Chrizza og Bill ankom til Hilton-hotellets restaurant præcis 19.30. Til deres overraskelse var der ingen fotografer uden for Hilton. Men dog var de alligevel blevet stoppet et par gange, da der var nogle, der havde set dem og taget chancen for at få autografer og billeder.
De blev taget godt imod i restauranten, og deres tjener viste dem hen til deres bord. Der var mange mennesker, og næsten hvert bord var optaget. Chrizza kunne ikke helt forstå, hvordan David havde fået kunne reservere et ledigt bord så sent, som han havde gjort.
Stolen blev trukket ud for Chrizza, og tjeneren kom med menukortene. Der var ikke mange forskellige retter at vælge imellem, men det lød alt sammen til at være rigtig lækkert.
”Kan du finde noget, du vil have?” spurgte Bill og kiggede over på hende.
Hun tøvede og kiggede kort ned i menukortet. ”Salat!” ubrød hun lystigt og nikkede ivrigt.
”Salat?” gentog han og kiggede skeptisk på hende.
”Pasta… salat?” klukkede hun og trak på skuldrene.
Bill rystede på hovedet over hende og smilede. ”Mener du det?”
”Ja, jeg synes, den ser god ud”.
”Ok, så får du sådan en”, smilede han sødt til hende. ”Og at drikke?”
”Vand, tak”.
Bill skulede sarkastisk over på hende og skar ansigt. ”Du er da lidt kedelig i dag, hva’?” klukkede han og lukkede sit menukort sammen. Hun trak bare på skuldrene og rokkede lidt fra side til side på stolen.
”Her er ellers mange mennesker, hva’?” Hun kiggede lidt rundt i det store lokale, hvor mindst halvdelen af restaurantens gæster, sad og kiggede direkte hen på dem.
”Bare lad som ingenting, skat”, smilede Bill og skulle lige til at række ud efter hendes hånd, men nåede hurtigt at lave en anden bevægelse. ”Hovsa”, klukkede han og blinkede diskret til hende.
”De ser ret fornemme ud alle sammen. Føler mig jo helt fattig”, grinede hun og kiggede over på Bill, der bare himlede med øjnene af hendes kommentar. ”Hvad!? Det er da rigtigt. Det er jo ikke ligefrem fordi, jeg har adgang til alle mine penge på en gang, vel”.
”RICH KID”, klukkede Bill og nikkede.
”Jeg gider ikke at snakke om penge, Bill. Dårligt emne”, sukkede hun og smilede skævt.
Bill nikkede forstående. ”En sidste ting…”
”Hvad?”
”Jeg betaler i aften, smukke”, smilede han sødt.
”Åh, nej, nej, Bill”.
”Jo!” sagde han bestemt.
”Hmm…”
”Jo, Chrizza. Det vil jeg gerne”, sagde han ærligt og lod sin hånd føre ned under bordet og ligge sig blidt mod hendes knæ. Han nussede det stille og smilede til hende. ”Please…”
”Mmh, ok så”. Hun var ikke meget for det. Hun ville helst ikke fremstå som en, der ingen penge havde, men alligevel ville hun heller ikke vifte med titlen som indehaveren af mange penge. ”Men så vil jeg også betale en anden gang, Bill”, sagde hun og kiggede lidt bestemt over på ham. Men hun kunne ikke rigtig holde masken, da Bill sad der med sit sødeste smil på læben. Hun blev jo helt blød i knæene over ham.
”Bare elsk mig, smukke, det er nok”, sagde han lavt og blev væk i hendes blå øjne.
Hun rokkede lidt med hovedet og smilede. ”Det gør jeg allerede”, hviskede hun og rakte ud efter hans hånd under bordet. Bill smilede til hende og flettede sine fingre ind i hendes.
”Hvad kan vi byde på af drikkevarer?” spurgte deres tjener og så meget interesseret ud.
Bill tog blikket fra Chrizza og nikkede. ”Ja, vi vil godt bede om en flaske vand og en cola, tak”.
”Hvad kunne I tænke jer at spise?”
”Jeg vil gerne bede om jeres pastasalat”, sagde Chrizza og kiggede op på tjeneren.
”Ja, tak”.
”Og jeg vil gerne have spaghetti med tomatsovs”.
”Ja, tak”, sagde tjeneren igen og gik væk fra køkkenet for at aflevere bestillingen.
”Tak for mad”, sagde Chrizza mæt og smilede til Bill, der havde været færdig med sin spaghetti i et godt stykke tid.
”Det var så lidt. Jeg håber, du kunne lide det”, smilede han.
Hun slog diskret på sin mave og nikkede. ”Det var lækkert!”
”Dessert?”
”Nej tak. Jeg er lidt for mæt”, klukkede hun.
”Godt nok, for jeg har heller ikke den store lyst til mere lige nu”, sagde han og fnes. ”Hmm”, mumlede han og kiggede på hende. ”Men skal jeg så bare betale, og så kan vi tage hjem ad igen?”
”Ja, lad os gøre det”, smilede hun.
Bill fik fat i tjeneren, der hurtigt efter kom med deres regning. ”Værsgo”, sagde tjeneren høfligt og lagde regningen på bordet.
Chrizza rakte hurtigt ud efter regningen og kiggede med store øjne på den. ”Nej, nej, nej, Bill! Du betaler ikke det hele!” sagde hun og kiggede over på ham.
”Stop, Chrizza. Jeg vil gerne”.
”Jamen, det vil jeg ikke have”, sagde hun lavt. ”Hmm…”
Han tog regningen ud af hendes hænder og kiggede på tallene. ”134,99€”, sagde han og smilede til Chrizza. ”Ved du hvad, skat?” sagde han lavt.
”Nej, hvad?”
”Du er SÅ meget mere værd”, smilede han og blinkede til hende.
”Ihh, Bill! Du afleder min koncentration”, sukkede hun og skulede til ham.
Han smilte af hende og lagde hemmelighedsfuldt sit kort ind i mappen, som han fik regningen i. ”Værsgo”, smilede han til tjeneren, da han kunne se, han var på vej hen til deres bord.
”Bill!” udbrød hun og kiggede med store øjne over på ham. ”Hallo, stop så!” sukkede hun.
”Nej, jeg betaler. Basta!” sagde han bestemt og løftede den ene øjenbryn.
”Hmmm…” mumlede hun og skar ansigt.
”Jeg vil ikke være uvenner over en dum regning, Chriz. Vil du ikke nok være sød at acceptere, at jeg gerne vil give dig en lille middag?”
Hun kiggede over på ham og fik en dyb øjenkontakt med ham. ”Jamen… Du vil jo ikke acceptere, at jeg giver dig igen”, sagde hun lavt og sukkede dybt.
Bill lænede sig lidt ind over bordet og kiggede hende i øjnene, mens han sagde: ”Jeg er ligeglad med, hvad du siger, ok. Jeg behøver ikke at få noget igen”. Hun rystede på hovedet. ”Rigtig kærlighed er når du ønsker at give og ikke få noget tilbage”.
”Hmm…” sukkede hun og skubbede Bill tilbage i stolen igen. ”Så lad gå, Bill. Men kun denne ene gang”.
”Tak skat”, smilede han og satte sig til rette i stolen igen.
”Men nu skylder jeg dig så også en tjeneste, Bill”, klukkede hun, ”Husk det”.
Bill tænkte sig om og nikkede så. ”Elsk mig… lige til det sidste”, smilede han sødt.
”Åhh”, udbrød hun og kunne ikke lade være med at blive helt svimmel over, hvor sød han var. Hvis de ikke havde været et offentligt sted, havde hun grebet fat i hans t-shirt og kysset ham lige nu og her!
Tjeneren kom tilbage og afleverede Bills kort. Han sagde tak for i aften og fulgte dem ud af restauranten. Bill og Chrizza gik arm i arm ud af restauranten og blev overfaldet af en masse fotografer og pressefolk, da de kom ud på gaden igen.
”Er I kærester?” ”Bill, hvordan vil du tackle kærlighed og musikken?” ”Hvad med Tom?” ”Hvornår bliver de offentliggjort?” ”Børn?”
Chrizza kiggede straks op på Bill, da ordet børn kom ind i billedet. ”De vil sikkert blive overraskede, hvis de hørte, at jeg stadig var jomfru”, klukkede hun lavt og fortsatte med at gå ned ad gaden i arm med Bill.
”Forhåbentlig ikke så længe mere”, smilede han lumsk og fnes lidt. Chrizza smilede til ham og puffede lidt til ham. ”Det er jo rigtig nok, skat”, sagde han lavt og kiggede sig tilbage. Ja, de fulgte efter dem hele vejen til deres eget hotel.
De gik ind i lobbyen, og Chrizza tog sin hætte af. ”Nok gangster for i dag”, grinede hun og gik hen imod elevatoren med Bill lige i hælende.
”Du kører stilen, hva’?” klukkede han.
Hun sendte ham et lille håndtegn og løftede det ene øjenbryn. ”Jeg har en god lærer”, grinede hun og hentydede til Tom, der havde lært hende et par tricks i tidens løb. Bill himlede med øjnene og lagde armen om skuldrene på hende.
”Vil du med ind lidt?” spurgte Bill, da de stod foran hans hotel dør.
Chrizza lagde hovedet på skrå og tog hans hænder. ”Jeg er lidt træt”, sagde hun lavt og sendte ham et lille smil.
”Det’ ok, skat”, svarede han forstående og nikkede lidt. ”Så ses vi i morgen”, mens han lagde sine hænder mod hendes hofteben.
”Det gør vi i hvert fald, Bill”. Hun låste hænderne bag hans hoved og smilede. ”Og tak for middagen”, hun skulede lidt til ham, og han klukkede sagte:
”Jeg vil komme til at høre for det, vil jeg ikke?”
”Jo”, hun smilede og kyssede ham et par gange på munden. ”Godnat, handsome”, sagde hun lavt og slap ham.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar