”Chrizza” sagde Bill lavt og strøg hende hen over håret, mens han bare lå ved siden af hende og smilede lidt. Hun rykkede lidt på sig og det fik ham til at smile endnu mere. ”Chrizza…” prøvede han igen, og hun flakkede lidt med øjnene, hvorefter hun åbnede dem og kiggede med lidt sammenknebne øjne på Bill, der nu havde fået et stort smil på læben. ”Hej, skat” smilede han og lagde sin hånd mod hendes kind. ”Har du sovet godt?” spurgte Bill og kunne ikke lade være med at smile over hendes trætte ansigt, der sad fast på hendes smukke krop, som han lå der og holdt rundt om.
Chrizza nikkede diskret og gabte. Hun lagde hovedet ind mod Bills hals og lukkede igen sine øjne i. Hun ville bestemt ikke stå op endnu. Hun var stadig træt! ”Skat…” sagde han lavt og med latter i stemmen. ”Du skal ikke sove mere”. Men hun blev liggende ind mod ham. ”Vi skal altså op nu, Chrizza” sagde Bill lavt og trak hendes hoved væk fra sin hals. Han kiggede hende i øjnene, mens hun rystede bestemt på hovedet. Det ville hun da i hvert fald ikke høre på. ”Jo, vi skal så” klukkede Bill og rystede opgivende på hovedet over hende.
Hun rynkede utilfredst på panden og vendte derefter ryggen mod ham og lagde sig til rette i den anden side af sengen igen. Bill sukkede opgivende og tog sig til hovedet. Det her kunne nok godt komme til at tage lidt tid.
”Chriz, skat…” sagde han lavt og lagde sig op af hende. Han lagde sin arm omkring hende og lod sit hoved hvile mod hendes overarm. ”Vil du ikke nok høre på mig? spurgte han, og hun rystede endnu engang på hovedet. ”Vil du ikke stå op sammen med mig så?” spurgte han og fik det samme rystende hoved som svar. ”Hmm…” mumlede han og tænkte lidt. ”Vil du så slet ikke med ned og have lidt morgenmad, skat?” spurgte han forbavset og blev en smule bekymret over hende. Hun rystede endnu engang på hovedet og sukkede dybt. ”Vil du bare ligge herinde hele dagen?” spurgte han og blev en smule irriteret over hende. Hun nikkede bestemt og trak hovedet under dynen. ”Chrizza, lad nu være… Du bliver altså nødt til at komme med op” sagde han og trak dynen væk fra hendes sovende og trætte ansigt. Han søgte hendes øjenkontakt, men det fik han ikke! I stedet rejste hun sig med besvær op fra sengen og fik trasket sin ømme og trætte krop stille og roligt ind i stuen. Bill lagde sig hårdt ned på ryggen og tog hænderne op til hovedet. ”Årh” sukkede han og tog en dyb indånding.
Bill hørte hende rumstere med noget papir, der blev revet over. Han vidste nu, at hun havde brugt blokken til at forklare sig, forhåbentlig. Hun kom igen til syne i døren, og hun kastede en sammenkrøllet papirkugle hen i sengen til ham, hvorefter hun satte sig midt i døren og kiggede ned i gulvet.
Jeg kan ikke lide, du skal hjælpe mig så meget… Jeg bryder mig ikke om det, Bill :’(
Bill sad længe og kiggede ned på papiret, læste det igen og igen og kiggede så ned på Chrizza, der ikke havde rykket sig en centimeter eller gjort nogen mine overhovedet. ”Chrizza, altså” sukkede han så og rejste sig langsomt fra sengen. Chrizza rystede på hovedet og krummede sig sammen. ”Skat, lad være med det der” sagde han blidt og satte sig på hug foran hende. ”Chriz, hør her…” begyndte han og lagde sine arme omkring hende, og han kunne mærke, at hun begyndte at slappe mere af i kroppen, og hun kiggede op på ham. ”Jeg har ikke noget imod det. På ingen måde. Jeg vil gerne hjælpe dig… mere end jeg allerede gør!”, hun lagde hovedet på skrå og løftede det ene øjenbryn. ”Stop! Jeg mener det” sagde han lidt hårdt og rejste sig op. ”Jeg mener det, jeg siger, Chrizza”. Han lagde hænderne over kors. ”Jeg vil se dig være glad… ligesom du var i går aftes, ikke” smilede han skævt. ”Jeg vil bære dig rundt, hvor end det skulle være, hvis det var det, der fik dig i godt humør”. Hun kiggede op på Bill og så hans ærlige ansigt, der kiggede tilbage på hende. ”Det gør mig glad, hvis jeg kan hjælpe dig, skat. Jeg har intet kunne gøre de sidste par mange dage, hvor du bare har ligget her i sengen og været uden nogen form for styrke eller energi. Overhovedet! Jeg kunne intet gøre”, sukkede han, ”Det gjorde virkelig ondt”, han kiggede ned på hende og rokkede lidt med hovedet. ”Men nu kan jeg, Chriz. Jeg kan hjælpe dig nu”. Han holdt en lille pause og fortsatte så: ”Jeg ved godt, det her er en fucked up situation og nogle helt sindssyge ting, vi har været udsat for, men fra nu af… så… så kan det kun blive bedre, skat… og jeg er villig til det hele”.
Han satte sig ned på hug foran hende igen. ”Hvad siger du, skat? Må jeg så godt hjælpe dig, indtil du kan klare dig selv igen?” spurgte han sødt og smilede endnu sødere til hende. ”Må jeg hjælpe dig med at tage tøj på… med at børste tænder… hjælpe dig med at tage dine piller… med at ligge dig i seng om aftenen, og få dig op om morgenen… Jeg vil bare så virkelig gerne hjælpe dig, ikke”. Hun kiggede ham dybt ind i øjnene og havde det ikke godt med det svar, hun skulle til at give ham, men hvis det var det, der kunne gøre ham glad, så gjorde hun det for hans skyld – Chrizza nikkede lidt med hovedet og sendte ham et lille smil. ”Mange tak, skat” sagde han lavt og smilede til hende. ”Må jeg så også godt hjælpe dig op og stå igen, så jeg kan ligge mine arme rundt om dig og få mig et længe ventet kys?” klukkede han og tog fat rundt om hende, så hun kunne komme op og stå.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar