ENDELIG! tænkte hun, da talen var færdig. Hun vendte sig hurtigt om og gik med små hastige skridt – næsten desperat – ud bag scenen til hendes veninde, Mandy.
”Hej Mandy”, sagde hun sarkastisk. ”Jeg skal vist liiiige snakke med dig engang”, smilede hun og hårdt fat i Mandys arm. ”Det her skal gå meget hurtigt” sagde hun og slap hendes arm, da de stod op af væggen, så man ikke lagde ligeså meget mærke til dem. ”Ok, hvem er de der Tok…” Hun blev afbrudt. ”Fuck” mumlede hun og skar ansigt. Hun vendte sig om igen og smilede skævt.
”Tak for prisen” grinte Tom og pegede med et stort smil ned på prisen i sine hænder.
”Jamen, det var da så lidt… tror jeg nok?” grinede hun. ”Det var Tom, ikke?” spurgte hun usikkert og pegede sagte på ham.
”Jo, han hedder Tom. Jeg er Bill. Og det her er Georg og Gustav”, og pegede på dem hver især, men uden af tage blikket fra Chrizza.
”Ok, hejsa…” smilede hun. ”Øh, jeg er Chrizza og der her er min veninde, Mandy”. Mandy blev genert, da alle pludselig kiggede på hende. Hun sagde ingenting, men stod bare og vinkede med et genert smil halvt bag Chrizza.
”Du skal ikke være bange, Mandy! Jeg har taget alt mit medicin her til aften”, grinede Tom og puffede lidt til hende.
”Ja, så han bidder ikke… eller bliver til en vampyr…” grinede Georg.
”Eller endnu værre…” skulede Tom og så dyster ud.
”Hvad?” spurgte Mandy med en lille bange, genert stemme.
”Medlem af US5”, skreg Tom og alle begyndte at grine. ”Ej, helt seriøst. Jeg er en fin fyr” grinede han og rettede på hans cap.
”Nå, men det var hyggeligt at møde dig”, sagde Bill og kiggede stadig kun på Chrizza, ”og selvfølgelig også dig Mandy… Du skal ikke tage dig af min bror – det er en familiesvaghed, når der er søde piger omkring”, smilede han og puffede lidt til Chrizza.
”Ja!”, sagde Tom bare, som om han ikke rigtige lige havde hørt efter, hvad Bill sagde. ”Men vi må også se at komme videre, gutter!” smilede han. ”Der står Red Bull på menuen nu” grinede han og rakte armene op i vejret.
”Måske ses vi til afterpartyet engang”, sagde Bill, mens han så (for allerførste gang) genert ned i gulvet…
”Måske, ja” smilede Chrizza og nikkede.
Fyrene gik og Chrizza og Mandy stod alene tilbage og kiggede bare uforstående på hinanden, indtil Mandy altid var den der afbrød stilheden.
”Han er vild med dig, Chrizza. Go Chrizza. Go Chrizza. Wohoooo! Love! Yeah, Love is in the air baby”, mens hun dansede latterligt rundt og lignede en, der var til audition til et cirkus – kun for klovne.
”Shh! Mandy! Hold din kæft… Hvad snakker du om?” spurgte Chrizza og kiggede ned på hende, mens hun holdte fast i hendes ene arm, så hun ikke begyndte at danse igen. Mandy var et halvt hoved lavere end Chrizza, men var alligevel omkring et halvt år ældre end Chrizza.
”Kan du ikke se det, Chrizza?” smilede Mandy og løftede det ene øjenbryn.
”Hvad?”
”Han er så meget vild med dig!”
”Hvem?”
”Ja, hvem tror du? Bill selvfølgelig! Og hvis du siger ’OH’ nu, så slår jeg dig?”
”Og hvorfor så det?”
”Fordi så har du lige sagt alle pumbas replikker i ’Can You Feel The Love Tonight’, og du ved godt, at jeg elsker pumba – hvilket så siger, at det er MIG der skal sige hans replikker” og så bestemt på Chrizza.
”Du er altså underlig, Mandy!” grinede Chrizza og skubbede til hende. ”Men helt seriøst, Bill kan altså ikke lide mig. Det er mere umuligt end mit navn skulle være Christine”, grinede hun.
”Og nu er det altså dig der er underlig, skat… Men nej nej, så siger vi det, CHRISTINE!” og rullede øjne af hende og citerede Bills ’måske ses vi til afterpartyet’. ”HALLO! Han sendte dig signaler, Chrizza. Han kiggede slet ikke på mig – kun dig. Hele tiden!”
”Du er bare så… latterligt, Mandy”, sukkede hun og trak Mandy med ned ad gangen til deres omklædningsrum.
”Men Bill har da også en sød, lille røv”, sagde Mandy, og puffede til Chrizza, hvorefter Mandy begyndte at løbe ned ad gangen og ind i Chrizzas omklædningsrum.
Et par minutter efter åbnede hun døren ind til sit omklædningsrum, hvor Mandy allerede havde sat sig godt til rette i sofaen. Tv’et kørte for fuld skrue og Mandy fulgte spændt med i showet, der var i fuld gang bag væggene. Ad, tænkte Chrizza og skar ansigt. US5.
”Uh, se Mandy!” udbrød Chrizza, og Mandy fik et chok, ”Klokken er 20.20”, grinede hun og pegede over på det digitale ur, der var blevet placeret på den hvide, ellers tomme betonvæg i den anden ende af væggen, ”så er der nogen der tænker på mig!”
”Ja, gad vide hvem det mon er, hva’ Chrizza”, spøgede Mandy og løftede det ene øjenbryn.
”Åh, hold nu op!” sagde Chrizza irriteret og lod sig falde ned i sofaen. ”Som om…” Chrizza tog fat i den eneste sofapude, der var i sofaen, og smed den i hovedet på Mandy, ”Det er da dig, der bliver ved med at snakke om ham, så det er da helt klart DIG, der kan lide ham” sagde hun, og pegede bestemt på Mandy.
”Ej, nu må du da lige…” sukkede hun og rullede øjne af Chrizzas dumme kommentar. ”Hvis jeg spørger en af de andre drenge der, om de ikke også kunne se some looooove, vil de da også helt klart sige ja!”
”Nej, de ville ej… De ville slet ikke sige noget” vrissede Chrizza og prøvede at fokusere og koncentrere sig med showet.
”Hm…” sukkede Mandy, ”og hvorfor så ikke det?”
”Du tør jo ikke snakke med dem, Mandy, så du kan jo ikke få noget svar… Din abe!” grinede Chrizza og lænede sig godt tilbage i sofaen, så hun sad mere behageligt. Mandy sagde ikke noget, men vendte sig bare mod tv-skærmen igen.
Længere nede af gangen, havde Tokio Hotel sit omklædningsrum. ”Tom”, sukkede Bill, ”Har du tid… Bare lige hurtigt”. Tom vendte sig om mod Bill og så meget interesseret ud, eller han prøvede nok mere på det… ”Kan du huske hende der pigen, David snakkede om for nogle dage siden?” Han snakkede meget lavt, da de stod ude på gangen, da denne snak ikke ragede Gustav eller Georg. Tom nikkede og smilede til sin bror. ”Og det der utydelige billede også…”
”Sådan er det, når man finder billeder på google… Jeg har sagt det til ham, men det er bare som om, han ikke lytter til mig. Nogle billeder på google er bare ikke gode… Og hvorfor kan han ikke bare indse det?” plaprede Tom løs, men stoppede midt i en sætning, da han fik øjenkontakt med en meget ligeglad Bill.
”Er du færdig?” spurgte Bill surt. Tom nikkede n enkelt gang og smilede. ”Godt så… Kan du huske hvad hun hedder? For… Jeg tror altså, jeg har set hende før… Jeg er bare ikke helt sikker” sukkede Bill og rynkede på panden.
”Vi fik ikke hendes navn af vide, Bill…” Tom tænkte sig om. ”Eller jo, det gjorde vi vist. Men det var et eller andet utydeligt navn, som ingen på denne jord kunne sige… Hendes forældre kunne sikkert ikke lide hende” grinede han og kiggede sig til begge sider. ”Nej ok… Men Bill, seriøst. Hvad er det du snakker om? Hvem er det du har set før?... Har du allerede fået for meget, lillebror?” Tom lagde hånden på Bills skulder, men fjernede den hurtigt igen.
”Hende der Chrizza...” mumlede Bill og kiggede ned i gulvet. ”Jeg tror det er hende…” lo han genert og kiggede op på Tom igen.
”Nåååå, hende!” nærmest råbte Tom op. ”Seriøst, Bill… Du må prøve at styre dine følelser lidt. Du må ikke være så direkte. Alle kunne jo se, at du er total væk i hende. Det ligner dig slet ikke, Bill… Du har jo lige mødt hende nu” grinede han og åbnede en Red Bull. ”SKÅÅÅÅL!”
Bill puffede til Tom og rullede øjne af ham. ”Tom for helvede… Ikke så højt! Er du sikker på det ikke er dig, der allerede har fået for meget? Og hvad snakker du lige om? Mig… Lide hende… Tsh!... Du må da være gal, Tom” grinede Bill falsk og kiggede ned ad gangen for at slippe for Toms øjenkontakt.
”Tsh?” udbrød Tom. ”Bill for helvede… Du kan altså ikke lyve for mig. Jeg kan se det på dig! Det er helt cool, hvis du godt kan lide hende. Hun ser da også godt ud” smilede Tom og nikkede ivrigt på hovedet og tog endnu en tår af sin Red Bull.
”Ej, ok… Var det så tydeligt?” spurgte han genert og rynkede på panden.
”Om det var!” skreg Tom af grin.
”Ha! Fuck” klukkede Bill og skar ansigt. ”Men føler du ikke også, at du har mødt hende før?”
”Jo, men det kan da også godt være, at vi har det, Bill… Altså, hvor vil du hen med denne her samtale? Ja, det kan da godt være at det er hende, som David snakkede om. Men hun skulle altså komme fra Sverige eller sådan noget. Og hende der Chrizza, hun kommer altså fra Danmark, ok…” sukkede Tom og var ved at blive lidt for hyper til seriøse samtaler.
”Hvor ved du det fra?” spurgte Bill uforstående.
”Ja… Da jeg fandt ud af, hvem det var, der skulle overrække prisen, gik jeg ind og google’ede hende for at se, hvem hun var” lo Tom og smed den allerede tomme Red Bull-dåse ud.
”Ok, du er lidt for meget lige nu, Tom…” sukkede Bill og lo.
”Og det er du måske ikke?”
Bill ignorerede Toms hentydning og fortsatte bare, hvor han slap. ”Og navnet Chrizza! Det minder mig altså også bare om noget…” Bill kiggede op i loftet, mens han tænkte over, hvor han mon havde mødt hende før. En dør smækkede stille i, og Bill kiggede ned igen. Tom havde fået nok af Bill og hans ’tøsesnak’ og var gået ind til Gustav og Georg i deres omklædningsrum. Bill sukkede og åbnede døren til rummet, hvor de andre 3 sad og fulgte med i showet. Tom havde sat sig godt til rette i sofaen, og sad allerede som om han havde siddet der hele aftenen. ”Tak for hjælpen, Tom” sagde Bill skeptisk og satte sig hårdt ned i sofaen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar