”Tak for mad” smilede Chrizza og skubbede sin tallerken lidt længere ind på bordet. Drengene kiggede mærkeligt på hende og begyndte at spise videre igen. Hun kiggede ned i bordet, da Tom pludselig sagde:
”Er du allerede færdig?” Hans mund stod helt åben og den var fuld af pizza. Hun kunne ikke lade være med at vrænge på næsen af ham. Men hun nikkede bare og klappede sig sagte på maven. ”Er du allerede mæt, Chrizza!?” udbrød han endnu mere chokeret og fik store øjne.
”Jeg er en pige, Tom. Hallo, jeg spiser ikke så meget…” grinede hun og lænede sig tilbage i stolen.
Tom kiggede længe på hende og sagde så: ”Dig vil jeg sgu gerne invitere i byen på middag, Chrizza. Det kan jo umuligt være dyrt” grinede han og tog en bid af sin pizza.
”Jo tak” kluklo hun og rystede sagte på hovedet.
”Du kan jo nøjes med en børnemenu” smilede Georg. ”Det er sgu i orden”.
”Ja, det skulle da lige være til at klare” smilede Tom til Chrizza og rakte ud efter sin mobil på bordet.
”Hvor er I altså bare onde” beklagede hun sig og smilede til Georg. Tom nikkede bare og blev straks meget interesseret i sin mobil.
”Prøv lige at hør her, mennesker!” udbrød Tom og viftede med armene.
”Kan vi undgå det?” mumlede Gustav og spiste videre. Tom kiggede på ham og ignorerede ham og sagde så:
”Andreas har lige skrevet, at der er fest i morgen… Han spørger om vi kommer.” Tom smilede interesseret til Bill, som så ud som om han ikke havde hørt efter. ”Bill” smilede han og bankede stille i bordet.
”Jamen det er jo hverdag, Tom” beklagede Bill sig og prøvede at få det til at lyde som en god undskyldning for at blive hjemme.
”Det er lille fredag, ja” grinede han og nikkede en enkelt gang. ”Kom nu! Bill, helt ærligt… Jeg tager normalt ikke til fester uden dig… Men lige i morgen, Bill… Jeg kunne måske nok godt finde på at tage af sted uden dig, så…”
”Hvem er det der kommer?” spurgte Gustav, der var ved at regne Toms pointe ud.
”Alle!” udbrød han og lavede en stor bevægelse med armene.
”Hvem er det så, der tiltrækker dig så meget?” grinede Georg. ”Hvad hedder hun denne gang, Tom?” Tom kiggede hurtigt ned på sin mobil og ignorerede Georgs spørgsmål fuldstændig. ”Er det Julia?” spurgte Georg, men Tom svarede ikke. ”Christina?... Sophie?...” Han tøvede og kiggede på Tom, der stadig prøvede at ignorere ham. ”LOUIS!” udbrød han og Tom kunne ikke lade være med at trække på smilebåndet. ”AHA!” grinede han. ”Du er simpelthen så nem at gennemskue, Tom” grinede Georg og nikkede selvsikkert til Chrizza, der prøvede at følge med i deres yderst interessante ’samtale’.
Tom ignorerede Georg og kiggede i stedet på Chrizza. ”Jeg ved ikke, hvad han snakker om?” grinede han og pegede på Georg, der rullede øjne af ham. ”Jeg ved slet ikke, hvad han snakker om…”
Hun kiggede skeptisk på Tom og løftede det ene øjenbryn. ”Det havde jeg også sagt, hvis jeg var dig, Tom” grinede hun. ”Du behøver ikke at spille kostbar…”
Tom sukkede lettet og løftede selv det ene øjenbryn, mens han kiggede hen på Georg og begyndte at smile selvsikkert og tilfredst. ”Louis kommer” udbrød han og slog hårdt ned i bordet af glæde. Det hav et sæt i Bill og det fik Chrizza til at grine.
”Nå, ja. Bare grin af mig, Chrizza” mumlede han og lagde armene over kors. Men så begyndte at også selv at grine. ”Så længe det også morer mig selv” smilede han og puffede kærligt til Chrizza.
”Nå, men jeg har altså skrevet at vi kommer, Bill. Så må du jo bare blive hjemme, hvis du får lyster til det… Det er alligevel også først om aftenen” smilede Tom og lagde sin mobil fra sig igen.
”Jeg ved ikke rigtig, Tom” sagde Bill beklagende og rejste sig fra bordet.
”Tænk over det!” sagde han bestemt og tog det sidste stykke pizza. Da Tom havde spist det færdigt, hvilket ikke tog mange øjeblikke, rejste alle sig fra bordet.
”Hvad så nu?” spurgte Gustav og kiggede spørgende på de andre.
”Hvad er klokken?” spurgte Bill og gabte lydløst.
Georg hev sin mobil op af lommen. ”Halv 11”
”Årh” udbrød han og gabte igen.
Chrizza smilede til ham og lagde hovedet på skrå. ”Du er jo vildt træt, Bill” Han nikkede og prøvede at se levende ud. ”Men jeg bliver nok også snart nødt til at komme tilbage igen”
”Allerede!?” udbrød Tom.
”Jamen, små piger skal sove tidligt, Tom” grinede hun og satte hånden i siden.
”Jamen, det behøver små piger ikke, når de små piger er beskyttet af de store drenge” grinede han og rettede på sin cap.
”Hmm” mumlede hun. ”Så er der da i hvert fald kun én her!” beklagede hun sig.
”Årh, Chrizza. Du charmerer mig!” smilede Tom og blinkede selvsikkert til hende.
”Jeg tror hun mente mig” afbrød David og stillede sig ved siden af Bill. ”Du ser træt ud, Bill”. Han nikkede søvnigt. ”Skal vi også se at komme tilbage til hotellet igen?” spurgte David og kiggede hen på Georg, der nikkede stille og roligt.
”Hvor er I bare kedelige” sukkede Tom og lagde armene over kors. ”Så skal vi jo allerede sige farvel” mumlede han og kiggede op i loftet.
”Nej, det behøver I ikke. Vi bor faktisk på samme hotel, så du kan godt vente lidt med det endnu, Tom” smilede David og smed de tomme pizzabakker ud. ”Hvis I er heldige, kan det være, at Chrizza kan lege med jer igen i morgen” drillede han og smilede til Chrizza.
”Jaaa, det kunne være sjovt” smilede Tom og brugte en babystemme, der var fuld af sarkasme. De andre begyndte at grine af ham og det samme gjorde Tom selv. ”Jeg vil gerne lege med dig, Chrizza” grinede Tom, ”men i morgen aften er det altså Louis tur til at lege med mig”. Alle begyndte at grine. Selv Chrizza selvom hun ikke rigtig forstod noget af det Tom sagde.
”Du forstod det ikke, vel?” grinede Gustav og lagde hånden på Chrizzas skulder. Hun kiggede hen på Tom og tilbage igen på Gustav og rystede på hovedet. ”Det skal du kun være glad for… Inden længe forstår du alt for godt” sukkede han opgivende og begyndte at grine. ”Ej, men seriøst…” begyndte Gustav, da alle var færdige med at grine. ”Jeg tager til Magdeburg i morgen. Familiefødselsdag” smilede han og trak på skuldrene.
”På en arbejdsdag!?” udbrød Georg. ”Har du fået fri?” spurgte han og fik store øjne. Han skulede ondt til David og derefter på Gustav igen.
”Vi har altså fri i morgen, Georg”
”I morgen?” smilede Bill og så straks ud som om, han blev mere vågen.
”Jeg kan godt lide, at I glemmer jeres fridage… Men lad det ikke ske igen, ok. Det er vigtigt at I tager jeres arbejde seriøst, men I skal også tage jeres fridage seriøst. I har brug for frihed og til at slappe af…”
”Og lege…” mumlede Tom lavt og blinkede til Chrizza.
”… Men husk Chrizza” sagde David, som ikke havde hørt Toms kommentar.
”Med glæde” sagde Tom lidt for højt og Georg begyndte at grine hysterisk. David kiggede bestemt på Tom.
”HVAD!? Det var dig, der begyndte. Det var dig, der sagde, vi skulle lege” beklagede Tom sig.
”Tom…” sukkede Bill og rullede øjne af ham.
”Fair nok” smilede Tom og lagde armene over kors.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar