Kapitel 219

Det var onsdag den 7. november, og klokken havde lige rundet de 11 om formiddagen. Tom var ved at gøre sig klar til at tage af sted til Danmark for anden gang på ganske kort tid. Denne gang havde han ingen dårlig nyhed at fortælle hende, så som at han havde været hende utro med sin ekskæreste. Han gøs bare ved tanken om hans sidste tur dertil, og han prøvede konstant at ryste tanken om det ud af hovedet, selvom det nok mere eller mindre var blevet tatoveret fast mod hans hjerte, hvad han havde udsat Chrizza for – om han kunne lide det eller ej.

Han gik ind i stuen, hvor Bill sad og så TV sammen med Andreas, der åbenbart pludselig var dukket op, siden han selv havde forladt stuen for godt og vel en time siden. Ja, de havde alle sammen været tidligt oppe på grund af, de skulle lave et telefon interview med en fransk radiostation.

”Burde du ikke være i skole?”, grinte Tom og puffede til ham, som han satte sig ned i stolen.

Han vrængede på næsen og klukkede fjoget: ”Jo… men jeg gad ikke”, pause. ”Og desuden har min skole også lukket i dag…

”Hvorfor dog det?”, spurgte han forvirret.

”På grund af sneen”. 

Tom rynkede lidt på panden og så hen på Bill, der bare sad med et roligt smil på læben. ”Hvad?”, udbrød han pludselig. ”Er der kommet sne i nat?”. Han rejste sig brat op og småløb hen til vinduet, hvor han trak gardinet fra. ”Åh, fuck”, mumlede han og sukkede dybt.

”Hvad tid skal du af sted?”, spurgte Bill.

Han vendte sig langsomt om og havde et opgivende blik i øjnene. ”Jeg skulle af sted klokken 12, men det bliver vel heller ikke til noget så”, mumlede han og gik tilbage mod dem med små skridt, hvorefter han smed sig tungt i stolen igen.

”Lad være med at sige det, Tom”, bad han. ”Hvis jeg ringer ind til lufthavnen og får dem til at sige noget om dit fly, kan du gøre dig færdig imens. Du skal nok beregne mindst en halv time forsinkelse bare på at komme ind til byen herfra”.

Han vrængede på næsen og så hen på Andreas. ”Jeg kan godt køre dig derind”.

”Vil du det?”, og der var blot en smule håb i hans stemme.

Andreas nikkede. ”Vi kører om 20 minutter så, kan du være klar dertil?”.

”Jeg har faktisk pakket færdigt, så jeg er klar nu…”.

Bill rejste sig fra sofaen og løb ind på sit værelse, hvor hans mobil lå til opladning. Han satte sig på sengen og rakte ud efter sin bærbar, der lå på hans natbord. ”Tom!”, råbte han, og ganske kort tid efter, stak han hovedet ind til ham.

”Ja?”.
”Hvor skal du af sted fra?”.

”Tegel”.

Han nikkede. ”Tegel, Schönenberg”, mumlede han for sig selv og begyndte den helt store søgning på at finde et telefonnummer, han kunne ringe til og få nogle yderligere informationer omkring fly-situationen.

Tom: Hej skat. Der er opstået er ret stort problem! Halvdelen af flyene er aflyst :’(

Chrizza: Åh nej, hvad sker der? Er det på grund af sneen? :o

Tom: Ja, men jeg prøver alt, hvad jeg kan, skat. Jeg vil ikke give op !!!

Chrizza: Du må ikke give op, skat <3 Jeg savner dig.

Tom: Jeg prøver at blive sat over på et andet fly, men det er nemmere sagt end gjort :-*

Chrizza: Det skal nok gå, skat. Du ved ikke noget endnu?

Tom: Jeg ved ingenting, skat. Men jeg skriver til dig så snart, jeg ved noget nyt <3

Chrizza havde nu siddet i lufthavnen i godt fire timer; halvanden time hvor hun intet havde hørt fra Tom. Hun vidste ikke, hvornår han ville lande, eller om han overhovedet var kommet med et fly til København endnu. Pludselig var han bare stoppet med at svare hende, og når hun prøvede at ringe til ham, gik den direkte på telefonsvarer.

Hun havde siddet ude i ankomsthallen og set flere og flere mennesker gå igennem skydedørene, men der var ingen Tom. Hun så på sin mobil og sukkede dybt. Klokken var nu næsten 18, og hun rejste sig fra bænken.

Underligt nok var der ikke kø ved deres information, og hun skyndte sig derover, inden der kom nogen, der mente de havde et større problem end hendes. ”Hej”, sagde hun til damen, der sad bag skranken. ”Kan De ikke hjælpe mig vedrørende et fly fra Tegel, Berlin?”.

”Jo, hvornår skulle det lette?”.

Hun sukkede. ”Det ved jeg ikke… jeg håbede lidt på, De kunne fortælle mig, hvornår der landede nogle fly derfra”.

”Et øjeblik”. Chrizza rokkede roligt med hovedet, mens hun så ned i gulvet, og hun følte virkelig, at der gik rigtig lang tid, før hun endelig sagde noget igen. ”Jeg kan så fortrælle Dem, at alle fly fra Tegel er desværre blevet aflyst, og de har lukket deres lufthavn for al trafik”, sagde hun og sendte hende et lille smil.

”Nå…”, mumlede hun og prøvede at være for ligeud med sin ærgrelse. ”Men tak for hjælpen så”, sagde hun lavt og gik igen. Hun stoppede op midt i hallen og så ned mod skydedørene, hvor der stadig kom flere og flere mennesker ud.

Et dybt suk kom fra hende, og hun gik tilbage til bænken, hvor hun havde siddet før, men hendes plads var i mellemtiden blevet taget. Dog var der en plads på den anden side af bænken, og hvis hun ikke ønskede at stå op, indtil Tom ville dukke op, hvis han overhovedet kom, så måtte hun skynde sig hen og snuppe pladsen.

Det var en yderplads, og hun lænede sit hoved mod sin håndflade. Hun kunne mærke, hvordan hun blev mere og mere træt. Og hver gang der kom et udkald i højttalerne, gjorde det det ikke bedre. Hun havde nu siddet der og hørt på den samme dame snakke ud i lufthavnen i over tre timer, og det var det samme, hun sagde igen og igen. Hun havde godt fattet, at der var opstået nogle alvorlige problemer på grund af den kæmpemæssige mængde af sne, der var kommet natten over, ellers havde hun siddet hjemme i sit hus sammen med sin kæreste og hygget – og ikke i en dum lufthavn.

Klokken 18.56 tikkede en sms ind, og hun slog sine øjne op. Hun måtte have været faldet i søvn. Det var en underlig følelse, hun havde, for hun følte, at hun kun havde lukket sine øjne i ganske få minutter, men hun havde åbenbart siddet der og ”sovet” i godt en time.

Hun fumlede lidt og fik endelig sin mobil op af sin jakkelomme. Hun håbede på, det var Tom – og hvis det var, så håbede hun på, at han havde en god undskyldning for ikke at have kontaktet hende noget før. Det var ikke meningen, at hun skulle føle sådan en vrede inden i, for det var jo ikke Toms skyld, men hun kunne bare ikke lige styre sine følelser.

Anders: Hej søs. Hvad så? Har du hørt fra Tom? Hvor er du henne nu? :-)

Chrizza: Nej, jeg har ikke hørt fra ham siden i formiddags. Jeg sidder stadig i lufthavnen.

Anders: Tror du, han kommer i dag?

Chrizza: Jeg ved det ikke? Han sagde, han ville skrive, hvis der skete noget nyt.

Anders: Kom hjem, Chrizza. Du skal ikke sidde derude længere…

Chrizza: Nej, han kommer, Anders! Jeg vil ikke bare efterlade ham.

Selvom hun ellers havde været så optimistisk hele eftermiddagen, kunne hun godt mærke, at hun var begyndt at virke en smule usikker på sig selv, og hun tvivlede mere og mere på, at han ville dukke op. Men stadig; han havde ikke skrevet noget, så han måtte komme!

Klokken var nu blevet 19.35, og der var ikke nær så mange mennesker i lufthavnen længere, som der havde været tidligere på dagen. Det helt store kaos var forbi, dog blev der stadig ved med at komme mennesker ud gennem skydedørene; bare var bare de forkerte mennesker. Hun ønskede at se Tom.

Hendes sidemakker på bænken havde forladt hende for godt en halv time siden, og hun havde derfor fået bænken for sig selv, men hvis det ikke havde været for de dumme skille-alla-armlæn, havde hun lagt sig fladt ned på bænken. Det var ret trættende at vente, og hun kunne ikke lade være med at tænke på, hvad han mon havde gjort, hvis han stod i hendes situation.

Hun ville ikke lade sin hånd læne mod hendes håndflade igen, da hun var bange for, at hun ville falde i søvn igen. Og desuden begyndte hun at få ret ondt i sin ryg af bare at sidde ned hele tiden, men alligevel orkede hun ikke at rejse sig op for at gå. Det ville også se pænt dumt ud, at hun bare gik rundt frem og tilbage. Men hvad fanden, tænkte hun… Hun rejste sig derfor op og begyndte at gå lidt rundt omkring ankomstområdet, så hun samtidig kunne holde øje med, hvis han pludselig skulle dukke op.

19.58 og hun havde gået lidt frem og tilbage i næsten en halv time, og hun begyndte hendes ben af gøre ondt. Hun sukkede dybt, og hun kunne sagtens mærke, at hun var ved at være rigtig træt. Og tanken om, at hun faktisk også havde lektier for til i morgen, gjorde det ikke bedre. Hvorfor havde hun ikke bare taget dem med… men hun vidste selvfølgelig ikke, at hun skulle sidde der i flere timer.

Hun satte sig ned på sin bænk igen og kunne ikke rigtig gøre så meget andet end at sætte sig til at kigge ned i hendes skød. Hun pillede lidt ved sine negle, mens hun prøvede at lade være med at tænke for meget over tingene. Der var stille omkring hende nu, og hun kunne mærke, hvordan hun slappede mere af nu, hvor der ikke var så meget kaos omkring hende længere.

Hun mærkede pludselig nogle hænder foran hendes øjne. Det gav et mindre sæt i hende, og hun kunne mærke hans varme mod hendes nakke. Han lænede sig ned mod hendes venstre øre, og han hviskede: ”Guess who…”.

”Tom”, sagde hun lavt, og hun kunne ikke lade være med at smile.

”Forkert!” Han tog sine hænder til sig, som han fortsatte: ”Det er min mand”, han klukkede sødt, og hun vendte sig om mod ham, som han sad på knæ på den modsatte side af bænken. ”Hej skat”, hviskede han og lagde sine arme omkring hende. ”Jeg er ked af, du måtte vente så længe”.

”Hvorfor ringede du ikke?”.

Han så hende i øjnene og så lidt trist ud. ”De aflyste alle flyene fra Tegel, så jeg måtte skynde mig hen til en anden lufthavn… jeg havde ikke tid til at skrive til dig, skat. Jeg er ked af det, men jeg var allerede sent på den”.

”Det er i orden, skat”, sagde hun lavt og pressede sine læber mod hans.

”Åh, det har jeg ventet på hele dagen!”, klukkede han roligt, og hans læber mødte igen hende i nogle små kys. Han så hende i øjnene og tog sine arme til sig igen. ”Lad os hellere komme hjem, skat”.

”Ja”.

De rejste sig fra bænken, og tog hinanden i hånden. ”Hvor længe har du siddet her?”, spurgte han forsigtigt, og han skjulte bestemt ikke, hvor dårlig samvittighed, han havde over det.

”Siden 13.45 cirka”, svarede hun roligt og trak på skuldrene. ”Du skal ikke tænke på det, skat. Jeg er bare glad for, at du er her nu”, hun sendte ham et troværdigt smil, og hun mærkede derefter, hvordan han flettede sine fingre fint i hendes.

Kapitel 218

Det var blevet aften, og Tom og Chrizza var gået tidligere i seng, end de plejede. De havde ligget i sengen og hygget, mens de så en film, som hun absolut ikke havde været vild med. ”Du ved jo godt, at jeg ikke kan lide sådanne film, Tom”, brokkede hun sig kort og trak underlæben ud. ”De er væmmelige”.

Tom klukkede og lagde sig oven på hende, som han hev dynen med sig over dem. ”Så vidste jeg bare, at du vil give mig mere opmærksomhed end filmen”, hviskede han mod hendes hals, som han kyssede blidt.

”For du får slet ikke noget opmærksomhed, nej”, fnes hun og lagde sin ene hånd mod hans nakke. Han vendte hovedet mod hende igen og smilede, som hun diskret begyndte at nusse ham blidt, mens han lod sin næse gnide mod hendes.

”Glæder du dig til din fødselsdag, skat?”. Hun trak lidt på skuldrene og sendte ham et lille smil. ”Du skal ikke begynde med dit jeg-behøver-ikke-at-blive-fejret-pis, for det gider jeg bestemt ikke at høre på”, grinte han.

”Jeg kan bare ikke se, hvorfor der skal gøres så meget ud af det”, indrømmede hun ærligt. ”Du tager hele vejen til Danmark for at være sammen med mig på min fødselsdag”.

”Det er da fordi, jeg gerne vil være sammen med dig, skat. Du er min kæreste, og jeg vil gerne være ved din side, når du skal fejres… det er jo ikke hver dag, man bliver 12, vel?”, jokede han og blinkede til hende.

Hun fnes. ”Du er så dum”.

”Ja”, nikkede han, og kyssede hende blidt. ”Jeg har også fundet en gave”.

”Nej, Tom”. Han nikkede roligt med et stort smil på læben. ”Jeg sagde jo til dig, at du ikke skulle give mig noget”.

”Jamen… jeg sagde også til dig, at du heller ikke skulle give mig noget… og hov… hvad var det lige du havde fundet til mig? Et ROLEX ur… come on, skat”, klukkede han. ”Det er jo den anden bedste, jeg nogensinde har fået”.

”Virkelig?”.

Han tænkte sig om. ”Nej, den tredje”, rettede han.

”Bill… og hvad mere? Din guitar?”.

”Nej, fjolle”, fnes han. ”For godt halvandet år siden mødte jeg denne her søde pige. Helt tilfældigt. Og jeg blev gode venner med hende, men det samme gjorde min bror. Jeg prøvede at lade være med at være for ligeud, men jeg faldt for hende… igen, det samme gjorde min kære lille bror”, han fnes og kyssede hende blidt.

”Fortæl mere omkring hende”.

”Jeg udsatte hende for nogle grimme ting, og jeg viste mig for en helt forkert side, men hun tilgav mig, og jeg prøvede at være der for hende, når hun havde brug for mig. Hun var en helt speciel pige, der fik mig til at føle noget, som jeg ikke havde prøvet før”. Pause. ”Hun lærte mig, hvordan jeg skulle elske”. Hun nikkede diskret med hovedet og kunne ikke lade være med at smile. ”Jeg blev mere og mere forelsket i hende, og jeg tænkte, at jeg måtte have hende, så jeg fortalte hende, hvordan jeg havde det”.

”Hvad gjorde hun?”.

”Hun blev bange… chokeret over at jeg kunne finde på at ringe til hende og fortælle min følelser, men jeg vidste ikke, hvad jeg skulle gøre. Hun ville ikke komme ned til mig, så jeg kunne se hende i øjnene, mens jeg fortalte hende det… så jeg vidste ikke, hvad jeg ellers skulle gøre”. Pause. ”Som jeg sagde… hun var helt speciel, og hun tilgav mig endnu engang for mine dumheder”.

”Hun lyder som en sød pige”.

Tom nikkede. ”Hun er en engel”, hviskede han og kyssede hende. ”Jeg har været så heldig at få hende kun for mig selv, selvom min bror gerne vil dele”, han vrængede på næsen. ”Og jeg elsker hende mere og mere for hver gang, jeg ser ind i hendes smukke øjne, og jeg lader min hånd glide igennem hendes lyse, bølgede hår”.

”Tror du også, hun elsker dig?”.

”Det håber jeg da”, fnes han sødt. ”Selvom jeg ikke har været en god kæreste over for hende, så har hun alligevel tilgivet mig i alt det rod, jeg har lavet. Og hun gør det, fordi hun vil være sammen med mig…”

”Det tror jeg, du har ret i”.

”Chrizza…” Hun så ham dybt i øjnene uden at sige noget.  ”Elsker du mig?”.

”Ja”, hviskede hun hæst. Han kyssede hende blidt et par gange og smilede. ”Hvorfor skal du hele tiden have bekræftet min kærlighed, skat?”, sagde hun blidt og smilede til ham. ”Du ved jo godt, jeg elsker dig, fjollehoved”.

Han trak på det. ”Du elsker mig… det lyder bare for godt til at være sandt. Jeg tvivler tit på mig selv, fordi jeg indser, hvor skidt en fyr jeg har været over for dig… og det er jo faktisk lige siden vi mødte hinanden”.

Hun rystede på hovedet. ”Sludder. Du skal ikke tvivle, skat. Jeg elsker dig”.

”Jeg elsker også dig, min pige”, og han kyssede hendes læber blidt.

Hun fnes. ”Jeg kunne godt lide din lille historie, skat”, svarede hun ærligt og nussede sin næse mod hans. ”Hvornår har du lært at være så romantisk?”.

”Det var nok siden du forlod mig alene på et hotelværelse i København, skat”. Hun fik et bekymret blik i øjnene. ”Jeg tænkte over, hvad jeg havde gjort for dig af romantiske ting, og jeg kom hurtigt frem til, at jeg ikke har gjort det helt store for at beholde dig”.

”Det er ikke de ting, du gør for mig, der får mig til at blive hos dig, Tom. Det er dig”.

Han sendte hende et lille smil. ”Jeg vil ikke miste dig igen, og jeg har snakket lidt med Bill… jeg vil være romantisk”, pause. ”Og jeg vil invitere dig ud mindst én gang om ugen, skat”. Hun fik store øjne. ”På min regning”.

Hun sukkede dybt. ”Det lyder frygtelig dyrt”.

”Der er intet, der er for dyrt til min pige”, indrømmede han uden at fjerne blikket fra hendes, og han lod derefter sine læber ramme hendes. ”Jeg vil bevise, at jeg godt kan være en god fyr. Og jeg vil elske dig til den dag, døden os skiller”.

Hun fnes lidt. ”Det lyder jo næsten som om, at vi skal giftes, skat”.

”Vil du det?”, hans stemme var pludselig meget seriøs.

”Øhh…”, mumlede hun og sank en klump.

”Vil du giftes med mig en dag?”, spurgte han igen og smilede lidt.

Hun trak på det uden at være for lige ud med et ja eller nej. ”Det ved jeg ikke… men så er der jo ikke noget sex indtil, Tom”, huskede hun ham på og blinkede til hende.

Han så skræmt ud. ”Vi skal ikke giftes, skat. Jeg er ked af det, men jeg kan ikke få min verden til at gå, hvis jeg skal ligge her i sengen sammen med dig hver aften… se dig skifte tøj… bare være i nærheden af dig… og så uden at få sex”. Han sukkede dybt. ”Det kan jeg altså ikke, skat”. Chrizza grinte bare og kyssede ham roligt. ”Men vi behøver vel heller ikke at være så traditionelle, vel? Gift dig med mig alligevel, skat…”.

Klokken var 23.22, og de lå i sengen og hyggede. Chrizza lå halvt oven på ham, og hun havde sin hånd mod hans bryst. Det føltes så rart at ligge sammen med ham, og hun følte virkelig ikke for at tage væk fra ham den næste dag. Det var nu egentlig lidt som om, hun var nyforelsket efter deres ”genforening”. Hun elskede ham, og det var der åbenbart intet, der kunne lave om på.

Han fnes flirtende og lagde sin egen hånd over hendes. ”Du gør noget ved mig, skat”, grinte han og pressede sine læber mod hendes igen. Hun gjorde afstanden mellem dem en smule større, så hun kunne se ham i øjnene, og hun kunne se, at han sendte hende sit forførende blik. ”Mærk selv”, sagde han næsten hviskende og førte hendes hånd ned ad hans mave og hen over hans boxer shorts.

”Hold da op”, grinte hun og bed sig i læben.

”Det er din skyld, frække”. Han blinkede til hende og kyssede hende. Han bed lidt fat i hendes læbe, og deres tunge begyndte efterfølgende at lege fint med hinanden. ”Ohhh!”, stønnede han pludselig, da han mærkede hendes hånd køre ned langs hans mave igen. Hun smilede sødt og hemmelighedsfuld på samme tid, som han åbnede øjnene og så på hende. ”Chrizza”, hviskede han hæst.

”Bare slap af, skat”, smilede hun uskyldigt og kyssede hans hals. Hun vidste, at han ikke ville kunne modstå det. Og han pressede sine øjne hårdt sammen, da han mærkede hendes hånd mod hans skridt, hvor hun kørte hånden lidt over. Blide berøringer.

”Jeg kan i… ikke slappe af, nå… når du gør sådanne”, fik han endelig stønnet sig igennem.

Hun klukkede sødt og kyssede ham på munden. ”Så må du jo lade være med at slappe af, skat”, grinte hun og begyndte skiftevis at kysse ham på det forbudte sted på halsen, ansigtet og hans læber.

”Ohhh”, stønnede han igen, da hun endelig fandt vejen ind under hans boxershorts, og der kom nogle tilfredsstillende lyde fra Tom. Hun vidste ikke, om det ville blive til nogen succes, men han havde da ikke bedt hende om at stoppe endnu, så helt dårligt kunne det da ikke være.

”Åh Tom, shh…”, klukkede hun mod hans læber, som der begyndte at komme højlydte støn. Hun kunne godt mærke, at hun snart skulle stoppe, men hun blev alligevel ved med at tilfredsstille ham, indtil han selv ville sige fra.

Hun rejste sig efterfølgende fra sengen og så sig over skulderen, hvor Tom lå helt forpustet og fladede ud i hele sengen. Han havde sine øjne lukket, men åbnede dem, da han kunne høre hendes søde latter. ”Oh skat”, sagde han og rakte ud efter hende. ”Hvor er du fantastisk”. Hun smilede bare til ham og fortsatte ud på badeværelset, så hun kunne få vasket sine hænder.

”Tom”, sagde hun en smule forskrækket og vendte sig om mod ham, som han pludselig stod i døren. Hun gik hen til ham og lagde mærke til, at han ikke havde sine boxershorts på mere. ”Du ved godt, du får med rumpen bar, ikke?”, fnes hun og smilede flirtende til ham.

Han nikkede. ”Det er for din skyld”, klukkede han og tog et fast greb omkring hende og bar hende ind i sengen, hvor han lagde sig oven på hende. ”Og nu skal du føle den samme nydelse, skat”, sagde han med en hæs stemme, mens han hurtigt trak hendes trusser af. 

I ♡ BERLIN ~ kapitel 12

Jeg fandt min mobil frem fra min lomme og åbnede beskeden, som jeg læste igennem et par gange. Vi sad i min bil, som jeg havde fået en af hotelmændene til at køre hjem for os, da hendes far havde fået for meget alkohol i mit blod, ligesom jeg havde frygtet/forventet.

Chrizza sad med hovedet lænet mod min skulder på bagsædet og havde sine øjne lukket. Hun sov ikke, for hun nussede mit lår blidt i nogle små cirkler. ”Chrizza?”, sagde jeg lavt, og hun løftede sit hoved. ”Se, hvad Tom lige har sendt til mig”.

Tom: Hej Bill. Jeg håber din date går godt :-) Jeg vil som din allersødeste storesøster høre ALT i morgen, ok? – nej xD Men jeg ville bare lige fortælle dig, at du nok ikke skal tænde for dit TV eller computeren lige nu, for I er over det hele. Du kan da heller ikke holde dine hænder for dig selv, hva’? xD

Hun satte sig til at læse beskeden, og jeg så på hende, mens hun gjorde det. Det tog ikke mange sekunder, før hun fik et smil på hendes læber, hvorefter hun så op på mig. ”Jeg har da ikke noget imod de hænder”, fnes hun.

Jeg blinkede til hende og kyssede hende blidt. ”Det er jeg lidt bange for nogle af vores fans har”, mumlede jeg og trak lidt på det, dog stadig med et smil på læben. ”Men det betyder slet ikke noget, skat, for mine hænder kan vældig godt lide din krop”.

”Kan du også?”.

”Om jeg kan?”, spurgte jeg med store øjne. ”Jeg elsker den lille krop”, klukkede jeg og kyssede hende igen, hvorefter jeg trak hende helt tæt ind mod mig, som jeg sad med min ene arm omkring hende.

Bill: Hej Tom, det går bare rigtig, rigtig godt :-D Du bliver nok nødt til at forvente flere billeder, for vi skal ses igen. Jeg er forelsket, Tom !!!! Men hey, jeg vil faktisk gerne snakke med dig om noget, så kan du ikke komme forbi i morgen eftermiddag? Jeg skal køre Chrizza og hendes forældre i lufthavnen klokken 17, men ellers er jeg hjemme resten af dagen. Hils Josephine.

”Når jeg kommer herned igen, må jeg så prøve at køre din bil?”, spurgte hun med et stort smil på læben.

Jeg så forvirret på hende og lagde min mobil væk igen, da jeg ikke regnede med at Tom ville svare; jeg kendte ham… ”Jamen…”, jeg prøvede at lade være med at virke for hård i min tone, da jeg fortsatte: ”Jeg lader dig altså ikke køre, hvis du ikke har noget kørekort, skat”.

Hun slog ud med hånden og klukkede. ”Jeg skal til køreprøve på torsdag, fjollehoved”.

”Nu på torsdag?”.

”Ja”, nikkede hun.

”Det har du da ikke sagt noget om”, beklagede jeg.

”Eksamen onsdag, køreprøve torsdag”. Hun sukkede dybt og så væk. ”Det er ikke så godt timet, men jeg vil så gerne have mit kørekort i hus”. Jeg nikkede og fik øjenkontakt med hende igen. ”Må jeg så?”.

Jeg smilede. ”Selvfølgelig, må du det”.

”Jubi”, jublede hun lavt og fnes.

Et godt stykke tid senere, lå vi hjemme i min seng og hyggede lidt. Hun lå trygt i mine arme og tegnede små mønstre på min bare mave, mens jeg kørte min fingre rundt i hendes hår. Jeg nynnede en melodi lavt og blidt, og vi glemte alt om tid og sted. Det var fantastisk.

Hun så mig i øjnene, og jeg stoppede med at nynne. ”Jeg vil høre dig synge, Bill”, sagde hun lavt og sendte mig et smil. Jeg gengældte hendes smil og kyssede hendes pande en enkelt gang, men hun trak underlæben ud og så tiggende på mig. ”Syng for mig”, hviskede hun.

”Ahh”, fnes jeg og kyssede hende blidt. ”Jeg elsker, når du ser sådanne på mig, skat”, og jeg gav hende lige et ekstra kys. ”Hvad vil du have mig til at synge så?”.

Hendes vibrerede mod mine, som hun svarede: ”En af dine sange”.

”Vores sange”, rettede jeg hende og trak hendes hår bag hendes øre.

Hun smilede. ”Nåh ja… Jeg har bare ikke helt vendt mig til tanken om de andre endnu”.

”Vil du møde dem?”. Der var stille et øjeblik, og hun så mig bare i øjnene. ”Jeg vil gerne vise dig frem for dem, hvis du vil komme tilbage til mig igen”. Der kom et lille smil frem på hendes læber, og jeg kunne heller ikke selv lade være med at smile. ”Jeg mener det, Chrizza… jeg vil have, at du tager hjem til Danmark og glemmer alt om mig”.

”Nej”.

”Jeg har følelser for dig, og jeg ved, at det lyder ret dumt… men jeg kunne godt se en fremtid sammen med dig”. Jeg så hende direkte i øjnene, og det var lidt som om, at hun slet ikke blinkede en eneste gang. ”Ser du en fremtid sammen med mig?”, spurgte jeg forsigtigt

”Det tror jeg…”.

”Er du forelsket i mig?”, spurgte jeg endelig, men hun svarede mig ikke. ”Bare rolig, skat. Jeg har ikke tænkt mig at spørge dig nu… vi har ikke engang noget tøj på”, jeg kunne ane et smil, og jeg lod mine fingre køre ned af hendes bare bryst. ”Det skal gøres ordentligt, og du skal være færdig med din eksamen, så kan vi tænke over det, ikke?”. Hun så mig bare i øjnene uden at sige noget overhovedet. ”Hvorfor siger du ikke noget?”.

”Det ved jeg ikke”, fnes hun og kyssede mig. ”Jeg er forelsket i dig, Bill, og jeg ved ikke, hvordan du overhovedet kunne tro, at jeg nogensinde ville glemme dig”, hun smilede sødt, men det udviklede sig hurtigt til et mere hemmelighedsfulgt smil. ”Jeg tog til Berlin for allerførste gang uden nogen forventninger overhovedet. Jeg skulle bare have en helt almindelig tur med mine forældre for at få mine tanker lidt væk fra skolen”.

”Hm…”.

”Og så støder jeg ind i dig i et supermarked… jeg troede ikke mine egne ører, da du inviterede mig hjem til dig. Jeg har aldrig prøvet noget lignende, og jeg ved ærligt talt heller ikke, hvorfor jeg gik med til det… der var bare noget over dig”. Hun fnes roligt og bevægede sit ansigt tæt mod mit. ”For under, hvad?… hmm… under 24 timer siden var jeg jomfru… og vi har allerede haft sex to gange”. Hun klukkede og lod sin hånd glide ned over min mave. ”Jeg vil ikke kunne glemme dig, skat”, sagde hun hviskede mod mine læber, og jeg kunne ikke lade være med at kysse hende.

”Lover du så at komme ned til mig igen?”.

”Hvis du ikke kommer op til mig…”.

Jeg så lidt bekymret på hende. ”Jeg ville rigtig gerne komme op til dig, skat, men jeg er bange for, at det er en dårlig idé”, jeg fortsatte med at se på hende, og jeg kunne se, at hun godt kunne forstå mig. ”Jeg tror allerede nu, at vi har dummet os lidt”.

Hun nikkede. ”Har jeg bragt dig i problemer?”.

”Nej, overhovedet ikke”, skyndte jeg mig at sige. ”Det skal du slet ikke tænke på, skat. Jeg skal nok finde på noget… problemer er jo til for at løse dem, ikke sandt?”, fnes jeg og klemte hende tæt ind til mig.

”På onsdag har jeg mit sidste eksamen, torsdag skal jeg til min køreprøve… På fredag skal jeg til demission på mit gymnasium… hvis du har mulighed for det, Bill, så vil jeg rigtig gerne have, at du tager med mig”. Jeg smilede lidt og rokkede forstående med hovedet. ”Og på lørdag har jeg hele min familie til middag”.

”Ja?”.

Hun så mig direkte i øjnene i et øjeblik uden at sige noget. ”Jeg ved godt, det nok ikke er muligt… men kan du ikke overveje det, skat”. Hun sendte mig et smil. ”Jeg vil så gerne have dig ved min side, når jeg får min hue”.

”Hvornår gør du det?”.

”Onsdag, når jeg er færdig med eksamen… men det er fredag, der er den rigtige dato”.

Jeg nikkede og kyssede hende. ”Jeg skal se, hvad jeg kan finde ud af, skat, for selvfølgelig, vil jeg gerne se min pige blive student”. Jeg fnes og klemte hende kort. ”Men så håber jeg, at der er et hotel i nærheden af dig”. Hun rynkede på panden. ”På grund af dine forældre…”.

Hendes blik flakkede kort. ”Jeg må bare snakke med dem, Bill. Jeg vil bare godt have min eksamen overstået, ok”. Jeg nikkede roligt. ”Men jeg tror altså ikke, det er noget problem”, og jeg kunne se på hende, at hun var ærlig.

Klokken var gået hen og blevet mange, og vi lå stadig i sengen; havde ikke rykket os en millimeter. Vi lå stadig nøgne og snakkede lidt om stort og småt. ”Men husk nu, du mangler stadig at se en hel del af denne her fantastiske by…”.

Hun nikkede roligt. ”Jeg kommer jo også tilbage igen”.

”Måske vi også kunne tage en tur til Paris. En rigtig romantisk by”, jeg sukkede glad og kyssede hende. ”Har du været der?”.

”Nej”.

”Så tror jeg, jeg vil tage dig med til Paris en dag, skat”, bestemte jeg mig for og så hende i øjnene. ”Der er så meget, vi kunne lave”.

”Hvor er jeg dog glad for, at vi har masser af tid i fremtiden”, hviskede hun, og jeg kunne mærke, hvordan jeg pludselig blev helt varm indeni. Hvad mente hun egentlig med det? Ville hun virkelig være sammen med mig? Nu kunne jeg slet ikke vente til hendes eksamen var færdig; jeg måtte gøre noget…

Jeg havde efterfølgende svært ved at falde i søvn, og jeg lå bare og tænkte på det, hun havde sagt. Jeg tænkte på, hvad jeg skulle gøre, for nu var jeg næsten sikker på, at hun ville komme tilbage til mig… og jeg var ligeledes også sikker på, at vi sagtens kunne finde ud af at få en fremtid sammen.

Hun lå i mine arme, og jeg kunne mærke på hendes regelmæssige åndedræt, at hun sov. Det gjorde mig trist at tænke på, at vi skulle skilles den kommende dag, men det ville forhåbentlig kun være for et par dage. Jeg kunne ikke forestille mig, at jeg ville være mig selv, mens hun var væk.

Jeg havde kun kendt hende i ganske kort tid, men jeg vidste også nu, at jeg ikke kunne undvære hende. Jeg havde fundet den pige, jeg havde ledt efter så længe, og jeg var ikke villig til at give slip på hende nu. Jeg havde fundet min kærlighed ved første blik, og hun lå lige her i mine arme og sov sødt.

Jeg tænkte stadig over, om jeg skulle gøre hende glad og tage op til hende, når hun blev student. Men på den anden side, så vidste jeg også, at det nok ville skabe nogle problemer. Selvfølgelig, ville jeg rigtig gerne være så tæt på hende som overhovedet muligt, men det ville bare være så meget nemmere, hvis hun var hos mig i Berlin. 

Den sidste pige i mængden - Kapitel 1

Jeg skuede diskret ud over lokalet med et selvsikkert smil på læben, som vi trådte ind i lokalet. Et mindre hvin kom fra mængden, og en masse hvisken og lav snakken efterfølgende opstod. Jeg lod bare som ingenting og fortsatte med at studere dem uden at være alt for ligeud i min søgen. Jeg håbede på, at jeg kunne finde det, jeg ledte efter, og det jeg havde gået og tænkt på de sidste par timer.

Det var en onsdag eftermiddag i starten af oktober måned, og det var på dette tidspunkt af året, hvor man bestemt ikke kunne stole på vejret, da det kunne vende om hele tiden – helt ligesom mit humør. Jeg vidste ikke, om det var årstiden der gjorde mig i sådanne et humør, eller om det bare var et hårde liv på tour, der gav mig en kortere lunte.

Da jeg stod op om morgenen var det for eksempel utrolig overskyet, men da jeg så sad på hotellet og spiste morgenmad sammen med drengene var det solskin. Da vi kørte ud til hallen fra hotellet i hver vores tour bus var det igen overskyet. Under vores sound check var det regnvejr. Og da jeg så ud af vinduet igen nogle timer senere, var det det samme… efteråret havde ramt mit smukke hjemland, Tyskland.

Min lillebror, Bill, smilede til mig og hviskede, som han vendte hovedet om mod mig: ”Der har vi hende jo, Tom”. Han stillede sig foran mig, så han kunne skygge lidt for mig, mens jeg lod mit blik køre hen over rækken, men det satte sig fast ved én af pigerne, som jeg havde set og mødt tidligere på dagen; hende som havde været i mine tanker.

Vi havde altid været der for hinanden, hvis der var noget, vi skulle havde hjælp med. Han var jo trods alt min lillebror, og jeg var hans storebror. Jeg ville gøre alt for ham, ligesom han ville gøre alt for mig. Og sådan havde det altid været. Jeg kunnet ikke have ønsket mig en bedre bror end Bill. Min lillebror, Bill.

Vi havde altid stået sammen. Vi plejede at sige, at det var os imod resten af verden, da vi stort set altid havde folk imod os, da vi var små. Vores forældre blev skilt, da vi var ganske uge, hvorefter vores mor tog os med ud til en lille by, hvor vi blev boende, indtil den dag hvor vi var gamle nok til at flytte væk derfra.

Vores mor blev dog boende der, og vi måtte forsøge os frem med at bo alene, da hun ikke ønskede at flytte derfra igen. Hun havde nemlig fundet sig godt til rette sammen med hendes nye mand, som hun havde haft i mange år. De blev dog først gift sidste for to år siden, selvom de havde været sammen siden, Bill og jeg var helt små.

Jeg kunne mærke, hvordan jeg blev ved med at stå i mine egne tanker. Selvom hun ikke så hen mod mig, så kunne jeg se, at det var hende. Jeg prøvede med at diskret med at kigge på hende, da jeg udmærket godt vidste, at der var mange, der stod og lagde blikket på mig. Alligevel havde jeg svært ved at tage mine øjne fra hende.

Jeg mærkede en albue i min side, da Bill puffede til mig. Mit blik kom hen på ham, og jeg gik hen til ham og stillede mig med ryggen mod væggen bag os. Han smilede sødt og forstående til mig, mens han sagde: ”Lad nu være med at savle, Tom”. Han grinte og

”Det er hende, Bill”, og jeg kom til at tænke tilbage til tidligere på dagen, hvor jeg var stødt ind i hende. selvfølgelig, ved et uheld, men jeg fortrød slet ikke, at jeg efterfølgende var kommet lidt for sent til vores lydprøve.

Han nikkede og så hen på vores manager, David. Han var en god mand, der havde forståelse for os alle. Han havde opdaget os tilbage i vores lille hjemby, og han havde kæmpet sammen os lige siden begyndelsen, der efterhånden var mange år siden. ”Tja… Jeg sagde jo, at han kunne gøre et eller andet”, svarede han selvsikkert.

Jeg bed mig i læben og lagde mærke til at vores to venner, Georg og Gustav havde sluttet sig til vores lille samtale. Vi lagde alle tre hovederne sammen, og jeg sagde med en lav stemme. ”Kan I huske hende, jeg fortalte om?”.

”Ja”, svarede Gustav.

”Det er hende, der står som den sidste”.

Han så hen mod hende og smilede. ”Var det hende, du så udenfor?”.

”Ja”.

Georg puffede bare smilende til mig, og vi rettede os op igen. ”Så kom hun alligevel, hva’?”. Han så skeptisk og dog smilende på mig.

”Hallo, jeg gjorde bare en god gerning”, prøvede jeg at forsvare mig selv, men det virkede ikke rigtigt; de vidste godt, at jeg havde noget i baghovedet.

”Ja, ja”, grinte han og himlede med øjnene.

Vi grinte højt, og der blev lagt ekstra meget mærke til os. Jeg snittede mit blik hen mod hende, og jeg lagde mærke til, at hun så på mig. Dog tog jeg mig alligevel sammen til at vende mit hoved mod hende og sendte hende et smil. Det var næsten som om, hun blev genert, da hun så ned i gulvet og havde svært ved at fjerne sit smil igen.

David kom hen til os, og jeg kunne mærke, hvordan jeg selv havde svært ved at fjerne mit smil igen. Han så hen på mig og trak på smilebåndet. ”Er hun her så, Tom?”, spurgte han og så positivt på mig.

Jeg nikkede. ”Den sidste”.

Han sendte hende et blik og rokkede roligt med hovedet. ”Jeg må sige, du har gjort det godt denne her gang”, klukkede han og slog ud med hånden. ”Prøv at se, om du ikke kan holde din øjne for dig selv, indtil mødet er færdigt, ok?”.

”Jeg skal prøve”.

Bill puffede til mig og så strengt på mig. ”De har stået ude i regnen i flere timer, Tom. Du har bare at give dem den samme opmærksomhed”, hans stemme var bestemt, men alligevel kunne jeg se et rart blik i hans øjne. ”Jeg ved godt, hvad du har tænkt dig at gøre med hende, men kunne du for en gangs skyld ikke være lidt moden?”. Jeg rynkede på panden og sendte hende et hurtigt blik. ”Måske…”, svarede han for mig. ”Du burde tænke dig lidt bedre om”, afsluttede han og vendte hovedet fra mig igen.

”Jeg vil overveje det”, mumlede jeg bare og prøvede at lade være med at vende mit hoved hen mod hende. Jeg ville gøre, hvad Bill sagde; give de andre piger den samme opmærksomhed, som jeg havde givet hende. Om jeg kunne, det vidste jeg endnu ikke.

Men nu var det i hvert fald tid til, at jeg skulle gøre mig umage, for nu startede M&G, og vi skulle gå langs køen og give autografer. Bill sendte mig et blik, idet som han gik forbi mig, og jeg prøvede at ignorere ham lidt. Selvfølgelig ville jeg give vores fans den opmærksomhed, som de behøvede. Jeg elskede dem jo.

Der var så mange, og det føltes så godt at stå foran vores trofaste, tyske fans, der havde været ved vores side lige siden begyndelsen. Bill var den første, derefter kom Georg, jeg, og til sidst kom Gustav.

Jeg så dem i øjnene, sagde hej og svarede dem, hvis de spurgte om noget, mens jeg smilede til hver og en af dem, som de stod med deres genert smil på læben. Nogle var dog lidt længere fremme i skoene, da de nok prøvede på at gøre sig til over for mig… men der var bare ingen af dem, der skulle med mig hjem i aften.

Vi kom længere og længere ned i køen, og jeg skimtede ud af øjenkrogen, at Bill stod foran hende nu og skrev en autograf. Jeg prøvede at lade som ingenting og spille helt normal, mens tankerne kørte på fuld skrue inde i mit hoved. Skulle jeg bare lade som ingenting, eller skulle jeg fortælle hende sandheden?

Jeg kom endelig frem til hendes sidemand, som var en pige på omkring de 12 år, ville jeg tro. Jeg smilede til hende og sagde hej. Hun smilede genert og så op på hende. ”Du skal da ikke være genert”, klukkede jeg og skrev en autograf på hendes papir.

Hun svarede ikke, men smilede bare stort. Jeg så på hende fra tidligere, som hun sagde: ”Hun er bare utrolig lykkelig for endelig at møde jer”. Jeg så hende direkte i øjnene og rokkede med hovedet. ”Er det ikke dig fra tidligere?”.

Jeg fnes. ”Jo, det er mig”. Jeg prøvede at virke normal. Vidste hun virkelig ikke, hvem jeg var? ”Har du brug for en cigaret?”, og jeg blinkede til hende.

”Ahh, ellers tak”, hun klukkede sødt og bed sig i læben.

Jeg smilede stort og rakte ud efter hendes papir, hvor hun havde autografer fra de andre. ”Jeg har ellers en i overskud, hvis du er interesseret”, sagde jeg lavt, mens jeg skrev.

”Måske senere”, sagde hun, og jeg var næsten sikker på, vi havde det samme i tankerne.

”Jeg er i byen en enkelt nat…”, jeg så hende i øjnene og havde tænkt mig at flirte med hende, så hun ikke kunne modstå mit tilbud. ”Kom hen på denne her adresse efter koncerten”, sagde jeg lavt.

Hun så ned og smilede. ”Ok”, rokkede hun.

”Tom, du er for langsom”, sagde Gustav grinende, da han havde indhentet mig.

Jeg så hende i øjnene og blinkede igen. Jeg troede, jeg havde fået fangst. ”Men ses vi så?”, spurgte jeg lavt uden at tage blikket fra hende, og jeg mærkede, hvordan hendes hånd ramte min, da hun tog papiret fra mig igen.

”Ja”, nikkede hun, og jeg kunne ane hendes tunge, som hun vådtede sine læber.

Jeg smilede selvsikkert til hende og vendte mig derefter om mod Bill og Georg, der allerede stod klar til den sidste del af vores M&G; nemlig at få taget blot et enkelt billede sammen med hver og en af vores fans.

Jeg fik øjenkontakt med Bill, der så nysgerrigt på mig. ”Hvad så?”.

”Hun er på”, sagde jeg lavt og vrikkede med øjenbrynene.

Georg puffede til mig igen og grinte. ”Du er simpelthen for meget, Tom”.

Jeg trak overlegent på skuldrene og smilede stort. ”Jeg ved bare, hvordan jeg får fat i kvinderne”, sagde jeg og stillede mig med ryggen mod væggen igen. Bill himlede smilende med øjnene og så efterfølgende på mig. ”Nej, jeg er ikke ude på noget. Og ja, jeg vil bare udnytte dem”, mumlede jeg og så ham i øjnene. ”Jeg ved godt, hvad du vil sige…”.

Bill havde altid været ”efter mig”, når det gjaldt kærlighed. Jeg havde aldrig rigtig været så meget til det der romantiske pladder. Ja, jeg havde prøvet at være forelsket før, men jeg fik mit hjerte knust… jeg var ung, og jeg vidste ikke bedre. Derfor ønskede jeg også kun kærlighed for én nat, for der kunne ingen blive såret.

Bill derimod var nok den helt store romantiker. Jeg kendte ingen som ham, men han havde dog alligevel utrolig svært ved at finde kærligheden. Han havde ikke været forelsket i cirka 10 år, og han var bestemt ikke til kærlighed for én nat – derfor gik han stadig rundt og ledte efter sin eneste ene og hans kærlighed ved første blik.

Jeg havde aldrig forstået ham. Hvorfor spilde tiden, ikke sandt? Jeg var 13 år, da jeg havde mit første – og sidste – seriøse forhold. Det varede 2 år, og jeg fatter ikke, hvorfor det varede så længe. Ja, selvfølgelig var vi forelskede, men hvorfor spilde tiden med den samme pige i længere tid, når der er så mange andre piger, man kan være sammen med på kortere tid.

Bill hadede mig for at have sådan en holdning til kærlighed, men det var nu engang sådan, jeg følte. Vi var tvillinger, men vi havde langt fra de samme holdninger. Vi kunne diskutere og skændes om de dummeste ting, og Gud ved hvor mange gange, vi havde skændtes omkring kærlighed.

Vi skændtes ikke så meget omkring kærlighed længere. Vi var 21 år, og han var begyndt at rette sig efter, hvad jeg følte. Jeg ønskede selvfølgelig et seriøst forhold, men man var jo også nødt til at prøve sig frem hos pigerne for at se, hvem af dem, der var værd at slå sig ned sammen med. Og den pige havde jeg endnu ikke fundet.

Den første pige kom frem og stillede sig. Jeg stod yderst til venstre, derefter kom Georg og Bill, og yderst til højre stod Gustav. Hun stillede sig imellem Georg og Bill, som hun var blevet fortalt, og det første billede blev taget.

Det tog et godt stykke tid, og det var endelig blevet hendes tur. Jeg havde stået og flirtet lidt med hende under hele M&G, og nu var det endelig blevet hendes tur til at få taget et billede med os. Jeg lagde hovedet til Georg og sagde: ”Byt plads med mig”. Han så op på mig og rokkede smilende, hvorefter vi byttede plads. Hun så på mig, som hun kom gående hen mod os. ”Hej”, sagde jeg lavt og smilede. Bill fnes ved siden af mig, og vi lagde begge armen om hendes ryg. Dog lod jeg min hånd glide langsomt ned over hendes røv og lod min hånd hvile der.

Hun så mig i øjnene, og hun udstrålede SEX! Billedet blev taget, og jeg tog min hånd til mig igen. ”Vi ses i aften… Tom”, sagde hun roligt og gik væk fra mig igen. Jeg kiggede efter hende, og jeg kunne mærke, at jeg virkelig havde lyst til hende, og jeg håbede, hun ville dukke op på adressen efter koncerten.

De blev guidet ud, og hun vendte hovedet om mod mig. Jeg tog mig selv i at smile til hende, før hun vendte hovedet fra mig igen. Dørene lukkede langsomt efter hende, og jeg nåede lige at få et sidste blik af den sidste pige i mængden. 

Kapitel 217

”Ok… kom så venner”, sagde Bill og så hen på Chrizza og Tom, der sad i den anden ende af sengen. ”Kortene på bordet nu. Jeg vil ikke have nogen hemmeligheder, og jeg er også villig til at fortælle alt lige nu og her”, indrømmede han og satte sig bedre til rette op af ”tremmerne” i fodenden af sengen.

Chrizza vendte hovedet op ad, så hun kunne se Tom i øjnene, som hun sad lænet op af ham og blev holdt rundt om. ”Hvad siger du, skat? Er du klar til at åbne op omkring dit liv?”, spurgte hun klukkende og smilede til ham.

Han klukkede sødt, blinkede til hende og kyssede til sidst hendes pande blidt en enkelt gang. ”Jeg er helt enig med min kære lillebror; ingen hemmeligheder nu”, sagde han og så hen på Bill, der smilede tilbage til ham. ”Hvem starter?”

Der var stille et øjeblik, hvor de bare skiftevis sad og kiggede på hinanden. ”Akavet”, klukkede hun og satte sig lidt bedre til rette op af Tom, der krammede hende tæt ind mod sig og lagde sine hænder i hendes.

”Ok, så starter jeg…”, mumlede Tom sukkende og så hen på Bill. ”Hvor mange gange nåede I at have sex?” spurgte han, og der blev stille på værelset. Bill så ned på Chrizza, der bare stirrede tilbage på ham. ”Jeg troede, vi var enige om, der ikke skulle være nogen hemmeligheder”, grinte han og klemte hende tæt.

”Jeg tæller”, grinte Bill og fik dem alle til at grine med.

”Små kaniner”, jokede han og puffede lidt til Chrizza, der bare sad og smilede lidt.

”Hjælp mig lige, Chrizza…”, bad Bill og klemte øjnene lidt sammen, hvilket fik ham til at rynke lidt på panden. ”Der var den første gang på hotellet…”

”Hvor Tom kom”, indskød hun.

”Hvad?” udbrød Tom hurtigt.

Chrizza vendte hovedet om mod ham og så ham i øjnene. ”Kan du ikke huske den der gang, hvor du kom ind, fordi Mandy eller hvem det nu var… havde ringet til dig… eller sådan noget”.

”Hvor jeg skulle se om du var ok?”, grinte han. Hun nikkede. ”Forstyrrede jeg der?”

Chrizza vendte sig om mod Bill igen og lænede sig op af Tom. ”Vi var vel lidt i gang med lidt kæleri, da du kom”, indrømmede Bill og trak på skuldrene.

Han vrængede på næsen og klukkede. ”Ok, det var den første gang… næste gange, tak”.

”Hmm…”, mumlede hun og så hen på Bill. ”Så var det vel den jul der, hvor du kom hjem til mig”.

”Efter vi havde ”slået op”, ikke?” spurgte han, og hun nikkede. ”Der hvor Tom, din lille satan, havde kysset min pige… for anden gang”, muggede han og smilede dog alligevel. ”Og du fik mig overtalt til at spørge Chrizza for alvor”.

”Næh… hov… nej, Bill… det var ba…”, hun opgav og så lidt genert hen på ham.

”Handjob”, grinte han og nikkede overlegent.

”Ha… Hvad?! Har d.. .Har du… Hvaaad?”, prøvede Tom at sige, men det virkede ikke rigtig.

Chrizza forblev tavs og smilede lidt mod Bill, som han bare grinte af sin bror. ”Ja, Tom, det har hun”.

”Åhh…”, stønnede han og klukkede fjoget.

”Bare opfør dig pænt, Tom, og det bliver måske dig”, grinte Chrizza og så ham i øjnene. Han blinkede til hende og sendte hende et luft kys. ”Det hjælper på det”.

”Det var to gange”, oplyste Tom og så hen på Bill, som han vidste, han ville kunne få flest informationer ud af.

”Så var der også den gang ved julefrokosten hjemme hos jer”, sagde Chrizza.

Bill begyndte at grine. ”Du blev så pisse sur over, vi ikke ville med ud sammen med dig og Trina”.

Han vrængede på næsen. ”Trina”, mumlede han hæst og fnøs.

”Og i Paris”, sagde Chrizza. ”Hvor der blev væddet om os”.

”Og den af…”, han stoppede og så ned i sit skød. ”Den aften jeg kom hjem fra ”Wetten Dass” showet”, mumlede han lavt. Der blev stille i værelset, og Chrizzas hjerte begyndte at banke meget hurtigt. ”Jeg tror ikke, det blev til mere”, sagde han roligt og løftede langsomt hovedet mod dem igen.

Chrizza kravlede hen til Bill og lagde sine arme omkring hans hals. Hun sagde ingenting, men krammede ham bare tæt ind til sig, mens hun lukkede sine øjne behagende. ”Elsker dig, Bill”, hviskede hun og så ham i øjnene.

”Elsker også dig, skat”, smilede han og kyssede hendes pande, hvorefter hun kravlede tilbage og satte sig mellem Toms ben og mærkede, hvordan han lagde sine arme omkring hende igen. ”Hvem får lagt den næsten sandhed på bordet?” spurgte han.

”Det gør du, Bill”, sagde han hurtigt.

”Hm…”, mumlede han og tænkte sig kort om. ”Ok, men så vil jeg gerne vide, hvad du faldt for hos Chrizza”, sagde han og nikkede diskret.

”Hvorfor skal det hele tiden handle om mig?” spurgte hun roligt.

”Fordi du er mellem Tom og jeg, Chriz, derfor handler det hele om dig”, svarede han smilende.

Hun kunne høre Tom klukkede blidt omme bag sig, og hun slappede lidt mere af og lagde sit hoved mod hans hals. Hun knugede sig lidt mod ham, hvorefter hun kunne høre, Tom svare på Bills spørgsmål og kunne ikke lade være med at smile.

”Jeg tror, det var hendes positivitet”, startede han. ”Øhm… og de blå øjne, det blonde hår”. Han begyndte at nusse hendes ene hofteben blidt. ”Den måde hun siger tingene på, og at hun ikke er bange for at fortælle folk, når de tager fejl”.

”Åh..”, grinte hun og så op på ham.

Tom så hende i øjnene og smilede. ”Du har den personlighed, jeg altid har ønsket mig”, sagde han lavt og kyssede hende. ”Du er den pige, jeg har håbet de andre ville være… jeg skulle bare igennem meget for at finde dig”, klukkede han og kyssede hende igen.

”Hvor er du sød”, smilede hun og satte sig ordentlig til rette igen.

”Jeg kan ikke finde noget, jeg ikke kan lide ved hende”, indrømmede han og smilede til Bill.

Bill så skeptisk på Tom, men dog stadig med et glimt i øjet. ”Du er da lidt tøset nu, er du ikke?” klukkede han og slog ud med hånden.

De grinte. ”Og det skulle komme fra dig, der simpelthen bare ikke tænker på andet end dig og dit romantiske pladder”, grinte Tom. ”Seriøst… jeg synes, jeg er kommet godt igen med det”, indrømmede han ærligt og nikkede sagte med hovedet. ”Jeg er ikke perfekt, men jeg prøver at være en god kæreste”.

”Ingen er perfekte”, fastslog Chrizza med en lav stemme og flettede sine fingre fint ind i hans. ”Men nu må det være min tur”, sagde hun og smilede lidt for sig selv, mens hun tænkte over et spørgsmål, hun kunne stille.

”Uh, hør engang, Bill…”, grinte Tom. ”Hendes hjerne knager”. Chrizza slog ud efter ham og rakte tunge til ham. ”Pas på du ikke bruger den for meget skat. Det lyder ikke til, at den har været i funktion i lang tid med den larm, den kommer med der”.

”Ok, jeg har et spørgsmål nu”, sagde hun og vendte hovedet om mod Tom.

”Åh nej”, klukkede han og sendte hende et nervøst blik.

”Hvor mange piger har du været sammen med før mig?” spurgte hun og så helt seriøst på ham.

Toms blik flakkede, og han så hurtigt hen på Bill, der sad med et ligeså nervøst og bekymret blik, som han selv gjorde. ”Mener du det, skat?” spurgte han usikkert og prøvede at sende hende et lille smil.

”Ja”.

Han sukkede og tog fat i hendes hånd. ”Er det kærester... eller bare piger?”.

”Piger”.

Der var stille i et øjeblik, mens han så ud af vinduet. ”Jeg ved det ikke… jeg stoppede med at tælle”, indrømmede han og så hende efterfølgende i øjnene igen. ”Jeg ved det ikke, skat? Jeg har været lidt her og der”.

”Tom…”, sagde hun lavt og så hen på Bill, mens hun slap hans hånd. ”Jeg ved, du har været sammen med rigtig, rigtig mange, men jeg vil gerne vide noget omkring det. Det er ikke særlig fedt for mig at være til jeres hyggelige sammenkomster, hvor du bare har været sammen med alle pigerne, der blevet inviteret”.

”Jeg ved det godt, skat”, hviskede han hæst.

”Jeg er slet ikke sur på dig, skat, men jeg vil bare gerne vide det, for jeg vil ikke gøres til grin… og jeg vil ikke ende som nogen af dem”. Hun tog begge hans hænder i sine og fik øjnekontakt med ham igen. ”Please…”, bad hun.

Han sukkede dybt og så hen på Bill, der nikkede roligt med hovedet til ham. ”Je…”, Tom så tilbage på hende og så hende dybt i øjnene. ”Det er vel nok ov… over de 100”, sagde han, og hans blik flakkede rundt igen.

Chrizza prøvede at lade være med at virke for ligeud med sit kropssprog, selvom hun indeni havde det temmelig dårligt over hans tilståelse. ”Ok”, pep hun halvt og så ned på deres hænder.

”Chrizza, skat. Jeg ved godt, hvor ulækkert og klamt det er for dig, men det er fortid nu, og jeg kunne aldrig finde på at behandle dig, som jeg har behandlet dem. Aldrig. Og desuden har jeg heller ikke kontakt til nogen af dem mere”. Hun så ham i øjnene og rokkede med hovedet. ”Du ved, hvor højt jeg elsker dig, og hvor meget jeg har gået i gennem for, at du skulle blive min”.

”Ja”, hviskede hun.

”Og jeg har ikke tænkt mig at smide det her forhold på jorden igen, for jeg har virkelig kæmpet for denne her kærlighed og for at få det til at fungere. Det er ikke alle piger, der ville kunne få lov til at komme imellem Bill og jeg, som du har, skat. Men det er fordi, du er dig”.

Hun så hen på Bill, der sendte hende et sødt smil. ”Han siger sandheden, sunshine”, sagde han blidt, mens han rokkede diskret med sit hoved.

”Den episode med Trina dræber mig inden i, hver gang jeg kommer til at tænke på, hvad jeg gjorde mod dig… men du tilgav mig, selvom du ikke var meget for det, og se hvor vi er nu, skat”, han sendte hende et lille smil. ”Hvis det ikke var meningen, at vi to skulle være sammen, så sad vi heller ikke sammen her i dag”.

”Nej”.

”Du har gjort noget, som jeg aldrig havde troet var muligt”, pause. ”Du har ændret mit syn på kærlighed”, hviskede han mod hendes øre, og hun kunne mærke, hvordan det kildede inde i hende, da hun hørte hans blide stemme mod sit øre. Hun så ham i øjnene og kunne alligevel ikke lade være med at smile. ”Du er min kærlighed”, smilede han og kyssede hende blidt. ”Og jeg elsker dig, min skat”, hviskede han mod hendes læber, hvorefter han kyssede hende igen… og igen.

”Hey…”, afbrød Bill og smed en pude efter dem.

De gjorde afstanden mellem deres ansigter lidt større, og de smilede begge hen mod ham. ”Vil du være med, elskede?”, grinte hun og blinkede til ham, og de begyndte alle sammen at grine over Bills ansigtsudtryk, han sendte hende.

”Du må have smidt søm, skat”, klukkede han og himlede med øjnene. Tom klemte hende tæt ind til sig og kyssede hendes hår. Han sad lidt og så på dem foran sig, indtil han endelig fik taget sig sammen til at spørge dem om endnu en sandhed. ”Hvad havde I egentlig gjort, hvis Chrizza virkelig havde været gravid?” spurgte Bill forsigtigt og fik deres begges opmærksomhed lige med det samme.

”Ja?…”, mumlede Tom roligt.

”Jeg mener bare… ja, det ved jeg ikke engang?”, indrømmede han og trak på skuldrene.

”Hvis vi skulle have haft det barn, så tror jeg bare, vi ville have haft taget tingene, som de kom”, svarede han ærligt og så ned på hende i sine arme. ”Jeg ved ikke med dig, men jeg havde faktisk håbet på, testen var positiv”, indrømmede han.

”Det ved jeg godt, skat”, mumlede hun og så stift ud i luften.

Han fnes og kyssede hendes hår. ”Prøv at tænk på hvor dejligt, det kunne være”, hans stemme var så blid, og man kunne tydelig høre på ham, at han fantaserede. ”Vi kunne lave vores egen lille familie, skat. Vi kunne gifte os og flytte i hus”, han sukkede og så hen på Bill. ”Jeg ved ikke, hvad der går af mig, Bill”, grinte han.

”Så I prøver altså på at få et barn?”

”Nej, nej, nej, nej, nej”, udbrød Tom hurtigt og rystede på hovedet. ”Jeg mener bare… hvad skulle vi dog gøre, hvis vi fik barnet nu? Hvad skulle jeg gøre med bandet også? Jeg tror ikke, jeg ville kunne klare både bandet, Chrizza og en lille baby på samme tid. Og jeg ville bestemt ikke lade Chrizza gøre det hele selv”.

Bill klukkede lidt og rystede på hovedet. ”Hvad blev der af: så skulle vi bare tage tingene, som de kom”, grinte han og så med et stort smil hen på Tom. ”Prøv at tænk på hvor dejligt det kunne være”.

Han fnes og trak på skuldrene. ”Jamen det ville være dejligt”.

”Jeg ved ikke, hvad jeg skulle gøre, hvis vi fik barnet”, indrømmede hun pludselig. ”Selvfølgelig, det kunne være godt… men jeg er alt for ung, Tom. Giv mig lige ret”, hun så ham i øjnene, og han var ikke helt overbevist. ”Come on, skat”, klukkede hun.

”Vi kunne gøre det godt”, han smilede til hende.

”Og hvad skulle jeg så sige, når jeg kom hjem og tilbage i skolen med mega mave på?”.

”Hej, jeg er gravid, men du må ikke vide, hvem min kæreste er…”, grinte Bill.

”Præcis”.

”Nej, nej, nej… Hej, jeg er gravid, men du må ikke vide, hvem min overlækre kæreste er”, rettede Tom og blinkede til Chrizza, der bare himlede med øjnene over ham. ”Ej, hvis du blev gravid, skat, så ville jeg gøre alt… og mere endnu for at du skulle have det godt”, smilede han. ”Du fortjener kun det bedste, skat”, og kyssede hendes hår en enkelt gang.