lørdag, august 28, 2010

Kapitel 35

Alle prøvede at få kontakt med hende, og hun gjorde også sit bedste for at lære dem alle at kende, men egentlig ville hun bare gerne sidde henne sammen med Bill i et hjørne og føle hans kærlighed. Han havde virket så anderledes siden dét skete. Når han kiggede hende i øjnene, var det som om, han skjulte noget. Som om han var pinlig berørt over situationen, hvilket han nok også var. Men sket var sket…
Chrizzas tre venner var ankommet og havde alle fået et godt indtryk af både Georg, Gustav, Bill og Tom. Lige nu sad Gustav og Bill alene ved et af bordene og snakkede med Erika, Malene og Alexander. Hun kunne se på Bill, at han ikke fulgte med i deres samtale, men sad bare og stirrede ud i luften. Han så ikke specielt glad ud, som han sad der og hang op af væggen.
Festen havde været i gang i godt 2 timer nu, og musikken var begyndt at blive højere. Nogle få mennesker var allerede taget hjem, da de havde fået snakket med Chrizza. Og Andreas… Han var der også. Han havde lovet Bill, at han ville være ædru, så han ikke kom til at såre ham igen. Men lige nu var det nok mest Bill selv, der sårede sig selv. Hvis det overhovedet var muligt.
Tom, Georg og Chrizza gik rundt sammen og snakkede med diverse gæster. Nogle gange sluttede Andreas sig på dem, men han gik altid hurtigt igen. Chrizza havde fået snakket med en masse nye mennesker, og fået nogle ret så gode indtryk af langt de fleste af dem. Hun morede sig meget sammen med Tom og Georg, men det gjorde også ondt langt inde i hende, når hun kunne se Bills triste ansigt ud af øjenkrogen. Hun prøvede at ignorere det, men det fik hun det endnu dårligere af. Hun havde sagt til sig selv, at når hun var færdig med at snakke med alle dem, som Tom havde peget ud, hun skulle snakke med, så ville hun hive Bill med ud et sted, hvor de kunne være alene. Hun blev nødt til at snakke med ham under 4 øjne. Snart…
Tom kunne godt mærke på Chrizza, at hun var lidt utålmodig, men han prøvede at ignorere det. Han kunne også godt se på sin bror, at han faktisk ikke rigtig havde lyst til at være til stede. Men også det ignorerede han fuldstændig. Han ville have en god aften sammen med de mennesker, han elskede, og han ville ikke slå sig ud af, at hans bror og bedste veninde havde det dårligt. Så længe de ikke havde det dårligt med hinanden, ikke…
Men også Toms tanker ændrede sig. Han ville ikke gøre det mod Chrizza mere. Han ville gerne have, at hun skulle smile rigtigt. Han kunne sagtens se, at det pinte hende, at Bill sad der og ikke havde det sjovt, mens hun gik rundt og lærte en masse nye mennesker at kende.
Tom trak hende ud til siden og lagde begge hænder på hendes skuldre. Han kiggede hende dybt ind i øjnene og smilede lidt. ”Jeg synes ikke, du skal tænke mere på os andre, Chriz. Bare gå hen til Bill og få ham i bedre humør. Jeg er ligeglad, hvad du gør ved ham. Han skal bare ikke sidde og se sådan ud, ok…”
Hun nikkede sagte og trak på skuldrene. ”Hvad er der galt med ham?”
”Jeg ved det ikke?” mumlede hun og vendte blikket over mod ham. ”Jeg tror ikke, han vil være her mere” sagde han ærligt og nikkede. Chrizza vendte sig om og kiggede på Bill også. Og i det samme vendte Bill blikket mod dem også.
Chrizza sukkede dybt og smilede skævt til ham. Han kiggede ned i bordet, og man kunne se, at han også sukkede dybt. ”Hvad skal jeg gøre, Tom?” spurgte hun med lav stemme og vendte sig om mod Tom igen, så hun stod med ryggen til Bill.
”Jeg ved, du kan gøre et eller andet ved ham, Chrizza. Du trykker på en knap” klukkede han og rystede opgivende på hovedet. Han vendte igen blikket mod Bill og fik øjenkontakt. Tom rettede sig op og lavede nogle håndbevægelser til Bill, som fik ham til at rejse sig op og gå ud i et af baglokalerne. ”Gå ud til ham, Chriz” smilede Tom og lagde kort armene omkring hende, hvorefter hun gik igennem lokalet, smilede til alle menneskerne hun gik forbi, indtil hun kom ud til baglokalet, hvor hun kunne se Bill.
Han havde ikke lukket døren, men havde i stedet ladet den stå helt åben. Han sad på bordet med korslagte arme og kiggede ned i sit skød. Hun gik ind til ham og lukkede døren, men han rørte ikke på sig. Hun gik ligeså stille hen til ham og stillede sig foran ham. Stadig ingen kontakt overhovedet.
”Bill” sagde hun lavt og lagde sine hænder på hans lår. Han kiggede langsomt op på hende og lukkede øjnene. Hans hoved faldt ned igen og han sukkede dybt.
”Jeg vil ikke holde dig tilbage mere, Chriz” sagde han med en lav, usikker stemme og kiggede med våde øjne op på hende. ”Jeg vil ikke mere” sagde han og rystede diskret på hovedet. ”Jeg har det dårligt over, at jeg holder dig væk fra alting. Du… du betyder for meget for alle andre, til at jeg bare kan gøre det her”. Hans stemme blev lavere og lavere og han kiggede ned i sit skød igen.
”Bill… stop” sagde hun og lagde sin ene hånd op under hans hage. Hun fik ham til at se på sig og kiggede ham dybt i øjnene. ”Hvad er der galt?” spurgte hun og kunne ikke lade være med selv at blive ked af det, når hun så hans våde øjne.
Bill sukkede dybt og satte sig længere ind på bordet, så han lænede sig op af væggen bag ham. Han klappede på bordpladen som tegn på, at hun også skulle sætte sig. ”Du må ikke misforstå mig, skat, og det var ikke min mening at få denne her tanke lige i dag, men…” pause. ”Jeg tror bare det er bedst, hvis vi… du ved… stopper” sagde han lavt og en tåre gled ned ad hans perfekte kind.
”Nej” sagde hun lavt og tog fat i hans hænder.
”Jeg er alt for forelsket i dig, Chrizza. Det går slet ikke… En eller anden dag går det her galt, og så gør jeg noget virkelig dumt, jeg ved det!”
”Bill… hør på mig…”
”Nej! Jeg er sikker! Jeg kan ikke mere. Det her er gået for vidt… Det var slet ikke meningen, at jeg lige fra starten af skulle blive så fucking tændt af at kysse dig. Du aner ikke, hvor hårdt det er, at holde sig tilbage… men jeg vil ikke gøre det mod dig! Du vil ikke… Jeg er bange for fremtiden…” hans tårer væltede ned nu og hans stemme var usikker. ”Og lige nu… ser jeg bare ikke os to i fremtiden”. Han slap hendes hænder og tog dem op foran ansigtet.
Chrizza sad lidt og tænkte over alt det, hun lige havde fået af vide. Alt sammen på en gang. Det hele kørte rundt oppe i hendes hoved, og hun vidste ikke, hvad hun skulle gøre. Hvad havde hun dog gjort? Det var ikke helt gået op for hende, hvad Bill havde sagt. Men så kom det pludselig… Hendes tårer kom som små regndryp ned ad hendes kinder. Hun tog sig til hovedet og rystede det sagte. Hun kunne ikke forstå det. Hvad betød det her? Var alle hans følelser, han havde været så åben om, var de væk nu? Var det hele slut?
Hun lavede en hurtigt bevægelse og hoppede ned fra bordet, gik hen til døren og løb ud uden at lukkede efter sig igen.
”Chrizza…” kunne man høre Toms stemme råbe og nogle hastige skridt kom nærmere lokalet, hvor Bill sad. Han vendte ryggen mod døren og trak benene op på bordet. Hans ansigt var stadig godt gemt i hans hænder og han havde det bestemt ikke godt.
”Hvorfor!!!?” hulkede Bill lavt til sig selv, da han kunne høre Toms skridt stoppe ude på gangen.
”Bill, hvad er der sket, mand?” spurgte Tom og gik hen og lagde armene om sin bror. ”Ej, stop med at græde, Bill…” sagde han med en behagelig stemme.
”Du skal du slet ikke bestemme, Tom. Jeg gør, hvad der passer mig” vrissede han og sukkede dybt. Hans hulke overtog hans vrede og han rystede på hovedet. ”Undskyld” mumlede han og kiggede op på Tom.
”Rolig, Bill” beroligede Tom og trøstede ham.
”Hvor løb hun hen?” spurgte Bill og kiggede ham dybt i øjnene. ”Jeg bliver nødt til at snakke med hende”.
”Jeg ved det ikke, Bill… Jeg så det ikke”
”ÅÅÅH” udbrød han og lavede en hurtigt bevægelse. Han svingede sine ben ud over bordkanten og ned på gulvet.
”Skal jeg finde hende?” spurgte Tom og kiggede seriøst på sin bror, der på ingen måde havde det godt. Han stod med make-up langt ned ad kinderne og røde, våde øjne.
”Nej, jeg skal selv finde hende. Jeg bliver nødt til at snakke med hende nu” sagde han og kiggede frustreret rundt i lokalet. ”Tom, hjælp mig!” bad han og faldt sammen i skuldrene.
”Jeg går ned ad gangen og ser om jeg kan finde hende, ok… så skal jeg nok sige til hende, at du vil snakke med hende”. Tom lagde armene omkring Bill og krammede ham tæt ind til sig. ”Bill…” sukkede han og slap grebet om ham. ”Jeg lover dig, I skal nok finde ud af det igen” han kiggede ham dybt i øjnene, ”lige meget hvad”.
Bill trak på skuldrene og rystede opgivende på hovedet. ”Jeg har virkelig dummet mig, Tom. Jeg har lukket alt muligt lort ud uden at give en forklaring”. Han tog sig til hovedet og gav et lille støn fra sig. ”Jeg burde ikke leve” sukkede han.
”Bill for helvede” vrissede Tom lidt vredt. ”Det der siger du aldrig igen, forstået?”
”Undskyld, Tom” mumlede han. ”Jeg elsker dig. Og tak for hjælpen”. Han smilede et lille skævt smil, men det nåede ikke op til hans øjne.
”Jeg finder hende… og imens retter du lige det er ansigt, så du ligner et menneske igen, ikke?” klukkede han og håbede at få et lille smil fra Bill. Tom fandt sin mobil frem fra lommen og holdt den oppe foran Bills ansigt. ”Alien” grinede han og Bill gik amok over, at han havde fået ødelagt sin make-up på den måde.
Tom forlod lokalet og gik stille ned ad gangen for at finde Chrizza. Han vidste endnu ikke, hvad der var sket, men havde en fornemmelse om, at han kunne få lokket det ud af hende, hvis han fandt hende. Tom gik lidt og tænkte på, hvad det mon var, Bill havde gjort. For det så ud som om, det ikke var endnu en kærlighedserklæring, Bill havde kommet med. Tvært imod.
Tom var kommet helt ned til enden af gangen, og havde stadig ikke fundet hende, eller i det hele taget bare hørt hende. Måske var hun gået udenfor… men det var jo mørkt, så den tanke kom han hurtigt fra igen. I stedet lagde han øret op mod døren og hørte efter, om hun eventuel kunne være derinde, men der var helt stille. Hun sukkede og gik videre op ad gangen igen. Men stoppede alligevel op, da han hørte en lille lyd inde fra et af lokalerne, han allerede havde gået forbi.
Tom gik hen til døren og bankede stillede på. ”Chriz, det mig, Tom” sagde han lavt og åbnede. Han stak hovedet ind og så Chrizza sidde nede på gulvet op af væggen og kiggede ud i luften. Hun registrerede slet ikke, at Tom kom ind. ”Chrizza… må jeg komme ind?” spurgte han og lukkede døren efter sig. Hun sagde ingenting, men blev bare ved med at stirre ud i luften, mens hendes hoved ganske lidt nikkede. ”Tak” smilede han skævt og satte sig ned ved siden af hende. Han lagde armene omkring hende og hun puttede sig ind til ham. Hendes tåre begyndte stille af komme frem igen, og hun lukkede øjnene.
”Han vil ikke have noget med mig at gøre” sagde hun lavt og puttede sig længere ind til Tom.
”Chriz… prøv at hør her… Bill har det ikke godt med det han har gjort. Han er helt smadret. Jeg ved ikke, hvad der er sket, men han vil gerne snakke med dig”.
”Jeg tror ikke, jeg vil høre mere”.
”Han vil gerne forklare sig selv, Chrizza. Han sagde, han havde fået lukket alt muligt lort ud og uden at forklare dig det”. Han nussede hendes arm og lod sit hoved hvile oven på hendes. ”Vil du ikke gøre mig den tjeneste bare at være i rum med ham… bare 10 minutter, Chriz. Lad ham sige det, han vil sige til dig. Du behøver ikke at sige noget til ham. Bare hør på hvad han har at sige, ok…” Chrizza lænede sig op og kiggede ham i øjnene. Hun tøvede. ”I betyder alt for mig. Jeg vil ikke skuffe min bror. Jeg lovede ham, jeg ville finde dig. Han er virkelig ked af det. Og jeg vil heller ikke se min bedste veninde sådan her” smilede han skævt og tørrede en tåre væk fra hendes kind. ”Jeg vil ikke have, I skal være sådan her, Chriz. Det er ikke meningen”.
”Hvad så?” spurgte hun.
”Jeg er ikke meget for at sige det… Men I skal være sammen. Det er nok det bedste for jer begge to”.
”Ikke for ham”, mumlede hun og kiggede ned. ”Jeg er ikke god nok for ham”.
”Jeg er sikker på, han ikke mente det på den måde”.
”Det lød meget rigtigt”.
”Chriz, søde…” hun kiggede op på ham. ”Gør det for min skyld” bad han og aede hendes kind hurtigt. ”Jeg elsker jer begge”.
”Ok” mumlede hun og trak på skuldrene.
”Tak” smilede han og rejste sig op. Han rakte hænderne ned til hende og hjalp hende op og stå igen. ”Jeg går ned og henter ham…” Chrizza nikkede og lagde armene om Tom.
”Tak” hviskede hun og kiggede op på ham. Hun slap grebet om ham og lænede sig op af kanten af sofaen bag ved hende.
Tom gik hen i modsatte ende af lokalet og tog i håndtaget. ”Aah!” Han fik et chok, da han åbnede. Bill stod der. Han skulle lige til at banke på, da Tom havde åbnet døren.
”Hej” mumlede Bill med lav stemme og lignede mere sig selv nu. Hans øjne var stadig lidt røde, men en god gang make-up havde hjulpet meget på det. ”Vil hun overhovedet se mig igen?” spurgte han lavt og kiggede ned i gulvet.
Tom nikkede og trak på skuldrene. ”Du har dummet dig, ja” sagde han bare og lagde en hånd på Bills skulder. ”Men se at få det rodet ud, ikke…” smilede han og tog hånden til sig. ”Vi ses, smukke”. Han stak hovedet ind til Chrizza og gik derefter ud på gangen.
Chrizza havde ikke hørt, at Bill var kommet. Musikken fra festen var blevet højere, da døren var blevet åbnet. Hun kunne ikke helt forstå, hvorfor Tom havde stået der i døren så længe, og til og med også ladet døren stå åben. Hun vendte sig om mod døren og så Bill komme ind. Hun fik hurtigt øjenkontakt med ham og kiggede hurtigt væk igen.
”Chrizza… jeg er virkelig, virkelig ked af det” begyndte Bill, mens han stille gik hen mod hende. ”Jeg ved ikke, hvad der gik af mig, og jeg fortryder alt, hvad jeg sagde”. Hans stemme var usikker men ærlig. Hun sagde ingenting, men kiggede langsomt op på ham. ”Jeg vil så gerne forklare, hvorfor jeg sagde det. Og hvorfor jeg tog den beslutning”. Bill stillede sig hen til hende og lagde armene om hende. ”Du ved, jeg elsker dig” hviskede han og kyssede toppen af hendes hoved.
”Men alligevel vil du ikke have mig…” sagde hun lavt og prøvede at vikle sig ud af Bills greb om hende. ”Det sagde du selv”.
Bill tog armene til sig igen og kiggede hende dybt i øjnene. ”Chrizza… du aner ikke, hvor meget jeg elsker dig. Og hvis du bare ville hør…” begyndte han, da tårerne pludselig begyndte at falde ned ad hans kinder igen. Han faldt sammen i skuldrene igen og rystede på hovedet. ”Jeg elsker DIG, og det vil jeg nok altid gøre, men…”
”Bill, du behøver ikke at forklare noget” sagde hun, ”jeg har forstået, at vi ikke har en fremtid sammen”. Bill kiggede med våde øjne op på hende og rystede på hovedet. ”Jeg er ikke god nok til dig” sagde hun lavt og fik selv en tåre i øjet. Bill sagde ingenting men tog hendes hånd og trak hende med over til sofaen. De satte sig ned og Bill prøvede at tage mod til sig til at forklare sig selv.
”Jeg hørte, hvad dine venner sagde om dig. Den person de kender. De fortalte om jeres fortid, og jeg blev bare så ked af alt det, som jeg har holdt dig væk fra. Alle de minder med dem, så du ikke kan genskabe, fordi du er sammen med mig... os… Jeg føler virkelig, jeg holder dig tilbage for at leve det liv, du havde før”. Han klemte blidt hendes hånd og kiggede længe ned på dem. ”Jeg hørte, hvor meget de savner dig, og hvor meget de elsker dig. Hvor stolte de er over dig og dit arbejde. De fortalte om alt muligt, Chrizza. Jeg vil ikke kunne leve med mig selv, hvis jeg holder dig tilbage for at leve et ordentligt liv. Jeg vil ikke ødelægge dine ungdom, skat. Jeg har fået ødelagt min og er stadig ved det, men jeg brænder for det her, jeg laver… Men gør du også? Brænder du for at være her? For at være væk fra din skole og venner. Familie…” Han kiggede hende dybt i øjnene og Chrizza øjne blev mere og mere våde. ”Vil du virkelig være sammen med mig? Eller er det bare et spil fra galleriet. Jeg ved, jeg elsker dig utrolig højt, og jeg har vist det på alle mulige måder, skat, men jeg vil ikke gå ind i noget seriøst med dig, før jeg er sikker på, at det er det rigtige, vi gør”. Hun nikkede diskret og kiggede ned. ”Jeg vil ikke holde dig væk fra alt det, som jeg aldrig fik, Chriz. Du har venner, der elsker dig. De elsker dig for den DU er. Du har langt flere venner end mig, fordi du har valgt at være hemmelig. Jeg missunder dig. Virkelig! Jeg ville ønske, jeg havde dine venner. De er super søde, og de savner dig!”
”Bill…” sukkede hun og kiggede op på ham, men han ignorerede det tydeligvis og fortsatte:
”Jeg sagde, jeg ville gøre noget dumt. Ja, det vil jeg sikkert. Det her var noget af det dummeste, jeg længe har gjort. Jeg var i panik og i dyb sorg over, at jeg ikke har sådanne venner som du. Jeg fik udtrykt mig rimelig godt over, at du ikke er god nok for mig, men det er du, skat. Du er mere end god. Du er den bedste… Du er måske endda også FOR god til mig, og det fortjener jeg slet ikke” pause. ”Og så sagde jeg noget omkring vores kys…” han kiggede på hende og smilede skævt. ”Det der skete tidligere i dag, vil komme til at ske så mange gange i eftertiden. Ja, Tom har sikkert fortalt, hvad der skete, men det beviser også, at jeg elsker dig. Og jeg vil have dig. Jeg ved godt, du ikke har det samme indtryk af sex som jeg nu engang har, og det er også helt fint… uden at få det her til at lyde forkert… men jeg har nogle behov” sagde han, og Chrizza kunne ikke lade være med at smile til ham. ”Men så længe du er i nærheden af mig, så er det lidt ligesom, at det er nok for mig”. Han aede hendes hånd blidt og smilede til hende. ”Ja, jeg har haft et par ture bare alene i dag, hvor jeg har været nødt til at stoppe på grund af, jeg var ved at komme for tæt på. Men hvis det er det, der skal til, så tager jeg det med”.
”Du vil have sex med mig?” spurgte hun langsomt.
”Ja, skat. Men kun hvis du synes… Jeg vil ikke gøre det bare for sjov, eller fordi vi ikke havde andet at lave, du ved… Det skal være romantisk og seriøst. Jeg vil huske tilbage på det og være glad over, at vi gjorde det, skat. Jeg vil ikke tænke tilbage og føle skyld over, at det var mig, der tog din mødom”. Chrizza klukkede sagte og lænede hovedet op mod sofaens ryg. ”Jeg vil bare godt gøre det rigtige for dig” sagde han seriøst og sendte hende et sødt blik med sine fredfyldte øjne. ”Fordi jeg elsker dig”.
”Og hvad så nu?” spurgte hun og lagde hovedet på skrå.
Han trak på skuldrene og lagde begge sine hænder i hendes. ”Er jeg tilgivet?” Hun nikkede og smilede til ham. ”Må jeg så få et kys?” spurgte han og trak hende stille over til sig. Hun satte sig på hans skød, så hun havde fronten mod ham. Han lagde armene rundt om hende og smilede sødt til hende.
”Jamen, hvad med… udstyret” klukkede hun og fik et lille flashback fra tidligere, hvor Bill havde råbt det ud over hele festlokalet.
Bill lagde panden mod hendes og smilede. ”Den er også forelsket i dig, skat”. Han blinkede til hende og pressede derefter sine læber blidt mod hendes.

Ingen kommentarer: