”CHRIZZA! BILL!” råbte en mandlig, mørk og fremmed stemme, da de var på vej op af trappen i lobbyen. Bill kiggede sig forvirret tilbage og slap hurtigt grebet omkring Chrizzas skuldre. Hun kiggede selv tilbage og vendte sig hurtigt om igen, mens hun lod hendes arm falde ned langs siden på hende.
”Fuck” mumlede hun og gik lidt hurtigere op af trappen.
”Tag det roligt, Chrizza” smilede Bill, der var lige i hælene på hende. ”Lad som om du ikke har set ham. Han kan ikke gøre noget”, mumlede han og kiggede sig igen tilbage inden han kom helt op til etagen, hvor elevatorerne til de andre etager var. Manden var nu på vej op af trapperne til Chrizza og Bill. Bill kiggede ned i hans hånd, hvor han bar på et knap så lille kamera, der straks blev hævet op i luftet. Paparazzi, tænkte Bill og blev nervøs. ”Fuck” mumlede han. ”Elevatorerne! Hurtigt!” hviskede han og prøvede at virke normal i sine bevægelser.
”Der er kø, Bill” hviskede hun og kiggede op på Bill med skræmte øjne. ”Seriøst, han kommer altså tættere på nu…” hviskede hun og tog et par skridt væk fra trappen.
”Årh” udbrød han lavt. ”Hvad så?” hviskede han og så meget betænksom ud.
”Trappen, derhenne?” spurgte hun og pegede diskret på trappeopgangen til de andre etager, der var få meget længere nede ad gangen.
”God idé, Chrizza” smilede han og nikkede en enkelt gang. Mere var der ikke tid til. Chrizza kiggede en sidste gang ned af trappen, hvor de kom fra, og så begyndte derefter at løbe ned af gangen med Bill lige efter hende.
De zik-zakkede igennem en masse mennesker på gangen. ”Hej, undskyld” smilede Chrizza til dem, mens de løb forbi dem. Endelig nåede de frem til trappeopgangen. De standsede op og kiggede ned af gangen til der, hvor de kom fra. Manden var der stadig. De kunne høre hans gennemtrængende stemme spørge:
”Hej, De har tilfældigvis ikke stødt på Bill Kaulitz og hans veninde, Chrizza, vel? Hvilken vej løb de?”. Alle blikke førte alle sammen i Bill og Chrizzas retning. Manden fik øjenkontakt med Bill og sendte ham et lumskt smil. Imens prøvede Chrizza at åbne døren. Hun blev desperat ved med at trykke på knappen, så døren til trappeopgangen kunne åbnes, og de kunne komme væk.
”Æh Chrizza…” sagde Bill lavt, og hun fulgte Bills blik ned ad gangen. Manden var nu på rette vej, direkte ned til dem. Han hævede et stort kamera, hvor der kom en masse blist ud af.
”Paparazzi” mumlede hun og rystede uvirkelig på hovedet. Som om at det var noget hun fantaserede sig til, men det var det langt fra ikke… Bill tog rundt om Chrizzas håndled og holdt fast. Hans hånd var varm – han var nervøs. ”Årh, endelig!” udbrød hun og skubbede hurtigt døren op.
”Bill, smil engang” råbte manden, der nu var meget tæt på dem.
”Bill, skynd dig” sagde Chrizza lavt og holdt døren åben, mens hun selv løb ind i opgangen og et par trin op. Bill løb ind, men blev stående ved døren og prøvede at presse døren i igen, men den var for tung. ”Bill, kom nu…” sukkede hun nervøst og gik et par trin ned igen.
”Hvis vi lukker døren, kan vi nå at komme væk!”
”Bill, den er alt for tung. Kom nu” sukkede hun og kiggede ud af døren. ”Bill han er her om få sekunder…” Hun stak hovedet ind igen og greb fat i Bills hånd. ”Vær sød…” smilede hun og hev lidt i ham, men hun fik ham væk fra døren og efter hende op af trappen.
Der gik kun meget få sekunder før de hørte mandens stemme igen. ”AHA!” udbrød han og løb op af trappen. ”I kan ikke…” grinede han dystert. ”Jeg kan høre jer løbe…”
”Chrizza” hviskede Bill og tog fat i hendes hånd. ”Herind…” hviskede han og trak hende ind til sig. ”Nu skal vi lære hinanden at kende meget hurtigt…” smilede han skævt. Han snakkede hurtigt. ”Hej, jeg hedder Bill og du er Chrizza…” sagde han hurtigt og åbnede et lille skabs-agtig-dør i væggen i opgangen. ”Ind” brummede han og skubbede til hende. Hun nåede ikke at sige noget før han sukkede og hviskede ind i hendes øre: ”Og så skal der være helt stille, når vi hører trin”. Chrizza nikkede nervøst på hovedet. De stod helt op af hinanden. Ikke engang en avis kunne være imellem dem. Bill var nødt til at bukke sig lidt ned, så han kunne stå ordentligt. ”Jeg ved godt at det måske kan anses som noget andet… men har du noget imod at jeg ligger mine arme rundt om dig” sagde han lavt og smilede nervøst. ”… det er ikke ligefrem det største gemmested jeg har fundet”. Hun nikkede igen og kiggede op på ham. De hørte fodtrin ude fra gangen af. Det var ham paparazzi-manden. Chrizzas blik flakkede og hun bed tænderne sammen for ikke at sige noget. Hun greb hurtigt og lydløst fat rundt om Bill og lod sine hænder rive fat i hans t-shirt. Han smilede skævt til hende og klemte hende kærligt ind til sig. Det beroligede hende og hun smilede.
De stod derinde i et stykke tid. Måske lidt længere tid, end nødvendigt var…
”Jeg tror, han er væk nu” hviskede Bill og slap grebet om hende, og tog i stedet sin hånd i hendes. Med den frie hånd åbnede han stille døren op og stak hovedet ud. Chrizza fniste af ham og han tog straks hovedet ind igen. ”Han er væk” grinede han lavt og åbnede døren helt. Han gik ud af skabet og Chrizza fulgte efter. ”Så skal vi bare en etage op…” smilede han og pegede med den frie hånd op på trappen ved siden af dem.
”Seriøst, Bill, du redede os lige!” sagde Chrizza stadig helt chokeret over, hvad der lige var sket, mens de gik op af trappen, stadig med frugt for, at manden ville komme tilbage.
”Ej, det skal du ikke tænke på, Chrizza” smilede Bill og puffede lidt til hende. ”Du er ikke vant til dem endnu, eller?” spurgte han med en smule angst i stemmen.
”Ikke på den måde dér, nej” sukkede hun og rystede på hovedet.
”Nej ok… Er du ok?” spurgte han, bekymret.
”Ja ja” smilede hun. ”Det var bare en underlig oplevelse…”
”Er du sikker, du virker sådan helt, du ved…”
”Ja, jeg har det fint, tak” smilede hun og nikkede overbevisende.
”Ok” mumlede Bill og svingede armen frem og tilbage, mens de gik på gangen på deres egen etage. Chrizza kiggede ned på deres hænder og slap hans hånd.
”Det vil nok ikke se godt ud, hvis der er nogen, der ser os… sådanne” smilede hun og løftede sagte det ene øjenbryn.
”Du har nok ret, Chrizza” kluklo han. ”Jeg er bare mere bange for de billeder han fik taget… Hvad mon folk vil sige om os…” mumlede han og sukkede højlydt.
”Altså…” begyndte hun. ”Det er jo altid nemt at benægte, når intet er rigtig, ikke” sagde hun og nikkede selvsikkert på hovedet.
”Selvfølgelig” mumlede han.
”Men Bill…” spurgte hun. ”Det der skab der, ikke?” Bill nikkede og kiggede ned på hende. ”Det virkede som om, du kendte det lidt for godt” grinede hun.
”Tja… Tom og jeg blev engang lidt upopulære hos nogle af de andre gæster her på hotellet… Så der var nogle fyre, der løb efter os” grinede han. ”Det er altid et sikkert gemmested, Chrizza… Husk det!”
Bill bankede på døren. To ”lange” bank og igen efterfulgt af to ”korte” bank. Det rumsterede inde på værelset og døren blev hurtigt åbnet – helt åbnet.
”Er I godt klar over, hvor længe I har været væk, hva’?” vrissede Tom og kiggede bestemt på Bill. Bill skar ansigt og kiggede skiftevis på Chrizza og Tom. ”To timer!” udbrød Tom og fik store øjne.
”Undskyld, Tom” smilede Chrizza uskyldigt og lukkede døren. Hun tog nogle skridt frem og gav ham et lille klem, hvorefter hun gik ind og satte sig på Toms seng. Tom kiggede efter hende, mens han mumlede noget uforståeligt og vendte straks blikket mod Bill igen.
”Ja, undskyld, Tom” sukkede han og kiggede på Tom. ”Der var en paparazzi, der fulgte efter os… Han løb faktisk efter os… så vi gemte os i skabet på 3., kan du huske det?”. Bill prøvede at smile, men hans smil ramte bare hårdt mod Toms stenhårde og iskolde ansigt. ”Ej, undskyld… Men det var altså heller ikke meningen, at det skulle tage så lang tid, Tom”. Bill kiggede ned i gulvet igen og skar ansigt. Tom vendte sig og gik ind i studen, hvor Chrizza sad og kiggede ud af vinduet. Bill gik stille bag ham og satte sig lydløst i lænestolen. Tom stod med korslagte arme foran dem begge og skulede skiftevis fra Chrizza til Bill. Indtil han pludselig udbrød:
”Ok, næste gang I skal lege med paparazzier, så få lige fat i mig først, ikke…” smilede han og grinede lavt og satte sig op på bordet.
”Jeg tror ikke, der er plads nok i skabet til os alle 3” smilede Chrizza og trak underlæben ud. ”Der var jo dårlig nok plads til 2… Der er derfor, det er godt at være” hun holdt en kort pause, ”knap så store som jer, ikke…” grinede hun og lod sig falde ned på sengen.
”Der er da kun en god ting ved det, så…” indskød Bill og nikkede selvtilfredst til sin bror.
”Nemlig” mumlede Tom og så meget betænksom ud. Der var stille et øjeblik… ”Mens I var væk, fik jeg udtænkt en god idé!” smilede Tom og satte sig hen ved siden af Chrizza.
”Hvad så?” sagde Bill og var så ret interesseret ud.
”I morgen…”
”I morgen” gentog Chrizza.
”Holder Bill og jeg fest” smilede Tom stort.
”Åh, hvor hyggeligt. Hvorfor det?” spurgte hun og kiggede skiftevis på Tom og Bill.
”Vi bliver 17 år i morgen” smilede Bill og klappede i hænderne.
”Og du skal med” sagde Tom bestemt og nikkede en enkelt gang. ”Kommer du?”
”Jamen, jeg har jo ikke engang nogen gave til jer, så…” mumlede hun og rynkede på panden. ”Jeg vidste det slet ikke”.
”Det er da lige meget” sagde Bill opmuntrende og smilede til hende.
”Ja. Kommer du?” spurgte han igen.
”Jamen, ok så” smilede Chrizza og nikkede.
”Så er det en gave i sig selv” grinede Tom. ”Men du behøver ikke at pakke dig selv ind i gavepapir. Vi, eller jeg kan jo kun tale for mig selv her, men jeg vil helst se dig i normalt tøj” hans stemme blev lavere, ”hvis ikke uden” smilede han og kiggede hemmelighedsfuldt ned i sengen, hvor Chrizza sad.
”Ok, fint nok” smilede Chrizza. ”Men hvornår er det?”
”I morgen” sagde Bill og kiggede ud af vinduet.
”Hvornår i morgen? Hvad tid?” grinede hun og rystede på hovedet. Bill svarede ikke, da han var i sin egen verden. ”Bill?” sagde hun lavt og kiggede over på Tom. Han pegede på en af puderne der udgjorde udsmykningen på sengen, og Chrizza rakte ham en pude, som kort efter ramte Bills hoved.
”Hvem fanden var det?” sagde Bill surt og tog sig til hovedet.
”Chrizza” sagde Tom ligeså uskyldigt og pegede bebrejdende på hende.
”Tror du selv, jeg tror på det, Tom?” sagde Bill og sparkede puden væk.
”Er der noget galt, Bill?” spurgte Chrizza bekymret og rejste sig fra sengen for at sætte sig på stolen overfor ham.
”Nej nej, jeg kom bare lige til at tænke på noget, jeg ikke skulle have tænkt på” smilede Bill og rystede på hovedet.
”Er du sikker?” sagde Chrizza og smilede skævt.
”Ja, helt sikker” smilede han ”Men ellers tak… Jeg kan godt lide du bekymrer dig for os” smilede han med et lidt større smil og lagde en hånd på hendes knæ.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar