Omkring en time til halvanden efter bankede det på døren. Det gav et mindre sæt i Bill, og han prøvede ikke at råbe alt for højt: ”Døren er åben”. Det var Tom. Han kom smilende ind i stuen. ”Hej”, sagde Bill lavt og smilede til ham.
Tom kiggede på ham og fik store øjne. ”Jeg håber, hun sover”, klukkede han og gik hen til dem. Han satte sig i lænestolen, der stod ved siden af sofaen.
”Ja, selvfølgelig. Bare rolig”, grinede Bill lavt og kiggede ned i sit skød, hvor Chrizza lå sødt og sov. Hun lå på siden og hendes hoved lå tæt op af hans underliv, så han kunne egentlig godt forstå, hvorfor Tom havde set sådan ud, da han kom ind i stuen til dem.
”Ha, giver det nogle… spændinger?”, grinede Tom drillende og vrikkede lidt med øjenbrynene.
”Åh, lad være”, grinede han og rystede opgivende på hovedet. Han kiggede kort ned på Chrizza og derefter op på sin bror igen.
”Indrøm det, Bill”, grinede Tom, ”Du kunne da godt tænke dig at hoppe i kanen med hende”. Tom kiggede på ham og løftede skeptisk øjenbrynene.
Han kiggede tilbage ned på Chrizza i sit skød og mærkede pludselig en vindunderlig kilden i maven. ”Hmm…” mumlede han og trak diskret på skuldrene. Mens han stadig kiggede ned på hende, sagde han: ”Det føles bare så rigtigt, der her, Tom”. Han kiggede igen og på Tom og smilede skævt. Han rokkede lidt med hovedet. ”Jeg elsker hende jo”.
”Hvorfor gør du ikke noget ved det?” spurgte han og kunne ikke helt forstå, hvorfor de endnu ikke havde haft sex. ”Jeg mener… det er jo tydeligt at se, at du er trængende”, klukkede han og pegede ned på Bills ene hånd, der var fast placeret på hendes røv.
Bill fulgte Toms blik og fnes. ”Jeg vil bare ikke gøre noget forkert med hende… jeg ved, hun er skrøbelig”, sagde han lavt og rynkede på panden. ”Jeg ved ikke, om hun er klar… om jeg er klar”.
”Du er klar”, smilede Tom og klukkede lavt.
”Måske, ja” mumlede han og trak på skuldrene. ”Men det er bare som om, at så længe hun er i nærheden af mig, så er det fint nok for mig”.
”Du er utrolig, Bill”, Tom rystede på hovedet. ”Du har din største kærlighed i dine arme, og alligevel gør du ikke noget ved det”.
”TOM!” sukkede han vredt. ”Du kan slet ikke sige sådan noget. Det her er noget helt andet, end hvad jeg har prøvet før”. Han skulede lidt over til ham. ”Hun er noget helt andet end alle andre”.
”Jeg siger det bare…”
”Måske er hun ikke jomfru så længe mere”. Bill havde et selvsikkert smil på læben. ”Hun havde en hentydning på hospitalet”, smilede han og kunne næsten ikke gemme sin glæde.
”Mener du det?” klukkede han og rystede på hovedet.
”Ja, hvorfor ikke… Jeg er den bedste for hende”, sagde han ærligt og kiggede ned på hende. ”Jeg vil være blid ved hende, Tom”.
”Hmm, ja. Det er godt for dig, Bill”, sukkede han opgivende og kiggede væk fra dem.
”Hvad mener du med det der?”
”Skal vi ikke lade være med at snakke mere om det her? Jeg gider ikke at skændes”.
”Jo”, sagde han kort og kiggede ned på Chrizza. Han kørte hånden gennem hendes hår og smilede. Han sukkede dybt og lagde ikke mærke til, at Tom sad og stirrede på ham.
”Skal jeg være bange for dig?” klukkede Tom og Bill kom ud af sin trance.
”Hvad?”
”Ingenting”, grinede han og slog ud med hånden.
”Hmm…” mumlede han og trak uvidende på skuldrene.
”Hvornår faldt hun i søvn?” spurgte Tom så og var egentlig en smule træt af sin bror og hans kærlighedspladder.
”Jeg tror, det er 2 timer siden, måske”, sagde han lavt. ”Vi snakkede ikke rigtig sammen, sad bare og hyggede lidt”, smilede han og rokkede lidt med hovedet.
”Ok”, sagde Tom kort, og stilheden tog til.
Der var stille i nogle minutter, og Bill kunne ikke lade være med at tænke på det, Tom og ham lige havde snakket om. Var hun virkelig klar? Var han selv klar? Det skulle jo være ordentligt, seriøst… Bills tanker var irriterende og han sukkede dybt.
”Hvad fanden skal jeg gøre, Tom?” spurgte Bill pludseligt og kiggede hjælpeløst på sin bror.
”Du skal i hvert fald ikke snakke med hende om det, Bill, det er akavet”, sagde han og kiggede ærligt og seriøst på sin bror. ”Det skal ske spontant, det er bedst”. Han smilede, og Bill kunne heller ikke lade være med at smile lidt.
”Jeg er bare bange for, hun ikke føler på samme måde, som jeg gør… omkring dét”, sukkede han og rynkede på panden.
”Der har aldrig været optræk til noget?”
”Det ved jeg ikke? Hmm… nej, ikke rigtigt”. Bill kiggede ned ad Chrizza og tilbage på Tom. ”Jeg har jo haft lyst til hende, ja…”. Han trak på skuldrene. ”Jeg har jo set hende kun iført undertøj, ikke, men… Åh, jeg er forvirret”, stønnede han og skar ansigt. ”Jeg tror, det er forkert”.
”Bill, det er ikke forkert, ok!” sagde Tom bestemt. ”Hvis hun ikke er klar, så er hun ikke klar, men det er du, altså!”
”Og…”
”Og så må I tage den derfra. Jeg vil ikke blande mig i det, det er ikke retfærdigt”.
”Men hun sagde jo, da hun lå i sengen på hospitalet, at når hun var rask igen, kunne vi godt finde ud af noget”. Der var bare lidt håb i hans stemme. ”Det er jo i dag”, han trak på det og sagde derefter bestemt: ”NEJ!”
”Jeg nægter at tro, du kan få noget i dag, Bill. Jeg er ked af at sige det, men det skal du nok ikke regne med”, klukkede han. ”Hun er helt smadret, og desuden har du fået af vide af lægen tidligere i dag, at hun skal spare på stemmen”, grinede han lystigt og fandt det meget morsomt.
”Ej, Tom, for helvede” grinede Bill og vrængede på næsen. ”Bland dig udenom”, klukkede han, og var egentlig også helt tilfreds med at det nok ikke blev i dag alligevel.
”Nå…”
”Nå, hvad?”
”Skal du ikke til at vække snehvide, der?” klukkede Tom og pegede ned på Chrizza.
”Skal vi ikke lade hende sove?” spurgte Bill bekymret og lod sin hånd glide over hendes røv.
Tom rystede ivrigt på hovedet og smilede. ”Nej, hun har været alt for stille de sidste 12 dage, jeg gider ikke mere stilhed fra hende mere”. Tom rejste sig op og skulle lige til at ryste lidt i hendes ben, da Bill pludselig afbrød ham:
”Nej, vent…” udbrød han. ”Snehvide…” sagde han og kiggede op på Tom med et lumsk smil. Tom forstod ikke helt. ”Hun blev vækket af et kys”, klukkede han.
”Men du er ikke nogen prins, Bill”.
”Jeg har vel lov til at lege lidt”, fnøs han og lænede sig lidt ned forover og trak hende lidt op fra sit skød. Han pressede sine læber mod hendes og lukkede øjnene.
”Jeg tror, det er godt nok nu”, sukkede Tom sarkastisk og puffede til ham.
Bill gjorde afstanden mellem deres ansigter større. Hun flakkede lidt med øjnene og smilede sødt. Bill trak hende helt op til sig og satte hende på sit skød, så hun sad med fronten mod Tom og lænede sig med siden op af hans overkrop. ”Godmorgen prinsesse” smilede Bill til hende og lagde sine arme tæt omkring hende.
”Hallo, snehvide var ikke prinsesse” indskød Tom, og Bill skulede ondt til ham.
”Snehvide?” gentog hun og kiggede spørgende på Tom.
”Bill sagde du var snehvide”, men Bill afbrød med det samme:
”DU sagde snehvide!”
”Skal I sige jeg er bleg?” grinede hun og gled sig tilbage og ned af Bill skød, så hun nu sad med ryggen mod sofaens armlæn og med sine ben over Bills lår. Nu kunne hun se dem begge to. Meget bedre!
”Helt u-bleg er du da ikke, Chrizza” smilede Bill og nussede hendes lår.
”… siger personen, hvis mave er hvidere end en englænders underarm”, klukkede hun og skulede sarkastisk på ham.
”Ha! Godt sagt, min pige”, grinede Tom og lagde op til en high five.
”Jeg føler mig som et mobbe offer nu”.
”Velkommen til min verden, Bill”, klukkede hun og kiggede ned af sine ben. ”Hvordan tror du det er, at være så lille?”
”Dværg”, grinede Bill og blinkede til hende.
”Jeg hader dig måske lidt”, sukkede hun sarkastisk og lagde armene over kors.
”UUH” udbrød Tom fra den anden ene af sofaen. ”DRAMA!”
Ingen kommentarer:
Send en kommentar