”Hmm… har du så tænkt dig at købe to?” spurgte han usikkert og så hende i øjnene igen.

”Hvis det er det, I ønsker jer, så er jeg villig til at ofre pengene”, svarede hun og smilede til ham, mens hun slap hans hånd. Bill rystede på hovedet og sukkede dybt; overrasket. ”Vis mig hvilke det er”, sagde hun opmuntrende, og der kom julelys i hans øjne igen.