Det var tirsdag den 12. december og dagen hvor Chrizza måtte begynde at snakke igen. Hun glædede sig egentlig ret meget til at komme af med blokken, så hun kunne bruge sin stemme igen, men hun var også meget nervøs for, om der var sket nogle ændringer. Hvad hvis nu hendes stemme ikke lød som den gjorde før? Så ville hun jo heller ikke have den samme sangstemme. Hvad så med hendes samarbejde med bandet… Hun var bange!
”Nåh”, smilede Tom, ”Er du klar til at køre?” spurgte han. Det var kun David og Tom der skulle med hende ned til Berlin. Tom havde fri, da han havde arbejdet ekstra hårdt dagen før, så han kunne få lov til at tage med ned og holde hende med selskab, så hun ikke skulle være helt alene sammen med David. Men faktisk var det også fordi, Tom og hans guitar skulle være med til at tjekke, om hendes stemme var ok igen.
Chrizza nikkede og rejste sig fra sofaen. ”Super, sveske buks” klukkede han og forstod ikke lige selv, hvornår han kaldte hende det. Hun kiggede skeptisk på ham, mens hun gik over mod gangen, hvor han stod i døråbningen. ”Ja…” mumlede han og trak på skuldrene. ”Men David sidder i hvert fald nede i lobbyen og venter” smilede han lagde en arm om hendes skuldre.
”Det bliver også godt at høre din stemme igen, Chriz, så er her ikke så stille mere” smilede han og trykkede på knappen i elevatoren. Hun trak genert på skuldrene og puffede til ham. ”Her har da været vildt stille de sidste mange dage”, sagde han og kiggede skeptisk på hende, ”Vil du ikke give mig ret i det?”. Chrizza tøvede lidt og lagde hovedet på skrå, hvorefter hun rokkede lidt med hovedet. ”Ha” grinede han og smilede. ”Men glæder du dig ikke til at snakke igen? Synge…” Hun nikkede ivrigt på hovedet, og Tom kunne ikke lade være med at grine lidt af hende. Han stoppede og kiggede undersøgende ned på hende. ”Så må du jo også stønne igen, Chrizza! Det må have været svært med min bror i sengen” grinede han og elevator døren åbnede. Chrizza slog ud efter ham og skulede sarkastisk mod ham. ”Ej, slap af” grinede han, ”Jeg ved godt, I ikke har været sammen” han lagde ingen armen om hende og gik ud af elevatoren. ”… endnu” sagde han lavt og blinkede ned til hende. Chrizza kiggede på ham med store øjne og skar ansigt. ”Nååh, sødt” klukkede han og rystede på hovedet.
”Hej med jer” smilede David og rejste sig fra sofaen. ”Er I klar til at tage af sted?” spurgte han og kiggede skiftevis på Chrizza og Tom.
”Ja” sagde Tom, og Chrizza nikkede smilende.
David smilede og kiggede ned på hende. ”Så lad os da hellere komme afsted” sagde han lystigt og vendte ryggen mod dem. ”Kom med” sagde han og de fulgte efter ham ud på pladsen, hvor bilen allerede holdt parat til dem.
”Nå” sagde lægen og kiggede undersøgende på Chrizza. ”Skal vi få det overstået”, han fik et smil på læben og rejste sig fra sit skrivebord. Chrizza sad sammen med Tom på en opredt hospitalsseng med benene ude over kanten.
”Held og lykke”, sagde Tom lavt og smilede støttende til hende. Hun rokkede lidt med hovedet og skar ansigt. Tom tog fat i hendes hånd og klemte den tæt. ”Sexy…” smilede han og blinkede til hende. Hun kunne ikke lade være med at smile til ham. Tom kunne altid få hende til at tænke på andre ting, hvis hun var nede i de helt sorte tanker.
Lægen stillede sig foran dem og nikkede til hende. ”Tag en dyb indånding”, sagde lægen, og Chrizza gjorde, hvad han sagde. Ikke kun hun gjorde det, men også Tom tog sig selv i at gøre det. ”Og så sig en lyd”, bad lægen om og nikkede til hende igen.
Chrizza åbnede munden og rynkede på panden. Hun kiggede på Tom og lukkede øjnene. ”Chrizza, kom nu, det skal nok gå” smilede han og lagde sin anden hånd på hendes lår. ”Kan du give mig en lille lyd” klukkede han og aede blidt hendes lår.
”Sig eeh”, sagde David og smilede til hende.
Hun kiggede op på Tom igen, og han smilede til hende. ”Sig ehh, smukke. Det kan du godt”, sagde han og blev ved med at nusse hendes lår blidt. ”Så bliver far her glad” klukkede han og puffede lidt til hende med skulderen.
”Du kan godt, Chrizza”, sagde David med en rolig stemme.
Chrizza kiggede nervøst på Tom, der smilede til hende. ”Ehh” sagde hun lavt og kiggede lidt forvirret rundt i lokalet uden at få øjenkontakt med nogen.
”Flot, mus” smilede Tom med lav stemme og klemte hendes hånd.
”Kan du sige det igen og så lidt højere”, spurgte lægen og nikkede endnu engang til hende.
Hun tog en dyb indånding og kiggede ned i gulvet. ”Ehh” sagde hun igen og mødte et tilfredst blik fra David.
Bilen blev parkeret på hotellets parkeringsplads i Hamburg. ”Skynd dig op til Bill” sagde David glad, da han havde slukket for motoren. ”De skulle meget gerne være kommet hjem”.
”Vil du med, Tom?” spurgte hun og nikkede ivrigt.
”Naa… Bare gå selv, så kommer jeg ind lidt senere”, sagde han og gav hende et lille klem, før hun løb ind i lobbyen og op på gangen.
Chrizza bankede på Bills dør, og der gik ikke lang tid før, døren blev åbnet, og en smilende Bill kom til syne i døren. ”Chrizza!” udbrød han glad og trak hende ind til sig. Hun smilede bare, mens hun knugede sig tæt ind mod hans hals. ”Har du det godt?” spurgte han, mens han lukkede døren. ”Sig noget, sig noget!” klukkede han lystigt og smilede stort til hende.
”Jeg… elsker… DIG” sagde hun og sprang hen i armene på ham.
”Nøj, hvor er det godt at høre din stemme igen, skat” smilede han og tog sine arme omkring hende.
”Du bliver snart træt af det igen” grinede hun.
”Nej da, det vil nok aldrig komme til at ske”.
Hun tog ham i hånden og trak ham med ind i stuen. ”Jeg er lidt træt”, sukkede hun og trak ironisk underlæben ud.
”Vil du ind i sengen?” smilede han og blinkede flirtende til hende. ”Ej, jeg driller bare”, klukkede han og sendte hende et lille luftkys.
”Nej, jeg vil ligge her”, sagde hun kort og skubbede ham ned i sofaen.
”Pas på, skat” klukkede han, ”Du må ikke haste sådan med mig”.
”Jo”, hun lagde sig og lagde hovedet på hans skød. ”Det må jeg i hvert fald” sagde hun lavt og smilede til ham.
”Åh” grinede han og strøg sin hånd igennem hendes lange, blonde hår. ”Har du nogensinde tænkt på at prøve en anden hårfarve?” spurgte han pludseligt, og hun kiggede undrende op på ham. ”Jeg har tænkt på en mørkebrun farve, måske”. Han nussede hende lidt i håret og rokkede lidt med hovedet.
”Mener du det?” spurgte hun lidt forbavset.
”Ja, jeg tror, det kunne være flot til dig”. Han så ærlig og seriøs ud. Han mente det virkelig.
”Hmm”, tøvede hun og rynkede på panden. ”Tror du?”
”Ja, jeg vil da gerne gøre et forsøg” smilede han og tog i stedet fat i hendes hænder. Han nussede dem kort, før han flettede sine fingre smukt ind i hendes. ”… Men kun hvis du har lyst, skat”.
Hun nikkede lidt. ”Tjo… vi kunne da altid prøve” klukkede hun og trak på skuldrene.
”FEDT!” udbrød han og smilede stort.
”Ha, hvorfor er du så glad?” spurgte hun, mens hun grinte lidt af Bills udbrud.
”Jeg kan ikke være andet end glad, når du er i nærheden, Chriz” smilede han og bøjede sig ned og kyssede hendes pande. ”Du er jo min humørbombe”.
”Det passer ikke” smilede hun og skulede sarkastisk til ham. ”Du har været meeeeget nedern de sidste uger, Bill”. Hun klemte hans hånd og smilede til ham. ”Men nu er det overstået”.
”… For denne gang” mumlede han og skar ansigt.
”STOP, Bill!” sagde hun lidt vredt. ”Du skal ikke tænke på det!”
”Jamen, vi skal jo igennem det igen”.
”Bill, vær sød at stoppe” bad hun og rejste sig op i sofaen. Bill kiggede ikke på hende, men sad bare med at stift blik og kiggede ud i luften. ”Jeg vil ikke have, du skal tænke på det, når det alligevel ikke er nu”.
”Men…” begyndte han, men Chrizza afbrød.
”Nej! Jeg vil ikke have det, Bill”, sagde hun bestemt og rejste sig fra sofaen.
”Du må ikke gå, Chrizza” sukkede han og greb ud efter hendes hånd.
Hun rynkede lidt på panden og kiggede ham i øjnene. ”Du gør mig i dårligt humør”, sagde hun og kiggede ned på deres hænder.
”Undskyld, skat” sagde han lavt og rejste sig. Bill stillede sig foran hende og lagde sine arme omkring hende. ”Undskyld”, gentog han, mens han kiggede dybt ind i hendes øjne. ”Undskyld”, sagde han med en hviskende stemme og kneb øjnene sammen. Han lagde sit hoved mod hendes skulder og klemte hende tæt ind mod sig.
”Hmm…” mumlede hun og gjorde afstanden mellem dem større.
”Jeg stopper nu, skat. Du må bare ikke gå” bad han nervøst og tog hendes hænder i sine. ”Jeg er bare for overbeskyttende. Jeg stopper nu”. Han smilede skævt til hende og klemte hendes hænder kort.
Chrizza nikkede lidt med hovedet og sagde: ”Ok”.
”Vil du ikke ligge hos mig igen?” spurgte han med en lille stemme og kiggede med et genert blik på hende. ”Det var rart”.
”Hmm”, tøvede hun og kiggede på ham med et overvejende blik. Hun drillede selvfølgelig.
Bill klukkede, satte sig ned i sofaen og trak hende med sig. ”Vil du ligge ned igen?” spurgte han og lagde armen omkrig hendes skuldre.
”Ja, tak” smilede hun og trak på skuldrene. Hun var faktisk alligevel ret træt. Det var hårdt at få sin stemme tilbage igen, eller…
Bill sad i nogle minutter bare og nød øjeblikket, mens han nussede hendes hår med sin ene hånd og holdt hende i hånden med den anden. Hans fingre var fint flettet ind i hendes, og han smilede glad, da han pludselig kom til at tænke på noget.
”Chrizza”, sagde han lavt, og hun rettede blikket mod ham.
”Hvad er der?” spurgte hun og brød sig ikke specielt om hans ret så pludselige ændring ansigtsudtrykket.
”Der er noget, jeg har gået og tænkt over…”
”Hvad så?”
”Jo, altså… du må ikke blive sur, men jeg har bare godt ville vide hvorfor… men jeg har ikke villet spørge dig, når du alligevel ikke kunne svare mig, så ville jeg jo heller ven…”
Chrizza afbrød ham: ”Bill”, hun smilede til ham, ”kom til sagen”.
”Ja, selvfølgelig”, sagde han lavt og nikkede. Han rømmede sig og kiggede hende dybt i øjnene, før han sagde: ”Der da vi skulle sige farvel til hinanden…” Hun nikkede og rynkede på panden, for at genskabe øjeblikket inde i hovedet. ”Tom…”, han kiggede ned, ”blev inde hos dig”, sagde han med en lav stemme. ”Hvorfor?”
”Hvorfor det ikke var dig…” sagde hun, og Bill nikkede. ”Du gjorde mig ked af det, Bill” sagde hun ærligt, og hans blik røg straks ned på hende. ”Tom viste ikke den samme triste person, som du gjorde. Han fik mig til at tænke til andre ting end, hvad du gjorde”.
”Hmm…” han tøvede og skar ansigt. ”Ok”, han trak på det og rynkede på panden.
”Du skal ikke tage det personligt, Bill. Jeg ville bare ikke være alene med lægerne. Og Tom… ham havde jeg ikke set så meget til”, sagde hun og trak på skuldrene.
”Nej, ok”, sagde han stadig med en nedtrykt stemme.
Hun sukkede og rejste sig op i sofaen. ”Du må ikke være ked af det på grund af det, Bill”.
”Det er jeg heller ikke”, mumlede han.
”Jamen, hvad er der så galt?” spurgte hun forvirret og vendte sig om, så hun havde fronten mod Bill.
”Tom kan lide dig”, sagde han med en næsten hviskende stemme og kiggede med et tomt blik på hende.
”Jeg kan også godt lide ham. Han er min bedste ven”, smilede hun og tog hans hånd.
”Nej, lide lide… han er forelsket”.
Chrizza rynkede på panden og rystede ivrigt med hovedet. ”Nej, nej, nej…”
”Det passer”, sukkede han og kneb øjnene sammen, mens han lænede hovedet bagud.
Hun vidste ikke helt, hvad hun skulle gøre. ”Bill”, sagde hun lavt, og han kiggede over på hende. ”Kan vi ikke snakke om det senere, eller lægge det til side for nu?” spurgte hun og smilede skævt til ham. ”Jeg orker ikke særlig meget lige nu, Bill”, sukkede hun træt. Han nikkede sagte og sukkede. ”Smil”.
Bill sendte hende et lille smil og lænede sig over mod hende, pressede sine læber mod hendes og kyssede hende et par gange. ”Jeg er altså vildt forelsket i dig, Chrizza”, smilede han ærligt, og fik hende til at ligge sig ned med hovedet på sit skød igen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar