Vejret var begyndt at blive koldere, og dagene virkede kortere end normalt, da mørket faldt på hurtigere og hurtigere for hver dag. Det gjorde også nætterne ”længere”, hvilket Georg, Tom og Bill udnyttede med behag og sørgede for at bruge det nyttigt.
Det var november og sneen stod ned i større mængder over studiet i Hamburg og resten af det tyske land. Ude i haven var de store træer blevet pænt beklædt med en godt, tykt lag sne, hvilket fik dem til at hælde lidt ned ad. Det var smukt, rigtig smukt, men en ting var sikkert: det var alt for koldt…
Albummet var godt i gang og skriveprocessen var næsten færdig. De første par sange var allerede blevet indspillet og færdige til cd’en. Udgivelsesdatoen for albummet var lige blevet offentliggjort. Mandag den 26. februar var dagen, hvor de skulle gøre deres trofaste og loyale fans stolte med et splinternyt album; ”Zimmer 483”.
Chrizza havde fået taget sig en snak med alle producenterne og fortalt dem, hvad hun syntes om Tom og Bills følelsesladede sang ”In Die Nacht”. Hun havde argumenteret, at den sang beskrev meget godt, hvem Tom og Bill i virkeligheden var – hvor tætte de var på hinanden. For dem der ikke vidste, hvor tæt forbundne de var, ville få et helt andet syn på dem, efter at have hørt den sang. Med dette og en masse andre gode argumenter, havde hun fået overbevist David og hans crew, at det var en sang, der skulle høres af fansene. Den var for vigtig til at blive skrottet. Men den ville ikke komme med på cd’en – den skulle have sin helt egen placering i den kommende tour.
Der var nu gået godt en måned efter Chrizza var ankommet til studiet og hende og Bills skuespil og hemmeligheder for alvor startede. Der var ingen der havde opdaget noget, og det var de selv meget overraskede over. Selvom Bill dog op til flere gange havde haft lyst til at fortælle alt til Tom, havde han ikke gjort det – selvom det pinte ham langt inde, så vidste Bill også, at så snart alt det med kærligheden var i orden, så var Tom den første, der skulle have noget af vide om det. Bill, der normalt ikke var en af dem, der lagde skjul på sine følelser, var glad for, at han havde fået ”det intime rum” til ham og Chrizza, da han så der kunne få hendes følelser vendt de 180 grader, så hun kunne få ”de rigtige” følelser for ham. Og alt hans slid havde også virket til en vis grad… Chrizza begyndte at få flere og flere følelser for Bill, men hun var stadig ikke sikker på, om det var det rigtige, de gjorde. Bill derimod ville ikke sige hende imod, men håbede bare på, at hun ville indse, at så længe de kunne være sammen for dem selv, så skulle alting nok være godt. Så længe de var alene, skulle de ikke skjule noget – så kunne de være sig selv og hygge sig i hinandens nærvær.
Og at være alene sammen havde Chrizza og Bill også en del af… De var først og fremmest sammen i studiet i deres lille ”intime rum”, men de brugte også meget af tiden på hotellet sammen. Hver aften, hvis det ikke var blevet alt for sent, var de sammen. Og endda også hvis de kom sent hjem og natten, og ingen af dem var trætte, kunne de også godt finde på at ringe til hinanden for at lave en lille aftale om at mødes – enten på hendes værelse eller hans værelse… eller et helt andet sted på hotellet.
En aften var det da også gået galt – David havde set dem sidde sammen midt om natten nede i hotellets bar og hygge sig. De havde siddet og drukket deres røde sodavand, som de lige pludselig begge var blevet helt vilde med, da David pludselig var dukket op bag dem og kigget strengt på dem begge. Der var ingen tegn på, at de havde gjort noget forkert, men David mente ikke, at de skulle sidde offentligt og så også midt om natten nede på en bar, og så endda også så tæt, som de gjorde. ”Hvad ville folk ikke tænke om jer…” havde David sagt, da han havde fulgt dem begge ind på deres værelser og sikret sig, at de begge var kommet i seng. ”Man kan ikke være lige heldig hver gang”, havde Bill sagt med en latter i stemmen, da det bestemt ikke var første gang, de havde lavet det nummer, men blot første gang de var blevet opdaget.
Det var onsdag, onsdag morgen. Onsdag den 8. november, en dag de alle havde ventet længe på skulle komme. Chrizza havde fødselsdag! I dag var der noget der skulle fejres, og David var gået med til at holde et par dages fri fra alt arbejdet i- og udenfor studiet. Der ville komme ”fint” besøg fra Danmark af senere på eftermiddagen og en festlig lille middag om aftenen.
De var alle kommet hjem fra studiet sent sidste aften og var alle gået direkte i seng for at være friske til at fejre Chrizza.
Det bankede blidt på døren og Chrizza slog øjnene. Uden en mine rejste hun sig op i sengen og gik ud for at åbne døren. Hun havde på fornemmelsen, hvem det mon kunne være og ganske rigtigt; det var Bill.
”zum geburtstag viel glück, zum geburtstag vi…” sang han lavt, mens hans øjne strålede af glæde.
”Bill” afbrød hun ham, ”sshh…” tyssede hun på ham og trak ham ind i hendes gang og lukkede døren efter dem.
”Tillykke med fødselsdag, sunshine” smilede han og tog armene rundt om hende.
Hun smilede og kiggede ned op og ned ad ham en enkelt gang. ”Hvor er du sød” sagde hun og trak genert på skuldrene, hvorefter hun lagde armene bagom hans nakke og knugede sig ind til hans bryst.
”Har du sovet godt i nat?” spurgte han med lav stemme og nussede blidt hendes hår, mens han krammede hende tæt ind mod sig.
”Ja, tak” hviskede hun. ”Men jeg glædede mig også rigtig meget til i dag” sagde hun ærligt og slap grebet om Bill.
”Også mig… jeg glæder mig til at give dig mine gaver” smilede han og tog fat i hendes hænder, som han lagde op på sit bryst, mens han klemte dem kærligt.
Hun kiggede lidt forvirret og kneb øjnene lidt sammen. ”Du siger det i flertal, Bill…”
”Du have vel ikke regnet med, at jeg kun ville give dig én gave efter det du gav mig?” spurgte han sarkastisk og rystede smilende på hovedet.
”Jo, faktisk…”
”Søde, søde, Chrizza… det vil jeg slet ikke høre tale om” smilede han og lagde sin pande mod hendes og kiggede hende dybt i hendes blå øjne- de øjne han var blevet helt væk i op til flere gange. ”Hvad har du lyst til, mus?” spurgte han lavt og slap hendes hænder, for i stedet at holde om hendes liv.
”Jeg vil gerne… hm, gøre mig klar… og så… Morgenmad” hviskede hun og smilede til ham.
”Skal vi ikke bestille det op på værelset så?” spurgte han og gjorde afstanden mellem deres hoveder større.
”Jo, det kan vi da godt” smilede hun, ”men jeg vil stadig have tøj på først”.
”Selvfølgelig”.
”Nå… jeg må i gang” klukkede hun og sukkede sarkastisk.
Bill nikkede en enkelt gang og slap grebet om hende. ”Hov, vent lige… du skal lige have din gave først så, mus” smilede han stort. ”Sæt dig ind på sengen” kommanderede han, og hun gjorde, hvad han sagde.
Mens hun sad på sengen, kunne hun høre lågen til skabet smække i. ”Hvad laver du?” spurgte hun og lagde hovedet på skrå. Og i det samme kom Bill frem i døren til soveværelset med en stor pose i hånden… og selvfølgelig et endnu større smil på læben.
”Tillykke med fødselsdagen” smilede han og satte sig over ved siden af hende på sengen.
Chrizza fik rakt posen og begyndte ligeså stille at åbne den og fjerne alt tynde papir i stilhed. Hun var bange for, at han havde endt med at bruge mange penge på hendes gave(r), for det var på ingen måde meningen. ”Jeg håber, du kan lide det” smilede han og glædede sig til at se hendes udtryk. Det var næsten det bedste af det hele.
”Ej, Bill…” udbrød hun og fik store øjne. Nede i den store papirspose lå en masse nyt tøj.
”Der er et sæt til nu… og et sæt til i aften” smilede han og blev helt glad. Hun kiggede skiftevis på Bill og på tøjet, der et stykke efter det andet, blev linet op på sengen. ”Du siger ikke noget, Chriz” sagde han og lagde den ene arm om hendes liv.
”Det er virkelig smukt, Bill” sagde hun og vente sig om mod ham. Hun krammede ham tæt ind til sig i flere sekunder. ”Mange, mange tak” sagde hun lavt og slap grebet om ham, hvorefter hun kyssede ham på kinden.
Det gav et lys i Bill øjne, og hans mavefornemmelse sagde straks, at deres veje var snart samlet. ”Kan du bruge det?” spurgte han glad og tog hendes hånd. ”Du sagde jo til mig, at du manglede noget stilet tøj” klukkede han.
”Jeg ELSKER det” udbrød hun og jublede. ”iiih, mange, mange tak, Bill” sagde hun igen og trak lettet på skuldrene.
”Det er jeg glad for, du synes. Jeg glæder mig til at se det på”.
Hun samlede tøjet, som skulle have på, sammen og kiggede Bill dybt i øjnene. ”Jeg er tilbage om lidt” smilede hun og vendte om mod badeværelset.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar