Kapitel 251

Det var endelig blevet fredag eftermiddag, og Chrizza landede i lufthavnen i Berlin. Der var sne overalt, og solen skinnede smukt, mens hun gik fra flyet og ind i den proppede lufthavn sammen med to mænd, der skulle sikre, at der ikke skete hende noget. Noget som David havde arrangeret, selvom hun ikke selv var meget for det, da hun bestemt ikke mente, at det var nødvendigt – men hun ville ikke modsige David; han var trods alt hendes manager, han bestemte over hende.

Hendes bagage stod allerede klar, da de kom til ankomsthallen, og hun blev eskorteret ud til hovedindgangen til lufthavnen, hvor hun så Tom straks stige ud af sin bil, idet han så hende mellem de to forholdsvis høje mænd. Han tog bilnøglen op fra lommen og fik døren til bagagerummet til at åbne, så hendes kufferter kunne komme derind.

”Hej skat”, sagde han roligt og lagde sine arme omkring hende.

Hun smilede og kyssede ham kort. Hun var ikke sikker på, at det ville være en god idé at lægge for mange følelser i deres gensyn, da der helt sikkert var nogle – et eller andet sted – der tog billeder af dem, og hun ønskede ikke at ende på forsiden igen eller starte nogen større debat omkring deres forhold eller lignende.

”Deres kufferter er lagt i bagagerummet”.

”Mange tak”, svarede hun og smilede til ham.

”Så vil vi ønske Dem en god jul og et godt nytår”, og nærmest bukkede for dem.

Hun prøvede at lade være med at være for ligeud med, hvor akavet en situation hun følte, de var havnet i, men spillede bare sød og venlig. ”Mange tak, og god jul og godt nytår til jer også. Og tak for hjælpen”, sagde hun og nikkede roligt med hovedet, mens hun mærkede, hvordan Tom lagde sine hånd i hendes.

De bukkede igen og vendte ryggen til dem. Tom gav hendes hånd et lille klem og tog fat i hendes anden hånd også, som han også klemte tæt mod sine, mens han så hende i øjnene. ”Hvor er jeg glad for at se dig igen, skat”, sagde han lavt og kyssede hende kort.

”I lige måde, Tom”, svarede hun mod hans læber og kyssede ham igen. Hun gjorde afstanden mellem deres læber større og så ham i øjnene. ”Hvor mange gange er du blevet stoppet af politiet indtil videre?”, grinte hun og slap hans ene hånd, og han puffede til hende.

Han kyssede hende bare på kinden og trak hende med om til passagersædet. Han åbnede døren for hende og hjalp hende op og sidde. Han lænede sig op af panelet og klemte hendes hånd, som han stadig ikke havde slippet. ”Jeg lover, jeg kører ordentligt, når du er hos mig”, sagde han lavt, mens han så hende dybt i øjnene. ”Jeg kunne ikke finde på noget andet”, hviskede han lavt, da hans ansigt kom tættere mod hendes. ”Du skal ikke være utryg hos mig”, hviskede han mod hendes læber, som han kyssede blidt.

”Jeg stoler på dig”, hviskede hun og lagde sin frie hånd mod hans kind. ”Jeg stoler på dig, Tom”, gentog hun, mens hun så ham i øjnene. ”Du skal ikke kun køre ordentlig, når jeg er her… jeg stoler på, at du kan køre ordentlig… og passe på dig selv”. Hun sendte ham et lille smil.

”Lad mig bevise det for dig, skat”, fnes han og kyssede hende en sidste gang, hvorefter han slap hendes hånd og lukkede døren. Mens hun sad der på forsædet i hans nye bil, fulgte hun hans bevægelser over til den modsatte side af bilen. Han åbnede døren og satte sig ind på førersædet, hvorefter han så hen på hende med et lille smil på læben. ”Stol på mig, skat”, sagde han lavt og lod sin hånd nusse hendes lår ganske kort.

”Det gør jeg allerede”, mumlede hun og så ned i sit skød.

Han smilede sødt, mens han startede motoren og tjekkede, at der ikke var noget omkring dem, han kunne ramme, når han bakkede ud af parkerings båsen. Han sendte hende et sødt blik og smil, før han bakkede ud, og de var på vej hjem.

Tom slukkede motoren efter at have parkeret bilen og så hen på Chrizza, som han havde prøvet at holde samtalen kørende med, så hun ikke skulle blive nervøs; en god og gammeldags peptalk. ”Er min kørsel accepteret?”, fnes han og lænede sig over mod hende. Hun smilede bare til ham og kyssede ham blidt. ”Du kan bare gå op, så kommer jeg med dine kufferter”.

Hun rystede på hovedet. ”Nej, jeg skal nok hjælpe dig, Tom”, sagde hun

”Det behøver du altså ikke”, men hun hørte ikke efter. I stedet åbnede hun sin bildør og steg ud, hvorefter Tom gjorde det same. ”Hvor har du dine nøgler henne?”, spurgte han, som han åbnede bagagerummet.

”De ligger i min taske… i den lille lomme”, svarede hun. Tom rakte hende hendes taske, så hun selv kunne finde dem. ”Tak”, sagde hun lavt og hev dem frem.

”Kan du ikke gå over og låse op, og så kommer jeg med din kufferter”.

”Jeg skal kun have den ene med op nu. Den anden er til ferien”, sagde hun. Han smilede bare til hende over hendes ordning med kufferterne, og løftede den efterfølgende ud af bilen. ”Har du været ovre og tømme min postkasse, eller har du ikke haft tid til det?”, spurgte hun, som de gik hånd i hånd hen til hoveddøren til Chrizzas boligkompleks.

”Jeg var herovre i går, men du må nok hellere lige tjekke alligevel”.

Hun nikkede kort og låste hoveddøren op. Mens hun tjekkede sin postkasse lige inden for døren, gik Tom hen til elevatoren med hendes kuffert. Han vidste godt, at hun ikke ville med elevator – de ville hun aldrig. Heller ikke hjemme hos Tom og Bill selv, hvor de boede på 3.

”Vi ses på toppen”, klukkede hun og begyndte raskt at gå op af trapperne til 5. sal.

”Vi ses, skat”, grinte han og rystede opgivende på hovedet over hende.

De lå i hendes sofa og talte lidt, mens de nussede og hyggede; nød at de var sammen efter godt 2 ugers hver for sig. ”Andreas kommer over til os i aften… har du ikke lyst til at komme også?”, spurgte han og lod sine fingre glide igennem hendes hår. ”Jeg skal nok køre dig hjem, hvis du hellere vil sove her”.

Hun rokkede med hovedet. ”Det vil jeg gerne”, svarede hun. ”Er det kun Andreas, der kommer?”.

”Ja… Vi havde også regnet med at Georg og Gustav kom, men Gustav er allerede taget hjem til sin familie for at holde juleferie, og Georg tager hjem her senere i dag, når han er færdig i studiet sammen med Bill”. Hun sagde ingenting, men rokkede bare roligt med hovedet. ”Vil du med over og hente Bill, eller vil du blive her lidt og falde til ro?”.

”Jeg vil gerne blive her”, svarede hun ærligt. ”Jeg har nogle ting med, som jeg skal have sat op forskellige steder, og min kuffert skal også pakkes ud, så alle de tomme skuffer og hylder i skabet bliver fyldt ud”. Hun så ham i øjnene. ”Men du tager vel ikke af sted nu, gør du vel?”.

Han rystede på hovedet og smilede sødt. ”Nej, det er først om… to timer, eller sådan noget”, svarede han og kyssede hende blidt og langsomt. ”Så der er masser af tid til at ligge her endnu, skat”, hviskede han mod hendes læber og kyssede hende igen.

”Det er jeg glad for”, fnes hun og lagde sig bedre til rette i hans arme. ”Jeg har set sådan frem til at ligge her sammen med dig, skat”, sagde hun ærligt og puttede sig ind til hans hals. ”Jeg har virkelig savnet det”.  

Kapitel 250

Dagene gik langsomt fremad, og Chrizza og Tom prøvede at leve i hver deres verden. Chrizza forsøgte at have mindst mulig kontakt til Tyskland, selvom hun selvfølgelig holdt kontakten med de fire drenge (og David og Andreas) ved lige, selvom hun samtidig også koncentrerede sig meget om at give sine danske venner og veninder al sin opmærksomhed. Det gik godt, men det var hårdt for hende, for allerhelst ønskede hun at være hos Tom… hun ønskede, at de sad i hendes nyrenoverede lejlighed kun 20 minutter fra Tom og Bills lejlighed og nød hinandens nærvær.

Skolen tog sin tid, og det var snart ved at være tid til en velfortjent juleferie, som skulle starte fredag den 21. december, hvilket der ikke var lang tid tilbage til. Dette så Chrizza meget frem til, da dette jo som sagt også betød, at hun kunne få lov til at tage til Tyskland og være sammen med sine bedste venner og leve det liv, som hun elskede; ikke det samme og ikke mindst kedelige skoleliv,  som hun levede i hjemme i Danmark.

Men det var ikke kun ugerne væk fra skolen, hvor hun skulle tilbringe hvert og et sekund sammen med sine bedste venner, nej - hun så også frem til endelig at komme ud og rejse igen. Det var nemlig mellem nytår og hendes skolestart, at Bill, Tom og hende skulle af sted på deres lille tur til Maldiverne, som de så fint havde lovet hende til hendes fødselsdag.

Det var meningen, at Tom, Bill og Gustav skulle starte deres 2 ugers kørestole kursus sammen, men da Bill havde så travlt i studiet og med andre arbejdsrelaterede ting, havde han været nødt til at springe fra og vente til tiden passede bedre. Derfor var det kun Gustav og Tom, der nu knoklede hårdt for at bestå hver sin teori- og efterfølgende køreprøve.

Tom og Chrizza snakkede i telefon hver aften, inden hun gik i seng. Nogle aftener havde hun ligget i sengen og faldet i søvn til sin kærestes stemme i telefonen. Det var tydeligt, at de savnede hinanden, men de kunne også godt blive enige om, at afstand var godt, og det kunne kun gøre deres forhold stærkere. På denne måde ville de også se mere frem til at se hinanden, når Chrizza endelig fik juleferie.

Torsdag den 20. december tiggede der en sms ind, og som Chrizza så, at det var fra Tom, smed hun alt, hvad hun havde i hænderne. Torsdag var nemlig den dag, hvor han skulle til sin store køreprøve og forhåbentlig bestå, så de ikke længere havde brug for privatchauffør, hvor end de tog hen sammen.

Klokken var kun rundet de 10 om formiddagen, hvilket betød at Chrizza sad i skolen og havde time. Dette betød dog ikke, at hun ikke tjekkede sin mobil; hun blev nødt til at finde ud af, hvad han havde skrevet – hun blev nødt til at snakke med ham, snart! 

Tom: Vær stolt af mig baby… jeg bestod køreprøven! :-)

Chrizza: Hvor er det godt at høre skat. Jeg er stolt. TILLYKKE TOM, tillykke! :D

Tom: Mange tak mus. Jeg var så super nervøs, har næsten ikke sovet i nat. Men jeg klarede det, og jeg kendte ikke den sagkyndige. Heldigvis!

Chrizza: Haha :-) Jeg tror ikke, der havde villet være så meget forskel for, hvis du havde kendt sagkyndige skat- du har læst godt på din teori og været til stede til timerne. Jeg er bare glad for, at du bestod. Bum! Jeg er bestemt stolt af dig <3

Tom: Hvem ved… Jeg kommer og henter dig ved lufthavnen i morgen i min nye bil, skat. Du vil elske den… Du bliver nødt til at elske den. For… jeg vil elske med dig i den :-P

Chrizza: Åh, lad være, Tom… Det lyder mere eller mindre farligt – tør jeg? :-O Har du allerede købt en bil?

Tom: Ja, selvfølgelig skat :-* Jeg skal nok køre ordentligt, når du er hos mig :-) Jeg lover det. Jeg ringer til dig lidt senere skat <3

Klokken var omkring halv 3 om eftermiddagen, da Chrizzas mobil ringede; det var Tom. Hun var lige kommet hjem fra skole, og hun satte sig ind på sit værelse i sin seng, så hun kunne slappe lidt af, mens hun snakkede med ham. Det havde brug for at slappe lidt af – hovedpinen havde overtaget.

”Hej Tom”, sagde hun, som hun lagde mobilen mod øret.

”Hej skat, er du hjemme?”.

Hun lod sit hoved hvile mod væggen og lukkede sine øjne. ”Ja, jeg er lige kommet hjem”, svarede hun. ”Hvad med dig? Er du sammen med din kære bror?”

”Nej… jeg er alene hjemme lidt. Er stort set lige kommet hjem fra byen”, man kunne næsten høre på hans stemme, at han smilede stort. ”Jeg skal snart hente Bill ved studiet… i min nye bil, som jeg lige har været ude og hentet”.

”Åh, er den lækker?”, grinte hun.

”Åh, ja - det er den”, og prøvede at efterligne hendes stemme.

Hun klukkede og åbnede sine øjne igen. ”Får jeg konkurrence til stregen nu?”

Han grinte. ”Nej, selvfølgelig ikke, skat. Du vil altid være min pige”.

”Snakker vi stadig om biler?”, grinte hun.

”Hvor jeg dog savner dig”, fnes han. ”Jeg glæder mig til at se dig i morgen, min pige”.

Hun rokkede roligt med hovedet, mens hun svarede: ”Jeg glæder mig også til at se dig, Tom. Jeg savner dig sådan”. Hendes stemme var lav, og hun lukkede igen sine øjne. Hun savnede ham virkelig, men han var ikke den eneste, hun savnede – hun manglede også Bill omkring sig; hendes bedste ven.

”Har du købt min julegave endnu?”

Hun fnes. ”Måske”.

”Det har du… det kan jeg høre på dig”.

”Det ved man aldrig, skat. Det er det eneste spørgsmål, som jeg ikke vil svare på, for så vil du bare rode hele min kuffert igennem, når vi kommer hjem i morgen… jeg kender dig, Tom”. Hun fik et smil på læben og huskede tilbage til dengang, hvor han havde gjort lignende op til hans fødselsdag – dog fandt han ingen gave, blot et fødselsdagskort, der endnu ikke var blevet skrevet. Dette resulterede i et mere eller mindre gnaven Tom.

”Det kunne jeg da aldrig finde på”, grinte han.

”Jeg kender dig, Tom!”. Hun smilede. ”Er du glad?”.

”Jeg er stolt… jeg ville være glad, hvis du var her hos mig, skat”. Hun åbnede sine øjne og sagde intet. ”Jeg glæder mig virkelig til at se dig i morgen, Chrizza, det gør jeg virkelig”. Som hun skulle til at svare, sagde han: ”Bill savner dig også”. Hun åbnede sine øjne og stirrede kort ud i luften, indtil hans stemme lød: ”Jeg elsker dig”.

Hun smilede derefter sødt og så nærmest Tom siddende foran sig i hendes seng. ”Jeg elsker også dig, Tom”, sagde hun lavt og så ned i sit skød. ”Jeg glæder mig også til at se dig. Men… Du ved godt, jeg ikke er særlig meget for at køre i bil, ikke?”.

”Jo, det har du nævnt for mig engang, men hvis jeg lover at passe på dig, skat…”.

Hun klukkede. ”Jeg stoler på dig, skat. Selvfølgelig. Du passer altid så godt på mig”, hun smilede. ”Måske jeg kunne få lov til at sidde på bagsædet?”.

Man kunne gøre, at han grine. ”Jeg havde ikke lige regnet med, at du skulle derom med det samme, skat”, hans sleske grin kunne høres lavt. ”Men det er deromme, du ender senere”. Hun himlede med øjnene, mens han fortsatte: ”Vi skal indvie min bil… ligesom vi har indviet min seng”.

”Lad os nu se, skat”, svarede hun bare, men vidste inderst inde godt, hvad der ville ske; Tom ville få sin vilje og få hende overtalt til at have sex på bagsædet i hans nye bil. Det samme som stort set sker hver gang, Tom får vilde fantasier – han får smigret og charmeret sig ind på hende.

Chrizza: Hej basse. Har du tid? :-*

Bill: Hej sunshine. Jeg er i studiet… bare rolig, du forstyrrer ikke. Hvad så? <3

Chrizza: Godt! Hvad laver du på lørdag? :-)

Bill: Intet, hvad vil du have mig til at lave? <3

Chrizza: Dig og mig… Shopping!

Bill: Åh, en dag sammen med dig, skat, det siger man ikke nej til :-) Selvfølgelig!

Chrizza: Yeaaah :-* Det glæder jeg mig til så basse. Vi ses i morgen.

Bill: Vi ses, sunshine. Love youuu! :-*

Chrizza: Elsker dig <3

Klokken var næsten 11 om aftenen, da Tom ringede igen. Hun vidste godt, at han ville ringe, men hun havde ikke regnet med, at han ville ringe så sent. Hendes hovedpine var der stadig, men det var bestemt ikke ligeså slemt som tidligere – hvor hun også snakkede med Tom. ”Tom”, mumlede hun træt, som hun lagde hovedet ned på puden igen. ”Hvad så?”.

”Er du gået i seng, skat?”, spurgte han forsigtigt.

Hun sukkede lavt og kunne næsten ikke lade være med at smile over ham; han havde ingen tidsfornemmelse, og han vendte tit om på nat og dag, hvilket godt kunne være ret svært for Chrizza at acceptere, da hun ikke kunne tillade sig at gøre det samme. ”Jeg ligger næsten og sover”.

”Åhhh!”, udbrød han, og man kunne høre på hans stemme, at han var ked af det over – næsten – at have vækket hende, når hun prøvede at sove. ”Undskyld, skat. Er det for sent at sige godnat?”, spurgte han lavt.

”Næsten”, fnes hun, og han klukkede efterfølgende. ”Hvordan har du det, skat?”, spurgte hun og lagde sig om på siden og lagde sig godt til rette.

”Er du sikker på det her, skat? Vil du ikke hellere sove?”, spurgte han.

”Nej, nej, det går nok, Tom”, svarede hun ærligt. ”Jeg vil gerne snakke lidt med min kæreste”.

”Åhhh”, mumlede han trist. ”Jamen… så må du hellere ringe til ham”.

Hun grinte. ”Stop, Tom!”.

”Nååå… Det var mig, du mente?”, grinte han.

”Du er så dum, du er”, fnes hun og smilede stort. ”Har du haft en god dag?”.

”Ja, nu er kørekortet hjemme, og bilen står parkeret i indkørslen… nu mangler jeg bare dig”. Hun bed sig i læben, som han fortsatte: ”Nu vil jeg bruge al min tid sammen med dig og få dig til at føle dig som en prinsesse”.

”Det gør du allerede”, hviskede hun lavt.

Han fnes. ”Du fortjener så meget mere, skat”.

Hun sukkede lavt. ”Giv mig din kærlighed, det er alt, hvad jeg fortjener… og ønsker, Tom”, sagde hun ærligt. ”Jeg behøver ingen materielle ting eller rejser til eksotiske øer langt væk fra Tyskland – det eneste, jeg behøver, er dig. Dig og din kærelighed”. 

Kapitel 249

”Mange tak”, svarede Tom og rejste sig. Han stillede sig foran Chrizza og tog begge hendes hænder i sine. ”Vil du med ind til de andre igen, skat?”, spurgte han, mens han bukkede sig ned over hende. Hun så op mod ham, og hendes læber mødtes hans i et længere kys. ”Kom med”, hviskede han mod hendes læber og trak hende op.

Hun så hen mod sofaområdet, hvor de sad, og hun fik øjenkontakt med Bill, der straks smilede til hende. Hun var næsten sikker på, at han havde siddet og holdt øje med dem, mens de var blevet interviewet af den italienske presse. Det skulle i hvert fald ikke undre hende, hvis han havde. Hun mærkede, hvordan Toms arm slyngede sig omkring hendes lænd og hans hånd forsigtigt nusse hendes hofteben. Han klemte hende ind mod sig og fortsatte bare igennem den mindre mængde af mennesker. Han havde et smil på læben, som hun så op mod ham. ”Tom…”, han vendte hovedet mod hende og så hende i øjnene med sit søde smil på læben, som hun så vældig godt kunne lide – det smil, som fik hans øjne til at stråle på en eller anden måde.

”Ja?”, han lagde sit hoved tættere mod hendes og stødte sin pande mod hendes.

”Jeg elsker dig”, sagde hun og kyssede ham kort.

”Jeg elsker også dig”. Han smilede bare endnu mere og så væk fra hende igen. ”Bill ser ud til at kede sig”, sagde han grinende, og hun så hen imod ham. Han sad med hånden mod sin kind og så direkte hen mod dem, som de kom gående mod ham og de andre, der sad ved sofaen. Hun svarede ikke, hun grinte bare. ”Det må også snart være tid til at vi tager hjem over, skat”, han så hende i øjnene og fortsatte: ”Jeg vil gerne nå at være lidt alene sammen med min kæreste, inden hun forsvinder fra mig”, sagde han, inden de kom til deres sofa, hvor de slog sig ned.

”Hvordan var det?”, spurgte Bill interesseret, da Chrizza satte sig ned ved siden af ham. Hun så på ham og smilede bare. ”Kom nu, Chrizza. Fortæl mig… hvad spurgte de om?”, han virkede meget nysgerrig, og hun kunne egentlig ikke helt forstå hvorfor.

Senere på aftenen – efter et par farverige drinks med hver deres matchende paraplyer oh lignende pynt – sad Gustav og Tom på hver sin side af Chrizza, og hun følte sig godt tilpas, som Tom sad med sine arme omkring hende og nussede hende og hviskede skiftevis søde og frække ting til hende, som hun ikke kunne lade være med at smile over. Han var da sød nok alligevel, og han viste sin kærlighed til hende på en helt anden måde end så mange andre nok ville gøre – det vigtigste var jo også bare, at han elskede hende… og hun elskede ham.

Selvom det havde været en lang dag, følte hun sig ikke træt. Hun følte sig derimod udmattet, men hun følte sig så godt tilpas i selskabet, at hun ikke ønskede at tage hjem, selvom klokken var ved at blive mange.

Drengene havde været oppe på scenen for at modtage deres pris, som de var blevet nomineret for, og efterfølgende havde de nydt aftenen endnu mere. De havde aftalt, at de ville tage hjem efter showet og droppe after party, da de skulle tidligt af sted den næste morgen og videre til Portugal.

Der var nu kun godt en time tilbage til showet ville være ovre, og de ville være på vej hjem til hotellet igen. ”Har du lyst til at mødes med mig i backstage lokalet om 10 minutter, skat?”, hviskede han mod hendes øre, og hun vendte hovedet mod ham. Hun rynkede lidt på panden, mens hun så ham i øjnene. ”Jeg vil gerne vise dig noget”, sagde han, mens han rokkede roligt med hovedet og havde et flirtende smil på læben. ”10 minutter…”.

”Kan du ikke vente til vi kommer hjem, Tom?”, klukkede hun. Han svarede ikke men tog bare hendes ene hånd og lod den køre over hans bukser. Hun grinte og fik nok lidt større øjne. ”Wow, nej - det kan jeg godt se, skat”, grinte hun og trak sin hånd til sig igen.

”Hvad vil du gøre ved det?”, spurgte han hæst.

Hun vendte sig helt om og så ham direkte i øjnene. ”Hvad vil du have, jeg skal gøre ved det?”, spurgte hun uden at tage øjnene fra ham efterfølgende. Han blinkede til hende og kyssede hende, hvorefter han hviskede med sammenknebne tænder mod hendes læber:

”Jeg ved, hvad jeg vil gøre med dig”.

Hun åbnede døren til deres backstage lokale og stak hovedet ind. Tom sad i sofaen og så helt sulten ud. ”Jeg troede aldrig, du ville komme”, udbrød han og rejste sig. Hun smilede lidt og nåede ikke at lukke døren helt i, da Tom kom og pressede hende op af den, så den lukkede med et mindre smæk.

”Jeg kunne ikke bare gå fra de andre sådan uden videre, Tom”, sagde hun undskyldende med en blid stemme. ”Du ved godt, din bror ikke er særlig meget for, at jeg går alene… jeg skulle jo nødig forsvinde… eller blive kidnappet”, klukkede hun og lod som ingenting, som Tom stod og spiste hende med øjnene, mens han bevægede sit hoved tættere mod hendes.

Han kyssede forførende hendes hals, som han tog sine hænder omkring hendes håndled og placerede dem oppe mod døren, så hun ikke rigtig kunne flytte sig. ”Jeg elsker dig”, hviskede han mod hendes hals og bevægede sig op mod hendes læber, som han kyssede blidt. ”Elsker du også mig?”, hviskede han spørgende mod hendes læber og lod efterfølgende sine hænder glide ned ad hendes ryg og mod hendes røv. ”Elsker du også mig?”, spurgte han igen og så hende i øjnene, som hun låste sine hænder om hans hals og kyssede ham igen.

”Jeg elsker også dig, skat”, hviskede hun og smilede automatisk, som Tom forførende berøringer blev mere intime. Men så trak hun fat i hans dreads, så afstanden mellem deres ansigter blev lidt større. ”Hvad var formålet ved det her, Tom?”, spurgte hun klukkende, mens hun så ham i øjnene. Han svarede ikke men smilede bare til hende med sit flirtende smil. ”Svar mig”.

”Jeg vil ha’ dig”, svarede han hæst og begyndte igen at kysse hende.

”Tom…”, sagde hun lavt. ”Er du sikker på, du ikke kan vente til vi kommer hjem?” Han stoppede og så hende i øjnene. ”Jeg synes, vi skal vente, skat”, sagde hun og lagde sin ene hånd mod hans kind.  

”Jeg vil ikke vente”, hviskede han mod hendes læber.

”Jeg beder dig, skat…”, men han reagerede ikke. ”Det kan du altså blive nødt til, Tom”, svarede hun og kyssede ham kort. Han så hende i øjnene og sagde ingenting. ”Skat, jeg kan ikke lide, at der kan gå nogen ind, hvornår det skulle være. Det skal være mere privat”.  

Han mærkede, hvordan hun igen slap hans hår, og han bevægede hurtigt sine læber mod hendes igen. ”Jeg vil have, at du skal kysse mig, skat”, hviskede han mod hendes læber og blev bare ved med at kysse hende. Intenst.

”Tom, stop”, bad hun og undveg hans læber ved at dreje sit hoved til siden. Han så hende i øjnene. ”Jeg synes, vi skal gå tilbage til de andre”, sagde hun lavt, men han svarede ikke, han blev bare ved med at se hende i øjnene uden at sige noget. Hun sank en klump og følte sig egentlig en smule ond. ”Tom”, sagde hun roligt og tog begge hans hænder i sine. ”Vil du ikke nok være sød at høre på mig?”.

”Jeg har bare så meget lyst til dig lige nu”, undskyldte han nærmest.

Hun rokkede med hovedet og smilede lidt, som hun trak ham med over til sofaen, hvor hun skubbede ham ned. Han så hende i øjnene, som hun satte sig på hans lår. ”Undskyld”, hviskede han og lagde sine arme omkring hende.

”Du skal ikke undskylde, skat”, bad hun roligt og lagde begge sine hænder mod hans brystkasse, hvorefter hun kyssede ham blidt. ”Bill så langt efter mig, og jeg er sikker på, at han kunne finde på at komme herind, hvis vi bliver her for længe”. Hun blev ved med at se ham i øjnene. ”Jeg ved ikke med dig”, hun fik et lille smil på læben, ”men jeg vil ikke have, at Bill skal se os… sådan”.

Han fnes kort. ”Nej, det kan du nok have ret i, skat”.

Hun så ham bare i øjnene, mens hun smilede til ham. ”Jeg elsker dig”, hviskede hun, som hun bevægede sine læber mod hans, og hun så ham bare fortsat i øjnene. Han smilede sødt til hende og kyssede hende igen. 

I ♡ BERLIN ~ kapitel 18

”Har du mulighed for at have materialet klar inden for den næste halvanden uge, Patrick?”.

….

”Jeg skal være far”.

…

”Mange tak, men har vi en aftale så?”

…

”Super, vi tales ved”.

…

Jeg lagde mobilen på sofabordet og begyndte at skrive ned i min kalender for, hvad vi lige havde fundet ud af sammen. Det var ved at være tid til, at jeg skulle holde en pause fra arbejde – det man normalt kaldte barsel, vi brugte bare ikke liget det ordet; det lød for… voksent og kedeligt, og ikke mindst hårdt!

Der lød et bump inde fra et af værelserne, og jeg løftede straks hovedet fra mine papirer. ”Ups”, kom det efterfølgende.

”Chrizza! Hvad laver du nu?”, spurgte, da jeg rejste mig fra sofaen og gik med hastige skridt ind til værelset, hvor hun var – min højgravide kæreste. Jeg åbnede døren og stod lænet op af dørkarmen og betragtede hende, som hun så uskyldigt tilbage på mig med sit velkendte smil på læben:

”Jeg taber alt, hvad jeg rører ved”, klukkede hun og sukkede sarkastisk.

Jeg grinte og gik mod hende. ”Du skal heller ikke røre ved noget, skat. Du skal slet ikke tænke på at rydde op”, sagde jeg til hende, som jeg lagde mine hænder mod hver side af hendes mave. ”Du ved godt, hvad lægen sagde…”

”Jamen, jeg har intet at lave”, sukkede hun og lagde sine hænder oven på mine.

Hun så mig i øjnene, som jeg sagde: ”Jeg er færdig lige om lidt… jeg lover det”. Hun nikkede bare og tog sine hænder til sig igen. ”Jeg har lige talt med Patrick for sidste gang i dag”.

”Klokken er jo kun 12.45, skat”, grinte hun og hentydede til de andre dage, hvor jeg havde siddet med mobilen op for øret i flere timer for at korrespondere med vores team, der var bosat i Los Angeles, hvilket betød en helt anden tidszone.

Jeg klukkede og kyssede hende. ”Jeg er færdig for i dag om 10 minutter… måske 20”.

”Ok”, mumlede hun roligt.

Jeg havde brugt den sidste måned på at tonse igennem alt, hvad der havde med arbejde at gøre, fordi jeg ikke ønskede, vi skulle komme bagud, når Chrizza havde født, da jeg havde valgt at holde pause for at være sammen med Chrizza og vores lille pige.

På grund af mit arbejde havde jeg ikke haft speciel meget tid til Chrizza, som jeg ønskede, hvilket havde ført til at hun følte sig en smule alene. Jeg var altid hjemme, og hvis bandet havde brug for nogle møder, så blev det afholdt hjemme hos os i vores nye hus, da jeg ikke ønskede at forlade hende – speciel ikke nu, hvor der kun var godt 2 uger til hendes termin. Jeg tilbragte så meget tid som overhovedet muligt sammen med hende; hun sad tit sammen med mig, når jeg arbejde, hvilket også gjorde det mere hyggeligt.

Det skal dog ikke forstås sådan, at jeg ikke havde brugt tid sammen med hende, for det havde jeg. Jeg vågnede op sammen med hende hver morgen, og jeg gik i seng med hende hver aften. Nogle gange var jeg dog nødt til at stå op igen, når hun var faldet i søvn, da jeg måtte arbejde videre. Det var hårdt, men jeg var sikker på, det ville give pote i den sidste ende; vi skulle være forældre, og vi skulle have det godt.

Hun havde taget det med et smil og havde egentlig ikke brokket sig over min hårde arbejdsplan, men jeg vidste godt, at hun ønskede, at jeg brugte min tid sammen med hende, hvilket jeg jo også allerhelst ønskede, men arbejdet skulle jo klares, selvom jeg altid så frem til at ligge i sengen sammen med hende og nusse og hygge.

På trods af min hårde dagligdag havde vi det rigtig godt sammen, og det var kun blevet bedre og bedre. Få uger efter Chrizza havde bestået sin eksamen og sin køreprøve, havde jeg inviteret hende på en lille tur til Paris, som jeg havde lovet hende. Det var en fantastisk tur; første gang i Paris, hvor jeg faktisk kunne nyde ”kærlighedens by” sammen med hende, jeg elsker. Men det var ikke den eneste tur, som hun havde været på. Hver gang vi havde nogle jobs i udlandet, havde jeg taget hende med mig – speciel hvis vi skulle være længere væk.

Jeg kunne ikke lide at være længere væk fra hende; vi prøvede det én gang, og det gik ikke godt. Jeg tænkte ikke på andet end hende, og jeg havde svært ved at koncentrere mig. Det var forfærdeligt. Derfor besluttede vi også, at hun skulle med os et lille smut til Japan, kun få uger før hun ikke længere kunne flyve på grund af hendes graviditet. Jeg ønskede at vise hende verden, og jeg ønskede at vise verden hende.

Jeg lagde mine arme omkring hende og kyssede hendes læber blidt. Hun smilede sødt til mig, når jeg så hende i øjnene. Jeg kunne se på hende, at hun var glad. ”Du bliver nødt til at gå med mig ind i stuen igen, skat”, sagde jeg lavt med min pande mod hendes. Hun så undrende på mig med et glimt i øjet. ”Så er jeg sikker på, jeg ved, hvor jeg har dig”, og jeg tog hendes hånd i min.

”Du bliver nødt til at begynde at stole på mig, Bill”, fnes hun og fulgte med mig ind i stuen.

”Jeg overvejer det også, men jeg ved jo aldrig, hvad du kan finde på”, grinte jeg og blinkede til hende. Hun himlede med øjnene, og jeg klemte hendes hånd blidt, som jeg først slap, da jeg satte mig ned i sofaen igen, hvorefter jeg trak hende ned på mit skød.

”Ej, skat. det er jeg alt for fed til”, udbrød hun men gjorde dog ingen modstand.

Jeg lænede hende lidt tilbage, så hun lå i min arm, og jeg så hende i øjnene. ”Du er bestemt ikke fed, skat. Du er smuk”, og jeg kyssede hende blidt. Hendes øjne lyste helt op, når hun smilede. Jeg kunne se på hende, at i dag var en af hendes gode dage, og jeg kyssede hende igen. ”Jeg elsker dig”, hviskede jeg mod hendes læber og kyssede hende igen.

”Jeg elsker dig”, mumlede hun, og jeg lagde min hånd mod hendes mave og kærtegnede den blidt. Hun så mig i øjnene og smilede. ”Hun sparkede lige før”, sagde hun lavt og fnes. ”Det var derfor, jeg tabte kassen med tøjet”. Jeg strålede af glæde. ”Kan du mærke, hvordan hun bevæger sig derinde?”.

Jeg nikkede og lagde min hånd fladt mod hendes mave. ”Jeg begynder at tro, at lægen havde ret… Hun kan godt lide, når vi er tætte… når hun hører vores stemmer”. Hun rokkede roligt med hovedet, og jeg kunne pludselig mærke, hvordan hun mærkede inde i maven igen. ”To uger, skat”, hviskede jeg og kyssede hende.

”To uger”, gentog hun og lagde sin hånd over min.  

”Bill”, råbte hun efter mig. ”Din mobil ringer”.

”Hvem er det? Kan du ikke tage den, skat?”.

Jeg kunne høre hende sukke, som hun rejste sig fra sofaen. Hvis det ikke havde været fordi, jeg var ved at forberede aftensmaden (Chrizza havde lært mig at lave mad, som hun havde lovet mig første gang, hun var hjemme hos mig), så havde jeg selv løbet ind for at tage dem, men nu stod jeg med hakket kyllingekød i mine hænder.

Chrizza var blevet bedt om at spise kød under hendes graviditet, hvilket hun ikke var særlig glad for, da hun som sagt var vegetar ligesom mig og havde været det et godt stykke tid før mig, hvilket betød at det var længe siden, at hun sidst havde fået kød. Hun var gået med til at spise kylling, som det eneste, hvorefter jeg var trukket mig og begyndt at spise det sammen med hende. Vi skulle gå igennem dette sammen, og jeg ville støtte hende; derfor spiste jeg nu også kylling – for hendes skyld, for barnets skyld.

Jeg vendte mig om, som hun kom vraltende ud i køkkenet til mig. ”Det er din kære bror”, fnes hun stadig med mobilen mod øret. ”Storebror, undskyld”, grinte hun. Jeg himlede bare med øjnene, mens jeg grinte sammen med hende. Jeg kunne tænke mig til, hvad han ringede om. ”Har jeg ikke ret, når jeg siger, at der er mad nok til en til?”

Efter Tom og Josephine havde slået op for godt 4 måneder siden, havde han ringet flere aftner, da han ikke ønskede at sidde alene hjemme i vores gamle lejlighed, som han nu havde for sig selv. Jeg forstod ham udmærket godt, og jeg kunne også godt lide, når han kom forbi, og jeg elskede at se, hvor godt Tom og Chrizza havde det med hinanden. Det var nok noget af det, jeg havde været mest bange for.

”Stik mig ham, skat”, sagde jeg og fik hende til at holde mobilen for mit øre. ”Har du nu glemt at købe ind igen, Tom?”, grinte jeg, og Chrizza puffede til mig. ”Ej… men selvfølgelig kan du komme og spise med. Hvornår kan du være her?”.

”Du kan komme med det samme, Tom”, sagde hun hurtigt.

Jeg så på hende. ”Kan du komme med det samme? Chrizza keder sig…”.

…

”Nej, præcis. Det er også det, jeg siger til hende”. Hun himlede med øjnene, for hun vidste udmærket godt, hvad Tom lige havde sagt – intelligente mennesker keder sig aldrig. ”Bare kom, når det passer dig”.

…

”Yeah, vi ses, Tom”.

…

”Hvornår kommer han så?”, spurgte hun hurtigt, efter hun havde lagt på. Jeg svarede hende ikke, men lænede mig bare hen mod hende og kyssede hende blidt. ”Skat, lad være med at kysse mig, når du står med hænderne nede i en stakkels kylling”.

”Der er ikke så meget kylling tilbage”, sagde jeg mumlende. Hun vrængede på næsen og skubbede sig væk fra mig. ”Åh, skat”, sagde jeg med en blid stemme og vaskede hurtigt mine hænder, som hun forsvandt ud af køkkenet.

”Du er ulækker, Bill”.

Jeg gik ind til hende på kontoret, hvor hun havde sat sig ved mit skrivebord og var ved at skrive i sin større notesbog, som hun havde brugt som en slags dagbog. ”Hvad skriver du?”, spurgte jeg lavt og gik mod hende. Hun havde skrevet dag for dag, og hun havde tænkt sig at gøre det indtil vores lille pige blev født.

Hun så mig i øjnene og grinte: ”Jeg skriver, at selvom du er ulækker….”. Jeg elskede, når hun drillede på den måde. Hun var ikke bange for at være sig selv, og hendes øjne strålede på en helt speciel måde, når hun var i et godt humør, som hun var i dag. ”… så er du en dejlig fyr alligevel. Den bedste far… den bedste kæreste”.

Jeg trak en stol hen ved siden af hende og lagde en arm omkring hendes lænd. ”Den bedste forlovede….”, rettede jeg hende og tilføjede med en lav stemme mod hendes læber: ”… to be”. Jeg kyssede hende og så hende efterfølgende i øjnene. ”Om jeg så skal tvinge dig til at gifte dig med mig, skat”. Hun smilede bare og kyssede mig. ”Må jeg skrive noget?”, spurgte jeg og rakte ud efter en kuglepind.

”Værsgo”. 

Kapitel 247

Lørdag den 1. december! Hen af formiddagen tog de fra hotellet i Milano til lydprøverne i den hal, hvor de store Kids Choise Awards skulle holdes om aftenen. Det var stadig gråt udenfor, da de forlod hotellet, men humøret var højt. Det var snart ferie, og det var snart jul.

Tom havde ladet Chrizza sove, da han stod op, men hun var alligevel vågnet, da hun mærkede, at han ikke lå ved hendes sidde. Hun var stået op og gået ud på badeværelset til ham, hvor han stod med sit håndklæde omkring sig. ”Hvad laver du her? Jeg troede du sov, skat”, fnes han og trak hende ind til sig. Hun smilede bare og lod sine arme låse bag hans nakke. Han havde kysset hende blidt og presset hende op mod bordet, indtil han havde fået sit budskab frem, og de var endt i sengen efter Toms store begejstring.

Nu stod han og ventede på, at Bill blev færdig med sin lydprøve, så de kunne komme videre i programmet og hans lydprøve samt Georgs lydprøve kunne starte, hvilket højst sandsynligt ikke ville tage mere end 30 minutter, og så ville de være på vej tilbage til hotellet igen.

Chrizza og Natalie havde fået lov til at gå ud og udforske byen lidt på egne ben, mens drengene var til deres lydprøve, og det havde givet stor begejstring hos dem begge. De havde mødtes ved 11-tiden til brunch på deres hotel, hvorefter de var taget ud i byen for at kigge på butikker og hygge sig i hinandens selskab.

Klokken var 14, da de sad på en cafe i centrum af Milano og nød en kop varm kakao. De havde fået shoppet en del, og et par julegaver havde der også været penge og overskud til at købe allerede nu.

Det var slet ikke meningen, men pludselig var Tom kommet på tale, og Natalie havde spurgt en hel del ind til hendes forhold til/med ham, og hun kunne ikke andet end at fortælle hende sandheden og bare være sig selv; Natalie skulle ikke tro, at hun ikke kunne stole på hende, for det kunne hun virkelig. Hun svarede hun alt, hun blev spurgt om.

Tom: Hej skat :-* Hvornår er I tilbage igen?

Chrizza: Hej basse, vi er på vej hjem nu. Savner du mig? <3

Tom: Ja, selvfølgelig gør jeg det skat. Dumt spørgsmål :-D

Chrizza: Ihihi, vi er på hotellet om 30 minutter, tror jeg :-*

Tom: Jeg vil vente spændt på dig så skat <3

Chrizza låste døren op til hendes og Toms hotelværelse og mødte en meget tilfreds Tom, der gik imod hende. ”Hej skat”, smilede han og gav hende et kram. Hun smilede til ham, og han hjalp hende med at tage hende jakke af.

Hun stillede sig tæt mod ham og lagde sine arme omkring hans hals. ”Har I et godt sound check?”, spurgte hun, men han trak lidt på det, hvorefter hendes læber mødtes med Toms. Hun kyssede ham igen, og så ham i øjnene. ”Hvornår skal I af sted igen?”.

”Om 3 timer”, mumlede han og koncentrerede sig om at se hende direkte i øjnene. ”Jeg vil gerne være lidt sammen med dig, indtil jeg tager af sted til showet, skat”, sagde han lavt og sendte hende et lille smil. Hun rokkede med hovedet og gengældte hans smil. ”Hvornår skal du med flyet i morgen?”.

”Klokken 10.30”. Han nikkede sagte med hovedet og kyssede hende blidt. ”Husk…”, hviskede hun mod hans læber. ”Det er ikke jordens undergang, skat”. Han lod som ingenting og kyssede hende igen.

Chrizza ville være nødt til at tage hjem til Danmark næste morgen, hvor drengene og Natalie ville fortsætte til Portugal for at være i en dag. Hun var nødt til at komme hjem og passe sin skole, og Tom og hende var derfor nødt til at være væk fra hinanden i godt 2 ½ uge, så hun kunne koncentrere sig om skolen – og ikke om at være sammen med Tom.

I de kommende uger i december havde Tom også en masse ting planlagt, da han nu var fast besluttet på at tage sit kørekort. Bill og Tom havde dog snakket om at tage det sammen, men da Bill havde så meget at gøre i studiet, aftalte de, at Tom og Gustav kunne starte sammen i stedet. Dette ville foregå over 2 uger, og de 2 uger ville starte mandag morgen.

Det var også snart tid til, at datoerne til den Europæiske turne skulle offentliggøres, og de alle sammen glædede sig meget til at se, hvordan deres fans ville reagere på det. De skulle ud og spille i en samme nye lande, hvor de aldrig havde været før, hvilket betød at de havde mange nye ansigter at gøre tilfredse. Man kunne vist godt sige, at der var lagt et stort pres på dem.

”Kom…”, bad han og tog hendes hånd. ”Jeg har lavet te til dig”, smilede han sødt og førte hende ind i stuen, hvor han havde et par kopper stående på sofabordet. ”Jeg tænkte, at du nok godt ville have noget varmt… til halsen”.

Han tænkte meget over, at gøre det bedste for Chrizza, nu hvor hendes hals var så skrøbelig, som den var.  Der var mange ting, som han var nødt til at være forsigtig med – som for eksempel også at lufte ud eller servere kold drikkelse, hvilket også ville være risikabelt.

”Hvor er du sød, skat”, fnes hun og satte sig ned i sofaen. Hun trak sine ben op foran sig, som Tom satte sig ned ved siden af hende og lagde sine arm omkring hendes ryg. Hun lænede sig hen til ham og så ham i øjnene. ”Vil du love mig én ting, Tom?”, spurgte hun og smilede halvt til ham.

Han rokkede roligt med hovedet og lagde sin anden arm omkring hendes ben, hvorefter han pressede hende mod sig. ”Hvad skal jeg love dig?”, spurgte han forsigtigt og lagde hovedet mod hendes.

”Du lover at koncentrere dig om det kørekort de næste to uger, ikke?”. Han smilede. ”Når jeg tager fra dig i morgen, så er det sidste gang, jeg ser dig uden kørekort. Er det forstået?”, grinte hun, og hun blev mødt af Toms læber.

”Jeg vil gøre alt, hvad jeg overhovedet kan for at få det kørekort, skat. Bare rolig”, han kyssede hende igen. ”Jeg tror bare, jeg vil få svært ved at lade være med at tænke på dig”, han så hende dybt i øjnene. ”Jeg elsker dig for meget til ikke at tænke på dig”, smilede han.

Hun lagde sin hånd mod hans kind og kærtegnede den blidt. ”Kom og hent mig i lufthavnen den 21… jeg er ligeglad, hvilken bil du kommer i… så længe du kommer uden chauffør. Du vil gøre mig så stolt, skat”.

Tokio Hotel var på den røde løber, og der var pludselig mange, der råbte efter dem, da de stod og skulle have taget billeder. Det var helt vanvittigt. Der var efterfølgende også mange journalister, der ville snakke med dem. Mange ville høre omkring et nyt album, den opkommende turne, men de fleste ønskede at få nogle detaljer omkring Toms kærlighedsliv og ikke mindst hans forhold til Chrizza, som han havde vist frem aftenen før, hvor de havde været ude og spise sammen.

Da de kom ind til selve hallen og alle pressefolkene kom på afstand, blev Tom mødt af en smilende Chrizza, der kom direkte imod ham. Hun havde sorte jeans på og en hvid top, som Natalie og hende havde været ude og kigge på tidligere på dagen.

”Hvor ser du godt ud, skat”, smilede han og løftede hende op til sig. Hun svingede sine ben omkring hans liv og sine arme omkring hans hals. Hun smilede sødt, hvorefter hendes læber mødtes hans i et blidt kys. ”Jeg synes, det er en skam, at du ikke var med på den røde læber derude… speciel når du ser så godt ud”, hviskede han og satte hende forsigtigt ned igen.

Hun trak bare på det og tog hans hånd i hendes. ”Jeg har det bedst heromme”, svarede hun lavt og klemte hans hånd tæt, hvorefter de gik ned ad gangen sammen med resten af flokken ned til deres lokale, hvor de kunne være alene. 

Kapitel 246

”Tak for mad, skat”, smilede Tom sødt til hende og rakte ud efter hendes hånd. Hun sagde intet, men gengældte bare hans søde smil – og ikke mindst blik. Han klemte blidt hendes hånd og sagde: ”Vi burde gå ud og spise meget mere”.

Hun fnes. ”Har du noget imod den mad, jeg laver til dig?”.

”Nej, bestemt ikke”, skyndte han sig at sige og blinkede til hende. ”Det er noget helt andet… det her… det er…”, pause. Han så hende dybt i øjnene. ”Jeg ved ikke, hvordan jeg skal forklare det, men det gør noget ved mig at være ude sammen med dig”. Hun kunne ikke lade være med at smile, og hun så ned. ”Lad være med at kig ned, når du smiler, skat”, bad han og lod sin frie hånd lægge under hendes hage. ”Jeg vil se dig i øjnene, når du smiler”, sagde han lavt og lod hendes ansigt løfte. ”Sådan… jeg elsker dit smil”.

De mødte Georg ude på gangen, da de kom tilbage til hotellet. ”Hello lovebirds”, grinte han. Tom smilede bare og klemte hendes hånd tæt. ”Havde I en god aften?”.

Chrizza nikkede. ”Det har været godt… meget hyggeligt”, svarede hun, mens hun smilede til Tom, hvorefter hun så hen på Georg igen. ”Hvad med jer? Hvad har I lavet?”.

”Vi har siddet inde hos David det meste af aftenen, indtil han gik i seng. Og nu sidder vi inde hos Natalie og skal til at spille endnu en omgang af TRUTH OR DARE. Det er faktisk ret sjovt… I kommer lige i rette tidspunkt til at være med”, han smilede stort.

”Natalie er den eneste pige derinde?”, fnes hun. Han nikkede. ”Det er da lidt synd for hende, synes du ikke?”, spurgte hun Tom og fik øjenkontakt med ham. Han sagde intet, men smilede bare lidt til hende. ”Skal vi ikke gå ind og holde dem med selskab, skat?”, spurgte hun lavt.

Han rokkede lidt med hovedet og blev ved med at se hende i øjnene. ”Det finder I selv ud af”, sagde Georg. ”Hvis I vil være med, så kom ind til Natalie om 5-10 minutter, ok?”. Chrizza nikkede smilende til ham, hvorefter han forsvandt ind på Natalies værelse.

Tom tog et fast greb omkring hende og løftede hende op til sig. ”UH! Hvad skal dette til for, Tom?”, grinte hun og så på ham. Han smilede bare og kyssede hendes kind. ”Jeg synes ikke rigtig, du siger så meget her til aften”.

”Jeg gemmer stemmen til senere”, hviskede han lumskt. Hun himlede med øjnene, som døren til deres værelse blev åbnet, og han bar hende ind til deres soveværelse og lagde hende ned i sengen. ”Vil du gerne ind til dem, skat?”, pause. Han lagde sig ned på maven ved siden af hende og kyssede hende blidt på læberne et par gange. ”Eller vil du blive her sammen med mig?”, hviskede han mod hendes læber, som han igen kyssede.

Chrizza bankede på døren til Natalies værelse, og der gik ikke lang tid, før hun kunne høre nogle løbende ben fare mod døren. Det var Natalie. ”Oh Chrizza, hvor er jeg glad for at se dig”, grinte hun og hev hende ind på værelset.

”Er de onde ved dig?”, grinte hun.

Hun trak underlæben ud og nikkede. ”Jeg forstår ikke, hvordan du har kunnet overleve at være den eneste pige i så lang tid”, fnes hun og lagde en arm omkring hende, hvorefter hun førte hende ind til stuen, hvor de sad omkring spisebordet, som de havde trykket ud fra væggen, så der kunne sidde flere omkring det.

”Hej sunshine”, sagde Bill kært, da han så hende. ”Vil du sidde her?”, spurgte han og rejste sig fra bordet, som hun nikkede roligt og smilede til dem alle sammen. ”Jeg finder lige en stol til dig”, sagde han.

”Tak, Bill”, svarede hun lavt og gik hen til bordet.

Bill kom hurtigt tilbage med en stol i sine hænder, som han satte ved siden af sin egen. ”Værsgo”, sagde han sødt og satte sig ned. Hun gjorde det samme og så hen på Bill med et smil. ”Hvor har du efterladt min bror henne denne gang?”, fnes han.

”Han kommer om en halv time, sagde han”.

Han nikkede og lod sin hånd tage hendes. ”Havde I en hyggelig aften?”.

”Ja”, nikkede hun og så hen på Georg, Gustav og Natalie, der var parat til at fortsætte spillet.

”Bill”, sagde Tom. ”Har du nogensinde snydt i en test?”.

Han grinte og tænkte sig om. ”Det har jeg nok, ja… Engang i matematik”.

Tom rakte ham iPhonen, hvorfra de spillede. ”Det er det bedste app… nogensinde”, grinte Georg.

”Ok… så er det mig”, mumlede Bill og fik en ny sandhed frem: ”Gustav… Hvis du en dag vågnede op og var usynlig, hvad ville være den første ting, du ville gøre?”.

Han grinte. ”Jeg ville nok… gå rundt i byen og drille folk”.

”Natalie”, sagde Gustav. ”Hvis du kun have 24 timer tilbage at leve i, hvad ville du så gøre?”.

Hun tænkte og så hen på Bill, der med det samme lagde blikket hen mod Tom. Man kunne nærmest høre, hvad de tænkte – og hvad de sagde til hinanden. ”Jeg ville nok tilbringe mine sidste timer sammen med dem, jeg elsker”.

”Ahh”, klukkede Chrizza og klemte Bills hånd under bordet. Han kom ud af sin trance og så ned på hende med et smil.

”Tom… det må være din tur nu”, fnes hun og fik endnu en sandhed frem. Hun læste den selv, før hun sagde den højt: ”Åhh…”, hun sendte Chrizza et lille smil, og så hen på Tom. ”Hvis du kunne date, hvem det skulle være, hvem ville det så være?”.

Han smilede til Chrizza og blinkede. ”Det er i hvert fald ikke mig”, klukkede hun.

Han nikkede. ”Jeg ville nok date Chrizza”, men hun rystede på hovedet. ”Jo?”.

Georg grinte. ”Du kan ikke sige Chrizza, Tom… Du dater hende allerede, det er snyd”.

”Præcis”, sagde Chrizza og smilede sødt til ham. ”Jeg tror du glemmer, hvem du er hemmeligt forelsket i lige nu, skat”, fnes hun.

Han rynkede på panden. ”Jessica Alba?”.

Georg klappede i hænder. ”Hende!”.

Tom trak på skuldrene og smilede hen til Natalie. ”Jamen så vil jeg gerne date Jessica Alba, nu hvor jeg er blevet afvist af min egen kæreste”, han sendte et skeptisk blik hen til Chrizza, der bare smilede tilbage til ham, men han kunne alligevel heller ikke selv holde masken. ”Din dumme pige”, grinte han, og hun sendte ham et luft kys.

Natalie rakte ham iPhonen, og han så hen mod Georg. ”Er du klar, min ven?”, grinte han. ”Har du grædt inden for de sidste 6 måneder. Hvis du har, hvorfor?”.

Der blev grint lidt fra hver person, og de så hen mod Georg, der sad og tænkte godt og grundigt over svaret. ”Nej… det tror jeg faktisk ikke jeg har…”, han så hen på Chrizza. ”Har jeg?”.

Hun klukkede. ”Det ved jeg da ikke, Georg?”.

Han trak på det og så hen på Tom. ”Nej… det har jeg ikke”.

”Så, Chrizza… nu er det din tur”, sagde han og lød truende i stemmen, mens han grinte. Han fik for første gang i denne runde en konsekvens frem på telefonen, og begyndte at grinte hysterisk. Uden nogen sagde noget, viste han den til Gustav, der sad ved siden af ham, og det begyndte også at grine.

”Ej, kom nu. Hvad er det?”, spurgte hun nervøst.

Tom fik mobilen over til sig og grinte. Han rakte Natalie mobilen, så hun også kunne læse den, og hun sendte den videre til Bill og Chrizza, der sad for bordenden af bordet. ”Lad os se, hvad der er så sjovt”, fnes Bill interesseret og fik store øjne, som han læste konsekvensen.

”French kiss på personens (til venstre for dig) bryst og hals”.

Hun så på Bill og hen til Tom. ”Ej, det vil jeg altså ikke”, mumlede hun og vrængede diskret på næsen.

”Det skal du, Chrizza”, sagde Georg, der stadig grinte.

Hun så på Bill igen og rynkede på panden. ”Det bliver meget underligt”, mumlede hun. Han nikkede og så ned på Tom. Det var som om, at de udvekslede nogle ord sammen, og han nikkede smilende med hovedet.

”Kom i gang, I to”, sagde Gustav kommanderende. Bill trak sin bluse over hovedet og krøllede den sammen i sit skød. Han satte sig med fronten mod hende og smilede lidt til hende. Chrizza kunne ikke lade være med at grine og rystede på hovedet. ”En… to… tre… sæt i gang!”.

Chrizza lagde sine arme omkring hans hals og lod sine læber presse mod hans bryst i nogle små kys, mens hun langsomt begyndte at bevæge sig op mod hans hals, men hun forsøgte med vilje at undgå hans hals, da hun godt vidste, at det nok ville ende galt.

”Det må være nok nu”, sagde Tom, da han godt kunne se på Bill, at han ikke kunne holde til det mere.

Hun trak hurtigt sit hoved væk fra hans bare bryst, og hun så ham i øjnene. Han smilede kort til ham, hvorefter hun gav ham et lille kram. ”Undskyld”, hviskede hun mod hans øre og så ham i øjnene igen. Han rokkede med hovedet og smilede roligt tilbage til hende.

De havde fundet et nyt app, der havde lidt mere spænding i sig. Klokken var nu omkring 23.20, og det var deres sidste omgang – for denne aften. Indtil videre havde de været udsat for nogle pænt underlige ting, men de havde haft det sjovt, og de ville bestemt spille det igen engang.

Bill valgte sandhed: Hvem er din mest hadede person?

”Det må nok være en pige, som har ødelagt så meget for mig… for os”, han klemte Chrizzas hånd tæt, mens han sagde: ”Trina”. Han så ned på Tom, der bare sad og rokkede ivrigt med hovedet, mens han rynkede på panden.

Der blev valgt spiller, og det blev igen Bill. Han valgte sandhed: Hvad er det bedste du kan give fra dig?

”Min kærlighed… og min stemme”, svarede han kort.

Georg valgte konsekvens: Eskimo kys med spiller 3, Natalie.

”Hvad er eskimo kys?”, spurgte hun og så nærmest skræmt ud.

”Du skal bare nusse din næse mod Georgs, ikke andet”, fastslog Tom.

Chrizza valgte konsekvens, og måtte derfor lave 10 armbøjninger, hvorefter Gustav valgte sandhed og måtte svare på, om han helst ville date en, der var grim men havde mange penge, eller en der var smuk men samtidig ingen penge havde.

”Jeg vil nok gå efter den smukke uden penge”, svarede han og smilede. ”Det betyder ikke særlig meget for mig, hvordan hun ser ud, men jeg vil ikke lyde som en snob og vælge hende, der har mange penge”.

Det var Gustav, der blev valgt igen, og han tog konsekvens. Hver gang nogen spurgte ham om noget eller ville have ham til at gøre noget for sig, skulle han spørge: ”Vil du have pomfritter med til det?”.

Natalie valgte sandhed: Vil du nogensinde have en plastisk operation, hvis ja – hvad vil du have lavet?

Natalie rystede på hovedet. ”Nej, det vil jeg ikke… selvom der er nogle ting, som man måske ikke er tilfreds med på sig selv, så vil jeg ikke gøre det. Ikke som det er lige nu. Jeg er, som jeg er, og jeg er tilfreds med det”, svarede hun og smilede.

Tom var den sidste, og han valgte sandhed: Vil du nogensinde have børn? Hvis ja, hvor mange?

Han så ned i sit skød, mens han trak lidt på det. Han undgik al øjenkontakt, mens han svarede. ”Ja, jeg vil nok godt have børn engang, men ikke nu…”, pause. ”Jeg vil gerne have en dreng og en pige...”, han så op og fik øjenkontakt med Chrizza. ”Og jeg vil være gift med deres mor”.