Kapitel 138

Hun rejste sig op og gik indenfor i stuen, chokeret over nyheden, hvorefter hun satte sig tungt ned i sofaen. Hun vidste ikke, om hun skulle græde eller le… hun sad bare og kiggede tomt ned i sit skød uden at sige noget. Det kunne simpelthen ikke passe, tænkte hun. Hun kunne ikke være hende, de havde mødt på den ferie. Og de kunne heller ikke være de små tyske tvillinger, hun havde leget med, men som hun ikke kunne snakke med. Det kunne simpelthen bare ikke passe.

Bill kom roligt ind i stuen til hende og satte sig tæt op af hende med en arm omkring hende. Han sad i et stykke tid og bare nussede hende blidt. Hun var ikke den eneste, der var blevet overrasket over brevets handling. Han kunne heller ikke selv få det til at passe…

”Er du ok?” spurgte han så lavt og forsigtigt, men hun svarede ikke. ”Du er ikke den eneste, der er helt… paf over det her”, sagde han roligt.

”Det er virkelig, virkelig underligt”, mumlede hun tilbage og sukkede diskret.

Han nikkede og lod sit hoved hvile på hendes. ”Det kom også som et chok for mig”, sagde han roligt, ”Jeg vidste ikke engang, hun havde fået rejseselskabet til at undersøge det”.

”Jeg kan bare ikke forstå, hvordan… hvordan kan det være mig?”, sukkede hun. ”Hvordan kan det være jer?” Han trak på skuldrene, mens en tåre trillede ned ad hendes kind.

”Ej, skat. Du må ikke blive ked af det nu”. Han trak hende helt ind til sig og kyssede hendes hår en enkelt gang. ”Jeg ved ikke, hvad jeg skal sige til det”, sagde han lavt og sukkede derefter. ”Alt den tid efter den ferie… har det været dig, jeg tænkte på”. Hun så ham i øjnene og rynkede på panden. ”Jeg tænkte på… hvordan det ville være, hvis vi stadig havde kontakt med hinanden, og hvordan vi ville se ud sammen”. Hun rokkede med hovedet og bed sig diskret i læben. ”Det er bare svært at forholde sig til. Jeg troede bare, det var noget, jeg følte, dengang jeg så dig til COMET… at jeg havde set dig før”, han holdt en kort pause. ”Men så var det virkelig rigtigt… vi har kendt hinanden hele livet næsten”, mumlede han med en lille, klukkende stemme.

Chrizza tog sig selv i at smile, mens hun rokkede med hovedet. ”Skæbnen ville ikke have, vi skulle skilles ad”. Hun så ham i øjnene og smilede, og der var stille et nogle øjeblikke.

”Jeg kan huske, hvor glad jeg blev for dig”, hviskede han og lagde panden mod hendes.

Hun var stille et øjeblik, før hun hviskende indrømmede: ”Du gav mig mit første kys”. Han gjorde afstanden mellem deres ansigter en lille smule større, så han kunne se hende ordentligt. ”Hvis vi mødtes dengang på Mallorca… så var du også ham, der gav mig mit første kys, Bill”.

”Mener du det?” Hun nikkede. ”Jamen, så har jeg jo været den første til… alt?”

Hun nikkede igen og klukkede lavt. ”Jeg er glad for, vi mødes igen… Macky”, grinte hun og huskede det kælenavn, hans mormor kaldte ham dengang på ferie.

”Macky”, grinte han. ”Du kan huske mig”.

”Det kan jeg da i hvert fald”, smilede hun tilbage og så sig tilbage, da Tom kom ind af døren.

”Har du det godt?” spurgte han og satte sig ned ved siden af Bill. Hun nikkede og smilede skævt til ham, da han tog hendes hånd i sin. ”Nu hvor jeg ved det… kan jeg godt genkende dig, smukke”, klukkede han og smilede.

”Ligner jeg virkelig så meget mig selv?” spurgte hun og så skiftevis på Bill og Tom, der ingenting sagde. ”Ej, helt ærligt… jeg vil gerne have beviser, før jeg kan sige noget”.

”Ja”, det lyste op i Toms øjne. ”Billeder!”

”Kan du huske den dag, jeg fortalte dig, jeg var forelsket?” spurgte Bill og smilte genert til hende, som han satte sig ved siden af hende ude i haven. ”Du spurgte omkring det billede, jeg havde oppe på mit værelse… med Tom og jeg”.

Hun nikkede. ”Jeg mangler”, sagde hun lavt og rynkede på panden.

Bill rokkede med hovedet og bed sig blidt i læben. ”Tom og jeg kom op og skændes. Vi ville begge have billedet… jeg kan sagtens huske, hvor sur jeg var på ham, da han rev det midt over”.

”Hvorfor gjorde han det?”

Han skar ansigt og rystede diskret på hovedet. ”Jeg var… jeg kunne lide dig”, han trak på skuldrene. ”Det kunne Tom også”.

Chrizza løftede det ene øjenbryn og så på ham med store øjne. ”Hvad?”

”Vi var begge vilde med dig…”, mumlede han og så væk fra hende. ”Ligesom nu…”

”Nej, Bill, du er ikke vild med mig mere”, svarede hun hurtigt og vendte hans hoved mod hende, så hun kunne se ham i øjnene. Han skar ansigt igen og trak på skuldrene. ”Nej, Bill, det kan du ikke være”.

”Jeg ved godt, det er forkert… men jeg kan ikke styre mine følelser”, mukkede han. ”Måske er det bare de gamle følelser, jeg fik tilbage”.

Hun sukkede dybt og faldt sammen i ryggen. ”Nej, Bill, det kan du ikke mene”, bad hun.

”Jeg kan ikke gøre for det”, sagde han lavt og så hende længe i øjnene. ”Jeg synes bare, du skulle vide historien med billedet”. Hun nikkede og kiggede ned i sit skød. ”Hvad er der galt?” spurgte han og lagde sin hånd på hendes bare lår.

Hun rystede på hovedet og så op på ham. ”Jeg ved bare ikke, hvad jeg skal gøre, Bill”, svarede hun lavt. ”Jeg kan ikke lide, at I skændes eller undgår hinanden på grund af mig”.

”Der er ikke nogen, der kan komme imellem Tom og jeg… don’t worry”, smilede han sødt og nussede hendes lår blidt. ”Og desuden skal du ikke tænke på os, skat. Vi skal nok klare os, bare så længe du har det godt”.

”Men jeg kan ikke lide at se dig ked af det, Bill”, og lagde sin hånd oven på hans. ”Det gør også mig ked af det, når jeg hører, hvordan I snakker til hinanden, når jeg er her”.

Han trak på skuldrene og lagde hovedet lidt på skrå. ”Jeg vil heller ikke kunne lide at se dig sammen med en anden… men alligevel bliver du ved med at være sammen med både Andreas og Tom”. Chrizza vidste ikke, hvad hun skulle sige. Hun sad bare og stirrede ind i Bills øjne. ”Hør, vær sød at fortælle mig sandheden, skat”.

”Ja…” hviskede hun hæst.

Bill vådtede sine læber og spurgte så: ”Vil det nogensinde blive dig og mig igen?” Hun sank en klump og følte, hun ikke kunne trække vejret. ”Come on, Chrizza. Jeg kan godt klare at høre sandheden”.

Hun rystede diskret på hovedet og følte sig som skurken. ”Jeg er ikke forelsket mere”, sagde hun lavt og kunne give sig til at tude, da hun så Bills skuffede ansigt, der så tilbage på hende. ”Jeg er ked af det, Bill”, hviskede hun.

Der var stille i nogle minutter, da han så spurgte: ”Hvad med Tom?”

”Ja?”

Hvordan skulle han sige det, tænke han. Han kunne ligeså godt sige det ligeud. ”Er du forelsket i Tom?” Følelsen af ikke at kunne trække vejret fløj tilbage i kroppen på hende, og hun følte sig mere svimmel end nogensinde før. Hendes stilhed fik Bill til at tænke. ”Du er forelsket…”, mumlede han, og man kunne ane våde øjne i det fjerne.

”Jeg kan godt lide ham, ja… men jeg er ikke dissideret forelsket i ham”, svarede hun lavt og lukkede øjnene kort, da hun godt kunne mærke, Bills humør havde taget en stor vending. ”Bill, du må ikke blive sur på mig… eller Tom. Jeg er ked af det, men… åh”, sukkede hun. ”Jeg ved ikke, hvad der er sket, men lige pludselig så jeg bare en helt anden side af ham, end jeg nogensinde har set før”, plaprede hun løs, da Bill afbrød hende:

”Har I været sammen?” spurgte han koldt og så væk fra hende i et øjeblik.

Kapitel 137

”Godmorgen Gordon”, sagde Chrizza lavt, da hun trådte ud i køkkenet den næste morgen.

Han så op fra sin avis og smilede til hende. ”Godmorgen”. Hun gik hen til ham og fik et hurtigt kram, mens han spurgte: ”Har du sovet godt?”

Hun satte sig ved siden af ham ved spisebordet og gned sig i øjnene. ”Ja, det var helt fint”, nikkede hun og smilede til ham. ”Bill sagde, jeg godt kunne låne jeres seng… jeg håber ikke, det gør noget”.

”Nej, selvfølgelig ikke. Du er altid velkommen”, klukkede han og hældte et glas juice op til hende. ”Du ser træt ud”, tilføjede han og rakte hende glasset. Chrizza nikkede overbevisende og tog en tår af appelsinjuicen. ”Skal du ikke ind og sove lidt mere så?”

”Nej, så træt er jeg alligevel ikke”, grinte hun. ”Hvornår er I kommet hjem?”

”Vi kom hjem for en time siden”, svarede han. ”Vi tænkte, vi nok hellere måtte skynde os hjem til Tom og Bill”, grinte han og himlede med øjnene. ”Man ved jo aldrig, hvad de to kan finde på…”

Hun kunne ikke andet end give ham ret. ”Men hvor er Simone henne?” spurgte hun så og prøvede at lytte efter, men hun kunne ikke høre hende nogen steder i nærheden.

”Hun er lige inde på posthuset. Der er kommet et vigtigt brev”, svarede han ganske kort.

”Hvorfor er det ikke bare blevet sendt herhjem?”

”I skulle ikke have fingrene i det, mens vi var væk, så det blev sendt ind på posthuset, så vi selv kunne tage ind og hente det, personligt”, klukkede han og smilede til hende og kunne mærke Chrizzas nysgerrighed. ”Du skal nok få det af vide senere, min pige”, smilede han.

”Ih buh, hemmelighedsfulde mand”, sukkede hun ironisk og trak underlæben ud. Gordon grinte bare af hende og trak på skuldrene.

Simone kom hjem halvanden time senere med hænderne fulde. Chrizza skyndte sig ud i indgangen, da hun hørte bildøren smække. Hun så ud af vinduet og så Simone bære den ene pose ud af bilen efter den anden.

”Hej Simone”, smilede Chrizza og løb ud til hende.

”Hej min pige”, hun gav hende et hurtigt kram og en lille kys på kinden. ”Gider du ikke være en skat at hjælpe mig ind med alle de her ting?” spurgte hun og så tiggende på hende. For et sekund kunne hun genkende Tom og Bill i hendes øjne; de havde virkelig arvet hendes øjne.

”Jo, selvfølgelig”, sagde hun hurtigt. ”Hvad skal jeg tage?”

”Bare tag dem der ikke er så tunge, så tager jeg resten”, svarede hun og hankede op i nogle af poserne. ”Hvornår er du kommet?” spurgte hun, mens de gik op af stien til huset.

”Jeg tog med hjem i går”, svarede hun.

”Ja, du sov, da vi kom hjem i morges”, klukkede hun og stillede sine poser ude i gangen. ”Du kan bare stille dem ind i køkkenet, så kommer jeg med de tre sidste nu”, sagde hun og gik ud til bilen for at hente de sidste par poser ind.

”Bill”, sagde Chrizza lavt og lukkede døren efter sig. ”Bill muuus”, klukkede hun og satte sig på sengekanten. Hun så ned på ham med en lille smil på læben, mens han flakkede længe med øjnene.

”Årh”, brokkede han sig og kneb øjnene hårdt sammen igen.

Hun grinte og kærtegnede hans kind kort. ”Bill, du skal altså op nu”, sagde hun forsigtigt.

”Nej”, mumlede han hæst og vendte hovedet væk fra hende.

”Jo, kom så”, bad hun. ”Din mor har et brev, hun godt vil åbne, når I begge to er kommet op”, sagde hun lavt mod hans øre.

”Hva’? Et brev?” gentog han og rejste hovedet op fra puden.

”Ja”, og trak på skuldrene.

”Fra hvem?” spurgte han og blev straks interesseret og nysgerrig.

”Jeg ved ligeså lidt som du, Bill”. Han satte sig op i sengen. ”Har du sovet godt?” spurgte hun og så ham i hans trætte øjne.

Han nikkede og smilede. ”Ikke nok”, jokede han og rakte tunge af hende.

”Du har fået mere end nok, skat”, grinte hun og rejste sig op fra sengen.

”Går du?”

”Din bror skal da heller ikke sove mere”, og vendte sig om mod døren. ”Du skal ikke ligge dig til at sove igen, Bill. Du kan sove, når du bliver gammel”, grinte hun og lukkede døren forsigtigt efter sig, hvorefter hun trådte de få skridt ned af gangen, til hun kom til Toms værelse. ”Tom”, sagde hun, da hun satte sig på sengekanten.

Han slog hurtigt sine øjne op og kiggede på hende. ”Hej”, sagde han med en hæs stemme.

”Jeg er blevet bedt om at vække dig”, sagde hun lavt og smilede til ham.

”Er mor og Gordon kommet hjem?” spurgte han og tog hendes hånd.

Hun nikkede. ”De kom hjem i morges… før jeg stod op”.

”Har du været oppe længe?” spurgte han og nussede blidt hendes hånd, mens hun nikkede diskret på hovedet. ”Du skulle have kommet ind til mig. Vækket mig, skat”.

”Nej, det vil jeg da ikke, Tom”.

”Hvorfor ikke?” spurgte han. ”Så kunne vi have hygget lidt jo”. Hun trak på skuldrene og smilede lidt. ”Du vil hellere tulle rundt i huset”, klukkede han.

”Gordon var hjemme, så vi fik os en rigtig god voksen snak”, grinte hun og himlede med øjnene. Tom kunne ikke lade være med at grine af hende. ”Ej, men kom ud til os andre, sovetryne. Bill er også vågen nu”. Hun skulle lige til at rejse sig op fra hans seng, da han rev hende ned til sig.

”Må jeg ikke få et lille kys først?” spurgte han lavt.

”Godmorgen min dreng”, grinte Simone, da Bill trådte ud i haven. Sekundet hvor solen ramte hans ansigt, tog han hurtigt en hånd op foran øjnene og stønnede. ”Åh, lad da være. Det er skønt”, klukkede hun og smilede til Chrizza.

”Solen gør mig blind”, beklagede han sig og satte sig hårdt og opgivende ned i en stol.

Få øjeblikke kom Tom ud af terrassedøren og lavede nøjagtig det samme skuespil med hånden op foran øjnene. Simone himlede bare med øjnene over dem og grinte lidt for sig selv.

”Nå, men nu når vi alle er samlet, så vil jeg gerne snakke med jer alle sammen”. Hun kiggede rundt skiftevis mellem dem. ”Jeg har modtaget et brev, hvori der er et svar, jeg har gået og tænkt længe over”.

”FFS, kvinde. Er du gravid?” udbrød Tom og kiggede med store øjne mod sin mor.

”Nej, Tom. Det er intet alvorligt heller. Det er noget tilbage i fortiden”, sagde hun og holdt dem hen, selvom hun nu egentlig også var ret nysgerrig og spændt på, hvad svaret var.

”Åben nu bare, skat”, bad Gordon pænt og smilede til hende.

”Kan i huske, da vi var på Mallorca tilbage i 2000?” spurgte hun og kiggede på Tom og Bill, mens de nikkede. Chrizza rynkede lidt på panden og forstod ikke rigtig sammenhængen i det. ”Pigen var Göteborg”, sagde hun kort og smilede lidt hen mod Chrizza.

”Kom nu, mor”, sukkede Bill og skyndte på hende.

”Jeg har en mistanke om, det kunne være Chrizza”, sagde hun kort og så hen på hende. ”Jeg kunne genkende dig, og Chrizza var det helt samme navn, Tom og Bill kaldte dig”.

Hun rystede på hovedet og så tomt over på Bill. ”Nej”, mumlede hun og sank en klump. Bill kiggede tilbage på hende med det samme tomme blik.

Simone begyndte at læse op fra brevet, mens der var helt stille omkring dem. Da hun var færdig med at læse op, så hun skiftevis hen på hver af de unge mennesker. Det var Chrizza, de havde mødt for godt 7 år siden på Mallorca. Chrizza var pigen fra Göteborg.

(Se evt. kapitel 18 og 20, red.)

Kapitel 136

Tom stak hovedet ind i stuen, hvor hun sad og skrev på sin mobil. ”Du bliver og spiser, ikke?” spurgte Tom forsigtigt og smilede til hende.

”Ja”, svarede Bill for hende og kom gående ud fra gangen. ”Jeg går over til Andreas nu, og så finder vi noget mad, når jeg kommer tilbage igen”. Chrizza rokkede med hovedet og smilede til Bill. Han gik over mod hende og lagde sin hånd under hendes hage. ”Så har jeg en ting til dig, når jeg kommer tilbage”, klukkede han sødt og skyndte sig ud af stuen igen.

”Og så har jeg en lille ting til dig”, gentog Tom fjoget og skar ansigt.

”Tom”, bad hun roligt og rystede diskret på hovedet over ham.

Han fnøs hånligt og smed sig ned i sofaen. Han lagde hovedet mod hendes skød og tog hendes mobil ud af hænderne på hende. ”Jeg vil også give dig et eller andet… men jeg har ikke noget”, mumlede han lavt og trak underlæben ud.

”Du kunne starte med at give mig min mobil”, grinte hun og rakte ud efter hendes mobil i hans hænder, men han tog sin hånd til sig.

”Nu er vi endelig alene, så skal du da ikke sidde og skrive med God-knows-who”, grinte han og satte sig op.

”Derfor kan du da stadig godt give mig den”, og rakte endnu engang ud efter den.

”Nej”, drillede han og løb ud i haven.

”Ej, hvor er du ikke fair nu”, grinte hun og løb efter ham.

Han stoppede op og vendte sig om mod hende. ”Hvad får jeg for at give dig den?” spurgte han og holdt den højt oppe i vejret, sådan at hun ikke kunne nå den, selv hvis hun begyndte at hoppe op efter den. Hun sukkede dybt og skulede til ham, men endte op med at give det et lille forsøg, men hun kunne altså ikke nå det. ”Jeg skal bare havde af vide, hvad du vil give for den, skat”, klukkede han og blinkede til hende.

”Hvad vil du have?” spurgte hun.

”Lad mig høre, hvad du har at tilbyde”, grinte han og blev ved med at holde den højt. Hun sagde ikke noget, men sendte ham bare et flirtende blik, mens hun stille lagde sine hænder om ham og ned i hans baglommer. ”Åh åh”, grinte han lavt og pressede sig op mod hende.

”Ja”, hviskede hun og lagde hovedet mod hans hals, som hun blidt kyssede og banede sig vej op til hans øre, som hun bed i. Hun kunne mærke, hvordan hans arme så småt begyndte at falde den og tage fat rundt om hende, mens hun var i gang med sin afledningsmanøvre. Hun hørte ham sige nogle små støn, og hun kunne godt mærke på situationen, at hvis hun ikke snart stoppede, så ville hun fortryde det senere. Så derfor trådte hun et lille skridt tilbage og så må Tom, der kiggede meget tændt tilbage på hende.

”Du må ikke stoppe”, bad han og trak hende tilbage til sig igen.

”Tom, jeg kan mærke, du bliver tændt af det”, sagde hun lavt og tog fat i hans hånd.

Han fulgte efter hende indenfor. ”Kom med”, sagde han lavt og førte an. ”Der er noget, jeg gerne vil prøve”, og åbnede døren ind til sit værelse. Hun så skeptisk på ham, da han lukkede og låste døren efter dem.

”Jeg vil ikke have sex med dig”, slog hun fast og smilede forsigtigt til ham.

Han klukkede og trak på skuldrene. ”Det skal vi heller ikke, bare rolig. Jeg vil bare godt teste noget af”, sagde han lavt og satte hende over på sengen.

”Hvad skal jeg?” spurgte hun usikkert.

”Læg dig ned”, bad han og smilede til hende, og hun gjorde, hvad han sagde. ”Jeg har ikke prøvet det her med nogen anden, og jeg håber, det vil lade sig gøre”, sagde han lavt, og trak sin bluse over hovedet.

”Du skal ikke til at smide tøjet foran mig”, sagde hun og satte sig hurtigt op i sengen.

Tom grinte og gik over til hende. ”Det gør jeg heller ikke”, smilede han og kyssede hende blidt, hvorefter han lagde sig om på den anden side af hende. ”Jeg…” sagde han og kyssede hende igen. Han så hende i øjnene og opgav hans sætning. ”Bare kys mig, skat”, smilede han og pressede igen sine læber mod hendes, der blev til små, længere, blide kys og nogle forsigtige berøringer her og der.

Døren gik ude i gangen. Det gav et sæt i dem begge to, og de kunne ikke lade være med at smile over det. De havde glemt al tid og sted, de lå bare og svømmede rundt inde i deres egen lille boble.

”Jeg kommer lige om lidt”, sagde han lavt og kyssede hende en sidste gang, før hun hurtigt smuttede ud af værelset og ud i gangen, hvor Bill og Andreas stod. Tom derimod flød ud i sengen, mens han lå og smilede med øjnene lukket tilfredst. Han kunne ikke have det bedre lige nu. Den halve time sammen med Chrizza, hvor de havde ligget der i sengen, havde været guld værd.

”Chrizza, min gudinde så smuk”, sagde Andreas poetisk og krammede hende tæt ind til sig.

”Hej skat”, grinte hun og smilede til ham.

”Hvor er Tom henne?” spurgte Bill og kiggede rundt, mens de gik ind i stuen.

Nu måtte hun tænke hurtigt. Hun kunne ikke sige sandheden om, han skulle køle ned, ellers ville de bare blive opdaget endnu hurtigere, og desuden hvis de så ham, som han så ud lige nu, ville de også godt kunne gætte, hvad de havde lavet… eller hvad de havde haft testet.

”Han er lige ved at skifte bluse”, løj hun troværdigt og lagde armen om siden på Andreas.

Han gengældte og smilede ned til hende. ”Det lyder jo meget som Tom, ja”, grinte han og så hen på Bill, der kiggede skeptisk på hende. ”Hvad sker der?” spurgte Andreas forvirret og kiggede skiftevis på hende og Bill.

”Tom og Chrizza har sovet sammen i nat”, sagde han og skulede til hende. ”Bandit”, grinte han og blinkede til hende.

Chrizza himlede med øjnene og sukkede skeptisk. ”Det har vi snakket om, Bill. Der skete ikke noget”, fastslog hun og nikkede ivrigt.

”Hvorfor har I sovet sammen?” spurgte Andreas forvirret.

”Vi var til den samme fest, og så bad jeg Tom om at følge mig hjem”. Hun så op på Andreas, der viste et nysgerrigt udtryk, som om han ville vide mere. ”Ja… og så faldt han i søvn i min seng?”, klukkede hun og trak let på skuldrene.

”Og…”

”Så vågnede jeg med ham i morges, ikke andet?” sagde hun og smilede sødt til ham.

Andreas smilte selvsikkert til hende, mens han stille bevægede sin arm op og ned ad hendes ribben. ”Er I kærester?” spurgte han sødt.

”Nej”, svarede hun kort. ”Det er vi ikke”.

Han trak underlæben ud og spillede ked af det. ”Så er der bare mere chance for mig”, grinte han og puffede kærligt til hende.

”Det er lige det, der er, min drømmeprins”, klukkede hun sødt og sendte ham et lille kys gennem den sommerlune luft mellem dem.

”Mor og Gordon kommer hjem fra sommerhus i morgen engang, så hvis du har lyst til at blive, så kan du bare sove inde i deres seng”, sagde Bill og smilede sødt til hende. Chrizza rokkede overvejende med hovedet. ”Jeg synes, du skulle blive i nat”, tilføjede han og nikkede afsluttende.

”Nå, så det synes du alligevel?” klukkede hun og smilede til ham.

”Ja”.

Hun puffede til ham og skubbede ham ned i sofaen. ”Så kan det da godt være, jeg bliver”, smilede hun og satte sig tæt op af ham, hvorefter han lagde sin arm omkring hende.

”Vi skal øve til vores små live shows i morgen, kommer du med?” spurgte han og nussede hendes hår.

”Må jeg?”

Han nikkede ivrigt med hovedet og sendte hende et smil. ”Det kunne være smadder hyggeligt”, klukkede han lavt og trak genert på skuldrene.

”Jamen, det vil jeg så gerne”, svarede hun og lagde hovedet mod hans skulder.

Han sukkede diskret og bed sig i læben. ”Hvor længe skal du være væk?” spurgte han lavt.

”3 uger”, mumlede hun og så ham i øjnene. Bill vrængede på næsen. ”Jeg lover, jeg kommer ned til jer igen, når jeg kommer hjem igen”, tilføjede hun og smilede lidt. ”Jeg starter først i midten af august, så der er masser af tid”.

”Hvad så med touren?” spurgte han.

”Ja?”

”Kommer du der?”

”Er det ikke først i september?”

”Oktober”, rettede han hende og fniste. ”Kommer du?”

Chrizza trak på skuldrene. ”Jeg ved det ikke, Bill. Jeg har skolen, men jeg vil rigtig gerne være til nogle de af shows”.

”Der er en uge, hvor vi er i Frankrig hele ugen. Kan du ikke se, om du ikke kan holde fri der?” spurgte han tiggende og viste sine bedste hundeøjne.

”Hvorfor det?” klukkede hun.

”Jeg vil så gerne vise dig Frankrig”, smilede han sødt og kærtegnede hendes kind. Chrizza trak underlæben ud og smilede sødt til ham. ”Jeg mener det, skat. Jeg vil rigtig gerne”, sagde han lavt og rokkede med hovedet.

”Hvad vil du godt?” spurgte Tom nysgerrigt, da han trådte ind til dem i stuen.

”Give dig en på hovedet”, mukkede Bill og skulede sarkastisk til ham.

Tom smed sig i sofaen ved siden af dem. ”Pyh, godt jeg ikke er den eneste, der føler for at gøre det”, sagde han og smilede sødt til Chrizza. ”Sover du her?” spurgte han og ignorerede Bill fuldstændig.

”Ja”.

”Hos mig?” klukkede han og sendte Bill et hurtigt blik.

”Nej, dumme”, grinte hun og slog kærligt ud efter ham.

”Hvor så? Du skal ikke sove på sofaen, for så må du altså godt låne min seng”, sagde han hurtigt.

Hun fnes og smilede. ”Jeg sover i dine forældres seng”.

Kapitel 135

Morgenen efter vågnede Tom op med et chok. Han så sig rundt i værelset og kiggede til sidst ned i sine arme, hvor Chrizza lå og sov. Lige så stille begyndte gårsdagens byturen at komme frem inde i hans hoved, og han mærkede, hvordan han fik gåsehud. Et lille smil kom frem på hans læber, mens han stille strøg en hånd igennem hendes hår, som han efterfølgende nussede blidt, indtil hun slog sine øjne op.

”Hej smukke”, sagde han lavt og smilede til hende.

”Tom”, sagde hun bare og så ham i øjnene.

Han kunne ikke læse hendes ansigt. Han vidste ikke, om hun kunne huske noget af det, der skete dagen før. ”Jeg faldt i søvn her i nat”, sagde han bare og sendte hende et skævt smil, mens hun diskret rokkede med hovedet. ”Kan du huske, jeg fulgte dig hjem?” spurgte han klukkende og kærtegnede hendes kind.

”Kun svagt, meget lidt”, hviskede hun og vred sig i hans arme. Hun kiggede ned af sig selv og tilbage i Toms øjne igen. ”Jeg har stadig tøj på”, klukkede hun.

”Jeg havde da ikke tænkt mig at voldtage dig, skat”, grinte Tom og kyssede hendes pande.

Hun himlede med øjnene og grinte. ”Jeg har stadig mine sko på også. Hvad foregår der?” grinte hun og vred sig ud af hans arme, så hun kunne sætte sig op i sengen.

”Du var ret fuld i går”.

”Det siger du ikke”, svarede hun og så skeptisk ned på ham.

Hans uskyldige øjne kom frem. ”Jeg har ikke gjort noget”, grinte han og hev hende ned i sengen igen.

”Er du sikker?”

Tom svingede sit ene ben over hendes, så hun ikke kunne rejse sig op sådan uden lige. ”Jeg er meget sikker”, svarede han og smilede sit fantastiske smil. Egentlig havde han en virkelig stor træng til at kysse hende, men han var bange for, hun ikke kunne huske den del af natten før, hvor de havde kysset uden stop. Han så hende i øjnene og smilede. ”Hvor meget kan du huske fra i går?” spurgte han og strøg en hånd igennem hendes hår.

”Du var der lige pludselig”. Tom nikkede. ”Vi kyssede”, mumlede hun lavt og så ham dybt i øjnene.

”Vi kyssede… meget…” tilføjede han. ”Mere?” spurgte han, men hun rystede diskret på hovedet, mens hun bed sig i læben. Han tog sig selv i at smile lidt over, hun kun kunne huske noget med ham. Det kunne han ikke være andet glad over.

”Så kys mig dog”, bad hun og mærkede det søde sus i maven, da Tom – uden at tøve – pressede sine læber mod hendes, som hun med glæde gengældte.

”Men hvad så nu?” spurgte Tom usikkert, da de stod alene i elevatoren. Chrizza trak på skuldrene og undlod hans øjenkontakt. ”Er der noget mellem os? Eller hvad skal jeg tro…”

”Jeg tror ikke, jeg kan, Tom”, han skulle lige til at svare hende, da hun afbrød ham hurtigt. ”Jeg vil rigtig gerne, det er slet ikke det… men det er bare ikke nu. Det er for tidligt”, svarede hun og holdt sin hånd på hans kind, mens hun kiggede ham dybt i øjnene.

”Siger du, vi skal vente?”

Hun nikkede og bed sig i læben. ”Jeg kan ikke, Tom. Jeg tænker stadig på Bill”, sagde hun lavt.

”Men du har ikke følelser for ham mere?”

”Nej… jeg ved bare, hvor ondt det vil gøre på ham, hvis han fandt ud af noget”. Tom kunne godt se det for sig, og han forstod hende også godt. ”Og desuden så er jeg heller ikke parat til noget igen. Jeg vil bare gerne vente, ok…”

Han lagde sit ansigt tæt mod hendes. ”Jeg vil vente på dig, smukke”, hviskede han mod hendes læber og kyssede dem blidt i et længere og intenst kys. ”Hvad har du tænkt dig at fortælle ham?”

”Forhåbentlig det samme, du vil fortælle ham”, smilede hun sødt, mens de gik ud af elevatoren, igennem lobbyen.

”At der intet skete?”

”Lige præcis”, klukkede hun og smilede selvsikkert til ham.

Tom åbnede døren for hende i taxaen og steg ind efter hende. ”Jeg kan lide den måde, du tænker på, smukke”, grinte han og nussede blidt hendes lår, mens taxaen begyndte at køre ud af hotellets plads og mod Loitsche.

Bill kom løbende ud fra sit værelse, da Chrizza og Tom kom gående op af den lille sti foran deres hus. Han rev døren op og kiggede skulende på dem. Tom og Chrizza kiggede skiftevis på hinanden og grinte af Bill, hvis blik fulgte deres bevægelser nøje.

”Slap af, Bill”, grinte Tom og puffede til ham.

”Hej basse mus”, smilede Chrizza og gav ham et kram og et lille kys på munden.

Han lukkede døren efter dem og fulgte efter dem ind i stuen. ”Hvorfor kommer du først hjem nu, Tom?” spurgte Bill og skulede til ham.

”Jeg faldt i søvn hos Chrizza i nat”, svarede han kort og fortsatte ud i haven, hvor solen stod højt på himlen.

Bill vendte hurtigt hovedet over mod Chrizza og fik store øjne. ”Har han sovet hos dig?” spurgte han forbavset. Chrizza vidste ikke, hvad hun skulle svare, så kiggede bare støttende på Tom. ”Ok, jeg kan ikke forstå jer”, sagde han surt og opgivende. ”I er simpelthen for meget, I skuffer mig virkelig”, vrissede han og vendte om ind i stuen.

”Bill, lad være”, bad hun og løb efter ham.

Han vendte sig hurtigt om mod hende og så hende dybt i øjnene. ”Skal du nu til at være sammen med ham, hva’?” spurgte han hårdt. ”Jeg troede, jeg havde gjort det klart nok for dig, Chrizza”.

Hun tog fat i hans hånd og holdt den tæt mod sine. ”Må jeg godt fortælle dig sandheden, før du river hovedet af mig?” spurgte hun roligt og så ham dybt i hans vrede øjne. Han sagde ingenting, men hun kunne føle, at han ikke længere spændte så meget i kroppen. ”Godt så”, mumlede hun og trak ham med over i sofaen.

”Er I kærester?” spurgte han opgivende, da de satte sig ved siden af hinanden i sofaen.

”Nej, vi er ikke kærester, Bill”, smilede hun beroligende og lagde sin hånd i hans, mens hun nussede dem blidt. ”Du ved godt, jeg var til Mandys fødselsdag i går”, begyndte hun, og han rokkede stille med hovedet. ”Vi fik måske lidt for meget at drikke, og så dukkede Tom pludselig op”.

”Har I kysset?” spurgte han og ændrede fuldstændig emnet. Hun så forvirret på ham og rystede på hovedet. ”Men hvorfor har I så sovet sammen?”

”Han fulgte mig hjem, og så er han faldet i søvn. Altså, jeg faldt selv hurtigt i søvn”. Det var jo ikke fordi, hun sad og stak ham med diverse løgne, hun undlod bare at fortælle ham det hele – undlod den del af sandheden, hvor hun vidste, Bill ville blive sur. ”Jeg forstår godt, hvis du er skuffet over os, men lad være med at være sur på Tom”, bad hun og så ham i øjnene. ”Jeg bad ham om at følge mig hjem… så det er min skyld, han endte i min seng, ok”.

”Men I lavede så ikke andet?” spurgte han.

Hun rynkede på panden. ”Andet end at sove?”

”Ja”.

Hun klukkede sødt. ”Nej, vi sov bare, skat”, grinte hun og lagde panden mod hans. ”Jeg har ikke været i seng med ham”.

På en eller anden måde kunne han godt selv høre, hvor dumt det lød. ”Jeg vil bare ikke have, du bliver dårligt behandlet, skat”, hviskede han og smilede lidt til hende.

”Jeg er glad for, du bekymrer dig for mig”.

”Det vil jeg altid gøre, mus”, svarede han og gav hende et hurtigt kys, hvorefter han rejste sig fra sofaen og trak Chrizza med sig op.

Kapitel 134

Den næste aften havde Mandy inviteret Chrizza og nogle af sine andre veninder med i byen for at fejre hendes fødselsdag. Først havde de været ude og spise, og derefter var de gået videre hen til det mest populæreste sted i Berlin, hvor de kunne komme ind og feste videre lige indtil, de ikke kunne mere.

Da klokken var blevet omkring 2, kunne Chrizza godt mærke, hun var ved at blive lige lovlig fuld. Hun stod oppe i baren sammen med Mandy, der var ved at flirte lidt for meget med den unge bartender. Men det var jo bare Mandy i en nøddeskal; altid på jagt efter en ny flirt.

”Hej smukke”, kunne hun høre, der var en, der sagde mod hendes øre, mens personen lagde sin ene arm omkring hendes mave. Hun vendte hovedet om og så Tom stå og smile stort. ”Hej skat”, grinede han.

”Hej Tom”, klukkede hun genert og lagde armene omkring hans hals. Hun krammede han og knugede sit hoved mos hans hals, som hun kyssede en enkelt gang.

”Er du fuld?” grinte han og kiggede hende i øjnene.

Hun blev en smule genert og kiggede ned i gulvet. ”Ja”.

”Årh”, smilede han og trak hende helt ind til sig. ”Hvor er du dejlig”.

”Nej, du er dejlig, bassemand”, grinte hun og lagde sin næse mod hans. ”Ved du hvad?”

”Nej?”

”Jeg synes, du har nogle utrolig flotte øjne”, fnes hun.

Han bevægede stille sine hænder ned til hendes lænd. ”Jeg synes, du har nogle utrolig flotte øjne”, smilede han og kiggede flirtende ned på hendes bryster.

”Ej, Tom dog”, udbrød hun og kyssede ham hurtigt på næsetippen.

”Undskyld, jeg er fuld”, grinte han bare og tog chancen og gav hende et længere kys… som Chrizza også gengældte.

”Hvem står du der og kysser med?” udbrød Mandy overrasket, da hun for en gangs skyld havde taget øjnene væk fra bartenderen. Chrizza svarede ikke, da hun var fuldt optaget af noget andet, men mærkede så hvordan Mandy rev hende væk fra Tom. ”Hvad laver du?” spurgte hun forbavset og kiggede på hende.

Hun sendte Tom et lille smil og trak genert på skuldrene. ”Se, hvor sød han ser ud”, klukkede hun fjoget og prøvede at gå hen til ham igen, men Mandy rev hende tilbage til sig igen.

”Du ved godt, hvem det er, ikke?”. Chrizza blev helt forskrækket også hendes reaktion. ”Du står og kysser med Tom… din ekskærestes bror!”

Tom gik om bag Chrizza og lagde sine arme omkring hendes mave, mens han knugede sit ansigt mod hendes hår. ”Tillykke med fødselsdagen, Mandy”, smilede Tom og sendte hende et hurtigt blik.

Hun smilede og rokkede med hovedet, mens hun usikkert så på Chrizza, der kiggede op mod Tom. ”Tak”, svarede hun meget kort og opgav. ”Jeg siger det bare, skat… du ved ikke, hvad du laver”, sagde hun lavt til Chrizza, så det kun var hende, der hørte hende.

Chrizza lod som ingenting og vendte sig om mod Tom. ”Mit smukke, smukke dukkebarn”, klukkede han sødt og trak hende tæt ind mod sig, hvorefter han førte hende baglæns, så hun kunne komme op og sidde på en af barens stole.

”Hvad laver du her?” spurgte hun og svingede sine ben omkring ham.

”Jeg er her sammen med nogle af gutterne”, svarede han og nussede hendes ryg blidt. ”Bill er her ikke”.

Chrizza fik et tomt blik og trak benene til sig. ”Bill”, mumlede hun og kiggede dybt i Toms øjne.

”Rolig skat”, smilede han beroligende. ”Han er her ikke”, fortsatte han, mens han stille forførte sine hænder op ad hendes ben og svingede dem om ham igen.

”Skal vi ikke ringe til ham?” spurgte hun og nikkede ivrigt.

”Jamen, han sover jo”.

Hun trak på skuldrene. ”Måske han kommer, hvis du siger, jeg også er her”, smilede hun stort.

Tom ville ikke tage nogen chancer. Han kunne mærke, at i aften var det hans aften, og der var ikke nogen, der skulle komme i vejen for ham. Han ville gå hele vejen med Chrizza, nu var han simpelthen nødt til at gøre noget ved de dumme, boblende følelser, han gik rundt med, indeni, så derfor svarede han tøvende:

”Jeg spurgte ham… men han ville hellere tidligt i seng”, fnøs han selvsikkert og lagde panden mod hendes.

”Der vidste han ikke, jeg var her, vel?”

Han trak uvidende på skuldrene og smilede skævt. ”Tror du ikke hellere, vi skal lade ham sove… så han kan få sin skønhedssøvn?” Chrizza grinte af ham og nikkede. ”Så det er kun os to i aften”.

Chrizza gengældte hans smil. ”Men så er det også dig, der skal følge mig hjem, nu når han ikke er her… det er jo hans job”.

”Det vil jeg meget gerne, skat”, sagde han lavt og pressede sine læber mod hendes.

”Jeg tror, du trænger til at komme hjem, gør du ikke?” klukkede Tom roligt og lagde sine hænder mod hendes kinder, så han kunne fokusere i hendes øjne. Hun nikkede diskret og smilede til ham. ”Og jeg skulle følge dig hjem?”

”Jeg tør ikke gå alene”, mumlede hun og trak underlæben ud.

Tom smilede og tog chancen og kyssede hende. ”Så lad os komme af sted”, sagde han lavt og trak hende med sig op. ”Mandy, hvor er hun henne?” Chrizza var træt og svarede ikke. ”Skal vi bare se at komme af sted, eller vil du finde hende først?” spurgte han og trak hende ind til sin side.

”Jeg vil hjem”, beklagede hun sig og lænede hovedet mod hans skulder, mens de gik.

”Du er ikke dårlig, vel?” spurgte han bekymret, da hun ikke havde sagt noget, mens de gik hjem ad til hendes hotel. Tom stoppede op og kiggede hende i øjnene. Hun smilede og rystede på hovedet. ”Er du sikker?” spurgte han og sendte hende et lille smil.

”Jeg er bare træt nu”, sukkede hun og forsatte op af trappen til hotellets lobby.

Han nussede hendes hår og åbnede døren for hende. ”Det forstår jeg også godt”. Han trykkede på knappen til elevatoren, der kom få sekunder efter. ”Tak for i aften”, smilede han sødt til hende og krammede hende tæt ind til sig.

”I lige måde”, svarede hun og knugede sit ansigt mod hans hals.

Den bekendte lyd af ankomsten til ens etage kom, og de gik langsomt ud af elevatoren. ”Hvor bor du henne?”

”Her”, svarede hun og stoppede op foran sit værelse. Tom nikkede og så smilende til, mens hun fandt sit hotelkort frem og låste døren op.

”Jeg håber snart vi ses igen”, sagde han lavt og strøg hende over kinden.

Hun tog fat i hendes hånd og trak ham med ind på sit værelse. ”Jeg vil ikke være alene”, klukkede hun lavt og lukkede døren efter dem.

”Du skal sove”.

Hun slap hans hånd og smed sig i sengen. ”Jeg kan ikke falde i søvn, hvis der ikke er en hos mig…”, sagde hun lystigt og kiggede på Tom, der stille satte sig ved siden af hende på sengekanten.

”Og det er så min opgave?” grinte han og lænede sig over hende, mens han holdt hendes hånd i sin.

”Hvis du vil overtage Bills plads, så må du også lære, der er nogle bestemte regler”, klukkede hun og grinte, mens stoppede pludselig, da Tom lagde sine læber mod hendes. ”Jeg troede, du sagde, jeg skulle sove”, klukkede hun og så ham i øjnene.

”Sov”, hviskede han og rejste sig fra sengen, men hun klappede på pladsen ved siden af hende i sengen og smilede sødt op til Tom. ”Står det så også i reglerne?” spurgte han skeptisk og smilede ned til hende.

”Ja”.

Kapitel 133

”Hvor skal du hen nu?” spurgte Bill, da de gik ned ad gangen efter at have fået fri.

Hun smilede usikkert til ham. ”Jeg skal mødes med Tom”, svarede hun og kiggede væk fra ham igen. Bill stoppede op og kiggede på hende med store øjne. ”Bill, lad være”, bad hun og rakte ud efter hans arm.

”Hvad skal I?”

Hun trak ham med videre ned af gangen, mens hun svarede: ”Vi skal bare snakke. Der er noget, han gerne vil forklare for mig”. Hendes stemme var usikker, og hun slap ham hurtigt, da hun så i hans øjne. Han var ikke tilfreds med det, det var tydeligt.

”Hvorfor skal du nu til at være sammen med ham?” spurgte han skuffet og kiggede hende dybt i øjnene, da de stod lige foran døren. Chrizza trak på skuldrene og åbnede døren tog et skridt ud, da Bill greb fat i hendes hånd og trak hende indenfor igen. ”Jeg ved godt hvorfor”, sagde han lavt og pressede hende roligt op af døren, mens hans hoved kom tættere på hendes.

”Bill, stop nu”, bad hun og kiggede væk.

”Han tror, han kan få dig”, hviskede han og fik øjenkontakt med hende. ”Han håber, du kan blive hans nye fangst”.

”Bill, stop”. Men han ignorerede hende fuldstændig og smilede bare til hende, hvorefter han pressede sine læber mod hendes. I det hun hurtigt efter mærkede , hvordan han ikke havde tænkt sig at stoppe, vred hun sig fri fra ham. ”Bill, gider du ikke godt stoppe nu?” Hun så på ham med et hårdt blik. ”Ja, jeg ved godt, Tom er forelsket i mig, men jeg har ikke tænkt mig at gøre noget ved det. Og jeg har heller ikke tænkt mig at gøre noget ved dét der”, og hentydede til Bills blide kys. ”Men hvis du ikke snart stopper, så ved jeg slet ikke, om jeg kan være her”, sagde hun i en lidt hård tone og åbnede døren og løb hurtigt ud på pladsen foran studiet.

”Chrizza, vent”, råbte Bill og løb efter hende.

Hun stoppede op og vendte sig om mod ham. ”Hvis du har tænkt dig at røre ved mig igen, så går jeg. Jeg har ikke lyst til det her mere, Bill. Ja, vi var kærester, men det duede bare ikke. Og det samme gør det her heller ikke”, sagde hun vredt.

”Undskyld”, sagde han lavt og lagde sine arme omkring hende. ”Jeg er jaloux, undskyld”, hviskede han blidt og nussede hendes hår. Han så hende i øjnene og smilede skævt. ”Jeg vil jo bare have, du skulle være hos mig”. Hun rokkede med hovedet og kiggede til den ene side. ”Hvis du vil være sammen med Tom, så gør det, skat”, han lagde sin ene hånd på hendes kind og kærtegnede den. ”Jeg vil jo allerhelst bare have, du er lykkelig”.

Hun sukkede og trådte et skridt væk fra ham. ”Kan vi ikke droppe denne her samtale?”

Bill svarede ikke men nikkede bare i stedet. ”Hvornår kommer han så?” spurgte han og smilede til hende som et plaster på såret. ”Han kommer vel og henter dig, gør han ikke?”

”Jo, jeg sagde, han kunne være her klokken halv 8”, svarede hun og kiggede på sit ur. ”Hvilket er om… et minuts tid”. Hun rokkede kort med hovedet og så tilbage på Bill. ”Du behøver ikke blive her, hvis det er, du har andre ting”.

”Det lyder næsten som om, du ikke vil have, jeg er her”.

”Nej, du må godt være her, Bill. Men jeg tænkte bare… jeg er sulten nu, og vi spiste frokost sammen, ikke… så du burde da være ved at dø af sult nu”, klukkede hun. Bill kiggede ned på sin mave. ”Jeg har ret, har jeg ikke?”

Han vrængede på næsen og sukkede ironisk. ”Jo, du har fandeme så”, grinte han. Han så om bag Chrizza og mistede lidt af sit glade smil. ”Tom kommer også nu”, sagde han lavt. Hun kiggede sig tilbage og vinkede til ham. ”Så må I have en god aften”, mumlede han og krammede hende tæt ind til sig.

”Bare rolig, Bill. Jeg skal nok klare mig selv”, smilede hun skævt til ham. ”Ellers så ved jeg, hvem jeg kan ringe til”.

Bill så hende i øjnene og kyssede kort hendes pande. ”Vi ses, smukke”, smilede han og så på Tom, der kun få meter fra dem. ”Hej Tom”, sagde han.

”Hej”, grinte han og krammede Chrizza kort.

”I må have en god aften”.

Tom smilede selvsikkert og nikkede overlegent. ”Det får vi i hvert fald også”, klukkede han og sendte et smil til Chrizza, der bare smilede og himlede med øjnene over ham. Bill mumlede noget for sig selv og tog af sted. ”Nå, skal vi se at komme af sted?” spurgte han og lagde sin hånd i hendes.

”Ja”, svarede hun kort og viklede sin hånd ud af hans. Hun smilede skævt til ham og nikkede bestemt.

”Fair nok”, mumlede han bare og lød en anelse skuffet. Hvorfor kunne hun gå hånd i hånd med Bill, både før og efter de var sammen, men hun kunne ikke gå hånd i hånd med ham. Hun sukkede lydløst og fulgte efter hende.

Tom og Chrizza kom ind på restauranten. ”Jeg var ikke engang nødt til at bestille bord”, klukkede Tom sødt og smilede til hende, mens tjeneren viste dem vej hen til deres bord. Tom trak stolen ud for hende og satte sig pænt på den modsatte side af det lille bord, tjeneren havde vist dem frem til. Han smilede genert, da han satte sig ned, mens Chrizza skulede sarkastisk til ham. ”Jeg kunne ikke lade være”, grinte han og sendte hende et sødt og charmerende smil.

”Jeg troede, du lovede mig ingen flirt, overhovedet”, klukkede hun lavt og smilede.

Han trak på skuldrene og løftede det ene øjenbryn. ”Sig ikke, du ikke kunne lide det”.

”Det var ganske fint gjort”. Tom grinte af hende og blinkede flirtende til hende. ”Stop”, bad hun med et smil på læben. Der var nu nok noget ved ham, hun alligevel ikke kunne stå for. Noget hun aldrig havde lagt mærke til ved ham før.

”Kan du ikke tage med hjem til mig?” spurgte han og så tiggende på hende. Hun smilte usikkert uden at sige noget. ”Please”, bad han og trak underlæben ud. Chrizza rystede sagte på hovedet og smilede halvt til ham. ”Vi har jo slet ikke fået snakket smukke”.

”Men jeg skal jo tilbage til mit hotelværelse. Jeg er helt sikker på, det savner mig”, jokede hun og puffede til ham på vej ud af restauranten.

Han lagde sin arm omkring hende, åbnede døren for hende og sagde så med en lav stemme: ”Jeg savner dig også”. Chrizza så op på ham og gengældte han søde smil. ”Må jeg så ikke tage med dig til hotellet? Jeg skal nok tage tilbage og sove”.

Hun så ham længe i øjnene og overgav sig så. ”Så kom da med”, sukkede hun ironisk og slyngede sin arm omkring ham. ”Men så vil jeg heller ikke høre mere brok fra dig i aften”, klukkede hun og lagde hovedet mod hans skulder.

Chrizza lukkede dem ind på sit hotelværelse. ”David er godt nok godt mod dig, hva’?” smilede Tom og kiggede rundt på værelset. Hun fulgte efter ham ind i stuen og prøvede at ignorere hans kommentar. ”Du hørte mig godt”, klukkede han og smilede selvsikkert til hende. Hun trak på skuldrene og tændte diverse lamper rundt omkring i stuen. ”Hvordan har du det ellers med at være sammen med os?” spurgte han forsigtigt og satte sig ned i sofaen.

”Det kan godt være svært”, mumlede hun og sendte ham et hurtigt blik. ”Det har i hvert fald ikke været let”.

Tom kiggede bekymret efter hende, og da hun gik bagom sofaen, rakte han ud efter hendes hånd og holdt den tæt mod sin. ”Jeg er ked af, hvis jeg har været grund til det”, sagde han lavt og kiggede hende dybt i øjnene, hvorefter han rettede sig selv: ”Jeg ved godt, jeg har været grund til en del af ubehagelighederne”.

”Lad være, Tom”, bad hun roligt og smilede halvt.

”Undskyld”, mumlede han bare og slap hendes hånd igen. ”Jeg vil bare ikke være vidne til alt det her, vi putter dig igennem”. Der var stille et øjeblik, og Chrizza satte sig ned ved siden af ham i sofaen. ”Hader du mig?” spurgte han pludselig.

Hun kiggede overrasket på ham. ”Nej, selvfølgelig hader jeg dig ikke, Tom”.

”Hvorfor er der så denne her akavede stemning imellem os?” Han så hende dybt i øjnene, mens hun bare sad og stirrede på ham. ”Har Bill sagt noget?”

”Nej”, rystede hun på hovedet. ”Jeg har ikke snakket med ham om det”, mumlede hun og kiggede væk.

”Hvad så?” spurgte han og møvede sig lidt tættere på hende. Hun trak på skuldrene og kiggede ned i sit skød. Tom lagde sin arm rundt om hende og trak hende ind mod sig. ”Jeg savner bare at se dig smile…”, hviskede han mod hendes øre.

”Jeg ved ikke, hvor meget jeg har at smile over lige nu”, svarede hun lavt og kiggede op på ham. Hans ansigt var så tæt på hendes nu. Tom smilede til hende og kyssede hendes hår. ”Hvorfor skal det også lige være sådan?” sukkede hun og lagde hovedet mod hans skulder.

Han svarede ikke, men klukkede bare stille for sig selv, mens han kærtegnede hendes arm. ”Jeg ved godt, det nok ikke er speciel fedt at høre, Chrizza”, hun så ham i øjnene. ”Jeg er virkelig vild med dig”, sagde han lavt.

Hun vidste ikke rigtig, hvad hun skulle sige. ”Det kan jeg godt mærke”, fnes hun lavt og løftede sin ene skulder kort, hvorpå hans arm hvilede.

”Er det for meget?” Han virkede usikker, slet ikke selvsikker mere.

Hun smilede opbevisende til ham og rystede på hovedet. ”Jeg kan godt klare det”.

Han klukkede sødt og kiggede hende i øjnene. ”Kan du godt lide mig?” Han vidste egentlig ikke, hvorfor han spurgte hende om det. Hvis hun svarede ja, ville han være overlykkelig, måske også overfalde hende inden for de kommende 5 minutter, men hvis hun derimod sagde nej, ville det gøre ondt. Men hun svarede ham ikke, hun kiggede bare væk fra ham og fik et stift udtryk. ”Chrizza?” spurgte han blidt og tog sin arm til sig. Han fik øjenkontakt med hende og sendte hende et lille smil, mens han lagde en hånd på hendes brystkasse. Han smilede sødt og bevægede sit ansigt tættere mod hendes. Hans smil blev en smule større, da han mærkede, hvordan hendes hjerte begyndte at banke hurtigt og hendes blik flakkede. ”Jeg ved, du også kan lide mig”, hviskede han og fjernede sin hånd igen. ”Jeg gør dig nervøs… når jeg kommer for tæt på”, halvt hviskede han mod hendes kind, som han efterfølgende gav et kys. Han tog fat i hendes hånd og førte den op mod hendes brystkasse. ”Dit hjerteslag fortæller alt”.

”Busted”, mumlede hun og kiggede væk.

Tom fniste stille og bevægede sin hånd op mod hendes kind. Han skubbede blidt hendes ansigt over mod sig og smilede usikkert. ”Må jeg godt prøve noget?” spurgte han lavt.

”Gør det ondt?” spurgte hun helt automatisk.

”Det gør ondt på mig, hvis du afviser mig”, hviskede han og kiggede hende dybt i øjnene i nogle øjeblikke. Chrizza svarede ikke, men blev bare hængt fast i hans øjne, der glimtede ligeså kraftigt som glimmer.

Han bevægede roligt sit ansigt de få centimeter over mod hendes og lagde sine læber mod hendes. Der var ingen af dem, der tænkte i det øjeblik. Og det var ikke kun et enkelt kys, men det blev til flere blide kys. Bare lige indtil Chrizza afbrød og sagde: ”Undskyld”, mens hun rejste sig hurtigt fra sofaen. Hun vendte ryggen mod ham, tog sig til hovedet og gik rastløs rundt i stuen og ind i sit soveværelse, hvor hun satte sig på gulvet op af sin seng.

Tom rejste sig fra sofaen og gik ind til hende. ”Undskyld”, sagde han lavt og satte sig ned ved siden af hende. Han lagde sin arm omkring hende og trak hende forsigtigt ind til sig. Han ville nødig virke for hård eller nærgående med hende, han ønskede bare, hun havde de samme følelser for ham, som han nu engang havde for hende. ”Jeg er ked af, du har det sådan med mig”, mumlede han lavt.

”Jeg kan godt lide dig, Tom… men jeg tør bare ikke”.

Han begyndte stille at nusse hendes hår for at berolige hende. ”Jeg har aldrig haft det sådanne før”. Det var helt overbevisende at høre på. ”Jeg havde det forfærdeligt, når jeg så dig og Bill sammen. Det gjorde ondt langt inde i mig”.

”Trina…”

Han sagde først ikke noget, men sad bare og tøvede. ”Hun er intet som dig… jeg var aldrig rigtig forelsket i hende”.

”Det lyder virkelig ikke som dig at sige sådan noget, Tom”, sagde hun pludselig og kiggede ham dybt i øjnene, før han svarede:

”Jeg ved det godt, men jeg har bare aldrig følt sådan før, Chrizza. Jeg kan mærke den boblende fornemmelse, hver gang vi er sammen”. Han sendte hende et lille smil. ”Lige før… det var noget af det mest fantastiske, jeg kunne ønske mig”. Hun sendte ham et skeptisk blik. ”Ok, måske ville det være mere mig at du og jeg lå oppe i sengen her”, indrømmede han og trak uskyldigt på skuldrene. ”Men jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre? Jeg føler bare, jeg havde brug for at fortælle dig det”.

”Tak”, mumlede hun lavt. ”Jeg er også glad for, du fortæller mig det”.

Tom rokkede kort med hovedet. ”Men hvad så nu?”

”Jeg ved det ikke, Tom. Jeg ved ikke, hvad jeg vil, og desuden så er det bare en rigtig dårlig situation, det her”. Tom nikkede og skar ansigt. ”Jeg tror bare ikke, der er så meget, vi kan gøre… Jeg vil ikke”.

Han var stille et øjeblik. ”Hvad mener du? Vil det aldrig blive os to?” spurgte han med en snært af sårbarhed i sin stemme.

”Tom… jeg kan ikke gøre det imod Bill”, sagde hun bestemt og kiggede ham i øjnene.

Han rynkede på panden. ”I er jo ikke kærester mere…” Hun rystede på hovedet. ”Hvis I stadig er forelskede, hvorfor slog I så op?”

”Jeg er ikke forelsket i ham… jeg ved bare, hvor meget jeg ville såre ham, hvis jeg begyndte at være lidt for meget sammen med dig”.

”Hvordan tror du, jeg havde det, Chrizza?” spurgte han en smule fornærmet.

”Tom, jeg vidste jo ikke, du var forelsket i mig, vel? Jeg ved bare, Bill ville aldrig kunne tilgive mig, hvis vi begyndte på noget. Og Bill betyder så meget for mig. Jeg vil ikke miste hans tillid”.

”Så du tænker kun på Bill?”

Hun sukkede dybt og tog sig til hovedet. ”Nej, det gør jeg ikke. Men det er bare meget specielt med ham og jeg. Jeg vil ikke have, der skal være noget fnidder imellem os. Og jeg vil heller ikke have, der skal være noget bøvl mellem os”.

Han kiggede på hende og blev kold indeni. ”Så derfor er det bedst, hvis vi bare lader som ingenting og ignorere mig og mine følelser fuldstændig?”.

”Det er ikke det jeg siger, Tom”, bad hun roligt. ”Jeg ville bare ønske, der aldrig havde været noget mellem nogen af os. Ikke at jeg fortryder noget, men det havde bare været så meget nemmere, hvis der ikke var sket noget. Og desuden er det også din bror, vi snakker om her. Hvordan ville du selv have det med det, Tom?”

Han trak på skuldrene og skar ansigt igen. ”Jeg vil bare allerhelst være sammen med dig, Chrizza”.