I ♡ BERLIN ~ kapitel 10

Vi kom op på hendes hotelværelse, og jeg fulgte efter hende ind i soveværelset, hvor hun ville have min hjælp til at finde ud af, hvilket tøj hun skulle tage på om aftenen. Jeg havde ingen anelse om, hvordan det ville komme til at være, og hvor fint det skulle være… en ting var bare sikkert; jeg havde ikke tænkt mig at gøre mig selv til grin over for hendes forældre i aften…

Hun åbnede skabet, mens jeg sad på sengekanten over for. ”Det er jo lige før, det er kriminelt, Bill”, grinte hun og vendte sig om mod mig. Jeg smilede bare og rejste mig lydløst fra sengen. ”Jeg ved virkelig ikke, hvad jeg skal tage på”, mumlede hun, som jeg stillede mig ved siden af hende.

”Jeg bliver nok nødt til at se det på, før jeg kan bedømme det”, klukkede jeg og lagde min ene arm om ryggen på hende. Hun så mig i øjnene og smilede hemmelighedsfuldt, mens jeg roligt bevægede min hånd ned i hendes baglomme.

”Ved du, hvad du skal have på?”

”Så snart jeg ved, hvad du skal have på, så ved jeg også, hvad jeg tager på”, svarede jeg. Hun vrængede på næsen og klukkede sødt. ”Så mig får du skam ikke lov til at gå modshow… ikke i dag.. i dag er det din tur”.

”Buh”, mumlede hun og rodede lidt i sit skab.

”Hvad med denne her?” spurgte jeg og trak en kjole ud, som jeg havde kigget lidt på i skabet ved siden af. Jeg tog den ud af skabet og smilede. ”Jeg synes, du skal tage denne her på, Chrizza”, og så hen på hende.

”Jamen… den er da ret fin, er den ikke?”

”Så passer den jo perfekt til dig, smukke”, sagde jeg ærligt.

Hun sendte mig et smil og tog kjolen. ”Vil du så have, jeg skal prøve den nu?”

”Nej”, rystede jeg på hovedet. ”Jeg vil faktisk hellere end gerne vente med at se den på dig”. Jeg kunne se på hende, at hun prøvede at holde sit smil i normalt størrelse, så jeg tog kjolen og lagde ind over sofaryggen. ”Jeg ved, at du vil se smuk ud i den”, og gik tilbage til hende igen. Jeg tog hendes hænder i mine og så hende bare i øjnene.

”Tror du?”

Jeg nikkede roligt med hovedet. ”Du er smuk”.

”Stop, Bill… det siger du hele tiden”.

”Jamen, det er da fordi, det er sandt”, smilede jeg. ”Min mor har lært mig, at jeg skal være ærlig”. Hun klukkede sødt og kyssede mig blidt. ”Du er sådan en, jeg ville vise frem for mig mor”, hviskede jeg ærligt og så direkte i hendes øjne.

”Er jeg?”

Jeg nikkede. ”Vil du møde min mor?”

”Hvis hun vil møde mig”.

”Selvfølgelig… det sker ikke særlig tit, at jeg forelsker mig, Chrizza”. Hun smilede sødt til mig og lagde sin ene hånd mod min kind. ”Jeg ville med glæde vise dig frem for min kære, lille mor”, klukkede jeg. ”Men ved du hvad?”, hun rystede på hovedet. ”Du behøver nok ikke engang at have noget på for at se smuk ud”.

”Det ved du da ikke”, klukkede hun. Hun stillede sig tæt mod mig og lod sit ansigt gnide mod min hals. Hun sagde ingenting men kyssede bare forsigtigt min hals, og jeg vidste ikke, hvordan jeg skulle reagere. Det var så forsigtigt og blidt, og jeg blev faktisk en smule tændt over det.

”Bill dog… din frække fyr”, klukkede hun pludselig, og jeg åbnede mine øjne.

”Hvad?” spurgte jeg forsigtigt og så på hende. Hun svarede mig ikke men så bare smilende på mig, og jeg kunne ikke lade være med at grine selv. ”Du er selv ude om det, når du gør sådanne ved mig, så sker det altså”, og hentydede til den bule, som hun efterhånden havde fået skabt igen, igen…

”Hvad vil du have, jeg skal gøre ved det?” spurgte hun og bed sig i læben.

Jeg gøs over hele kroppen ved hendes blik, og det blev ikke bedre, da hun lod sin hånd glide ned over mine bukser og mit skridt, ligesom hun havde gjort tidligere på dagen, da vi var på museet. Jeg vidste ikke, hvad jeg skulle gøre; hvad det rigtige var… og hvad hun egentlig havde i tankerne, men allerhelst ville jeg have hende lige nu og her.

”Du må gøre lige, hvad du har lyst til”, hviskede jeg hæst og lod mine hænder bevæge sig ned ad hendes ryg og trak fat i hendes T-shirt, som jeg roligt trak over hendes hoved og ned på gulvet. Hun havde det samme frække blik i øjnene, mens jeg trak min egen T-shirt over hovedet og mærkede hendes hænder mod min mave.

”Må jeg gøre… lige hvad jeg har lyst til?”, hviskede hun langsomt mod mit øre.

Det gøs over det hele igen, og jeg kunne ikke holde mine øjne åbne. ”Ja”, stønnede jeg lavt. Hun lod sine hænder køre op af min mave og lod dem være mod mit bryst. Jeg så hende i øjnene, og der gik ikke mange sekunder, før jeg pressede mine vådtede læber mod hendes, og det blev det et lidt heftigere kys.

”Bill”, stønnede hun roligt, og jeg trak hovedet til mig. Hun så mig direkte i øjnene med et lille smil på læben. Jeg kunne stadig se hendes frække blik i øjnene, og jeg kunne ikke få den kildende følelse væk indeni mig.

”Jeg har lyst til dig, Chrizza”, hviskede jeg mod hendes læber, og kyssede hende kort. ”Jeg har virkelig, virkelig lyst til dig…”. Hun klukkede og jeg trak hende tæt ind mod mig. Jeg lagde mine hænder mod hendes røv, og jeg mærkede hendes underliv presse ind mod mit. ”Må jeg vise dig en ny side af mig?”, hviskede jeg.

”Synes du selv, du har været en sød dreng i dag?”, hviskede hun mod mit øre.

”Ja”, og hun klukkede blidt, hvorefter hun lod sine hænder bevæge sig ned mod mine bukser. Jeg kunne ane ud af øjenkrogen, at hun havde et smil på læben, som hun begyndte at åbne mine bukser.

Det var så fantastisk; så romantisk, så blidt… jeg kunne ikke ønske mig mere lige nu. Eller… jeg ville ønske, jeg kunne få hende helt for mig selv og bare ligge her i sengen sammen med hende til den dag, hvor døden ville skille os ad. Jeg var virkelig forelsket.

Jeg havde ikke haft sex i flere år, og jeg var så fast besluttet på, at jeg ikke ville have sex bare for sjovs skyld; jeg ville gøre det rigtigt, og jeg ville have følelser indblandet. Jeg havde fået hvad, jeg havde drømt om, og det føltes så dejligt. Hendes krop mod min var noget, jeg bestemt godt kunne vænne mig til.

Vi lå stadig på hotelværelset i hendes seng, nøgne. Jeg kunne ikke tage mig sammen til at rejse mig, og jeg kunne se på hende, at hun heller ikke havde noget imod, at jeg forblev liggende under hende, som hun lå på maven halvt lænet over min overkrop med dynen slynget omkring os.

Jeg ville så gerne fortælle hende, hvad jeg følte for hende, men jeg kunne ikke få ordene frem. Jeg ville gerne vide, om hun følte det samme for mig, som jeg følte for hende, men jeg var alt for nervøs og usikker på mig selv til at spørge hende; jeg ville ikke have afslag.

Hendes ene hånd lå mod mit bryst, hvor hendes hoved hvilede, mens hun lavede små mønstrer mod min mave med sin pegefinger. Jeg nussede hende i håret, men jeg bare lå og betragtede hende med et smil på læben.

Hun så mig i øjnene og smilede tilbage til mig. ”Hvad er der?”, klukkede hun roligt og stoppede sin leg mod min mave. Jeg rystede bare på hovedet uden at sige noget. ”Bill”, sukkede hun og trak underlæben ud. ”Hvad er der?”, spurgte hun igen.

Jeg lænede mig forover og lagde mit ansigt tæt mod hendes. Jeg kunne mærke hendes ånde mod min hud, og jeg gøs. ”Jeg er bare glad”, hviskede jeg og skubbede hendes ansigt mod mit og kyssede hende. Jeg så hende i øjnene og kunne endnu engang ikke lade være med at smile, mens jeg lagde mig tilbage igen. ”Jeg troede aldrig, jeg skulle møde en som dig, Chrizza”, klukkede jeg og lod min hånd glide igennem hendes hår.

”Hvordan er sådan en som mig?”. Spurgte hun virkelig om det? Hun havde selv lagt op til det, som jeg så smadder gerne ville fortælle hende. Jeg så lidt rundt i værelset, mens jeg tænkte lidt over spørgsmålet. ”Behøver du virkelig så langt tid?”, klukkede hun.

”Jeg skal jo finde de helt rigtige ord… til den helt rigtige pige”, svarede jeg lavt. Jeg tog hendes ene hånd i min og klemte den blidt. ”Du er sådan en pige, som jeg kunne falde for… og det er sket… det skete allerede i går… da jeg så dig i supermarkedet”.

”Mener du det?”.

”Jeg ville ikke sige det, hvis det ikke passer, Chrizza”, svarede jeg ærligt. ”Og jeg vil heller ikke gå i seng med en pige, hvis jeg ikke havde følelser for hende… eller jeg følte, det ikke var det rigtige at gøre”. Hun fik et smil på læben og lagde hovedet på skrå. ”Jeg mener det, smukke… jeg mener hvert et ord, jeg siger”.

”Du er så sød”, hviskede hun og lagde vores hænder mod hendes kind, hendes bløde kind. ”Jeg vil heller ikke have gået med til at mødes med dig, hvis det ikke var fordi, jeg virkelig følte noget for det”, indrømmede hun pludselig. ”Og jeg har det på samme måde med sex… jeg har aldri…”, hun gav op og rynkede lidt på panden. 

”Hvad?” Hun bed sig lidt i læben og så mig i øjnene. ”Hvad er der?”, spurgte jeg langsomt og slap hendes hånd for i stedet at lægge den mod hendes kind, som jeg efterfølgende nussede blidt og forsigtigt.

”Jeg har aldrig haft sex før…”.

Jeg blev overrasket og fik helt sikkert store øjne. ”Hv… hvad?”. Hun rokkede langsomt og roligt med hovedet og så derefter ned. ”Var du jomfru, før du mødte mig?”, spurgte jeg forsigtigt og blev helt paf.

”Ja”.

Hun så mig endelig i øjnene, og jeg kunne ikke lade være med at smile til hende. ”Du har altså gået igennem hele din skolegang uden at have sex?”. Hun nikkede og klukkede blidt. ”3 år i gymnasium… uden sex”.

”Ja”.

Jeg rystede på hovedet og kunne slet ikke forstå det. ”Hvordan kan det lade sig gøre?”, spurgte jeg ligeud. ”Jeg mener bare… har du set dig selv for nylig, Chrizza? Du ser jo brandlækker ud… hvordan har ingen kastet sig i dine arme?”

”Før nu”, mumlede hun og smilede sødt til mig. ”Jeg har villet vente på den rette”. Hendes stemme var lav, og jeg kunne ikke tage øjnene fra hende. ”Du betyder allerede så meget for mig, Bill, og det er ikke med min gode vilje, at jeg skal forlade dig i morgen”.

”Shh”, bad jeg hurtigt og lagde min pegefinger mod hendes læber. ”Du må ikke ødelægge det, skat”, hviskede jeg, mens jeg lagde mit hoved mod hendes. ”Lad os bare nyde den tid, vi har tilbage”, og jeg kyssede hendes intenst.

Vi tog tilbage til min lejlighed efter en time eller to i sengen. Det kildede endnu mere i min mave, når hun så mig i øjnene, rørte ved mig eller bare hvis hun smilede til mig. Det føltes så fantastisk dejligt at være forelsket igen, og nu var jeg sikker på, min forelskede var gengældt.

”Vil du have mere at spise?”, spurgte jeg, da vi sad med hver sin skål med pasta skruer. Hun sad med sine ben over mit skød, tæt op af mig. Jeg lod min hånd glide igennem hendes hår, da hun diskret rystede på hovedet. Hendes blik var så sødt, at jeg blev helt væk i det. ”Kys mig”, hviskede jeg og lukkede mine øjne, som jeg kunne mærke hendes læber mod mine.

”Bill”, hviskede hun mod mine læber. Jeg åbnede mine øjne og så på hende. ”Vi må nok hellere se at komme lidt i omdrejninger”, klukkede hun og nussede sine næse mod min. ”Klokken er 18… vi skal være tilbage på hotellet om halvanden time”.

Jeg nikkede og kyssede hende en sidste gang. ”Jeg rydder lige det her op, og så går jeg i bad bagefter”, sagde jeg lavt og havde egentlig ikke rigtig lyst til at tage nogen steder hen. Jeg ville bare sidde her sammen med hende, indtil hun skulle af sted til lufthavnen eftermiddagen efter.

Bare alene den banke om, at hun skulle af sted fra mig den næste dag, det gjorde mig ked af det; jeg ville ikke miste hende, og jeg var bange for, hvad der skulle ske mellem os efterfølgende. Hvad hvis nu hun kun så mig som en sommerflirt? Jeg blev bare nødt til at snakke med hende omkring fremtiden, vores fremtid, inden hun skulle af sted.

”Ej, fjolle”, klukkede hun. ”Jeg skal nok rydde op efter os, så kan du bare gå i bad nu”.

Hendes smil kom frem igen, og jeg klukkede. ”Jeg ville gerne rejse mig og gå i bad, men dine ben er over mine, så jeg kan faktisk ikke rejse mig”. Hun begyndte at flytte sig, men jeg rev fat i hendes ben og trak dem til mig igen. ”Hvis du flytter dig, så har jeg jo ingen undskyldning for at sidde her sammen med dig”.

”Åhh”, smilede hun og kyssede mig blidt. ”Gå nu i bad, din dumme dreng”, hun klukkede og rejste sig fra sofaen. Hun rakte sin hånd ned til mig og hjalp mig op. Jeg stod lidt foran hende og så ned i hendes øjne. ”Bill…”, sagde hun blidt.

Jeg lagde mine arme omkring hende og lod mine hænder hvile mod hende lænd. ”Hvis jeg går i bad nu… kommer du så ud til mig, når du er færdig med at rydde op?” Jeg blinkede til hende, og så hvordan hendes smil bredte sig.

Kapitel 207

Tom: Jeg elsker dig skat :-*

Chrizza: Jeg elsker også dig, Tom.

Tom: Virkelig skat. Jeg kan ikke fungere uden dig.

Chrizza: Aww skat, jeg glæder mig til at se dig senere :-*

Hun stod i lufthavnen, da han kom gående ud i ankomsthallen. ”Hej skat”, og han kunne ikke lade være med at smile lidt, da han så hende. Hun kyssede ham og låste sine hænder bag hans nakke. ”Jeg elsker dig”, hviskede han og kyssede hende igen.

”Elsker dig”, hviskede hun igen og tog ham i hånden.

”Lad os gå, skat. Jeg har fået et hotelværelse henne på Hilton”, og de begyndte at gå.

”På Hilton… hvorfor?”, spurgte hun forvirret. Han svarede ikke, men prøvede bare at ignorere hende. ”Tom, vær nu sød at svar mig”, bad hun og klemte hans hånd blidt. ”Åh”, sukkede hun.

”Skat, jeg vil ikke snakke om det lige nu, ok. Kan du vente 10 minutter, så skal jeg nok forklare dig det, ok…”. De gik stille hen til hotellet ved siden af lufthavnen. ”Du må ikke være sur på mig, skat”, bad han.

”Jeg er ikke sur”, skyndte hun sig at sige. ”Jeg er bare bekymret, Tom”.

Han rokkede med hovedet og fik checket sig ind på hotellet. De gik op til hans etage og fik låst sig ind på hans værelse. Han tog begge hendes hænder i hendes og så hende bare i øjnene, som de sad overfor hinanden i enmandssengen.

”Det er ingen nem måde at sige det her på, skat, men jeg har virkelig dummet mig denne her gang”, han sank en klump og sukkede lydløst. ”Vi var til den der åbning forleden, og vi havde fået af vide, at vi ikke måtte drikke, fordi vi havde koncert næste aften. Men så mødte jeg denne her pige, som jeg begyndte at snakke lidt frem og tilbage med”.

”Ja”, svarede hun hæst.

”På et eller andet tidspunkt har hun fået fyldt godt med alkohol i mig, for jeg kan intet huske af aftenen. Kun ganske få ting”. Hans blik flakkede, og han kunne mærke, hvordan hans håndflader blev svedige i hendes hænder.

”Tom…”.

Han så hende i øjnene. ”Jeg ved ikke, hvordan jeg skal sige det, skat, for jeg ved ikke, hvordan det er sket…”, han holdt en kort pause. ”Jeg kom til at tage med Trina hjem, og vi havde sex”, sagde han med en lav stemme. Chrizza fik et tomt ansigt, og hun sad bare og stirrede på ham. I et kort øjeblik var han bange for, at hun ikke trak vejret. ”Jeg er virkelig ked af det, skat”, prøvede han at sige, mens hendes øjne blev våde.

”Hvordan kunne du?”, udbrød hun og trak sine hænder hurtigt til sig igen. Tårerne trillede ned af hendes kinder, og hun så skuffet på ham. ”Jeg troede, du elskede mig, Tom”, og hun rejste sig fra sengen.

”Chrizza, vent”, han skyndte sig op af sengen og trak fat i hendes hånd. ”Jeg elsker dig rigtig højt, skat, men du bliver altså nødt til at høre på mig. jeg bliver nødt til at forklare det”, og lagde sine arme omkring hende.

”Slip mig, Tom. Jeg vil ikke høre på dig!”, vrissede hun, mens hun prøvede at komme fri fra hans greb omkring hende. ”Tom, slip mig nu”, prøvede hun igen, men han holdt stadig fast omkring hende.

”Slap af, skat”, bad han roligt. Han kunne mærke, hvordan hun begyndte at lægge mindre kræfter i det. ”Du bliver nødt til at høre på, hvad jeg har at sige, Chrizza”, sagde han lavt.

Tom: Jeg hader officielt mit liv.

Bill: Det må du ikke sige. Hvordan har du det, Tom?

Tom: Hun vil aldrig tilgive mig, Bill. Jeg har spildt mine chancer.

Bill: Kom tilbage, du kan snakke med mig om det :-)

”Du bliver altså nødt til at snakke med Chrizza”, sagde Tom ærligt og så på ham. ”Hun vil ikke lytte på mig, og jeg har altså virkelig brug for, at hun ved, hvad jeg virkelig føler”. Han rynkede på panden og sukkede. ”Jeg troede aldrig, jeg ville miste hende på denne her måde”.

”Hvad vil du have, jeg skal gøre ved det, Tom?”

Han trak på skuldrene. ”Kan du ikke bare prøve at snakke med hende. Dig vil hun da lytte til, og desuden så kan du også få hende for dig selv nu, for jeg er helt færdig i hendes øjne”.

”Stop, Tom”, udbrød han og så hårdt på ham. ”Du gør det kun sværere for dig selv, når du siger sådanne”. Pause. ”Du bliver nødt til at komme op på hesten igen og snakke med hende selv. Jeg vil ikke snakke med hende for dig”.

”Men hun vil jo ikke høre på mig…”.

”Så må du få hende overtalt, Tom. Jeg snakker ikke med hende for dig”, svarede han bestemt og nikkede afsluttende. ”Det kan godt være, at du ødelagde det hele for jer begge, Tom, men du skal ikke miste modet”.

”Hun var det bedste for mig”, pep han.

”Så må du kæmpe for hende, Tom. Du må bevise for hende, at du er den rette for hende, som hun er den rette for dig. Jeg kan kun sige, at hvis du virkelig prøver at kæmpe for hende, så viser du meget af dig selv over for hende”.

Bill: Jeg er ked af, hvad der er sket imellem jer, skat :’(

Chrizza: Lad være med at mind mig om det.

Bill: Undskyld.

Chrizza: Jeg er bare så ked af det, Bill. Jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre.

Bill: Snak med ham om det, skat. Du kunne ende med at tilgive ham.

Chrizza: Jeg vil ikke se ham!

Bill: Det mener du ikke, Chrizza :-* Du må snakke med ham.

Chrizza: Nej… og hvis du bliver ved, så vil jeg heller ikke snakke med dig.

Bill: Rolig nu, skat.

Chrizza: Undskyld :’(

Bill: Jeg forstår godt, du er ked af det, skat. Jeg er her for dig :-* Altid.

Chrizza: Mange tak, Bill. Dig kan jeg stole på. Bedste ven :’)

”Fik du snakket med hende i dag?”, spurgte David senere på dagen, da de skulle af sted til hallen, hvor de skulle holde koncert. Han nikkede bare uden at sige noget. ”Du bliver nødt til at sige noget, Tom, for jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre?”.

”Hvad vil du have mig til at sige, David? At hun blev pisse sur på mig, at jeg fik hende til at græde, at hun ikke ville høre på, hvad jeg havde at sige til hende? Og nå ja… fik jeg nævnt, at hun aldrig vil se mig igen?”.

David sendte et blik til Bill og så tilbage på Tom igen. ”Det er jeg ked af at høre, men jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre ved det, Tom. Det ved jeg ærlig talt ikke… Jeg havde nok allermest håbet på, at I kunne klare det selv”.

”Det er nok lidt svært, når tøsen ikke vil samarbejde”, vrissede han.

Bill slog ud efter hans baghoved. ”Snak pænt om hende, Tom”, sagde han bestemt.

Han sukkede dybt. ”Jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre, og jeg har så mange tanker oppe i mit hoved lige nu… jeg vil bare gerne have lidt tid til at tænke over, hvad der er sket, og hvad der skal komme til at ske”.

Tom: Jeg er virkelig ked af alt det, jeg har gjort imod dig, Chrizza. Hvis du bare havde villet blive og hørt på, hvad jeg havde at sige, så behøvede jeg ikke at sidde her og skrive en dum sms til dig… men jeg elsker dig virkelig, virkelig højt, og jeg mener hvert et ord, jeg har sagt til dig, for du er virkelig speciel for mig. Hvis du bare ville se mig i øjnene igen, så ville jeg fortælle dig lige det, du vil høre :-* Du er den pige, jeg elsker, Chrizza. Og jeg hader mig selv for at have gjort dig ondt. Jeg fortryder alt…

Chrizza: Jeg prøver at glemme dig og det dine syge lyster har gjort mod mig, Tom. Det her gør det ikke ligefrem bedre... Kan du ikke bare forstå, at jeg ikke vil se dig igen. Og jeg vil ikke have sådanne beskeder fra dig, når jeg er sur, oprevet og ked af det! :’(

Tom: Undskyld skat. Jeg ville ønske, vi kunne starte forfra.

Chrizza: Lad mig nu være, Tom. Jeg mener det! :’( Jeg har brug for tid…

Kapitel 206

Tom vågnede næste morgen, og han kunne dårlig nok åbne sine øjne på grund af det skarpe lys, der skinnede kraftigt igennem vinduet. Han så sig omkring i værelset og kunne ikke genkende det.

Han prøvede at tænke tilbage på, hvad han havde lavet i går, men det sidste, han kunne huske var, at han havde snakket med en mørkhåret pige… men han fik vist aldrig hendes navn.

Tom vendte hovedet til den ene side i ren frustration, og han blev tavs. Der lå en sorthåret pige med ryggen til ham. Hendes ryg var bar, og han genkendte firekløveren bag hendes venstre øre.

Hele aftenen og natten kom nu pludselig i små billeder i hans hoved, mens han blev mere og mere vred på hende… og ikke mindst sig selv. Han overvejede at vække hende, så de kunne snakke om det, men han kunne ikke få sig selv til at se hende i øjnene igen.

I stedet skyndte han sig op fra sengen, og han skyndte sig at få sine boxershorts på, hvorefter han småløb rundt på værelset for at finde sit tøj, som han tog på med det samme. Han prøvede at være så stille som overhovedet muligt, men det var svært både at skynde sig i både angst og vrede samt at være lydløs.

Han fik sit tøj på, og han skyndte sig ud af døren. Idet som han forsigtigt lukkede døren i, åbnede hun sine øjne og et tilfredst smil kom frem på hendes læber. Hun satte sig op i sengen, og hun så fornøjet ned på den krøllede lagen, hvor Tom havde ligget for blot 5 minutter siden.

Han skyndte sig igennem lobbyen og op af trapperne til gangen, hvor hans hotelværelse var på. Det hele slørede for hans øjne, og han følte, han skulle kaste op. Dog havde han ikke kunnet holde det inde, og havde derfor op til flere gange været nødt til at stoppe op og brække sig.

Han fumlede med sit kort og fik endelig åbnet døren. Der blev rumsteret lidt derinde, men han tænkte ikke over det, han skyndte sig bare ud på badeværelset, hvor han lige akkurat nåede at få hovedet ind over toilettet, før han kastede op.

”Hvor har du været henne?”, spurgte Bill, der pludselig stod i døren. Han havde lagt sig til at sove i hans seng, så han var sikker på, at Tom ville komme hjem. Tom vendte hovedet om mod ham og rejste sig fra gulvet. ”Hvor har du været henne?”, gentog han og lagde armene over kors.

Han skyllede sin mund og tog lidt vand i hovedet. ”Jeg skulle have været taget med dig hjem, Bill”, sagde han lavt med en knækkende stemme. Han så ham i øjnene, og han kunne godt se, at han var sur.

Bill vendte om og gik ind i stuen. ”Hvor har du været henne. Svar mig nu!”, hans stemme var hård og han skubbede ham ned og spise i sofaen foran ham, hvor han stod. Han så strengt på ham uden at tage blikket fra ham.

”Jeg har det ikke så godt, Bill. Må jeg ikke godt få lov til at være lidt alene?”, spurgte han hæst og prøvede at rejse sig op, men Bill skubbede ham tilbage ned og sidde i sofaen igen.

”Du har bare at fortælle mig, hvor du har været, Tom”, råbte han og pegede fingre af ham. ”Er du godt klar over, at jeg blev vækket i nat… af Chrizza… du har både holdt mig og din egen kæreste vågen hele natten, fordi vi ikke har kunnet få fat på dig!”.

”Chrizza…”, mumlede han og så ned i sit skød.

”Jeg har løjet for hende, og sagt at du lå inde i din seng! Er du godt klar over, hvor bekymret jeg har været for dig!?”. Han så ham i øjnene og blev helt tavs. Bill slappede lidt mere af, da han så hans tomme ansigt, hvis øjne var mere eller mindre våde.

”Jeg har haft sex med Trina”, pep han.

”Jeg vil ikke råbe af dig, Tom, for jeg er næsten sikker på, at Bill allerede har gjort det, og lige meget hvor slemt det er, det du har gjort, så fortjener du ikke at blive råbt af, af mig også… men du skal altså vide, at jeg ikke accepterer eller tolererer det, du har gjort”.

Tom rokkede med hovedet og så fortsat ned i bordet. ”Nej…”

”Jeg sagde højt og tydeligt, at I ikke skulle drikke, og så gør du det alligevel… og I har en koncert i aften”. Man kunne sagtens høre på David, at han var skuffet over ham. De var alle samlet inde på Davids værelse, og de fik en mere eller mindre kollektiv straf, selvom det nok mest var Tom, det ville gå ud over. ”Hvad har du tænkt dig at sige til Chrizza?”, spurgte David og fik øjenkontakt med ham.

”Jeg ved det ikke endnu?”, mumlede han og bed sig i læben.

”Du har tænkt dig at sige det til hende, ikke?”

Han sank en klump og nikkede roligt på hovedet. ”Men jeg vil se hende i øjnene”.

Der blev rømmet på sig. ”Du skal nok ikke forvente at se hende i øjnene, når du har fået sagt det til hende”, mumlede Bill surt og lagde armene over kors, som han sad i sofaen i baggrunden.  

Tom vendte sig om mod ham. ”Bill, jeg har forstået det nu, og du behøver ikke at blive ved med at minde mig om, hvilken fucked up dårlig kæreste, jeg har været. Jeg ved godt, du aldrig kunne finde på at være sådanne overfor hende, men det havde jeg heller ikke troet om mig selv. Shit happens…”, råbte han og vendte sig hårdt om igen.

”Tom, rolig”, bad David og lagde en hånd mod hans skulder. ”Hvis du vil, kan jeg få et fly til dig i morgen tidlig, så du kan tage til København og være her til koncerten i morgen aften. Hvad siger du til det? Så er det også lidt mere ude af verden…”.

Tom: Hej skat. Undskyld jeg ikke svarede dig i går :-* Har du tid?

Chrizza: Hej skat. Det gør intet, savnede dig… Ja, jeg har tid. Hvad så? :-)

Tom ringede hende op med det samme, mens han bare smed sig hårdt i sengen. Han hadede sig selv, og han lagde i den grad ikke skjul på det. Men han vidste endnu ikke, hvordan han ville fortælle Chrizza det, men en ting var sikkert: hun skulle havde det af vide, og det skulle være ansigt til ansigt.

”Hej skat”, sagde hun med en blid stemme.

”Hej smukke, jeg savner dig”, han stemme var trist at høre på, og han lukkede sine øjne.

”Åh, jeg savner også dig, Tom. Du lyder ikke så godt, hvad er der galt, skat?”.

Han sank en klump og var bestemt ikke glad for at lyve for hende, men hvis han bare fortalte halvdelen af sandheden, så løj han jo heller ikke. ”Jeg kom vist til at drikke en lillebitte smule i går, så jeg er lidt rundt på gulvet i dag”. Hendes søde latter kom frem i røret, og han slog øjnene op. ”Jeg savner dig altså, skat. Jeg bliver nødt til snart at se dig igen”.

”I lige måde, Tom. Men vi ses på torsdag, ikke… jeg har fået lov til at holde to dages fri”, og hendes latter opstod igen. ”Det bliver rigtig godt, skat. Og jeg glæder mig rigtig meget”.

”Jeg kommer til København i morgen, skat. Vi bliver nødt til at mødes”, sagde han endelig og meget pludseligt. Der blev stille i den anden ende, og han satte sig op i sengen. ”Der er noget, jeg gerne vil snakke med dig om”.

”Hvad er det?”, spurgte hun bekymret.

”Det skal du ikke tænke på, Chrizza. Jeg kommer i morgen, og så snakker vi om det”. Han prøvede at lyde lidt mere glad, men det var svært. ”Du skal ikke tænke på det, skat. jeg mener det…”. Hun skulle lige til at svare ham, da han afbrød hende. ”Men jeg bliver nødt til at løbe nu, skat. Bill og jeg skal lige noget”.

”Tom, vent!”.

”Ja?”.

”Jeg elsker dig”, sagde hun lavt.

Tom bed tænderne sammen, mens han forsøgte ikke at få sine øjne til at løbe i vand. ”Jeg elsker også dig”, svarede han roligt, hvorefter han lagde på og smed mobilen fra sig. Han stønnede højlydt og smed sig hårdt tilbage i sengen, mens han kørte hænderne rundt i hovedet.

”Tom, jeg vil ikke skændes med dig, og selvom du har været hende utro, så vil jeg ikke være sur på dig, og jeg vil støtte dig og stå ved din side”, han så ham i øjnene. ”Men jeg vil bare gerne vide, hvorfor du gjorde det? Tænkte du slet ikke på noget tidspunkt, hvor forkert det var af dig at gøre?”

Han rystede på hovedet og så ned i sit skød. ”Jeg troede bare, hun ville snakke. Og jeg regnede ikke med, at hun kunne få mig til at drikke overhovedet. Men jeg sværger, Bill. Det var ikke Trina, jeg sad og snakkede med inde i baren”.

”Hvem var det så?”

”Jeg ved det ikke, men jeg ville aldrig have startet med at snakke med hende, hvis det var Trina. Jeg får det helt dårligt over, at jeg har været i seng med hende igen. Bare da jeg opdagede, hvad der var sket. Jeg blev så ked af det indeni”.

Bill rokkede med hovedet. ”Men nu må vi da håbe, at hun har fået sin hævn”. Han svarede ikke. ”Tom…”, de fik øjenkontakt og så lidt på hinanden. ”Hvad har du tænkt dig at gøre i morgen?”.

”Jeg ved det ikke”, mumlede han bare. ”Jeg må vel bare tage det, som det kommer. Jeg skal nok ikke forvente, at hun vil snakke med mig mere… leve single livet igen”. Han bed sig i læben og sukkede. ”For helvede, hvor er jeg dum”.

”Nej, lad være”, bad han. ”Hvis du vil, kan jeg godt tage med dig i morgen”.

Han rystede på hovedet. ”Ellers tak, Bill. Jeg bliver nødt til at klare det her selv”. Han så ham i øjnene og sendte ham et lille smil. ”Jeg er bare ked af, at Chrizza havde ret omkring mig…”.

”Hvad mener du?”.

”Jeg tog ind til hende på hendes hotel, før hun tog af sted til Florida i sommers. Jeg fortalte hende, hvad jeg følte for hende, men hun sagde, hun ikke vidste, om hun kunne stole på mig”. Han holdt en pause. ”Hun fik mig til at græde, fordi hun sagde, at hun ikke var sikker på, om jeg kunne elske hende rigtigt… og hun har ret. Jeg skulle aldrig have udsat hende for det her”.

”Tom, lad være med at sig sådanne”, bad han og satte sig hen ved siden af ham. Han lagde sine arme omkring ham og klemte ham tæt ind mod sig. ”Du må ikke være så hård mod dig selv nu. Du har forandret dig meget på grund af Chrizza, og du elsker hende… ellers ville du ikke sidde med sådanne en mavefornemmelse nu”.

Han så ham i øjnene. ”Jeg elsker hende virkelig meget, Bill, men jeg har spildt mine chancer hos hende. Jeg forelskede mig, og jeg ødelagde det for mig selv… og ikke mindst hende. Jeg duer bare ikke til at have en kæreste. Jeg ødelægger det bare”.

Trina: Hej skat, tak for sidst :-* Jeg håber, du kunne finde vejen hjem.

Tom: Du har fået din hævn over Chrizza, vi to er færdige med hinanden nu!

Trina: Bare fordi jeg har fået min hævn, kan vi da stadig godt dyrke sex nu og da :-)

Tom: Nej, vi skal aldrig ses igen, Trina.

Trina: Åh, du må da indrømme, du havde savnet en ordentlig omgang.

Tom: Du ved slet ikke noget, Trina. Så luk! Jeg står i problemer op til halsen lige nu.

Trina: På grund af mig? :-*

Tom: JA!

Trina: Haha :-D Skriv til mig næste gang du har brug for ordentlig sex, skat :-*

Kapitel 205

Chrizza sad tilbage i Tyskland til talentkonkurrencen. Det havde været en ganske sjov aften, og hun havde hørt på nogle gode bands indimellem. Dog var der også en del, hvor hun håbede på, strømmen ville gå i salen, så de ville holde op med at synge.

Hun sad i dommerpanelet sammen med nogle dygtige mennesker, og hun måtte være ærlig at indrømme, at hun følte sig en smule malplaceret i starten, da hun ikke rigtig kunne se, hvorfor hun lige absolut skulle sidde iblandt dem.

Komikeren, som Tom og Bill var venner med, Oliver Pocher sad ved siden af hende i dommerpanelet, og hun havde masser af sjov med ham. Hun kunne rigtig god lide ham, og han kunne fortælle nogle sjove historier omkring hans mange møder med drengene igennem tiden.

”Hvad laver de egentlig i dag?”, spurgte han.

”De er i Nice, de har koncert i morgen”, hun rokkede lidt med hovedet og så væk. ”De er blevet inviteret til en åbning af en ny club i centrum, så jeg vil tro, de sidder dernede nu…”.

Han kunne godt mærke på hende, at hun ikke var helt ok med det. ”Hvad er du bekymret for?”, spurgte han og lagde sin hånd mod hendes. De fik øjenkontakt, og hun trak diskret på skuldrene. ”Tror du ikke, Tom er voksen nok til at passe på sig selv?”.

”Jo, det burde jeg vel tænke”, mumlede hun og rynkede på panden. ”Jeg er bare bange for, at han kommer til at gøre noget dumt… jeg kender ham for godt, men desuden så har han også Bill ved sin side”.

”Du stoler ikke på din egen kæreste?”

Hun sank en klump, og det hele gik op for hende. ”Nej, det gør jeg vel egentlig ikke”, hviskede hun og vrængede på næsen. ”Jeg ved ikke, hvad der går af mig… selvfølgelig, kan han godt klare at være i byen uden at gøre noget dumt. Jeg bør ikke være bekymrt for ham, vel?”.

Oliver sendte hende et stort smil og tog sin hånd til sig igen. ”Du skal prøve at glemme hans fortid, Chrizza. Han har ændret sig, og han elsker dig rigtig, rigtig højt”, der kom helt automatisk et smil på hendes læber. ”Han vil ikke gøre dig noget ondt”.

”Tom, jeg tager hjem nu”, sagde Bill og så ham i øjnene. ”Gustav tager også hjem nu, men Georg bliver. Han har fundet en lille rødhåret”, grinte han og pegede hen mod ham, og de begyndte begge to at grine.

”Jeg bliver lige lidt, men jeg tager nok også snart hjem”.

Han rokkede med hovedet og så bestemt på ham. ”Gør nu ikke noget dumt, vel?”.

Tom slog ud med hånden. ”Jeg bliver højest en time, Bill. Jeg skal nok klare mig selv”, og smilede til ham. ”Vi ses i morgen, brormand”. Han så på ham, indtil han vendte sig om og gik med Gustav ud af baren.

De var ankommet tidligt til Nice, hvor de skulle spille koncert aftenen efter. Da man havde fundet ud af, at de var kommet før planlagt, var de blevet inviteret til åbningen af en ny bar/club, hvor der var kommet mange mennesker i løbet af aftenen.

Tom havde sagt til sig selv, at han ikke ville drikke og være pisse stiv, så han passede lidt mere på med, hvad han gjorde, og hvem han snakkede med. Dog havde han alligevel taget lidt og drikke, da han faldt i en god snak med en mørkhåret pige, der tilfældigvis kunne lidt tysk.

”Dit glas ser lidt tomt ud… Skal du ikke have lidt mere at drikke, Tom? Du ligner en, der ikke har haft det sjovt i meget lang tid”, grinte hun og tog en tår af sit eget glas. Han smilede bare og så rundt. ”Hvem leder du efter?”.

”Ingen”, skyndte han sig at sige og trak på skuldrene. 

”Er du stadig kærester med hende Chrizza?”.

”Ja”.

”Hvor er hun henne? Er hun med dig nu?”

Han rystede på hovedet. ”Nej, hun er i Tyskland. Jeg er her alene i aften”. Han kiggede lidt på hende og slappede lidt mere af. ”Men jeg tror til gengæld ikke, at du skal have mere at drikke”, og tog hendes glas fra hende.

”Jo… og det skal du også”.

Chrizza: Hej skat, jeg har ikke hørt fra dig hele aftenen. Går det godt? :-*

…

Chrizza: Jeg ved ikke, om du har modtaget min besked, siden du ikke har svaret. Er alt ok?

…

Chrizza: Godnat skat, og sov godt :-* Elsker dig. Vi snakkes ved i morgen. Hils drengene.

”Hvem er det du sidder og skriver med?”, spurgte hun og lænede sig over mod ham. Hun lagde sin hånd mod hans hår og så ned på hans mobil. ”Oh, er det Chrizza?”, klukkede hun og så ham i øjnene.

”Ja ja… det er det da sikkert… men jeg svarer hende ikke”, grinte han og lagde sin mobil i lommen igen. Hun så på ham og prøvede at gemme sit store smil. ”Hun vil bare finde ud af, jeg er fuld, og så kommer min bror efter mig”, grinte han og himlede med øjnene.

”Jeg vil ikke have, du skal gå”.

Tom rystede på hovedet. ”Jeg vil heller ikke gå endnu. Jeg har det sjovt”.

”Skal du ikke have lidt mere at drikke?”, grinte hun bare og hældte noget mere alkohol i hans glas.

”Åh, jeg kan jo snart ikke engang se forskel på alle de mennesker herinde… jeg kan snart ikke huske mit eget navn længere… hvad er det dog, du gør ved mig?”, plaprede han løs i tåger.

”Det er et godt tegn”, mumlede hun for sig selv og skålede med ham. ”Kom, lad os gå udenfor og tage et smøg, Tom”, og hun tog hans hånd i sin. Hun lagde mærke til, at han dårlig nok kunne gå lige, og hun smilede for sig selv, som hun trak ham med udenfor.

”Her”, sagde han og rakte hende en smøg. Der var ingen andre derude, og hun sig stille sig tæt op af ham. Alkoholen boblede ind i ham, og han kunne ikke tænke klart. Han stod og svajede, og han måtte holde fast i et gelænder for ikke at falde.

Der var stille i nogle minutter, mens de begge stod og røg. Tom lagde slet ikke mærke til, at hun var gået i et ganske kort øjeblik. ”Kom… Lad os sætte os herned”, sagde hun og trak ham med ned af trappen.

Mens de gik lod Tom køre sin hånd i gennem hendes hår. Han klukkede fjoget, og han satte sig på den bænk, der var blevet placeret foran stedet. Der var helt mørkt, og han kunne dårlig nok se noget.

”Nu kan jeg jo ikke se dig”, sagde han og kunne mærke, hvordan hendes ansigt kom tættere på sit.

”Man behøver ikke at se for at kysse”, hviskede hun mod hans læber, og de begyndte på en længere make-out-session. De sad og ragede på hinanden i et godt stykke tid uden nogle afbrydelser. ”Lad os tage hjem til mig…”, hviskede hun endelig og rav fat i ham. ”Jeg bor længere nede af gaden”.

Chrizza: Bill… sover du?

Bill: Ikke længere, hvad er der, skat? :-*

Chrizza: Tom har ikke svaret mig hele aftenen. Jeg kan ikke falde i søvn :’(

Bill: Hvad tid har du skrevet til ham skat? Du må ikke være ked af det.

Chrizza: For tre timer siden. Jeg er bekymret for ham. Ved du, hvor han er?

Bill: Du skal ikke været bekymret skat. Tom ligger inde i sin seng :-*

Chrizza: Men hvorfor har han så ikke svaret mig? :o

Bill: Han må have en god undskyldning, skat. Jeg kan prøve at snakke med ham i morgen.

Chrizza: Det må du meget gerne, og tak for hjælpen, Bill :-*

Bill: Prøv at se om du kan sove nu, skat. Lad være med at tænk over det, ok.

Bill lagde sin mobil fra sig og tændte lyset på sit natbord. Han gned sig i øjnene og rejste sig fra sengen. ”Du har bare at ligge inde i din seng, Tom”, mumlede han, mens han tog nogle bukser på og trak et bluse over hovedet. Hans skridt var tunge, men alligevel gik han hurtigt ud i gangen, greb fat om både sit og Toms kort og skyndte sig ud af døren.

Han overvejede hurtigt, om han skulle banke på, men hvad kunne det hjælpe, hvis han alligevel bare lå og sov. Så han kørte kortet igennem og åbnede døren ind til hans hotel værelse. Klokken var kvart over 4, så han måtte være kommet hjem nu.

Der var utrolig stille inde på hotelværelset, som han gik igennem stuen og ind i hans soveværelse. Hans seng var tom, og han kunne mærke, hvordan vreden kom op i ham. Bill stod derinde og så ned på den tomme seng i nogle minutter, mens hans tanker fløj rundt i hovedet som en tornado.

Kapitel 204

Man må jo mene, at når man bruger så meget tid på hinanden, som Bill og Tom fra Tokio Hotel gør, må man gå hinanden på nerverne. For dem begge.

Tvillingerne Tom og Bill (18) fra Tokio Hotel har siden barndommen været sammen hver dag. I dag har det ikke ændret sig, da de nu fortsætter sammen med Tokio Hotel og turnerer verden rundt.

Så dem af jer, der tror, at de ikke kan klare hinanden, tager grueligt fejl. Bill og Tom kan ikke få nok at hinanden. I et interview fortæller de begge, at de ikke kan leve uden hinanden.

”Vi kan ikke klare at være længe væk fra hinanden. vi er allerede én, ét menneske. Totalt! Det er sådan, at vi på nogle punkter – hvordan vi ser ud, og hvordan vi er – er meget forskellige. Men så ved vi også noget… Jeg ved, hvordan Bill har det, og Bill ved, hvordan jeg har det. Vi har også ofte forskellige meninger, men det klarer vi selv”, fortæller Tom om hans specielle forhold til tvillingebroderen.

Bill fortsætter: ”Der er heller ingen imellem os. Hvad der løber igennem os, er imellem os, og sådan har det altid været. Vi plejer at sige, at det er os imod resten af verden. Vi står sammen”.

Men hvad så med Toms kæreste, den unge sangfugl, Chrizza, tænker I sikkert. Har hun ikke bragt noget splid mellem brødrene, da rygterne kom ud, at hun tidligere har været i et forhold med Bill og nu gået videre til Tom.

”Chrizza og jeg har været kærester, men det var bestemt ikke så seriøst, som det er mellem hende og Tom. Man kan se på dem, at de er forelskede, og hun har forandret Toms tanker omkring kærlighed fuldstændig”.

Tom nikker og griner: ”Jeg vil være ærlig og sige, at hun kom ind i mit liv på det helt rigtige tidspunkt. Præcis lige der, hvor jeg manglede hende allermest. Og jeg er lykkelig over, at vi nu har været kærester i næsten 3 måneder”.  Vi spurgte ham, om det så var slut med at have sex med sine fans, og han svarede hurtigt: ”Det går slet ikke mere. Jeg har en kæreste, som jeg elsker, og jeg vil ikke være hende utro. Jeg vil vise hende, at jeg er en fyr, hun kan stole på”.

Det lyder næsten snart ligesom gangster-parret Bonnie og Clyde… men gangstere ville de to nu ikke være. Siden 2. klasse har de vidst, at de ville være rockstjerner, så nu er de her. Men det gik ikke så godt i byen tæt på Magdeburg.

”Det var en slags Alien-tid for os. Folk gloede på os, og skolen var et helvede. Det var den værste tid i vores liv”, forklarer Bill.

Men sådan var det: her startede og kom frem i lyset. Men det værste, der skete i deres tvillingeeksistens, er, at de i 7. klasse kom i hver deres klasse som en straf. Læreren sagde: ”Jeg kan ikke undervise dem sammen!”.

Det skal Bill og Tom heldigvis ikke tænke på mere. Skolen er ovre, så nu skal de ikke frygte at blive taget fra hinanden igen. Men vi spurgte brødrene, om Toms forhold fik dem til at se mindre til hinanden, og sådan svarede de:

”Vi er stadig sammen hver dag, men nu er der bare en person til”. Bill, der er bedste venner med Chrizza, er glad for at se sin bror lykkelig og nede på jorden vedrørende kærlighed. ”Hun er den rette for Tom”.

”Jeg prøver, så godt jeg kan, at være sammen med Chrizza, nu hvor vi ikke har så meget fritid længere, fordi vi er på tour og dit og dat. Men hun ved også godt, at det er musikken, der kommer i første række”.

Men hvad kan de egentlig lide hos pigerne? Og hvad kan de lide hos dem selv? Hvad går slet ikke, og hvad elsker de? Vi spurgte dem, hvad de bedst kunne lide ved dem selv, og Tom svarede grinende:

”Hvor skal jeg dog begynde… Altså, jeg synes, jeg er en ekstremt sjov fyr. Jeg har de bedste citater, vidt og bredt”.

”Hvad kan jeg lide ved mig selv? Mine ambitioner. Når jeg begynder på noget, vil jeg gøre det færdigt med succes. Så giver jeg heller ikke noget fra mig. Når så noget er galt, kan jeg søge skylden hos mig selv”.

Vi spurgte dem efterfølgende, hvad der går dem allermest på nerverne hos dem selv, og de begynder at snakke i munden på hinanden, som vi kender dem bedste. Det er dog Bill, der får råbt højest og siger:

”Først og fremmest at jeg er sådan en syvsover. Jeg har virkelig problemer med at stå op. Jeg kommer aldrig op! Det varer evigheder, før jeg kommer i gang om morgenen. Jeg ved, at vi begge gerne ville være ligesom Gustav. Han er skarp morgenmand! Vi sover jo hele dagen væk”.

Tom fortsætter: ”Nå vi sover i 15 timer, er vi stadig trætte. Det ligger vel i vores natur. Når jeg kigger mig selv i spejlet, ser jeg altid opsvulmet ud, og jeg har for det meste også altid aftryk i form af striber fra hovedpuden i ansigtet”.

Men hvad kan brødrene egentlig lide om hinanden. Igen er det Bill, der kom først, og han svarer efterfølgende:

”Jeg synes, det er cool, at han er så spontan”.

”Hvad kan jeg godt lide ved Bill…. Jo, han er i lortehumør hele dagen. Sludder! Jeg kan godt lide hans energi. Nogle gange starter han derfor nogle meget lange diskussioner, men sådan er han jo nu engang”.

Og videre til et spørgsmål, som jeg tror mange af jer er interesserede i at høre. Hvad angår Bill, så har han stadig ingen kæreste, men han er ikke sky for at indrømme, at han godt kunne tænke sig at være forelsket igen. ”Det er en rigtig dejlig følelse”, fortæller han. Men hvad kan Tom og Bill egentlig godt lide ved piger?

”Jeg kan godt lide smukke hænder”, forklarer Bill. ”Og ikke mindst smukke øjne. Det er også det, jeg lægger mærke til som det allerførste, når jeg møder en pige. Og så skal hun selvfølgelig have et sødt smil”.

”Jeg kan godt lide smukke øjne… og så er jeg tilhænger af velformede røve”. Vi spurgte Tom, hvad han godt kunne lide ved Chrizza, og hvad der fik ham til at falde for hende, og stemningen blev hurtigt anderledes i det luksuriøse hotelværelse. ”Jeg tror, jeg faldt for hendes smil og øjne. Hun har en sød latter, og så ser hun bare godt ud. Hendes personlighed er smuk, og hendes historie er rørende”. 

I ♡ BERLIN ~ kapitel 9

Vi gik under Brandenburger Tor, og vi stoppede op midt på selve pladsen, hvor der stod en masse mennesker og tog billeder af lidt af hvert. ”Vi har lige passeret grænsen mellem Potzdamer Platz, Tiergarten, og nu er vi i Mitte”.

Hun så sig omkring og fandt endnu engang sit kamera frem. ”Hvis jeg nu holder min mund, vil du så ikke stille dig foran der, og så stiller jeg mig her, og så kommer jeg helt tilfældigt til at tage et billede af… det der”.

Jeg grinte. ”Det er Brandenburger Tor”.

”Præcis”, klukkede hun.

”Ojj”, mumlede jeg og stillede mig parat til at få taget endnu et billede.

Hun smilede sødt til mig. ”Mange tak”, og rakte ud efter min hånd. ”Fortæl mig noget klogt, Bill”.

Jeg tænkte mig lidt om. ”Hmm…”

”Du skuffer mig”, grinte hun og klemte min hånd.

”Øhm…”, mumlede jeg og vendte hende om. ”Det var her den amerikanske præsident sagde, at muren skulle rives ned, og hvis du ser den ned ad, så var det der, muren startede”, og jeg kunne godt mærke, at hun lænede sig op mod mig, og jeg smilede. ”Jeg mener, at det var den eneste vej, der førte Øst- og Vestberlin sammen lige i den første tid, efter 1989… men så tror jeg ikke, jeg kan huske mere”, klukkede jeg lavt og lagde mine arme omkring hende, hvorefter jeg krammede hende tæt mod mig.

”Mmhh…”, mumlede hun og vendte hovedet mod mit.

Vi stod der og så ud over alle sammen, der gik forbi os; det var en travl by. ”Nå…”, sagde jeg lavt og kyssede hendes hår. ”Skal du ikke over og have taget billede sammen med den søde bjørn derovre?” grinte jeg og pegede diskret hen bag hende, hvor der stod en og var klædt ud.

Chrizza vendte sig om og fik et mindre chok, da bjørnen var på vej hen mod dem. Hun gik med hurtigt skridt hed ved siden af mig, og jeg lagde mine arme omkring hende. Hun så op på mig og smilede. ”Skal man give den penge, før den går?”

Jeg trak på skuldrene og så hen på bjørnen, der vinkede os hen til den. ”Jeg tror, du vil have godt af at få taget et billede med den”, klukkede jeg og trak hende med hen til den. ”Kom, jeg tager et billede af jer, Chrizza”.

”Nej, nej, nej, nej, nej, nej, nej”, skyndte hun sig at sige i ren forskrækkelse. ”Kan vi ikke gøre det sammen?” spurgte hun forsigtigt og vidste lige, hvad hun skulle gøre mod mig, så jeg ville overgive mig.

”Ok så”, grinte jeg. ”Men hvem skal så tage billedet, kloge hoved?”

Hun fandt sit kamera frem og gik hen til den første, der gik forbi os og spurgte, om de ikke kunne tage billedet for os. Jeg rystede på hovedet over hende, mens jeg smilede stort. Vi stillede os på hver sin side af bjørnen, og billedet blev taget.

”Mange tak”, sagde hun og tog imod sit kamera, hvorefter hun vendte sig om mod mig.

Jeg gik imod hende og tog hende i hånden. ”Det var da ikke så slet, var det?” grinte jeg og blinkede til hende. Hun puffede til mig og skar ansigt; jeg begyndte at grine sødt, og det fik hende selv til at grine også. ”Blev det et godt billede?”

”Det bør du slet ikke bekymre dig om, Bill”. Jeg så ned på hende og smilede bare roligt til hende, hvorefter hun fortsatte, hvor hun slap. ”Du er mega fotogo. Jeg tror ikke, du kan se grim ud på billeder”.

Jeg så hende bare direkte i øjnene og smilede helt automatisk, da jeg svarede hende: ”Du burde ikke snakke for højt, smukke”. Det var ærligt sagt, og jeg vidste ikke, om jeg behøvede at sige mere.

”Hvor er her smukt”.

Vi gik ned langs Unter den Linden. ”Jeg har altid været vild med det her sted. Her er smukt lige meget, hvilken årstid man kommer her i”. Jeg skuede over gaden og så Madame Tussauds, og jeg grinte lavt for mig selv.

”Hvad er der?” spurgte hun nysgerrigt.

”For tre år siden fik jeg min egen voksdukke ovre på Madame Tussauds derovre”, og pegede over gaden. Hun så overrasket på mig og smilede stort. ”Jeg har aldrig været derinde, men jeg skulle være meget besøgt”.

”Jeg kunne godt tænke mig at besøge dig… skal vi ikke gøre det?”

Jeg så på hende. ”Vi kommer ikke til at gå alene derinde”, sagde jeg helt seriøst.

Hun trak på skuldrene og smilede troværdigt. ”Jeg synes, jeg klarer det meget fint med at ignorere alle dem der kigger indtil videre”, sagde hun sødt og så tiggende på mig, men hun havde også ret; hun ignorerede alle, der tog billeder eller kiggede – nogle endda gloede – efter os.

Chrizza tog fat i min hånd og småløb hen til min voksdukke. Jeg kunne se på hende, at hun holdt et grin tilbage, og jeg vidste godt hvorfor. ”Du må godt grine, Chrizza, for det er ikke den fedeste dukke på den her udstilling”, indrømmede jeg.

”Du ser da godt ud, Bill”, smilede hun og så mig i øjnene. ”Jeg kan bare bedst lide den virkelige dig”. Jeg smilede helt automatisk og stillede mig foran hende. Hun så mig direkte i øjnene, og det boblede i min mave, som det altid gjorde, når hun så sådanne på mig. ”Må man godt kysse dig på et offentligt museum?”, hviskede hun.

”Ja”, hviskede jeg mod hendes læber og kyssede hende blidt og langsomt. Hun gjorde standen mellem vores hoveder lidt større og flettede sine fingre i mine. Hun så mig i øjnene og smilede bare sødt. ”Har jeg nogensinde nævnt, at du gør noget ved mig, smukke?”

”Det tror jeg, du har nævnt en enkelt gang”, klukkede hun og gav min hånd et lille klem. ”Jeg må have et billede af dig, Bill”, og fandt sit kamera frem.

”Jeg står lige foran dig og glor på dig… tag da endelig et billede”, grinte jeg, og hun rakte tunge af mig.

”Jeg vil have et billede af jer begge så”.

”Jeg tror ikke, du har mere plads på dit kort, Chrizza”, og stillede mig hen ved siden af dukken. ”Hvor er det fedt, jeg er vokset”, og så hen mod hende, som hun stod klar til at tage et billede af mig og… mig?

”Ihh, hvor er I fine”, smilede hun og tog kameraet væk fra ansigtet igen.

”Jeg tror, det ville klæde endnu mere, hvis du var på billede”, svarede jeg, men jeg gik hen mod hende og rakte ud efter kameraet. ”Af sted”, grinte jeg og tog det ud af hendes hånd. Hun vrængede på næsen, rakte tunge og gik med små skridt hen mod dukken, som jeg gav hende et lille klap bagi.

”Du er da fræk”, smilede hun flirtende og lagde sine arme omkring dukken.

Jeg tog et billede af hende, og ville ønske, jeg stod i hendes arme. Da jeg havde taget billedet, tog hun sine arme til sig igen og skulle lige til at gå over mod mig, da jeg sagde: ”Det skader ikke, at tage et til…”, og hun gik tilbage igen. ”Og så giver du mig lige dit dirty look”, citerede jeg, og hun sendte mig sit dirty look, ligesom jeg havde bedt om, mens hun lod sin hånd glide ned over ”mit” skridt. ”Woah”, udbrød jeg, da hun småløb tilbage til mig igen og lagde sine arme om min hals.

”Hvad?”, grinte hun.

”Det der… det var fandeme sexet”.

Hun løftede det ene øjenbryn meget flirtende og førte mig langsomt op af væggen en halv meter bag os. ”Det her?”, spurgte hun lavt og lod sin ene hånd glide ned langs min mave og ned over mine bukser.

”Mmh”, stønnede jeg lavt og kyssede hende. ”Du er nu egentlig frækkere, end jeg troede, du var”, indrømmede jeg og tog hendes hånd i min. Hun så uskyldigt på mig og smilede bare sødt. ”Skal vi gå videre? Der er masser af dukker endnu…”.

”Vi er i Kreuzberg”, sagde jeg og pegede hen mod et gammelt hus. ”Derovre ligger Checkpoint Charlie, har du nogensinde hørt om den?”, spurgte jeg og så på hende, men hun rystede sagte på hovedet. ”Du ved bare intet om Berlin?”.

Hun klukkede. ”Nej, det er derfor, du er hos mig og skal lære mig lidt”.

Jeg smilede. ”Det er her, man kunne krydse øst og vest Berlin”.

”Hvorfor står der en mand med et gevær?” spurgte hun nærmest skræmt.

”Det er bare for turisterne”, og beroligede hende. ”De er der bare for at få det hele til at se lidt mere virkeligt ud”.

Hun rynkede på panden og bed sig i læben. ”De ser lidt uhyggelige ud, Bill”.

Jeg grinte sødt og kyssede hendes tinding. ”Jeg skal nok passe på dig så”.

Vi gik rundt i Friedrichshain, da der pludselig var nogle piger, der fulgte efter os. Først havde vi ikke lagt mærke til dem, men det var ikke fordi, de var holdt sig stille; de larmede faktisk ret meget, og vi kunne begge høre, hvad det var, de snakkede om, og jeg havde ”heldigvis” sluppet Chrizza hånd, inden de gik helt amok.

Jeg vendte mig om mod dem og sendte dem et smil. ”Det er ikke fordi, jeg ikke er glad for de ting, I siger om mig… om os… men kunne vi ikke bede om lidt privatliv?”, spurgte jeg og så skiftevis på pigerne.

”Jo, undskyld”.

Jeg slog ud med hånden. ”Du skal ikke undskylde”, smilede jeg bare.

”Bill….”.

”Ja?”

Den ene pige smilede genert til mig. ”Må jeg ikke tage et billede af dig?”.

”Jo selvfølgelig”. Jeg så ud af øjenkrogen, at Chrizza bakkede lidt ud til den ene side. Der blev taget et billede eller flere, og jeg så hurtigt hen på hende, som hun stod og smilede sødt til mig. ”Var der ellers andet?” spurgte jeg.

”Er I kærester?” spurgte en anden pige.

Jeg rystede på hovedet. ”Det kan man ikke sige, vi er”.

”Hvad er I så?”, spurgte en tredje og så hen på Chrizza.

”Øhh… venner?”.

”Jeg viser hende byen”, tilføjede jeg og smilede til Chrizza. ”Og nu skal vi videre, hvis der ikke var andet”.

De nikkede og vinkede, som vi vendte ryggen mod dem igen og gik ned af gågaden. ”Hvor er du en god fyr”, sagde hun og smilede til mig. Jeg trak lidt på det og lagde en arm om hendes ryg, da jeg ikke ville lægge mine hænder i hendes; jeg havde på fornemmelsen, at de stadig stod og kiggede efter os. ”Der er godt nok mange, der har stoppet os i dag”.

”Jeg synes, du klarer det flot”, indrømmede jeg.

Hun trak på skuldrene. ”Jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre ved det?”.

”Du skal bare være dig selv, Chrizza. Det er det, de vil have… men gør det dig noget?”. Jeg fik øjenkontakt med hende, og hun rystede diskret på hovedet. ”Jeg har ikke været ude i rigtig lang tid uden bodyguards… det er dejligt”.

Vi kom hen til Alexanderplatz, hvor fjernsynstårnet stod. ”Woah”, kunne jeg høre hende mumle, som hun kiggede op i luften og op mod toppen. ”Det er da alligevel ret højt, når man står hernede”, og så hen på mig.

”Tror du på mig nu, når jeg siger, at der er en ret god udsigt ud over Berlin, når man står deroppe?”.

Hun nikkede og smilede. ”Jeg har aldrig sagt dig imod”.

”Har du lyst til at komme derop?” spurgte jeg og trak hende lidt ned af pladsen.

”Jeg vil hellere komme tilbage en anden gang og tage derop”, svarede hun og jeg så hende i øjnene. ”Hvis du vil gentage denne succes…”.

”Selvfølgelig, vil jeg da det”.

Chrizza klukkede sødt og så ligeud. ”Åhhh”, udbrød hun.

”Hvad er der?”

”Det er mine forældre… de har set os”, sagde hun lavt, som jeg så, at et ægtepar gik målrettet hen mod os. ”Undskyld”, sagde hun lavt og så mod sine forældre. ”Hej mor… hej far”, og det hele føltes egentlig en smule akavet.

”God eftermiddag”, sagde jeg venligt og smilede. 

”Nå, hvad laver I her?” spurgte hendes mor.

Jeg trak lidt på det. ”Jeg lovede jo deres datter en tur i byen”.

”Åh ja, det er også rigtigt”. Hendes far stod bare og vippede på sine fødder, mens han fulgte nøje med i samtalen, dog uden at sige noget overhovedet. ”Jeg kan se, I er blevet gode venner”, smilede hun, og det var først nu, det gik op for mig, hvor meget Chrizza egentlig lignede sin mor.

”Vi er bare…”, svarede hun og så op på mig.

”Vi er bare i godt humør”, og jeg smilede sødt tilbage.

Hendes mor lagde en hånd mod min overarm og så mig i øjnene. ”Hør, vi har bestilt bord på vores hotel til en middag i aften. Kunne du ikke godt tænke dig at komme og holde Chrizza lidt med selskab?”

”Du skal altså ikke tage med i aften, hvis du ikke har lyst, Bill”, sagde hun og så ærligt på mig. ”Jeg kan også sagtens melde fra… så vi to kan lave et eller andet sammen igen i aften”. Hun smilede, og jeg kunne ane et lille, hemmelighedsfuldt smil.

Jeg slog ud med hånden. ”Jeg vil gerne møde dine forældre, smukke. Det kan kun blive godt”.

”Er der mere, vi mangler at se?” spurgte hun, som hun gjorde sig parat til at rejse sig fra bænken.

”Vi mangler faktisk én bydel endnu… men den er faktisk flottest i mørke”.

Hun tog sin hånd i min. ”Kan vi så ikke tage hjem?”

”Det kan vi sagtens. Jeg er også ved at blive sulten igen”.

”Har du noget, jeg kan lave til os derhjemme?”

Jeg tænkte mig lidt om. ”Jeg har kun pasta”, svarede jeg og smilede uskyldigt.

”Pasta er også godt”, grinte hun bare og rejste sig. ”Men kan vi så ikke lige gå op på mit hotelværelse først, inden vi kører hjem til dig?”. Jeg nikkede og rejste mig. ”Jeg bliver lige nødt til at hente noget mere anstændigt tøj, når vi absolut skal spise sammen med dem”, og hun rakte tunge af mig.

”Jeg glæder mig altså”, indrømmede jeg bare og kyssede hende ganske kort, før vi igen gik videre ned ad gaden, så vi kunne komme hen til Chrizzas hotel, hvor min bil – forhåbentlig – stadig holdt parkeret på hotellets parkeringsplads.