Afterpartyet startede klokken 23.30, præcis. Chrizza var ikke rigtig i humør til at være så social, som hun blev nødt til at være under showet. Men hun tog alligevel Mandy i hånden og gik ned for at have det sjovt med hende til afterpartyet. Stedet var stort og pyntet godt op til fest. Festen var allerede godt i gang, da pigerne kom ved kvart i 12 tiden.
”Mandy, vi går lige med det samme, hvis du begynder på dig star-fis!” Chrizza kiggede bestemt på sin veninde, ”Er det forstået?” Mandy nikkede og kiggede rundt på alle de kendte mennesker omkring hende. ”Der er et bord hernede, bare følg efter mig” smilede Chrizza og hev fat i Mandys arm.
”Hvad med ham manden, der står der, Chrizza?” spurgte Mandy bekymret og pegede diskret hen på en stor, muskuløs mand, der stod foran bordet.
”Jamen, det er jo ham, der skal passe på os… Hvis du kigger rundt til alle de andre steder, så står der en vagt ved hvert bord” grinede hun og pegede på et par udvalgte borde. De kom over til bordet og vagten flyttede sig med det samme til side, da han så dem. ”Kan vi sidde her?” spurgte Chrizza og smilede skævt til den store vagt, der var flere hoveder højere end hende selv. Han nikkede og gav hånden til begge piger.
”Hej” mumlede Mandy og satte sig træt ned i sofaen, der var rundt om bordet.
”Jeg hedder Marc” smilede vagten, ”lad mig vide, hvis I mangler noget eller noget andet”. Chrizza nikkede og satte sig overfor Mandy i sofaen.
Mandy havde fået øje på Jimi Blue, som hun ”helt tilfældigt” var kommet til at hilse på tidligere på aftenen. Selvfølgelig havde hun ikke sagt noget om det til Chrizza.
”Chrizza?” spurgte hun, da hun tog blikket fra Jimi Blue for at kigge på Chrizza, som sad og stirrede ud af vinduet ved siden af dem. ”Er du ok, skat?” spurgte hun bekymret og lagde hendes hånd over Chrizzas hånd, som lå på bordet. Chrizza kiggede bare på Mandy og nikkede. ”Er du bare træt?” spurgte hun og lagde hovedet på skrå. Chrizza trak på skuldrene og smilede. ”Ok, men jeg bliver altså nødt til at fortælle dig noget. Her tidligere, mens du var ude sammen med Alex mødte jeg…”
Chrizza afbrød hende, ”Jimi Blue…” smilede hun blinkede med det ene øje. ”Jeg ved det godt, Mandy. Det er ok, det skal du ikke tænke på” grinede hun.
Mandy så forvirret på hende. ”Hvor ved du det fra?” spurgte hun og kneb øjnene sammen.
”Mandy, altså… Jimi og jeg har kendt hinanden i noget tid nu. Vi har vores håndtegn” grinede hun og kiggede ud på alle de mange dansende og festglade kendte mennesker, der var omkring hende.
”Så du er ikke sur på mig?” smilede hun skævt og kiggede i Chrizzas retning. Chrizza rystede ivrigt på hovedet og sagde, at det var helt ok med hende. ”Vil du så ikke med ud og danse så?” spurgte Mandy grinende, mens hun lavede nogle sære bevægelser i sofaen.
”Mandy” sukkede hun og kiggede ned i bordet.
”Du har det skidt, ikke?” Chrizza nikkede og smilede skævt. ”Vil du gerne hjem? Hvis du har det dårlig, så skal vi ikke være her” sagde Mandy bestemt.
”Nej, jeg vil gerne være her. Jeg skal bare… Være rolig” smilede hun og pegede på sofaen.
”Jamen, så må jeg jo bare finde en anden og danse med” prøvede Mandy at sige, mens hun skulle forestille at være sur, mens hun kiggede med store øjne på Chrizza, som sad og smålo af hende.
I det samme kom Jimi Blue i retning mod deres bord. Chrizza smilede til ham, mens han gik om for krammede hende. ”Chrizza, min pige” grinede han og lagde armen rundt om hende, ”Du klarede det vildt godt i dag… Har du fået det bedre?” spurgte han. Chrizza rystede på hovedet og skubbede underlæben ud. ”Årh, hvor synd” sukkede han og kiggede over på Mandy, som bare sad og grinede lidt for sig selv, ”Det var Mandy, ikke?” smilede han usikkert.
”Jo” grinede hun genert og trak på skuldrene.
”Vil I ikke med ud og danse, piger?” spurgte han og kiggede ned på Chrizza, som kiggede op på ham med opgivende øjne.
”Jimi, jeg har det ærlig talt ikke for godt, så jeg ville blive…”
”Er der noget jeg kan gøre, Chrizza?” afbrød han bekymret.
”Ja, dans med Mandy” smilede hun og pegede over på Mandy overfor sig. ”Underhold hende for mig!”
Jimi kiggede over på Mandy, som hurtigt flyttede blikket ned på bordet. ”Jamen vil du så danse, Mandy?” spurgte Jimi og rakte hånden ud foran hende, mens han placerede et stort smil på hans læber. Mandy nikkede og fulgte med Jimi ud på dansegulvet. Hun kiggede sig hele tiden over skulderen og mødte Chrizzas øjne og ansigt der var formet som et stort smil.
Lidt efter rejste Chrizza sig op fra bordet og straks rørte Marc på sig. Hun smilede til ham og pegede op på baren. ”Jeg skal bare op og have noget at drikke” råbte hun til ham, da musikken overdøvede hendes stemme.
”Ok” nikkede Marc, ”Jeg passer på jeres ting imens så” smilede han og vendte tommelfingeren op i vejret. Chrizza smilede og vendte sig i retning mod baren.
Der var nogle af menneskerne rundt om hende, som hun kendte, og som hun stoppede op og snakkede kort med. Hun kiggede tilbage mod deres bord for at se om Mandy var kommet tilbage eller om hun stadig dansede, da DJ’en skiftede sang. Men Mandy svingede stadig rundt sammen med Jimi ude på dansegulvet. Chrizza grinede lidt ved tanken om at hendes veninde dansede rundt med en dreng, der godt nok var på nogenlunde samme alder som hende, men i stedet var 1 hoved højere end hende, hvis ikke mere…
”Hej, kunne jeg få en vand, tak?” spurgte Chrizza oppe i baren. Det var en ung fyr, der stod i baren og betjente hende. Han kiggede med store øjne på hende, da hun kom, og hun tænkte straks, at hun sikkert havde et eller andet i hovedet eller hendes hår sad på en dum måde, men kort efter smilede fyren bare til hende, og det fik hende til at slappe lidt mere af.
”Ja, selvfølgelig.” smilede fyren og nikkede, ”Værsgo. ID?” spurgte han og smilede til hende.
”For en vand?” udbrød hun og rynkede skeptisk på panden.
Fyren nikkede, men begyndte i stedet at grine. ”Nej, det var bare for sjov. Du må have en god aften, Chrizza” smilede han og begyndte at betjene den næste i køen. Hun stillede sig lidt væk fra køen, så hun ikke stod i vejen, mens hun åbnede hendes vand, og tog en tår af den, hvorefter hun skruede låget på igen og rejste sig fra stolen. Hun tænkte lidt over, hvor cool det var, at de allerede kunne hendes navn. Hun trak på skuldrene og begyndte at gå ligeså stille at finde retningen ned mod deres bord igen. Mandy var stadig ikke kommet tilbage, så hun tog sig god tid; hun sagde hej til lidt flere og så videre…
Der var nu så mange mennesker omkring hende, at hun var bange for, at der snart ville ske noget meget dramatisk med en pige, der blev stampet ihjel. Hun tænkte selvfølgelig på sig selv i det øjeblik. Hun tænkte hun, hvad avisernes overskrifter ville skrive. ”Ung pige trådt ihjel på dansegulv”… Hun grinede lidt for sig selv og rystede tankerne ud af hovedet igen.
”Av” mumlede hun, da der var en, der stødte ind i hende.
”Ej, det må du meget undskyld. Jeg blev selv skubbet” Personen vendte sig om mod hende og fik øjenkontakt med hende. ”Chrizza! Ej Hej”
”Hejsa” smilede hun og trak genert på skuldrene.
”Det må du altså undskylde, du”
”Det’ ok. Der skete jo ingenting. Det var Bill, du hed ikke?” spurgte hun usikkert og smilede skævt op til ham. Han nikkede og gav hende et lille klem. Hvad skulle det til for, tænkte hun, men tænkte derefter ikke mere over det.
”Du drikker vand” grinede han og pegede ned på hendes flaske, hun holdte i hånden.
”Ja, jeg er ikke gammel nok til alkohol”, grinede hun og rullede med øjnene. ”Nej, det er fordi jeg… Jeg har det ikke allerbedst her til aften, så…”
”Er du syg?” spurgte han bekymret og smilet på hans læber blev mindre og mere til en lige streg.
”Nej nej, ikke sådan rigtigt. Jeg er bare blevet sådan lidt rundt på gulvet af at være herinde” smilede hun og rystede lidt på hovedet. ”Der er så mange mennesker og sådan…”
”Hvor er din veninde henne?” spurgte Bill og kiggede søgende på de personer, der stod omkring dem.
”Hun er her ikke, eller jo. Men hun danser med Jimi Blue” grinede hun og rullede øjne.
Bill grinede af hende, ”Jeg vil gerne holde dig med selskab udenfor, hvis du har lyst. Her er ret indelukket, så det er da klart nok, at du har det, som du nu engang har det…” smilede han og pegede ud på den store plads, hvor der også var fyldt med mennesker, dog nær så mange som indenfor.
”Jamen, jo tak. Hvad med dine drenge?” grinede hun og rynkede på panden. Bill slog ud med hånden på den der ”jeg-har-styr-på-det-hele”-måden og sagde bare, at de kunne klare sig selv et øjeblik. Chrizza grinede af ham og nikkede.
”Skal vi gå ud lidt, så?” spurgte Bill og vådtede sine læber. Chrizza nikkede og Bill vendte sig om mod udgangen og begyndte at gå. Chrizza fulgte hastigt efter, selvom der var så mange mennesker. Bill stoppede op, men vendte kun hovedet om kort. ”Her” Han holdte hans hånd frem for Chrizza og hun lagde sin hånd i hans. Det her virker forkert, tænkte hun, men det ville nok hjælpe, så de ikke blev væk fra hinanden på grund af alle de mange mennesker omkring dem.
”Sæt dig hellere ned, Chrizza” sagde han og smilede til hende.
”Jo tak” grinede hun og satte sig over på den eneste bænk der endnu var ledig. ”Sæt dig ned, Bill” smilede hun til Bill, som stadig stod op foran hende. Han tøvede og rystede drillende på hovedet. ”Joooo, kom nu” sukkede hun smilende og tog fat i Bills hånd og rev ham forsigtigt ned på bænken.
”DINE HÆNDER” udbrød han med store øjne, ”undskyld” grinede han, da folk pludselig rettede deres blik over mod dem. De smilede begge genert til hinanden, mens folk efterhånden begyndte at fortsætte med de, som hver og en nu havde gang i. ”Dine hænder er jo helt kolde. Det var de da ikke før… Eller ikke så meget da” smilede han bekymret og rynkede på panden.
Chrizza nikkede bare og trak på skuldrene. ”Det er de nogle gange” grinede hun og tog en tår af hendes vand. ”Jeg tror, jeg har det fra min mor af” smilede hun og skruede låget på hendes flaske igen.
”Har din mor altid kolde hænder?” grinede Bill og så uforstående ud.
Chrizza trak på skuldrene og kiggede ned på hendes hænder, ”Der var vel bare noget jeg arvede fra hende” smilede hun og kneb øjnene sammen.
”Hvad er der galt?” spurgte Bill efter et øjeblik.
”Nå, ingenting” sukkede hun og smilede op til Bill. ”Det er bare… Det er underligt at snakke om min familie med en, som jeg i bund og grund ikke kender…” Hun kiggede usikkert i Bills øjne og rynkede på panden. ”Tag det ikke personligt, Bill” grinede hun og rettede sig op på bænken. ”På ingen måde…”
”Vil du have noget imod at kende mig bedre?” spurgte Bill og nikkede lidt med hovedet frem og tilbage.
”Det kunne da vist ikke tage skade” grinede hun og smilede stort.
Bill begyndte at fortælle om sig selv, om hans karriere, hans familie og alt andet mellem himmel og jord. Han åbnede sig virkelig op omkring sig selv, som han sad der ude på pladsen på en hård træbænk sammen med en pige, som han faktisk ikke kendte, men stolede nok på, ikke gik til pressen og genfortalte alt det, som han sad og fortalte hende, som han før havde været ude for… Det med Chrizza føltes bare så meget anderledes.
Da Bill var færdig med hans livshistorie, begyndte han at spørge indtil Chrizza.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar