Kapitel 249

”Mange tak”, svarede Tom og rejste sig. Han stillede sig foran Chrizza og tog begge hendes hænder i sine. ”Vil du med ind til de andre igen, skat?”, spurgte han, mens han bukkede sig ned over hende. Hun så op mod ham, og hendes læber mødtes hans i et længere kys. ”Kom med”, hviskede han mod hendes læber og trak hende op.

Hun så hen mod sofaområdet, hvor de sad, og hun fik øjenkontakt med Bill, der straks smilede til hende. Hun var næsten sikker på, at han havde siddet og holdt øje med dem, mens de var blevet interviewet af den italienske presse. Det skulle i hvert fald ikke undre hende, hvis han havde. Hun mærkede, hvordan Toms arm slyngede sig omkring hendes lænd og hans hånd forsigtigt nusse hendes hofteben. Han klemte hende ind mod sig og fortsatte bare igennem den mindre mængde af mennesker. Han havde et smil på læben, som hun så op mod ham. ”Tom…”, han vendte hovedet mod hende og så hende i øjnene med sit søde smil på læben, som hun så vældig godt kunne lide – det smil, som fik hans øjne til at stråle på en eller anden måde.

”Ja?”, han lagde sit hoved tættere mod hendes og stødte sin pande mod hendes.

”Jeg elsker dig”, sagde hun og kyssede ham kort.

”Jeg elsker også dig”. Han smilede bare endnu mere og så væk fra hende igen. ”Bill ser ud til at kede sig”, sagde han grinende, og hun så hen imod ham. Han sad med hånden mod sin kind og så direkte hen mod dem, som de kom gående mod ham og de andre, der sad ved sofaen. Hun svarede ikke, hun grinte bare. ”Det må også snart være tid til at vi tager hjem over, skat”, han så hende i øjnene og fortsatte: ”Jeg vil gerne nå at være lidt alene sammen med min kæreste, inden hun forsvinder fra mig”, sagde han, inden de kom til deres sofa, hvor de slog sig ned.

”Hvordan var det?”, spurgte Bill interesseret, da Chrizza satte sig ned ved siden af ham. Hun så på ham og smilede bare. ”Kom nu, Chrizza. Fortæl mig… hvad spurgte de om?”, han virkede meget nysgerrig, og hun kunne egentlig ikke helt forstå hvorfor.

Senere på aftenen – efter et par farverige drinks med hver deres matchende paraplyer oh lignende pynt – sad Gustav og Tom på hver sin side af Chrizza, og hun følte sig godt tilpas, som Tom sad med sine arme omkring hende og nussede hende og hviskede skiftevis søde og frække ting til hende, som hun ikke kunne lade være med at smile over. Han var da sød nok alligevel, og han viste sin kærlighed til hende på en helt anden måde end så mange andre nok ville gøre – det vigtigste var jo også bare, at han elskede hende… og hun elskede ham.

Selvom det havde været en lang dag, følte hun sig ikke træt. Hun følte sig derimod udmattet, men hun følte sig så godt tilpas i selskabet, at hun ikke ønskede at tage hjem, selvom klokken var ved at blive mange.

Drengene havde været oppe på scenen for at modtage deres pris, som de var blevet nomineret for, og efterfølgende havde de nydt aftenen endnu mere. De havde aftalt, at de ville tage hjem efter showet og droppe after party, da de skulle tidligt af sted den næste morgen og videre til Portugal.

Der var nu kun godt en time tilbage til showet ville være ovre, og de ville være på vej hjem til hotellet igen. ”Har du lyst til at mødes med mig i backstage lokalet om 10 minutter, skat?”, hviskede han mod hendes øre, og hun vendte hovedet mod ham. Hun rynkede lidt på panden, mens hun så ham i øjnene. ”Jeg vil gerne vise dig noget”, sagde han, mens han rokkede roligt med hovedet og havde et flirtende smil på læben. ”10 minutter…”.

”Kan du ikke vente til vi kommer hjem, Tom?”, klukkede hun. Han svarede ikke men tog bare hendes ene hånd og lod den køre over hans bukser. Hun grinte og fik nok lidt større øjne. ”Wow, nej - det kan jeg godt se, skat”, grinte hun og trak sin hånd til sig igen.

”Hvad vil du gøre ved det?”, spurgte han hæst.

Hun vendte sig helt om og så ham direkte i øjnene. ”Hvad vil du have, jeg skal gøre ved det?”, spurgte hun uden at tage øjnene fra ham efterfølgende. Han blinkede til hende og kyssede hende, hvorefter han hviskede med sammenknebne tænder mod hendes læber:

”Jeg ved, hvad jeg vil gøre med dig”.

Hun åbnede døren til deres backstage lokale og stak hovedet ind. Tom sad i sofaen og så helt sulten ud. ”Jeg troede aldrig, du ville komme”, udbrød han og rejste sig. Hun smilede lidt og nåede ikke at lukke døren helt i, da Tom kom og pressede hende op af den, så den lukkede med et mindre smæk.

”Jeg kunne ikke bare gå fra de andre sådan uden videre, Tom”, sagde hun undskyldende med en blid stemme. ”Du ved godt, din bror ikke er særlig meget for, at jeg går alene… jeg skulle jo nødig forsvinde… eller blive kidnappet”, klukkede hun og lod som ingenting, som Tom stod og spiste hende med øjnene, mens han bevægede sit hoved tættere mod hendes.

Han kyssede forførende hendes hals, som han tog sine hænder omkring hendes håndled og placerede dem oppe mod døren, så hun ikke rigtig kunne flytte sig. ”Jeg elsker dig”, hviskede han mod hendes hals og bevægede sig op mod hendes læber, som han kyssede blidt. ”Elsker du også mig?”, hviskede han spørgende mod hendes læber og lod efterfølgende sine hænder glide ned ad hendes ryg og mod hendes røv. ”Elsker du også mig?”, spurgte han igen og så hende i øjnene, som hun låste sine hænder om hans hals og kyssede ham igen.

”Jeg elsker også dig, skat”, hviskede hun og smilede automatisk, som Tom forførende berøringer blev mere intime. Men så trak hun fat i hans dreads, så afstanden mellem deres ansigter blev lidt større. ”Hvad var formålet ved det her, Tom?”, spurgte hun klukkende, mens hun så ham i øjnene. Han svarede ikke men smilede bare til hende med sit flirtende smil. ”Svar mig”.

”Jeg vil ha’ dig”, svarede han hæst og begyndte igen at kysse hende.

”Tom…”, sagde hun lavt. ”Er du sikker på, du ikke kan vente til vi kommer hjem?” Han stoppede og så hende i øjnene. ”Jeg synes, vi skal vente, skat”, sagde hun og lagde sin ene hånd mod hans kind.  

”Jeg vil ikke vente”, hviskede han mod hendes læber.

”Jeg beder dig, skat…”, men han reagerede ikke. ”Det kan du altså blive nødt til, Tom”, svarede hun og kyssede ham kort. Han så hende i øjnene og sagde ingenting. ”Skat, jeg kan ikke lide, at der kan gå nogen ind, hvornår det skulle være. Det skal være mere privat”.  

Han mærkede, hvordan hun igen slap hans hår, og han bevægede hurtigt sine læber mod hendes igen. ”Jeg vil have, at du skal kysse mig, skat”, hviskede han mod hendes læber og blev bare ved med at kysse hende. Intenst.

”Tom, stop”, bad hun og undveg hans læber ved at dreje sit hoved til siden. Han så hende i øjnene. ”Jeg synes, vi skal gå tilbage til de andre”, sagde hun lavt, men han svarede ikke, han blev bare ved med at se hende i øjnene uden at sige noget. Hun sank en klump og følte sig egentlig en smule ond. ”Tom”, sagde hun roligt og tog begge hans hænder i sine. ”Vil du ikke nok være sød at høre på mig?”.

”Jeg har bare så meget lyst til dig lige nu”, undskyldte han nærmest.

Hun rokkede med hovedet og smilede lidt, som hun trak ham med over til sofaen, hvor hun skubbede ham ned. Han så hende i øjnene, som hun satte sig på hans lår. ”Undskyld”, hviskede han og lagde sine arme omkring hende.

”Du skal ikke undskylde, skat”, bad hun roligt og lagde begge sine hænder mod hans brystkasse, hvorefter hun kyssede ham blidt. ”Bill så langt efter mig, og jeg er sikker på, at han kunne finde på at komme herind, hvis vi bliver her for længe”. Hun blev ved med at se ham i øjnene. ”Jeg ved ikke med dig”, hun fik et lille smil på læben, ”men jeg vil ikke have, at Bill skal se os… sådan”.

Han fnes kort. ”Nej, det kan du nok have ret i, skat”.

Hun så ham bare i øjnene, mens hun smilede til ham. ”Jeg elsker dig”, hviskede hun, som hun bevægede sine læber mod hans, og hun så ham bare fortsat i øjnene. Han smilede sødt til hende og kyssede hende igen. 

I ♡ BERLIN ~ kapitel 18

”Har du mulighed for at have materialet klar inden for den næste halvanden uge, Patrick?”.

….

”Jeg skal være far”.

…

”Mange tak, men har vi en aftale så?”

…

”Super, vi tales ved”.

…

Jeg lagde mobilen på sofabordet og begyndte at skrive ned i min kalender for, hvad vi lige havde fundet ud af sammen. Det var ved at være tid til, at jeg skulle holde en pause fra arbejde – det man normalt kaldte barsel, vi brugte bare ikke liget det ordet; det lød for… voksent og kedeligt, og ikke mindst hårdt!

Der lød et bump inde fra et af værelserne, og jeg løftede straks hovedet fra mine papirer. ”Ups”, kom det efterfølgende.

”Chrizza! Hvad laver du nu?”, spurgte, da jeg rejste mig fra sofaen og gik med hastige skridt ind til værelset, hvor hun var – min højgravide kæreste. Jeg åbnede døren og stod lænet op af dørkarmen og betragtede hende, som hun så uskyldigt tilbage på mig med sit velkendte smil på læben:

”Jeg taber alt, hvad jeg rører ved”, klukkede hun og sukkede sarkastisk.

Jeg grinte og gik mod hende. ”Du skal heller ikke røre ved noget, skat. Du skal slet ikke tænke på at rydde op”, sagde jeg til hende, som jeg lagde mine hænder mod hver side af hendes mave. ”Du ved godt, hvad lægen sagde…”

”Jamen, jeg har intet at lave”, sukkede hun og lagde sine hænder oven på mine.

Hun så mig i øjnene, som jeg sagde: ”Jeg er færdig lige om lidt… jeg lover det”. Hun nikkede bare og tog sine hænder til sig igen. ”Jeg har lige talt med Patrick for sidste gang i dag”.

”Klokken er jo kun 12.45, skat”, grinte hun og hentydede til de andre dage, hvor jeg havde siddet med mobilen op for øret i flere timer for at korrespondere med vores team, der var bosat i Los Angeles, hvilket betød en helt anden tidszone.

Jeg klukkede og kyssede hende. ”Jeg er færdig for i dag om 10 minutter… måske 20”.

”Ok”, mumlede hun roligt.

Jeg havde brugt den sidste måned på at tonse igennem alt, hvad der havde med arbejde at gøre, fordi jeg ikke ønskede, vi skulle komme bagud, når Chrizza havde født, da jeg havde valgt at holde pause for at være sammen med Chrizza og vores lille pige.

På grund af mit arbejde havde jeg ikke haft speciel meget tid til Chrizza, som jeg ønskede, hvilket havde ført til at hun følte sig en smule alene. Jeg var altid hjemme, og hvis bandet havde brug for nogle møder, så blev det afholdt hjemme hos os i vores nye hus, da jeg ikke ønskede at forlade hende – speciel ikke nu, hvor der kun var godt 2 uger til hendes termin. Jeg tilbragte så meget tid som overhovedet muligt sammen med hende; hun sad tit sammen med mig, når jeg arbejde, hvilket også gjorde det mere hyggeligt.

Det skal dog ikke forstås sådan, at jeg ikke havde brugt tid sammen med hende, for det havde jeg. Jeg vågnede op sammen med hende hver morgen, og jeg gik i seng med hende hver aften. Nogle gange var jeg dog nødt til at stå op igen, når hun var faldet i søvn, da jeg måtte arbejde videre. Det var hårdt, men jeg var sikker på, det ville give pote i den sidste ende; vi skulle være forældre, og vi skulle have det godt.

Hun havde taget det med et smil og havde egentlig ikke brokket sig over min hårde arbejdsplan, men jeg vidste godt, at hun ønskede, at jeg brugte min tid sammen med hende, hvilket jeg jo også allerhelst ønskede, men arbejdet skulle jo klares, selvom jeg altid så frem til at ligge i sengen sammen med hende og nusse og hygge.

På trods af min hårde dagligdag havde vi det rigtig godt sammen, og det var kun blevet bedre og bedre. Få uger efter Chrizza havde bestået sin eksamen og sin køreprøve, havde jeg inviteret hende på en lille tur til Paris, som jeg havde lovet hende. Det var en fantastisk tur; første gang i Paris, hvor jeg faktisk kunne nyde ”kærlighedens by” sammen med hende, jeg elsker. Men det var ikke den eneste tur, som hun havde været på. Hver gang vi havde nogle jobs i udlandet, havde jeg taget hende med mig – speciel hvis vi skulle være længere væk.

Jeg kunne ikke lide at være længere væk fra hende; vi prøvede det én gang, og det gik ikke godt. Jeg tænkte ikke på andet end hende, og jeg havde svært ved at koncentrere mig. Det var forfærdeligt. Derfor besluttede vi også, at hun skulle med os et lille smut til Japan, kun få uger før hun ikke længere kunne flyve på grund af hendes graviditet. Jeg ønskede at vise hende verden, og jeg ønskede at vise verden hende.

Jeg lagde mine arme omkring hende og kyssede hendes læber blidt. Hun smilede sødt til mig, når jeg så hende i øjnene. Jeg kunne se på hende, at hun var glad. ”Du bliver nødt til at gå med mig ind i stuen igen, skat”, sagde jeg lavt med min pande mod hendes. Hun så undrende på mig med et glimt i øjet. ”Så er jeg sikker på, jeg ved, hvor jeg har dig”, og jeg tog hendes hånd i min.

”Du bliver nødt til at begynde at stole på mig, Bill”, fnes hun og fulgte med mig ind i stuen.

”Jeg overvejer det også, men jeg ved jo aldrig, hvad du kan finde på”, grinte jeg og blinkede til hende. Hun himlede med øjnene, og jeg klemte hendes hånd blidt, som jeg først slap, da jeg satte mig ned i sofaen igen, hvorefter jeg trak hende ned på mit skød.

”Ej, skat. det er jeg alt for fed til”, udbrød hun men gjorde dog ingen modstand.

Jeg lænede hende lidt tilbage, så hun lå i min arm, og jeg så hende i øjnene. ”Du er bestemt ikke fed, skat. Du er smuk”, og jeg kyssede hende blidt. Hendes øjne lyste helt op, når hun smilede. Jeg kunne se på hende, at i dag var en af hendes gode dage, og jeg kyssede hende igen. ”Jeg elsker dig”, hviskede jeg mod hendes læber og kyssede hende igen.

”Jeg elsker dig”, mumlede hun, og jeg lagde min hånd mod hendes mave og kærtegnede den blidt. Hun så mig i øjnene og smilede. ”Hun sparkede lige før”, sagde hun lavt og fnes. ”Det var derfor, jeg tabte kassen med tøjet”. Jeg strålede af glæde. ”Kan du mærke, hvordan hun bevæger sig derinde?”.

Jeg nikkede og lagde min hånd fladt mod hendes mave. ”Jeg begynder at tro, at lægen havde ret… Hun kan godt lide, når vi er tætte… når hun hører vores stemmer”. Hun rokkede roligt med hovedet, og jeg kunne pludselig mærke, hvordan hun mærkede inde i maven igen. ”To uger, skat”, hviskede jeg og kyssede hende.

”To uger”, gentog hun og lagde sin hånd over min.  

”Bill”, råbte hun efter mig. ”Din mobil ringer”.

”Hvem er det? Kan du ikke tage den, skat?”.

Jeg kunne høre hende sukke, som hun rejste sig fra sofaen. Hvis det ikke havde været fordi, jeg var ved at forberede aftensmaden (Chrizza havde lært mig at lave mad, som hun havde lovet mig første gang, hun var hjemme hos mig), så havde jeg selv løbet ind for at tage dem, men nu stod jeg med hakket kyllingekød i mine hænder.

Chrizza var blevet bedt om at spise kød under hendes graviditet, hvilket hun ikke var særlig glad for, da hun som sagt var vegetar ligesom mig og havde været det et godt stykke tid før mig, hvilket betød at det var længe siden, at hun sidst havde fået kød. Hun var gået med til at spise kylling, som det eneste, hvorefter jeg var trukket mig og begyndt at spise det sammen med hende. Vi skulle gå igennem dette sammen, og jeg ville støtte hende; derfor spiste jeg nu også kylling – for hendes skyld, for barnets skyld.

Jeg vendte mig om, som hun kom vraltende ud i køkkenet til mig. ”Det er din kære bror”, fnes hun stadig med mobilen mod øret. ”Storebror, undskyld”, grinte hun. Jeg himlede bare med øjnene, mens jeg grinte sammen med hende. Jeg kunne tænke mig til, hvad han ringede om. ”Har jeg ikke ret, når jeg siger, at der er mad nok til en til?”

Efter Tom og Josephine havde slået op for godt 4 måneder siden, havde han ringet flere aftner, da han ikke ønskede at sidde alene hjemme i vores gamle lejlighed, som han nu havde for sig selv. Jeg forstod ham udmærket godt, og jeg kunne også godt lide, når han kom forbi, og jeg elskede at se, hvor godt Tom og Chrizza havde det med hinanden. Det var nok noget af det, jeg havde været mest bange for.

”Stik mig ham, skat”, sagde jeg og fik hende til at holde mobilen for mit øre. ”Har du nu glemt at købe ind igen, Tom?”, grinte jeg, og Chrizza puffede til mig. ”Ej… men selvfølgelig kan du komme og spise med. Hvornår kan du være her?”.

”Du kan komme med det samme, Tom”, sagde hun hurtigt.

Jeg så på hende. ”Kan du komme med det samme? Chrizza keder sig…”.

…

”Nej, præcis. Det er også det, jeg siger til hende”. Hun himlede med øjnene, for hun vidste udmærket godt, hvad Tom lige havde sagt – intelligente mennesker keder sig aldrig. ”Bare kom, når det passer dig”.

…

”Yeah, vi ses, Tom”.

…

”Hvornår kommer han så?”, spurgte hun hurtigt, efter hun havde lagt på. Jeg svarede hende ikke, men lænede mig bare hen mod hende og kyssede hende blidt. ”Skat, lad være med at kysse mig, når du står med hænderne nede i en stakkels kylling”.

”Der er ikke så meget kylling tilbage”, sagde jeg mumlende. Hun vrængede på næsen og skubbede sig væk fra mig. ”Åh, skat”, sagde jeg med en blid stemme og vaskede hurtigt mine hænder, som hun forsvandt ud af køkkenet.

”Du er ulækker, Bill”.

Jeg gik ind til hende på kontoret, hvor hun havde sat sig ved mit skrivebord og var ved at skrive i sin større notesbog, som hun havde brugt som en slags dagbog. ”Hvad skriver du?”, spurgte jeg lavt og gik mod hende. Hun havde skrevet dag for dag, og hun havde tænkt sig at gøre det indtil vores lille pige blev født.

Hun så mig i øjnene og grinte: ”Jeg skriver, at selvom du er ulækker….”. Jeg elskede, når hun drillede på den måde. Hun var ikke bange for at være sig selv, og hendes øjne strålede på en helt speciel måde, når hun var i et godt humør, som hun var i dag. ”… så er du en dejlig fyr alligevel. Den bedste far… den bedste kæreste”.

Jeg trak en stol hen ved siden af hende og lagde en arm omkring hendes lænd. ”Den bedste forlovede….”, rettede jeg hende og tilføjede med en lav stemme mod hendes læber: ”… to be”. Jeg kyssede hende og så hende efterfølgende i øjnene. ”Om jeg så skal tvinge dig til at gifte dig med mig, skat”. Hun smilede bare og kyssede mig. ”Må jeg skrive noget?”, spurgte jeg og rakte ud efter en kuglepind.

”Værsgo”. 

Kapitel 247

Lørdag den 1. december! Hen af formiddagen tog de fra hotellet i Milano til lydprøverne i den hal, hvor de store Kids Choise Awards skulle holdes om aftenen. Det var stadig gråt udenfor, da de forlod hotellet, men humøret var højt. Det var snart ferie, og det var snart jul.

Tom havde ladet Chrizza sove, da han stod op, men hun var alligevel vågnet, da hun mærkede, at han ikke lå ved hendes sidde. Hun var stået op og gået ud på badeværelset til ham, hvor han stod med sit håndklæde omkring sig. ”Hvad laver du her? Jeg troede du sov, skat”, fnes han og trak hende ind til sig. Hun smilede bare og lod sine arme låse bag hans nakke. Han havde kysset hende blidt og presset hende op mod bordet, indtil han havde fået sit budskab frem, og de var endt i sengen efter Toms store begejstring.

Nu stod han og ventede på, at Bill blev færdig med sin lydprøve, så de kunne komme videre i programmet og hans lydprøve samt Georgs lydprøve kunne starte, hvilket højst sandsynligt ikke ville tage mere end 30 minutter, og så ville de være på vej tilbage til hotellet igen.

Chrizza og Natalie havde fået lov til at gå ud og udforske byen lidt på egne ben, mens drengene var til deres lydprøve, og det havde givet stor begejstring hos dem begge. De havde mødtes ved 11-tiden til brunch på deres hotel, hvorefter de var taget ud i byen for at kigge på butikker og hygge sig i hinandens selskab.

Klokken var 14, da de sad på en cafe i centrum af Milano og nød en kop varm kakao. De havde fået shoppet en del, og et par julegaver havde der også været penge og overskud til at købe allerede nu.

Det var slet ikke meningen, men pludselig var Tom kommet på tale, og Natalie havde spurgt en hel del ind til hendes forhold til/med ham, og hun kunne ikke andet end at fortælle hende sandheden og bare være sig selv; Natalie skulle ikke tro, at hun ikke kunne stole på hende, for det kunne hun virkelig. Hun svarede hun alt, hun blev spurgt om.

Tom: Hej skat :-* Hvornår er I tilbage igen?

Chrizza: Hej basse, vi er på vej hjem nu. Savner du mig? <3

Tom: Ja, selvfølgelig gør jeg det skat. Dumt spørgsmål :-D

Chrizza: Ihihi, vi er på hotellet om 30 minutter, tror jeg :-*

Tom: Jeg vil vente spændt på dig så skat <3

Chrizza låste døren op til hendes og Toms hotelværelse og mødte en meget tilfreds Tom, der gik imod hende. ”Hej skat”, smilede han og gav hende et kram. Hun smilede til ham, og han hjalp hende med at tage hende jakke af.

Hun stillede sig tæt mod ham og lagde sine arme omkring hans hals. ”Har I et godt sound check?”, spurgte hun, men han trak lidt på det, hvorefter hendes læber mødtes med Toms. Hun kyssede ham igen, og så ham i øjnene. ”Hvornår skal I af sted igen?”.

”Om 3 timer”, mumlede han og koncentrerede sig om at se hende direkte i øjnene. ”Jeg vil gerne være lidt sammen med dig, indtil jeg tager af sted til showet, skat”, sagde han lavt og sendte hende et lille smil. Hun rokkede med hovedet og gengældte hans smil. ”Hvornår skal du med flyet i morgen?”.

”Klokken 10.30”. Han nikkede sagte med hovedet og kyssede hende blidt. ”Husk…”, hviskede hun mod hans læber. ”Det er ikke jordens undergang, skat”. Han lod som ingenting og kyssede hende igen.

Chrizza ville være nødt til at tage hjem til Danmark næste morgen, hvor drengene og Natalie ville fortsætte til Portugal for at være i en dag. Hun var nødt til at komme hjem og passe sin skole, og Tom og hende var derfor nødt til at være væk fra hinanden i godt 2 ½ uge, så hun kunne koncentrere sig om skolen – og ikke om at være sammen med Tom.

I de kommende uger i december havde Tom også en masse ting planlagt, da han nu var fast besluttet på at tage sit kørekort. Bill og Tom havde dog snakket om at tage det sammen, men da Bill havde så meget at gøre i studiet, aftalte de, at Tom og Gustav kunne starte sammen i stedet. Dette ville foregå over 2 uger, og de 2 uger ville starte mandag morgen.

Det var også snart tid til, at datoerne til den Europæiske turne skulle offentliggøres, og de alle sammen glædede sig meget til at se, hvordan deres fans ville reagere på det. De skulle ud og spille i en samme nye lande, hvor de aldrig havde været før, hvilket betød at de havde mange nye ansigter at gøre tilfredse. Man kunne vist godt sige, at der var lagt et stort pres på dem.

”Kom…”, bad han og tog hendes hånd. ”Jeg har lavet te til dig”, smilede han sødt og førte hende ind i stuen, hvor han havde et par kopper stående på sofabordet. ”Jeg tænkte, at du nok godt ville have noget varmt… til halsen”.

Han tænkte meget over, at gøre det bedste for Chrizza, nu hvor hendes hals var så skrøbelig, som den var.  Der var mange ting, som han var nødt til at være forsigtig med – som for eksempel også at lufte ud eller servere kold drikkelse, hvilket også ville være risikabelt.

”Hvor er du sød, skat”, fnes hun og satte sig ned i sofaen. Hun trak sine ben op foran sig, som Tom satte sig ned ved siden af hende og lagde sine arm omkring hendes ryg. Hun lænede sig hen til ham og så ham i øjnene. ”Vil du love mig én ting, Tom?”, spurgte hun og smilede halvt til ham.

Han rokkede roligt med hovedet og lagde sin anden arm omkring hendes ben, hvorefter han pressede hende mod sig. ”Hvad skal jeg love dig?”, spurgte han forsigtigt og lagde hovedet mod hendes.

”Du lover at koncentrere dig om det kørekort de næste to uger, ikke?”. Han smilede. ”Når jeg tager fra dig i morgen, så er det sidste gang, jeg ser dig uden kørekort. Er det forstået?”, grinte hun, og hun blev mødt af Toms læber.

”Jeg vil gøre alt, hvad jeg overhovedet kan for at få det kørekort, skat. Bare rolig”, han kyssede hende igen. ”Jeg tror bare, jeg vil få svært ved at lade være med at tænke på dig”, han så hende dybt i øjnene. ”Jeg elsker dig for meget til ikke at tænke på dig”, smilede han.

Hun lagde sin hånd mod hans kind og kærtegnede den blidt. ”Kom og hent mig i lufthavnen den 21… jeg er ligeglad, hvilken bil du kommer i… så længe du kommer uden chauffør. Du vil gøre mig så stolt, skat”.

Tokio Hotel var på den røde løber, og der var pludselig mange, der råbte efter dem, da de stod og skulle have taget billeder. Det var helt vanvittigt. Der var efterfølgende også mange journalister, der ville snakke med dem. Mange ville høre omkring et nyt album, den opkommende turne, men de fleste ønskede at få nogle detaljer omkring Toms kærlighedsliv og ikke mindst hans forhold til Chrizza, som han havde vist frem aftenen før, hvor de havde været ude og spise sammen.

Da de kom ind til selve hallen og alle pressefolkene kom på afstand, blev Tom mødt af en smilende Chrizza, der kom direkte imod ham. Hun havde sorte jeans på og en hvid top, som Natalie og hende havde været ude og kigge på tidligere på dagen.

”Hvor ser du godt ud, skat”, smilede han og løftede hende op til sig. Hun svingede sine ben omkring hans liv og sine arme omkring hans hals. Hun smilede sødt, hvorefter hendes læber mødtes hans i et blidt kys. ”Jeg synes, det er en skam, at du ikke var med på den røde læber derude… speciel når du ser så godt ud”, hviskede han og satte hende forsigtigt ned igen.

Hun trak bare på det og tog hans hånd i hendes. ”Jeg har det bedst heromme”, svarede hun lavt og klemte hans hånd tæt, hvorefter de gik ned ad gangen sammen med resten af flokken ned til deres lokale, hvor de kunne være alene.