Klokken havde lige passeret halv ti, da det bankede på døren. Bill kiggede overrasket over på Tom, som gik over for at åbne døren.
”Hvor fedt! Lige på slaget” grinede Tom, da han åbnede døren. ”Godmorgen” smilede han og krammede Chrizza.
”Godmorgen, Tom”, smilede hun og trak genert på skuldrene.
”Bare gå ind”, sagde han, mens han lukkede døren i igen.
Hun gik ind i stuen og fik øje på Bill. ”Hej Bill” smilede hun og gik over til ham. ”Du ser meget mere frisk ud nu” smilede hun og fik også et kram af ham.
”Det kan man vist også godt sige, jeg er” kluklo han og satte sig på sengen igen.
”Super” mumlede hun og smilede til Bill.
”Hvad så?” Tom traskede ind i stuen og satte sig i en lænestol.
”Jeg troede ikke, at I stod tidligt op” grinede hun og smilede til Tom, mens hun gik over mod bordet og lænede sig op af det.
”Det gør vi som regel heller ikke” mumlede Tom og pegede på Bill. ”Det er hans skyld”.
”Bare giv ham skylden” grinede hun.
”Ej, det er faktisk rigtigt. For en gangs skyld” lo Bill og trak opgivende på skuldrene.
”Nå ok” smilede hun og rynkede på panden. ”Jeg kom til at tænke på…” Tom afbrød hun hende med et grin. ”Hvad?” grinede hun og kiggede uforstående på Tom.
”Du tænkte” grinede han hysterisk. Chrizza kiggede overrasket på Tom og derefter på Bill. ”Ej, ok. Undskyld” lo han og trak underlæben ud.
”Ha! Du så dum, Tom” grinede hun. ”Altså, jo… Gustav skulle til fødselsdag. Men hvad med Georg?” spurgte hun og kiggede skiftevis på Bill og Tom.
”Ja, hvad med Georg, Bill?” spurgte Tom.
”Han tog med David til Berlin. Han skulle besøge en eller anden, så de fulgtes derned” smilede Bill og slukkede for tv’et, da der alligevel ikke var nogen der fulgte med i det.
”Så det er bare os tre?” spurgte hun og over til vinduet.
”Ja, åbenbart” mumlede Tom. Hans blik fulgte Chrizzas retning og sagde så: ”Kan du lide min udsigt?” spurgte han sarkastisk og gik over og stillede sig ved siden af hende. ”Fantastisk, ikke?” sagde han med endnu mere sarkasme i stemmen.
Chrizza kiggede på ham og rynkede panden. ”Hallo, min udsigt er altså dårligere end din, Tom. Jeg er parkeringspladsen, hvor fedt er det lige…” surmulede hun og gik væk fra vinduet igen. ”Hm… Hvordan er din udsigt, Bill?” spurgte hun og satte sig ved siden af ham.
Han trak på skuldrene og kiggede på Chrizza. ”Jeg har også marken” smilede han skævt. ”Jeg kan bare finde ud af at nyde min” kluklo han og skulede til Tom.
”Årh, lad dog være” sukkede Tom.
”Det er da rigtigt, men ja, jeg har den samme udsigt” smilede Bill og nikkede, mens han pegede mod vinduet.
”Bor du også her?” spurgte hun og rynkede forvirret på panden og kiggede rundt på værelset. Bill nikkede og smilede skævt. ”Bor I sammen?”
”Ja da” drillede Tom, men Chrizza troede på det.
”Herinde!?” spurgte hun og fik store øjne.
Tom kiggede på Bill og sukkede. ”Ja, så vi skal se på hinanden hele tiden”.
”Jamen, så er det da godt, at I har noget flot at se på, når I hele tiden ser hinanden, så…” smilede hun og nikkede, mens hun skiftevis kiggede på Tom og Bill, der bare sad og smilede tilbage til hende.
”Ja ja…” grinede Bill.
”Vi deler også seng” mumlede Tom smilede selvsikkert.
”Shhh, Tom!” udbrød Bill og kiggede skræmt på Chrizza.
”Jamen, hun bør vide det, Bill. Før eller siden finder hun ud af det”.
”Hvad!?” spurgte Chrizza interesseret og smilede til Tom.
”Det er bare rigtig hyggeligt. Og så er det også bare rart at vågne op om morgenen, og så ligger man i ske med sin lillebror, ” sagde Tom meget overbevisende og smilede til Chrizza og Bill. Hendes mund åbnede sig mere og mere og hendes øjne blev store. Efter et øjeblik udbrød Tom og Bill i latter. Hun forstod ingenting, men grinede bare lidt selv med.
”Du skal ikke tro på ham, Chrizza” grinede Bill. ”Det er selvfølgelig ikke rigtig… Jeg bor inde ved siden af” smilede han.
”Nå ok… Men det kunne da godt være” smilede hun og trak på skuldrene.
”Blondine…” mumlede Tom og smilede for sig selv.
”Undskyld, men det er altså min naturlige hårfarve, drenge… Jeg kan ikke gøre for det” beklagede hun sig.
”Jeg kan godt lide det” smilede Bill.
”Det skal nok blive et langt og sjovt samarbejde med dig og dine dumheder i studiet” grinede Tom.
”Hmm” mumlede hun. ”Jeg er ikke så klog” indrømmede hun og kiggede ned i gulvet og derefter over på Tom.
”Lille og blondine dum” mumlede Tom og grinede for sig selv. ”Jeg bliver bare mere og mere glad for det her samarbejde vi har fået mikset sammen, lille Chrizza” grinede Tom og lagde tryk på sarkasmen til sidst.
”Jeg er ikke lille” grinede Chrizza. ”Jeg er bare ikke så høj” sagde hun og trak underlæben ud.
Tom rejste sig op og gik hen foran Chrizza, havde flyttet sig over til bordet igen, hvor hun stadig stod lænet op af. ”Prøv at rejs dig op” smilede Tom og lagde hænderne på hendes skuldre. Men hun rystede på hovedet. ”Jeg gør dig ikke noget” grinede Tom. Men hun rystede endnu mere på hovedet. ”Sidste gang er lykkens gang. Vær sød” smilede han.
”Nej” grinede hun og satte sig helt op på bordet.
”Du kan jo ikke engang nå jorden” grinede Bill og gik hen og stillede sig ved siden af Tom.
Chrizza rullede øjne af Bills kommentar. ”Det er da også bare fordi I er så høje” beklagede hun sig og lavede elevator-blikket på dem begge.
”Ja, men det er da også bare fordi I er så høje” drillede Tom og prøvede at efterligne hendes stemme.
”Ha!” grinede Bill. ”Lille pige” smilede han og klappede hende på hovedet. Men idet han rørte hendes hår, tog hun fat i hans hånd.
”Modstand” mumlede Tom og rystede på hovedet, mens han stillede og roligt tog fat i Chrizzas anden arm.
”To mod én er altså ikke fair” beklagede hun sig og smilede.
”Så gi op, tøs” grinede Tom og bevægede hendes arm fra side til side.
Hun kiggede på Tom og Bill et øjeblik og udbrød så: ”Næh!” Hun prøvede at komme fri fra drengenes greb om hende. Tvillingerne havde åbenbart lagt en hemmelig taktik, som de på en eller anden måde havde sendt til hinanden igennem tankernes netværk. Bill tog fat i hendes arme, mens Tom prøvede at få hendes ned og stå på gulvet. ”Ej, lad være!” grinede hun. ”Det kilder jo helt vildt, det der. Stop!” grinede hun, men de stoppede ikke…
”Hey Tom!” sagde Bill og der blev helt stille. De stoppede alle tre med at grine, men holdt stadig fast om Chrizza. ”To mod én er måske alligevel lidt…” sagde han og rynkede på panden. ”Hm… Når jeg tænker over det… så nej!” grinede han og smilede selvsikkert til Chrizza.
”Hvor er du dum, Bill” grinede Chrizza og prøvede igen at komme ud af deres greb om hende.
”Jeg kunne jo også bare bære hende ned” smilede Tom og kiggede over på Bill. Bill trådte et skridt tilbage, så nok skulle forstås som et god-idé-Tom. Han nikkede og smilede pralende til Chrizza. Tom tog fast under røven på hende og bag ryggen.
”Jamen, så må du altså heller ikke tabe mig, Tom”
”Chrizza, jeg kan jo dårlig nok mærke at jeg holder dig oppe” smilede han og kiggede ned på hende i hans arme.
”Nå, ok. Men pas på alligevel, ikke…” mumlede hun og trak underlæben ud.
”Sæt hende dog ned i stedet, Tom” sagde Bill og kiggede på hans bror, der bare stod og holdt Chrizza i hans arme, mens han kiggede ned i gulvet.
”Det lyder som en rigtig god idé, Tom. Tak Bill” indskød hun og nikkede ivrigt og nervøst.
”Og hvad får jeg ud af det?” smilede Tom til Chrizza.
”Hvad får du ud af det her?” spurgte hun undrende. Tom ignorerede hendes spørgsmål og Chrizza begyndte: ”Jeg gør alt hvad du vil have, Tom” smilede hun og nikkede, men Bill afbrød hende.
”Alt hvad han vil have, Chrizza… Jeg tror lige, du skal tænke over, hvem det er du snakker med” grinede Bill og pegede hemmeligt ned på sengen.
”Nåååå ja, ok” mumlede hun. ”Hmm…”
”Jeg behøver ikke noget” smilede han og gik over mod sengen.
”Jamen, ok så. Tak” smilede hun og blev sat ligeså stille ned på sengen.
”Selv tak” smilede han og blinkede til hende.
”Ha!” udbrød Bill og rystede opgivende på hovedet.
Chrizza rejste sig op fra sengen og i det samme hun rejste sig op, bankede det på døren. Det hav et sæt i hende og hun gav en lille lyd fra sig.
”Fuck, hvor kan jeg ikke lade være med at holde mere og mere af dig” smilede Tom og grinte lidt for sig selv, mens han gik ned til døren.
Chrizza smilede bare og trak endnu engang på skuldrene. ”Du bliver nødt til at bære over med mig, Tom”, grinede hun. Tom kiggede sig tilbage og åbnede døren. ”De næste fire år” mumlede hun og rettede blikket over mod Bill.
”Det bliver nok ikke så svært”, hviskede Bill lavt og rullede øjne af sin bror.
”Du lukker bare, brormand” råbte Tom ude fra gangen, mens han lukkede døren. ”Sååå… Hvem er sultne… Ingen? Jamen, så spiser jeg da bare selv…” drillede Tom og anbragte tre tallerkner på bordet.
”Hold da op” udbrød Chrizza og fik store øjne.
”Ja, det må du nok sige. Tom dog!” drillede Bill.
”Hvad?” spurgte Tom og kiggede forvirret op.
”Du dækker bord… Du hjælper faktisk”
”Ha! Lækkert. Men jeg tænkte nu mere på alt det der mad, men ok…” smilede hun og satte den ene hånd i siden.
”Årh, lad være” grinede Tom og satte sig ved bordet. ”Jeg er bare sulten, så sæt jer ned, mennesker”.
”Tak” mumlede Chrizza og satte sig ned for bordenden.
”Du er altså ret høflig, Chrizza. Det behøver du altså ikke at være” smilede Tom, der allerede havde munden fuld af bacon og røræg. Hun skulle lige til at svare, da Bill i stedet åbnede munden:
”Måske var det dig, der skulle til at være lidt mere høflig… eller voksen”. Det sidste mumlede han, og det var tydeligvis kun Chrizza der hørte, hvad han sagde, da hun begyndte at fnise og smile til Bill.
”Det er da ikke min skyld, at jeg bliver et år ældre hvert år. Jeg er imod det! Men jeg kan ikke få det ændret. Desværre…” kluklo Tom og spiste bare videre.
”Du så dum, Tom” grinede Chrizza og tog en tår af hendes juice.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar