Chrizza smed sig i sengen og sukkede. Hun tænkte over, hvad der var sket den aften, eller den nat. ”Kan det virkelig være rigtigt?” spurgte hun sig selv og lukkede øjnene. Hun tog sig til hovedet. ”Argh” udbrød hun og kneb øjnene sammen. ”Forbandet hovedpine!” mumlede hun og rejste sig op fra sengen for at finde hendes hovedpinepiller i sin toilettaske. ”Nattøj” Nattøj! Hvor er mit nattøj?” eller det var nok mere hendes gamle Hello Kitty T-Shirt, hun mente.
Hun havde lige fået taget sit nattøj på og var ved at børste sine tænder, da det bankede stille på døren. Selvom det var nogle stille og forsigtige bank, der blev slået, var det smertefuldt i hendes hoved. Smerten havde overtaget hendes forstand, totalt. Hun skyllede munden og gik hen mod døren.
”Kommer” sagde hun, men der var ingen lyd ude fra gangen overhovedet. Hun åbnede døren og kneb øjnene sammen. Det var meget lyst ude på gangen. ”Bill!? Hvad laver du her?” hun kiggede ned ad sig selv, ”Ja, undskyld, jeg har lige taget nattøj på…”
”Du glemte din mobil på mit værelse, Chriz” smilede han og rakte hende mobilen. ”Jeg tænkte, du nok skulle bruge den i morgen eftermiddag”.
”Bill?” Hun så skeptisk ud og kiggede ham i øjnene, men kiggede hurtigt væk igen. ”Du smækkede med døren”. Han sukkede og skubbede hende væk fra hendes dør, så han kunne komme ind og få lukket den efter sig. ”Nej, Bill. Du smækkede døren! Jeg vil gerne vide, hvorfor du gjorde det… Du er sur! Jeg kan mærke det” gispede hun og vendte sig og gik over til vinduet i stuen.
”Chrizza, for helvede” han satte sig i fodenden af hendes seng og tog sig til hovedet. ”Jeg er sur, ja… Jeg er sur. Nej, hør her, mus”. Han lod sig falde bagover og ned på sengen. ”Kom lige her…” hun kom over og stod lige foran ham. ”Jeg er sur, det har du fanget, ja. Men du må ikke misforstå mig, skat” sagde han og rettede sig op i sengen igen. Han tog fat i hendes hænder og kiggede op på hende.
”Bill, du er sur på mig. Det er ok. Men vil du ikke bare være sød at gå…” Han skulede til hende, ”Nej, det skulle ikke komme ud på den måde, men jeg har virkelig smerter i mit hoved. Jeg trænger til at ligge ned… og sove. Jeg ved ikke, om jeg kan leve med, at du er sur på mig, men hør nu he…”
Bill afbrød hende og kiggede hende i øjnene. ”Ja, jeg er sur på dig, Chriz. Rigtig sur, men det her beviser bare, hvor ynkelig jeg er”. Han sukkede og kiggede ned i gulvet.
”Bill, stop nu” stønnede hun. ”Du er ikke ynkelig, jeg gider slet ikke høre på det der pis”. Han rejste sig op og klemte hendes hænder tæt og holdt dem mod hans brystkasse.
”Jeg er sur på dig… fordi du… og Tom…”
”Der skete ingenting, Bill!” afbrød hun og en irriterende tåre trængte ned over hendes kind.
”Shhh,” smilede han skævt og fjernede tåren med sin tommelfinger. Han tog begge hænder rundt om livet på hende og kyssede hendes pande blidt. ”Det ved jeg godt, mus. Men det er Toms skyld, at jeg er sur på dig…” Hun kiggede forvirret på ham. ”Jeg er sur på dig, fordi jeg ikke kunne give dig et kys. Et godnatkys før du gik på grund af… ham!”
”Jamen…”
”Shh…” han tog en finger for hendes læber. ”Jeg skal nok gå nu, Chriz”. Han flyttede fingeren og kyssede blidt hendes læber. ”Godnat, sunshine” hviskede han og vendte sig om mod døren.
”Nej, Bill, vent!” Hun småløb hen til døren og smækkede den i, inden han kunne nå at komme ud. ”Kom her”. Hun tog hans arme og lagde rundt om sig. ”Undskyld” sagde hun lavt og kiggede ned i jorden.
”Se på mig” beordrede han med blid stemme. ”Chrizza…” Hun løftede sit hoved og låste sine hænder bag hans hoved. Han lænede sig lidt forover, så han kunne nå hendes læber med sine. ”Stå stille” hviskede han. Hans ene hånd ”faldt” ned, så den placerede sig på hendes røv. Det stivnede i hende, men det stoppede hende ikke. Han kyssede hende, og hun kyssede igen.
Det blev til et kys… og endnu et… og et til…
”Bill” stønnede hun og åbnede øjnene. Han gjorde afstanden mellem deres hoveder større.
”Jeg går nu” hviskede han og kyssede hendes pande.
”Vi ses i morgen, skat”.
”Det gør vi i hvert fald” smilede han, ”i morgen aften!” Chrizza nikkede kort og smilede til ham. ”Godnat og sov godt smukke”.
”Godnat, Bill”. Hun lukkede døren efter ham, løb ind i sengen og lagde sig hurtigt til at sove.
Bill gik langsomt ned ad gangen mod hans eget værelse. Han smilede og så tilfreds ud, mens han gik og grinede lidt for sig selv, over hvad han havde oplevet den dag. Lige indtil han nåede til Toms værelse. Hans ansigtsudtryk blev skift, og han stoppede op foran hans dør. Skulle han banke på, håbe på han var oppe for at sige undskyld over hans opførelse? ”Eller skal jeg vente til i morgen?” mumlede han til sig selv.
Han bankede på døren, forsigtigt. Men der var intet liv derinde. ”Tom”, sagde han forsigtigt, men ingen svarede. Han bankede på igen lidt hårdere end før, men der skete stadig ingenting. Han sukkede dybt og gik ind på sit eget værelse igen.
”Så er han da også bare selv uden om det” vrissede Bill surt, da han var kommet ind på værelset og fået lukket døren efter sig. Han skyndte sig at tage sit tøj og make-up af og komme i seng. Men da han lå i sin seng, fik han det dårligt. Han stønnede højlydt og satte sig op i sengen. ”Hvad er der galt med dig, Bill?” spurgte han sig selv og tog sig frustreret til hovedet. ”Tom!” Han rejste sig hurtigt op og fandt et stykke papir og en kuglepen.
”Tom, jeg er ked af det. undskyld for min opførelse tidligere. Det var dumt! Jeg ved ikke lige, hvad der gik af mig… undskyld! Og tak for hjælpen
Bill”
Han låste døren op og gik over mod Toms værelse på den anden side af gangen. Han stoppede op og overvejede om det mon var dumt alligevel. Men skubbede alligevel seddelen ind under den lille sprække mellem døren og gulvet. Så vidste Tom da, at han havde det dårligt med sig selv over det.
Bill vendte sig om mod sit eget værelse igen og havde det straks meget bedre. Han småløb ind på værelset – der var jo nødig nogen, der skulle opdage ham, da han havde valgt kun at gå i sine underbukser. Han hoppede direkte i seng igen. Han lå og tænkte på Chrizza, ligesom han havde gjort de sidste mange nætter, men i aften var det noget helt andet. Det var anderledes, end hvad det plejede at være. Nu havde han fået et af sine ønsker opfyldt; han havde fået sine læber til at møde hendes – og det var endda gensidig kærlighed.
Han slukkede natlampen og smilede lidt for sig selv i mørket. Var det gået for tidligt? Skulle han have ventet med at kysse hende? Der var jo trods alt ”kun” gået godt 2 måneder siden de mødtes første gang, men Bill følte bare, at han kendte hende så godt, og at det var som om, de bare var hinandens soulmates. Måske var det ikke så dumt at de havde kysset. Det var jo nogle gode kys, det var jo slet ikke dårligt på nogen måde. Det var noget romantisk i det hele.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar