Chrizza ringede på døren hos Andreas. Hun stod sammen med Bill, der følte, han lige måtte gå med op og sørge for, hun kom sikkert hjem hos ham. Også selvom Chrizza havde sagt, han ikke behøvede, så gjorde han det alligevel. Han var jo så betænksom.
”Hvad tid regner du med at være hjemme igen?” spurgte hun og lagde hovedet på hans skulder.
”Jeg ved det ikke… Deromkring spisetid vil jeg tro, skat”. Han lagde sin arm rundt om hende og kyssede hendes hår. ”Jeg skal bare se hendes lejlighed og nok også snakke om gamle dage”.
Hun begyndte at grine lidt. ”Du lyder så gammel, når du siger sådan”, konstaterede hun og løftede sit hoved igen, da Andreas tog i håndtaget.
”Jeg er også gammel”, smilede Bill og blinkede til hende.
Andreas fnøs ironisk. ”Lad os lige huske på, hvem der er ældst, ikke”, grinede han og smilede stort til dem begge. Han var omkring et halvt år ældre end Bill, og det var han meget stolt af.
”Andreas muuus”, klukkede Chrizza og krammede ham.
”Hej Chrizza muuus”, smilede han tilbage og gjorde afstanden mellem dem større. ”Biiill muuus”, grinede han og gav Bill et hurtigt kram.
”Du får mig ikke til at sige det”, grinede Bill og rystede opgivende på hovedet over dem. ”Men så vil jeg også tage videre”, sagde han og rokkede med hovedet. Han kiggede hen på Chrizza og smilede skævt til hende. ”Vi ses, skat”, smilede han og rakte ud efter hendes hånd.
”Vi ses, bassemand”, smilede hun til ham.
”Må jeg ikke få et kys før jeg går?” spurgte han en smule skuffet og trak underlæben ud.
Hun smilede og stillede sig hen foran ham og kyssede ham blidt. ”Sig hej fra mig”, hviskede hun og gik hen til Andreas igen.
”Pas på hende”, bad Bill og kiggede på Andreas, der straks tog sine arme tæt omkring hende som et beskyttende skjold. Han grinte. ”Godt, Andreas”, smilede han og vendte sig om mod trappen. ”Hej hej”.
”Farvel, Biiiil muuus”, grinete de i kor og smuttede ind i lejligheden.
Bill gik langsomt op ad trapperne til 3. etage. Han kunne have valgt at tage elevatoren, som han nok ellers ville have gjort, men han ville heller ikke haste sig fremad. Egentlig vidste han ikke, om det var det rigtige, han gjorde. Selvfølgelig skulle der ikke være noget galt med, han var sammen med en af sine gamle veninder, der helt tilfældigvis også var hans eks kæreste…
Han ringede på dørklokken og mumlede nogle utydelige ting for sig selv, da han kunne høre, hun kom nærmede døren. Hans blik flakkede forvirret rundt i opgangen, og da hun åbnede døren, fik han et smil på læben.
”Hej Bill”, smilede hun og lagde sine arme omkring ham.
”Hej Angela”, svarede han og smilede til hende.
”Kom indenfor, og tak fordi du ville komme en tur forbi”. Hun lukkede døren efter dem.
Bill kiggede rundt og blev overrasket. Der var virkelig flot. ”Tak fordi jeg måtte komme”, klukkede han og tog sin jakke og sko af.
”Du er altid velkommen”, sagde hun og kiggede ham i øjnene. ”Kom med”, bad hun og trak ham med ind i stuen.
”Du bor flot”, indrømmede han og smilede til hende.
”Mange tak. Jeg er også ret glad for det selv”.
Han nikkede og kiggede videre. ”Har du egentlig fået lov til at flytte herind igen?”
”Åh, ja! I nat var min første nat, hvor jeg var tilbage her”, smilede hun glad. ”Det er virkelig lækkert ikke at være afhængig af dem længere”.
Han smilede og klukkede sødt. ”Jaaa”, tøvede han, ”og så er der os andre, der stadig bor hjemme”, grinede han og trak på skuldrene.
”Har du slet ikke nogen planer om at flytte hjemmefra endnu?” spurgte hun og satte sig i sofaen. ”Kom, sæt dig ned”, smilede hun og bankede blidt på sofaen. Han satte sig ned ved siden af hende og trak tøvende på skuldrene. ”Du bliver hjemme lidt endnu”, smilede hun.
”Jeg tror ikke min mor er klar til at give slip på os endnu”, grinte han og vrængede på næsen. ”Ej, jeg tror, jeg bliver hjemme lidt endnu…”
”Jeg havde bare ikke rigtig lige nogle andre valg, så jeg måtte ud af reden”, klukkede hun og trak underlæben ud. Hun smilede til ham og trak genert på skuldrene. Hun lignede sig selv… Den samme smukke pige med de helt samme smukke, brune øjne, man ikke kunne andet end blive væk i.
”Andreas, har jeg nogensinde sagt til dig, at jeg synes dit hår er flot?”. Hun smilede til ham og nikkede ivrigt med hovedet.
Han skulede til hende. ”Det var dig, der fik mig til at farve det, tosse”.
”JA!” grinte hun og lod sin hånd glide igennem hans hår. ”Det er altså rigtig flot til dig”, sagde hun lavt og blev helt betaget af det.
”Stop, Chrizza… Det er ikke Bills hår, så lad være med at forelske dig i mit hår”, klukkede han og tog hendes hånd væk fra sit hår. Hun rakte bare tunge af ham. ”Jeg tror, de…”
Chrizza afbrød ham pludselig: ”Heeey!” udbrød hun, da der var noget, der gik op for hende. ”Dig og Tom…” sagde hun med en sprød stemme og skulede ondt mod ham dog med et glimt i øjet. ”I lever livet farligt, I gør…”
Han grinte af hende. ”Hvem vandt?” spurgte han.
”Det gider jeg slet ikke tale om, Andreas. I er total onde, ved I godt det?” Hun kunne ikke lade være med at grine.
”Tom vandt, gjorde han ikke?” spurgte han og skar ansigt.
”Kan det ikke være lige meget?” spurgte hun genert og kiggede væk fra ham.
Han begyndte at grine. ”Åh, min lille Chrizza muuus fik noget i Paris!!” udbrød han og rejste sig næsten op fra sofaen af ren begejstring.
”Hvorfor reagerer alle sådan på det?” grinte hun.
Han trak på skuldrene og fjernede det sleske smil fra læben, men det kom hurtigt frem igen. ”Fik du noget?” grinte han igen.
”Ja…”, mumlede hun og sukkede opgivende af ham.
Han tænkte kort og sagde så: ”Man forventer bare ikke sådan om dig, når man ser dig, Chriz. Du er mere…” han trak endnu engang på skuldrene. ”Du er sådan en fin, lille, der ikke gør noget forkert”, klukkede han.
Hun kiggede skeptisk på ham. ”Mener du virkelig det?”
Han nikkede. ”Ja, det gør jeg faktisk, og jeg ved, der er mange, der tænker sådan”, sagde han helt seriøst og lagde sin hånd mod hendes lår. ”Jeg ved, Bill tænkte det samme…”
”Hvad?”
Han tog fat i hendes hånd og klemte den tæt. ”Du lover, du ikke fortæller Bill, jeg har sagt det, ikke?” spurgte han, og hun nikkede. Han kunne stole på hende, men det havde hun også bevist mange gange før.
”Hvordan går det ellers med dit band?” spurgte hun interesseret. ”Det er da snart længe siden, jeg har hørt noget nyt”.
Han smilede og trak lidt på det. ”Altså, vi er lige blevet færdig med vores nye album”. Han rokkede smilende med hovedet. ”Det udkommer her om nogle måneder”.
”Det vil jeg se frem til at høre så”, klukkede hun og rejste sig fra sofaen. ”Bliv bare siddende. Jeg vil lige vise dig noget”, sagde hun og forlod stuen.
Bill sukkede dybt og lænede sig afslappende tilbage i sofaen. Han trak sin mobil op af lommen og kiggede på skærmen. Ingen nye beskeder modtaget. Gad vide hvad Chrizza og Andreas havde gang i lige nu? Han sad lidt i sin egen verden, da hun kom gående ind i stuen igen med et fotoalbum i hånden.
”Åh, nej… ikke gamle billeder, vel?” spurgte han og sukkede ironisk.
”Jeg rodede op her forleden dag i nogle af mine gamle kasser hos mine forældre, og så fandt jeg det her gamle album”, hun satte sig ned ved siden af ham, tættere på end før, så han kunne kigge med, selvom han nu egentlig ikke havde særlig meget lyst til at se de billeder.
”Please, sig jeg ikke ligner en komplet nar hat, Angela”, grinede han og kiggede på forsiden af albummet. Han kunne ikke lade være med at smile. Minderne kom pludselig frem inde i hovedet på ham.
Angela + Bill stod der med en smuk håndskrift. Han huskede tilbage på den dag, hvor de havde skrevet det. Det var klart inde i ham nu, og han kiggede hende i øjnene. Han smilede til hende og kiggede så hurtigt ned i fotoalbummet igen.
”Det er bare så længe siden”, udbrød hun, efter de havde set et par børnebilleder. Han nikkede og klukkede. Hun pegede på et billede af dem, der holdt hinanden i hånden. ”Se, hvor ser vi glade ud”, grinede hun og kiggede op på Bill.
”Vil du have noget imod at brænde det billede?” grinte han og himlede med øjnene. ”Mit tøj er en efterligning af fucking Peter Pan”.
”Jeg synes, du så sød ud, Bill”, smilede hun og bladrede om på den næste side.
Bill kiggede hurtigt ned på siden og tog så styringen. ”Så tror jeg vi siger tak for i dag, billeder”. Han klappede fotoalbummet sammen og lagde det over på sofabordet.
Angela grinte. ”Du virker utrolig nervøs”, hviskede hun og lænede sig over mod ham.
”Det ved jeg nu ikke”, sagde han hurtigt og rykkede langsomt sit hoved bagud, mens hendes hoved kom tættere på hans. Hun smilede til ham og skulle lige til at tage det sidste ’skridt’, da Bill sagde lavt. ”Angela, jeg har en kæreste…”
Hun kiggede ham i øjnene og flyttede hurtigt sit ansigt fra hans. ”Af hvad?” spurgte hun overrasket og kiggede uforstående på ham.
”Jeg har en kæreste”, gentog han og fik et anstrengt ansigtsudtryk.
”Hvorfor siger du det først nu, Bill?”
Han smilede skævt. ”Jeg vidste ikke, hvornår jeg ellers skulle sige”. Han trak på skuldrene. ”Undskyld, Angela. Jeg ved godt, det var forkert af mig…”
”Nej, Bill. Det er mig, der undskylder. Jeg skulle ikke have prøvet på noget”, sagde hun og kiggede ned i sit skød.
”Det er altså ok”, sagde Bill roligt og lagde sin ene arm rundt om hende. ”Lad det ikke ødelægge vores dag”, smilede han og klemte hende kort ind mod sig. ”Vel?”
Hun kiggede ham i øjnene og smilede skævt. ”Nej…”
”Godt”, klukkede han og kyssede hendes kind. Han slap grebet rundt om hende igen og kiggede lidt rundt i stuen, da den larmende stilhed for første gang var taget over.
”Bill har altid været bange for, at han var for hård mod dig”, begyndte han og trak lidt på smilet. Hun nikkede forstående. ”Jeg ved ikke, hvor mange gange han har snakket om, hvor bange han var for at presse dig ud i nogle situationer”.
”Bange?”
”Han vil dig jo kun det bedste, Chriz. Han ville ikke have, du skulle have indtrykket af, han var et eller andet liderligt handyr, der bare var ude på at få noget på den dumme. Han vidste ikke, om du overhovedet ville…”
”Jeg kan godt huske, han var meget usikker med mig engang”, mumlede hun lavt og rokkede med hovedet.
”Men det er han vel ikke mere?” spurgte han.
”Naa… ikke specielt”.
Han smilede. ”Kan du så også huske, hvor meget det kom bag på Tom, at du stadig var jomfru?” grinte han.
”Han var meget… overrasket”, klukkede hun.
”Og hvordan han reagerede, da han fandt ud af, I havde gjort det?”
Hun nikkede. ”Endnu mere overrasket”.
”Alle tror du er den her lille engel, der ikke gør noget forkert overhovedet. Ikke at det er forkert, men… du ved godt, hvad jeg mener”. Hun grinte lidt. ”Men jeg tror ikke, Bill har noget imod det. Det virker i hvert fald ikke sådan”.
”Så længe han får noget, så er han glad”, jokede hun og slog ud med hånden.
”Sådan er han forhåbentlig ikke…”
”Ha ha, nej”, grinte hun. ”Han er rolig nok”.
”I har været sammen i hvad? 4 måneder?” spurgte han.
”Deromkring, ja”, smilede hun.
Han klukkede kort. ”Må jeg spørge dig om noget, Chriz?”
”Selvfølgelig”.
”Hvor mange gange?”
”Vi har haft sex?”
”Ja…”
”3 gange”, sagde hun og kiggede lidt genert på ham.
Han smilede sødt til hende. ”Og du har det fint nok med det?”
”Hvad mener du?” spurgte hun uforstående.
”Det er bare… jeg havde engang en veninde, hvis kæreste ville have sex heeele tiden. Og hun turde ikke sige noget til ham, så hun gik bare med til det hver gang, og hun havde det jo egentlig ikke godt med det, for hun var heller ikke vant til det, før hun mødte ham…”
”Åh, ok”, sagde hun og rokkede med hovedet. ”Øhm... Ja, det er fint nok”, smilede hun.
”Vær sød at kom til mig, hvis der er noget, ok… lige meget hvad det er, så skal du ikke være bange for at sige det til mig”, han smilede til hende og tog endnu engang hendes hånd. ”Jeg stoler på dig, Chriz, så du kan også sagtens stole på mig… uden Bill eller Tom får noget af vide”.
”Tak Andreas”, smilede hun sødt og gav ham et kram.
”Hvor længe har I været sammen?” spurgte hun og kiggede ham i øjnene.
Han smilede skævt og talte inde i sig selv. ”4 måneder”, svarede han.
”Hvad hedder hun?” spurgte hun så, og Bill vidste ikke, hvad han skulle sige. Selvfølgelig stolede han på Angela, men han vidste også godt, han skulle passe på med, hvad han sagde. Men på den anden side; det var Angela.
”Det er Chrizza”, sagde han lidt lavere og smilede skævt.
”Chrizza?”
”Ja, og jeg skulle for resten sige hej fra hende”, klukkede han.
Hun grinte. ”Ej, så må du altså lige hilse fra mig”. Han nikkede. ”Hvad sagde hun til, du skulle hjem til mig?” spurgte hun usikkert.
”Ikke så meget. Hun havde selv nogle aftaler i dag, så det gjorde ikke rigtig så meget, tror jeg”.
Der var stille i nogle sekunder. ”Ved hun godt, vi var kærester engang?”
”Ja, vi har ikke rigtig noget hemmeligt for hinanden”.
Hun smilede. ”Og hun er stadig ikke ked af, du skal være sammen med mig?”
”Næh…” klukkede han.
”Wow”, sagde hun overrasket.
”Vi stoler på hinanden, Angela”, smilede han og grinte sødt.
”Måske var det, det vi manglede”, sagde hun lavt og kiggede ham i øjnene.
Bill trak lidt på skuldrene. ”Jeg er bare glad for, vi stadig kan finde ud af at være venner. Det betyder meget for mig, Angela. Virkelig”. Han smilede til hende.
”Du betyder stadig en hel del for mig”, indrømmede hun.
”I lige måde”.
