Kapitel 26

Chrizzas familie trådte ind af døren og David hilste pænt på begge hendes forældre og hendes storebror. Chrizza selv stod stadig henne ved vinduet i den anden ende af lokalet sammen med drengene og havde ikke opdaget, at hendes familie var kommet. Ikke før Tom prikkede let til hende og nikkede ned mod døren bag hende.

”Guuud” udbrød hun, og straks fik hun et nervøst udtryk i øjnene. Hun kiggede hen på Bill og smilede skævt. ”Bill” sagde hun og gik hen foran ham, ”kan jeg ikke lige hurtigt snakke med dig… alene”. Hun smilede til de andre og trak ham med helt hen i hjørnet, så de ikke kunne høre, hvad hun havde at sige.

”Skat, det skal nok gå, ok…” sagde Bill lavt og aede forsigtigt hendes kind.

”Hvis mine forældre ikke kan lide dig, så skal du altså bare vide, at det kan jeg, og det er det eneste, der betyder noget, Bill” sagde hun og kiggede ham dybt i øjnene.

Han nikkede forstående og flyttede sin hånd igen og smilede ned til hende. ”Vi holder sammen om det her, Chriz, så skal det hele nok gå godt” sagde han med en blid stemme og lagde sin arm rundt om hendes skuldre, hvorefter de gik hen til de andre igen.

”Nå, skal vi gå hen til dem” smilede Tom og blinkede til hende. Han kunne også godt mærke på hende, at hun var nervøs for det næste, der skulle komme til at ske – drengene skulle møde hendes familie for allerførste gang.

Hun kiggede ned i jorden, tog en dyb indånding og sagde så: ”Ja… det bliver vi nok nødt til”.

De begyndte ligeså stille at bevæge sig ned mod hendes familie, der stod og snakkede med David. Bill fjernede sin arm fra hendes skuldre, lænede sig ned mod hendes øre og hviskede: ”smil, sunshine”. Hun kiggede op på ham og smilede. Bill kunne se i hendes øjne, at hun ikke fakede.

”Hej mor” sagde hun med en lidt usikker stemme og kiggede hen mod hende. ”Hej far” hun kiggede hen på sin far, der rakte armene ud for at få et kram.

”Hej skat” smilede hendes mor og gav hende et kram. ”David virker som en rigtig rar mand” sagde hendes mor ærligt og slap grebet om sin datter.

”Det er han skam også” smilede hun, ”men jeg har faktisk et par stykker i skal møde” sagde hun og kiggede skiftevis på sine forældre og hendes bror, der havde holdt sig lidt i baggrunden.

”Spændende” sagde hendes far og fulgte efter Chrizza.

”Ok, det her er Tom” sagde hun og gik over og lagde en hånd på Toms skulder.

”Hej” sagde han og vinkede et lille vink til dem.

”Og det her er Georg… og det her…” sagde hun og gik over og stillede sig ved siden af Bill. ”Ham her er Bill” sagde hun og smilede skævt.

”Hej” sagde Bill og smilede til hendes forældre.

”Vi mangler Gustav, men han skulle komme senere” sagde hun og stillede sig over ved siden af sine forældre igen. ”Og det her er så mine forældre… og min bror” sagde hun og kiggede op på sin bror. ”Marianne” sagde hun og pegede på sin mor. ”Tommy”, hun pegede på sin far ”Og det her er min storebror, Anders” sagde hun og stillede sig smilende hen ved siden af sin bror.

Der var stilhed i et øjeblik, indtil Tom tog det første skridt og gik hen og hilste pænt på hendes familie. De stod lidt og snakkede frem og tilbage i nogle minutter, da David pludselig slog på glasset og sagde:

”Så vil jeg gerne byde alle velkommen til den her lille fødselsdagsmiddag” han smilede ned til hende, ”Vi mangler godt nok én, men han vil komme senere, så lad os sætte os til bords og få lidt godt at spise”.

”Mad” udbrød Tom og slog sig sagte på maven. Han stillede sig om bag Chrizza, lagde sine hænder mod hendes skuldre og vred lidt i hende, hvorefter han lagde sit hoved overn på hendes og sagde: ”Uummmh”. Hun rullede bare øjne af ham og rystede på hovedet.

”Hvor skal vi sidde?” spurgte Georg og kiggede ned langs bordet.

”Ikke ved siden af mig i hvert fald” sagde Tom selvsikkert og puffede til ham. ”Ej, nu når jeg tænker over det, mand… så sæt dig hellere ved siden af mig”.

”Hvorfor?” spurgte Bill, der havde overværet samtalen.

”Fordi så kan jeg da være sikker på, at se endnu mere lækker ud end jeg plejer, nu når Georg sætter sig ved siden af mig med det der på hovedet, som vi engang kaldte for frisure”. Tom pegede op på Georgs hår og grinte.

”Det glæder mig, du kan lide mit hår, Tom” klukkede Georg og satte sig til bords.

Chrizza kiggede over på Bill, der stod sammen med hendes bror og snakkede lidt frem og tilbage. Hun smilede og vinkede ham diskret over til hende. ”Hvad så?” spurgte han og lagde en arm om hendes skuldre.

”Vil du ikke sidde hos mig?” spurgte hun med en sukkersød stemme og smilede til ham.

Han kunne ikke lade være med at smile selv, men tøvede dog alligevel. ”Jeg ved ikke rigtig, Chriz, tror du ikke, det er bedst, hvis jeg sætter mig over til de andre?” han vendte blikket over mod sin bror og Georg, ”Jeg mener, så kan du sidde sammen med din familie”.

”Nej, jeg vil ikke være sammen med dem, Bill, jeg dummer mig bare… eller taler over mig eller et eller andet dumt, jeg ved det!” sagde hun og kiggede bedende på ham.

”Hmm…” mumlede han, ”er du sikker?” Hun nikkede og smilede skævt til ham. ”Men kan vi så i det mindste ikke få din bror herover også?” spurgte han, ”Han savner dig” sagde han med en lav stemme og vendte blikket over mod hendes bror, der stod og hørte efter Tom og Georgs diskussion omkring, hvordan en rigtig frisure skal se ud – Tom var meget sikker i sin sag om, at det hår Georg havde fået efter hans besøg hos frisøren bestemt ikke kunne kaldes en frisure.

”Ok” sagde hun kort og kaldte på sin bror, der gik over til hende. ”Vil du ikke sidde sammen med os, Anders?” spurgte hun og pegede på de tre pladser, hun havde udvalgt til dem.

”Selvfølgelig” smilede han og satte sig ned på sin plads, hvorefter han fortsatte med at høre efter den knap så vigtige diskussion på den anden side af bordet.

”Nu skal jeg…” sagde Bill og trak stolen ud for hende, hvorefter hun satte sig.

”Mange tak… handsome” smilede hun og kiggede op på ham. Bill satte sig på stolen ved siden af hende og smilede til hende. ”Hvorfor smiler du sådan?” spurgte hun genert.

”Fordi det går rigtig godt” sagde han ærligt. ”Jeg synes, dine forældre er vildt flinke og din bror… han er super” sagde han og nikkede ivrigt. ”Jeg tror det eneste der kunne være bedre var, hvis Georg tog en hue på, så vi ikke skulle se på den der hår mere” klukkede han lavt og blinkede til hende.

Chrizza fniste sagte og kiggede hen på Georg. ”Så slemt er det vel heller ikke… er det?”

”Naaarhh… det er bare sjovt at gøre grin med” svarede han lavt og puffede kærligt til hende med skulderen. Hun sagde ingenting, men kiggede bare rundt i lokalet på hver og en af de personer, der var her. Alle smilede og så ud til at have det godt. Det gjorde hende glad, og alt det hun havde været bange for, så ud til at være tomme rygter. Hendes forældre så ud til at have fået et godt førstehåndsindtryk på drengene, og Bill så ud til at have det godt med hendes bror, hvilket betød meget for hende.

Hun kiggede op på Bill og kunne ikke lade være med at smile, da han diskret lagde sin hånd på hendes lår og aede det blidt. Hun lagde sin egen hånd over hans og efter få sekunder flettede Bill sine fingre ind i Chrizzas.