Det var blevet sen aften og Chrizza var for længst kommet hjem til Danmark igen. Nu sad hun inde på sin seng på sit værelse og lavede absolut ingenting. Vejret var ikke det bedste og regnede piskede mod hendes vinduer, hvilket gjorde hende trist til mode. Hendes familie var gået i seng, og det eneste hun kunne finde på at give sig til, var at sidde og pine sig selv med at tænke på hendes liv uden for Danmarks grænser. Hun var nødt til at tænke en masse ting igennem for at være helt sikker på, at det var de rigtige beslutninger, hun tog og de rigtige ting, hun gjorde.
Hun savnede Bill, det var ingen hemmelighed, men hun kunne ikke lade være med at tænke på ham. Han var en del af hendes liv nu – både inde for de danske grænser og specielt også uden for Danmark – om det så var lovligt eller ulovligt, hun var virkelig vild med ham.
Chrizza lagde sig sukkende ned og lukkede øjnene. Hun tænkte tilbage på, hvad hun lavede for præcis 24 timer siden. Og pludselig… der kom Bill frem i hovedet på hende igen. Det gjorde ondt at tænke på, at det var adskilt. Og hvad havde han mon lavet hele dagen? Havde han mon lukket sig inde ligesom Tom havde drillet med, eller hvordan havde han haft det, efter hun var taget af sted? Der var så mange spørgsmål, der fløj rundt inde i hendes hoved, og hun blev helt svimmel.
Hendes øjne forblev lukkede, men hun sov ikke. Hun kunne ikke sove, og hun skulle ikke sove. Det var alligevel en dum tanke. Selvfølgelig skulle hun sove, og det var da sikkert heller ikke et problem at falde i søvn, da hun faktisk var blevet ret træt. Hun gabte og lagde sig bedre til rette i sin seng. Hun sukkede dybt og åbnede øjnene, men lukkede dem hurtigt igen.
Det gav et sæt i hende, da hendes mobil pludselig sagde noget ovre fra natbordet ved siden af hendes seng. Var hun mon faldet i søvn på en eller anden måde, siden hun fik sådan et chok ved hendes ellers så behagelige ringetone – måske var hun bare langt væk…
”Hallo?” sagde hun søvnigt og lagde sig ned på sengen igen.
Stilhed. ”Vækkede jeg dig, skat?” spurgte en beroligende stemme.
Hun slog øjnene op og smilede. ”Bill” sagde hun glad og lukkede tilfreds øjnene igen. Hun kunne mærke, hendes hjerte begyndte at banke hurtigere. ”Nej, nej, slet ikke” løj hun og rystede på hovedet. ”Jeg var vågen, jeg slappede bare lidt af” løj hun igen.
”Du lyder ret overrasket, mus” sagde han bekymret. ”Forstyrrer jeg?”
”Nej, overhovedet ikke. Jeg havde bare ikke lige forventet det” sagde hun ærligt og åbnede øjnene igen. Hun satte sig op af væggen og kiggede ned i sengen.
”Årrh”, udbrød han, ”savner du mig så meget” drillende han. Hun sagde ingenting, men grinte bare lidt af ham, for det passede jo. Hun savnede ham! ”Jeg savner i hvert fald dig, Chrizza” indrømmede ham og man kunne høre, at han sukkede dybt.
”Jeg kommer tilbage i morgen, skat”. Hun prøvede at opmuntre ham, men det gik ikke godt.
”Og det er først i morgen” sukkede han, og han smed sig i sengen.
”Det kan du have meget ret i, skat” klukkede hun.
”Men jeg glæder mig i hvert fald til at se dig igen, sunshine”
”I lige måde”
Der var stille i et øjeblik og Bill sagde så: ”Chrizza?”
”Bill?” Hun prøvede at efterligne hans – i forhold til hendes – mørke stemme, men det gik heller ikke så godt. Hendes stemme knækkede over, og de begge begyndte at grine.
”Jeg savner dig, altså” smålo han.
Det stivnede fuldstændig i hende, men hun vidste godt, hvad hun ville svare. For en ting var da helt sikkert, hun savnede også ham! Hun savnede dem alle sammen. Hun så allerhelst, hun var sammen med dem nu. Tom, Gustav, Georg. Og David. Dem alle sammen, men nok mest af alt, Bill.
”Jeg savner også dig, handsome”
”Du kommer ind til mig, ikke?” spurgte han usikkert, og det var tydeligt at høre, at han stadig var usikker omkring svaret.
Hun tøvede ganske kort. ”Hmmm… nej”
”HVAD!?” udbrød han. ”Jamen, det lovede du jo i morges, Chrizza”
”Bill… prøv at hør her” begyndte hun, ”jeg har ombestemt mig, ok” sagde hun meget overbevisende og prøvede at lade være med at grine.
”Det kan du altså ikke” nærmest råbte han. ”Det finder jeg mig altså ikke i!”
Stilhed.
”Selvfølgelig, kommer jeg ind til dig, skat. På et eller andet tidspunkt” klukkede hun og prøvede at berolige ham på bedst mulige måde. ”Jeg lovede det jo, husk det”.
”Hmm, tak skat” sagde han lavt. ”Undskyld, jeg råbte af dig”.
”Oh, hov! Der sagde du lige ordet, Bill. Kys dig selv” grinede hun og rystede opgivende på hovedet. Den dumme leg, tænkte hun.
”Det er altså en utrolig dum leg”.
”Ja, det er det vel” sagde hun, mens hun prøvede at skjule et gab.
”Du lyder altså meget træt, skat”.
”Tja…” tøvede hun og trak på skuldrene. ”Er du slet ikke træt?”
”Neeeej” sagde han med en babystemme og grinede lidt. ”Ej, jeg er måske også lidt træt. Jeg ved det ikke helt”.
”Du var også tidlig oppe, skat” indskød hun og klukkede.
”Ja, og jeg prøvede at sove, efter du var gået, men jeg kunne ikke” sagde han ærligt og fortsatte. ”Du var i mine tanker”.
”Åh, Bill”.
”Jeg vil også meget hellere snakke med dig, smukke” smilede han og kastede sig rundt i sengen.
”Bill, skat… du kan sagtens ligge dig til at sove. Jeg lover dig, jeg kommer i morgen tidlig. Før du står op… Før du overhovedet har tænkt på at vågne” klukkede hun. ”Jeg ligger ved siden af dig, når du vågner, ok?”
”Jamen, det er så ok, skat”
”Super” smilede hun og lagde sig ned i sengen igen.
”Jeg glæder mig til at se dig igen så”
”I lige måde, Bill”
”Godnat, sunshine. Og sov godt”
”I lige måde, skat. Godnat”. Hun lagde på og smed stille sin mobil hen på natbordet igen. ”Og så blev man vist lige lidt træt” mumlede hun til sig selv og kastede sig ned i puden.
Der gik ikke længe før, hun var få millisekunder fra drømmeland… og så åbnede porten sig. Chrizza var nu i drømmeland og lå fint og sov – lige indtil hendes vækkeur begyndte at ringe, og hun skulle igen på farten…
Ingen kommentarer:
Send en kommentar