onsdag, januar 25, 2012

Kapitel 246


”Tak for mad, skat”, smilede Tom sødt til hende og rakte ud efter hendes hånd. Hun sagde intet, men gengældte bare hans søde smil – og ikke mindst blik. Han klemte blidt hendes hånd og sagde: ”Vi burde gå ud og spise meget mere”.
Hun fnes. ”Har du noget imod den mad, jeg laver til dig?”.
”Nej, bestemt ikke”, skyndte han sig at sige og blinkede til hende. ”Det er noget helt andet… det her… det er…”, pause. Han så hende dybt i øjnene. ”Jeg ved ikke, hvordan jeg skal forklare det, men det gør noget ved mig at være ude sammen med dig”. Hun kunne ikke lade være med at smile, og hun så ned. ”Lad være med at kig ned, når du smiler, skat”, bad han og lod sin frie hånd lægge under hendes hage. ”Jeg vil se dig i øjnene, når du smiler”, sagde han lavt og lod hendes ansigt løfte. ”Sådan… jeg elsker dit smil”.

De mødte Georg ude på gangen, da de kom tilbage til hotellet. ”Hello lovebirds”, grinte han. Tom smilede bare og klemte hendes hånd tæt. ”Havde I en god aften?”.
Chrizza nikkede. ”Det har været godt… meget hyggeligt”, svarede hun, mens hun smilede til Tom, hvorefter hun så hen på Georg igen. ”Hvad med jer? Hvad har I lavet?”.
”Vi har siddet inde hos David det meste af aftenen, indtil han gik i seng. Og nu sidder vi inde hos Natalie og skal til at spille endnu en omgang af TRUTH OR DARE. Det er faktisk ret sjovt… I kommer lige i rette tidspunkt til at være med”, han smilede stort.
”Natalie er den eneste pige derinde?”, fnes hun. Han nikkede. ”Det er da lidt synd for hende, synes du ikke?”, spurgte hun Tom og fik øjenkontakt med ham. Han sagde intet, men smilede bare lidt til hende. ”Skal vi ikke gå ind og holde dem med selskab, skat?”, spurgte hun lavt.
Han rokkede lidt med hovedet og blev ved med at se hende i øjnene. ”Det finder I selv ud af”, sagde Georg. ”Hvis I vil være med, så kom ind til Natalie om 5-10 minutter, ok?”. Chrizza nikkede smilende til ham, hvorefter han forsvandt ind på Natalies værelse.
Tom tog et fast greb omkring hende og løftede hende op til sig. ”UH! Hvad skal dette til for, Tom?”, grinte hun og så på ham. Han smilede bare og kyssede hendes kind. ”Jeg synes ikke rigtig, du siger så meget her til aften”.
”Jeg gemmer stemmen til senere”, hviskede han lumskt. Hun himlede med øjnene, som døren til deres værelse blev åbnet, og han bar hende ind til deres soveværelse og lagde hende ned i sengen. ”Vil du gerne ind til dem, skat?”, pause. Han lagde sig ned på maven ved siden af hende og kyssede hende blidt på læberne et par gange. ”Eller vil du blive her sammen med mig?”, hviskede han mod hendes læber, som han igen kyssede.

Chrizza bankede på døren til Natalies værelse, og der gik ikke lang tid, før hun kunne høre nogle løbende ben fare mod døren. Det var Natalie. ”Oh Chrizza, hvor er jeg glad for at se dig”, grinte hun og hev hende ind på værelset.
”Er de onde ved dig?”, grinte hun.
Hun trak underlæben ud og nikkede. ”Jeg forstår ikke, hvordan du har kunnet overleve at være den eneste pige i så lang tid”, fnes hun og lagde en arm omkring hende, hvorefter hun førte hende ind til stuen, hvor de sad omkring spisebordet, som de havde trykket ud fra væggen, så der kunne sidde flere omkring det.
”Hej sunshine”, sagde Bill kært, da han så hende. ”Vil du sidde her?”, spurgte han og rejste sig fra bordet, som hun nikkede roligt og smilede til dem alle sammen. ”Jeg finder lige en stol til dig”, sagde han.
”Tak, Bill”, svarede hun lavt og gik hen til bordet.
Bill kom hurtigt tilbage med en stol i sine hænder, som han satte ved siden af sin egen. ”Værsgo”, sagde han sødt og satte sig ned. Hun gjorde det samme og så hen på Bill med et smil. ”Hvor har du efterladt min bror henne denne gang?”, fnes han.
”Han kommer om en halv time, sagde han”.
Han nikkede og lod sin hånd tage hendes. ”Havde I en hyggelig aften?”.
”Ja”, nikkede hun og så hen på Georg, Gustav og Natalie, der var parat til at fortsætte spillet.

”Bill”, sagde Tom. ”Har du nogensinde snydt i en test?”.
Han grinte og tænkte sig om. ”Det har jeg nok, ja… Engang i matematik”.
Tom rakte ham iPhonen, hvorfra de spillede. ”Det er det bedste app… nogensinde”, grinte Georg.
”Ok… så er det mig”, mumlede Bill og fik en ny sandhed frem: ”Gustav… Hvis du en dag vågnede op og var usynlig, hvad ville være den første ting, du ville gøre?”.
Han grinte. ”Jeg ville nok… gå rundt i byen og drille folk”.
”Natalie”, sagde Gustav. ”Hvis du kun have 24 timer tilbage at leve i, hvad ville du så gøre?”.
Hun tænkte og så hen på Bill, der med det samme lagde blikket hen mod Tom. Man kunne nærmest høre, hvad de tænkte – og hvad de sagde til hinanden. ”Jeg ville nok tilbringe mine sidste timer sammen med dem, jeg elsker”.
”Ahh”, klukkede Chrizza og klemte Bills hånd under bordet. Han kom ud af sin trance og så ned på hende med et smil.
”Tom… det må være din tur nu”, fnes hun og fik endnu en sandhed frem. Hun læste den selv, før hun sagde den højt: ”Åhh…”, hun sendte Chrizza et lille smil, og så hen på Tom. ”Hvis du kunne date, hvem det skulle være, hvem ville det så være?”.
Han smilede til Chrizza og blinkede. ”Det er i hvert fald ikke mig”, klukkede hun.
Han nikkede. ”Jeg ville nok date Chrizza”, men hun rystede på hovedet. ”Jo?”.
Georg grinte. ”Du kan ikke sige Chrizza, Tom… Du dater hende allerede, det er snyd”.
”Præcis”, sagde Chrizza og smilede sødt til ham. ”Jeg tror du glemmer, hvem du er hemmeligt forelsket i lige nu, skat”, fnes hun.
Han rynkede på panden. ”Jessica Alba?”.
Georg klappede i hænder. ”Hende!”.
Tom trak på skuldrene og smilede hen til Natalie. ”Jamen så vil jeg gerne date Jessica Alba, nu hvor jeg er blevet afvist af min egen kæreste”, han sendte et skeptisk blik hen til Chrizza, der bare smilede tilbage til ham, men han kunne alligevel heller ikke selv holde masken. ”Din dumme pige”, grinte han, og hun sendte ham et luft kys.
Natalie rakte ham iPhonen, og han så hen mod Georg. ”Er du klar, min ven?”, grinte han. ”Har du grædt inden for de sidste 6 måneder. Hvis du har, hvorfor?”.
Der blev grint lidt fra hver person, og de så hen mod Georg, der sad og tænkte godt og grundigt over svaret. ”Nej… det tror jeg faktisk ikke jeg har…”, han så hen på Chrizza. ”Har jeg?”.
Hun klukkede. ”Det ved jeg da ikke, Georg?”.
Han trak på det og så hen på Tom. ”Nej… det har jeg ikke”.
”Så, Chrizza… nu er det din tur”, sagde han og lød truende i stemmen, mens han grinte. Han fik for første gang i denne runde en konsekvens frem på telefonen, og begyndte at grinte hysterisk. Uden nogen sagde noget, viste han den til Gustav, der sad ved siden af ham, og det begyndte også at grine.
”Ej, kom nu. Hvad er det?”, spurgte hun nervøst.
Tom fik mobilen over til sig og grinte. Han rakte Natalie mobilen, så hun også kunne læse den, og hun sendte den videre til Bill og Chrizza, der sad for bordenden af bordet. ”Lad os se, hvad der er så sjovt”, fnes Bill interesseret og fik store øjne, som han læste konsekvensen.
”French kiss på personens (til venstre for dig) bryst og hals”.
Hun så på Bill og hen til Tom. ”Ej, det vil jeg altså ikke”, mumlede hun og vrængede diskret på næsen.
”Det skal du, Chrizza”, sagde Georg, der stadig grinte.
Hun så på Bill igen og rynkede på panden. ”Det bliver meget underligt”, mumlede hun. Han nikkede og så ned på Tom. Det var som om, at de udvekslede nogle ord sammen, og han nikkede smilende med hovedet.
”Kom i gang, I to”, sagde Gustav kommanderende. Bill trak sin bluse over hovedet og krøllede den sammen i sit skød. Han satte sig med fronten mod hende og smilede lidt til hende. Chrizza kunne ikke lade være med at grine og rystede på hovedet. ”En… to… tre… sæt i gang!”.
Chrizza lagde sine arme omkring hans hals og lod sine læber presse mod hans bryst i nogle små kys, mens hun langsomt begyndte at bevæge sig op mod hans hals, men hun forsøgte med vilje at undgå hans hals, da hun godt vidste, at det nok ville ende galt.
”Det må være nok nu”, sagde Tom, da han godt kunne se på Bill, at han ikke kunne holde til det mere.
Hun trak hurtigt sit hoved væk fra hans bare bryst, og hun så ham i øjnene. Han smilede kort til ham, hvorefter hun gav ham et lille kram. ”Undskyld”, hviskede hun mod hans øre og så ham i øjnene igen. Han rokkede med hovedet og smilede roligt tilbage til hende.

De havde fundet et nyt app, der havde lidt mere spænding i sig. Klokken var nu omkring 23.20, og det var deres sidste omgang – for denne aften. Indtil videre havde de været udsat for nogle pænt underlige ting, men de havde haft det sjovt, og de ville bestemt spille det igen engang.
Bill valgte sandhed: Hvem er din mest hadede person?
”Det må nok være en pige, som har ødelagt så meget for mig… for os”, han klemte Chrizzas hånd tæt, mens han sagde: ”Trina”. Han så ned på Tom, der bare sad og rokkede ivrigt med hovedet, mens han rynkede på panden.
Der blev valgt spiller, og det blev igen Bill. Han valgte sandhed: Hvad er det bedste du kan give fra dig?
Min kærlighed… og min stemme”, svarede han kort.
Georg valgte konsekvens: Eskimo kys med spiller 3, Natalie.
”Hvad er eskimo kys?”, spurgte hun og så nærmest skræmt ud.
”Du skal bare nusse din næse mod Georgs, ikke andet”, fastslog Tom.
Chrizza valgte konsekvens, og måtte derfor lave 10 armbøjninger, hvorefter Gustav valgte sandhed og måtte svare på, om han helst ville date en, der var grim men havde mange penge, eller en der var smuk men samtidig ingen penge havde.
”Jeg vil nok gå efter den smukke uden penge”, svarede han og smilede. ”Det betyder ikke særlig meget for mig, hvordan hun ser ud, men jeg vil ikke lyde som en snob og vælge hende, der har mange penge”.
Det var Gustav, der blev valgt igen, og han tog konsekvens. Hver gang nogen spurgte ham om noget eller ville have ham til at gøre noget for sig, skulle han spørge: ”Vil du have pomfritter med til det?”.
Natalie valgte sandhed: Vil du nogensinde have en plastisk operation, hvis ja – hvad vil du have lavet?
Natalie rystede på hovedet. ”Nej, det vil jeg ikke… selvom der er nogle ting, som man måske ikke er tilfreds med på sig selv, så vil jeg ikke gøre det. Ikke som det er lige nu. Jeg er, som jeg er, og jeg er tilfreds med det”, svarede hun og smilede.
Tom var den sidste, og han valgte sandhed: Vil du nogensinde have børn? Hvis ja, hvor mange?
Han så ned i sit skød, mens han trak lidt på det. Han undgik al øjenkontakt, mens han svarede. ”Ja, jeg vil nok godt have børn engang, men ikke nu…”, pause. ”Jeg vil gerne have en dreng og en pige...”, han så op og fik øjenkontakt med Chrizza. ”Og jeg vil være gift med deres mor”. 

onsdag, januar 18, 2012

Kapitel 245


Der var nu gået nogle dage siden operationen, og man kunne tydeligt mærke på Chrizza, at hun havde fået det godt igen. Dog var det ikke kun hende, man kunne mærke det på – både Bill og Tom virkede til at være i bedre humør også, og de havde nemmere ved at koncentrere sig nu, hvor Chrizza var på benene igen.
Klokken var kun 8 om morgenen, da de satte sig ind i flyet, der skulle flyve dem til Milano, hvor de skulle tilbringe to dage. Tom rakte ud efter hendes hånd, som de satte sig på deres pladser, og han så hende i øjnene. ”Kan du huske, hvad jeg sagde for præcis 2 måneder siden?”. Hun smilede sødt og rystede sagte på hovedet, men fik et lidt større smil på læben, som Tom lod sit blik køre ned på hendes hånd, hvor han lod sin pegefinger glide over ringen på hendes finger. ”Jeg var sikker på, at denne ring ville klæde dig”. Han så hende i øjnene igen og lod sine læber ramme mod hendes mundvig. ”Jeg elsker dig, skat, det gør jeg virkelig”, hviskede han og kyssede hende blidt.
”Jeg elsker også dig”, hviskede hun og kyssede ham igen, hvorefter hun lod sit hoved hvile mod hans skulder, mens hun puttede sig ind til hans hals. Tom lagde sine arme omkring hende og lod også sit hoved hvile mod hendes. ”Jeg er glad for, jeg tog med i dag”, sagde hun med en lav stemme, da hun ikke ønskede, at de andre passagerer, der var ved at finde sine pladser, skulle høre, hvad de snakkede om. De var ikke ligefrem alene lige nu.
Han smilede for sig selv. ”Jeg er glad for at sidde her sammen med dig lige nu”.
Hun fnes. ”Jeg kan slet ikke få mig selv til at forstå, hvor romantisk du er blevet”.
Han gav hende et lille klem. ”It’s all because of you babe”. Han løftede sit hoved og så hen ved siden af Chrizza, hvor der var en tom plads. Bill skulle sidde der, men ham og Natalie skulle lige noget, inden de kunne gå ombord på flyet. ”Gad vide, hvor min lillebror bliver af…”, mumlede han og lod sit hoved hvile mod hendes igen.
”Hvad skulle han?”.
”Jeg ved det ikke?”, svarede han.
”Det kan være… ja, det ved jeg ikke?”, pause. ”De kommer nok lige om lidt”.
Han smilede. ”Bill og Natalie har ikke noget kørende, skat”.
”You never know”, klukkede hun.
”Det har de ikke”, fnes han sødt. ”Og hvis de havde, havde han også fortalt dig det…”.
”Han har måske ikke fortalt dig det?”, spurgte hun og prøvede at lyde overrasket, mens hun løftede sit hoved og så ham i øjnene. Han rynkede på panden og vidste ikke rigtig, hvad han skulle sige. ”Ej, har han virkelig ikke fortalt dig det, Tom?”, spurgte hun igen og havde egentlig lidt svært ved at holde masken.
”Har de noget kørende?”
Hun så sig omkring, hvorefter hun smilede halvt. Hun lod sit hoved bevæge sig tæt mod hans, og mod hans læber, hviskede hun: ”Nej, de har ej”. Hun kyssede ham blidt, hvorefter hun mærkede, hvordan Tom grinte.
”Der fik du mig sgu, skat”, grinte han. Hun smilede stort. ”Du må slet ikke sige sådanne ting. Jeg troede lige helt, at jeg ikke kunne stole på min egen lillebror”. Han så hende i øjnene og kyssede hende. ”Det er godt at se dig i så godt humør igen, min pige”.
”I lige måde, skat”, smilede hun.

Klokken var cirka 10.30, da de kom til deres hotel og fik deres hotelnøgler. ”Kan vi mødes på mit værelse klokken 12.00 – præcis! Og så vil jeg fortælle, hvad der skal ske?”, spurgte David, og det var nu egentlig ikke et spørgsmål, de kunne svare på, for sådan var det bare… ”Vi skal herfra ved 12.30-tiden, venner”.
”Åh nej”, sukkede Georg, da han stod foran sit værelse.
”Hvad er der?”, spurgte Bill, der boede på værelset overfor.
”Jeg skal bo ved siden af Tom og Chrizza”, grinte han og så skeptisk på Tom.
Han grinte bare og spillede smart. ”Vi skal nok holde os i ro, Georg”.
Georg så hen på Bill, der bare himlede med øjnene. ”Som om det kan lade sig gøre”, mumlede han og fnes. ”Jeg ville gerne bytte værelse med dig, Georg, men jeg har brug for søvnen i nat”, drillede han og puffede til ham.
Han vrængende klukkende på næsen. ”Kan vi ikke bytte min nøgle med Gustavs?”.
”Eller Davids”, grinte Bill.

Chrizza sad ved spisebordet, da Tom kom ud fra badeværelset efter at have været i bad. Klokken var kun godt 11.00, og der var stadig god tid til, de skulle mødes inde hos David, hvorefter de skulle videre til et center, hvor de skulle holde en signing session for deres italienske fans.
”Hvad laver du, skat?”, spurgte han nysgerrigt og lænede sig ind over bordet til hende.
Hun så ham i øjnene og smilede. ”Jeg læser avis”.
Han grinte. ”Jamen… du kan jo ikke italiensk”.
Hun rystede på hovedet. ”Jeg gætter mig bare til, hvad der står”. Tom grinte og himlede med øjnene, mens han rejste sig igen. ”Lad være med at se sådan på mig, Tom”, fnes hun. ”Du burde desuden tage noget tøj på”.
Han stillede sig foran hende og rakte ud efter hendes hånd. ”Du er nu en sød lille en, skat”, grinte han og kyssede hendes pande. Hun fnes og rejste sig op til ham. ”Jeg har lige taget creme på…”, sagde han og smilede til hende.

Bill: Kan jeg komme ind? :-)
Chrizza: Jeg kommer ind til dig basse <3
Bill: Ok, det er i orden.

”Skat… jeg går lige ind til Bill”, sagde hun og gik mod ham, mens han var ved at børste sine tænder. Han rokkede roligt med hovedet, hvorefter hun fortsatte: ”Jeg kommer tilbage lige om lidt igen”.
Han spyttede ud og skyllede munden, før han svarede: ”Det er helt fint, skat”. Han smilede til hende og lod sine arme holde omkring hende og give hende et lille klem. ”Jeg elsker dig, min smukke pige”, hviskede han mod hendes læber, som han blidt lod presse mod sine i nogle små kys.
Hun lod sin hånd kærtegne hans kind. ”Jeg synes, vi skal tage ud og spise i aften, skat”, pause. ”Bare dig og mig”. Hun så smilede på ham, og han kunne ikke andet end gengælde hendes søde smil.
”Synes du det?”, fnes han, og hun nikkede. ”Jamen… det synes jeg lyder som en rigtig god idé”.
”På min regning”, tilføjede hun hurtigt, hvorefter hun gik ud af hans arme. Han så skeptisk på hende, men hun lod som ingenting. ”Vi ses om lidt, skat. Lad være med at gøre noget dumt, mens jeg er væk”, klukkede hun, mens hun gik igennem stuen.
”Jeg kan ikke gøre noget som helst… uden dig”.
Hun smilede. ”Det var sødt sagt, skat”, hvorefter hun åbnede døren ud til gangen og gik de få meter ned til Bills hotelværelse, hvor hun bankede blidt på døren, men døren var allerede åbnet på klem. ”Bill…”, sagde hun og gik ind i stuen, hvor hun så ham sidde ved spisebordet og tage sine sko på.
”Hej sunshine”, smilede han, da han så hende. 

onsdag, januar 04, 2012

Kapitel 243


Bill sad på en stol ved siden af hospitalssengen, da Chrizza langsomt vågnede op fra narkosen. Han havde sin hånd i hendes, og som han bemærkede, at hun rørte lidt på sig, så han op mod hende og fik et smil på læben. ”Hello sunshine”, smilede han sødt og lagde sin anden hånd over deres hænder. Hun strakte sig forsigtigt og vendte hovedet væk fra ham, hvorefter hun lukkede øjnene igen. Han blev ved med at sidde og kigge på hende i nogle minutter, indtil hun igen godt 15 minutter senere åbnede sine øjne igen.
”Jeg har det ikke så godt”, halvhviskede hun og lukkede træt sine øjne i.
Han blev urolig, men blev dog alligevel ved med at holde sin hånd i hendes. ”Hvad skal jeg gøre?”, spurgte han, og hun åbnede igen sine øjne. Hun havde besvær med at holde dem åbne, og det gjorde ham ekstra bange. ”Skal jeg hente en sygeplejerske?”.
Hun rystede på hovedet. ”Jeg vil sidde”, pep hun, da hun prøvede at rejse sig op. Men da hun ingen kræfter endnu havde, gjorde det ekstra ondt på hende. ”Ahhhv”, udbrød hun hæst og faldt ned i sengen igen.
”Stop, Chrizza. Lad være med at rykke på dig”, bad han roligt og slap for første gang i flere timer hendes hånd. ”Du siger stop, når du ikke vil længere op, okay?”, og han tog fat i  fjernbetjeningen, der hørte til sengen. Hun sagde fra, hvorefter Bill arrangerede hendes hovedpude samt dynen omkring hende, så hun sad bedre. ”Sidder du godt nu?”, spurgte han og satte sig tilbage på stolen. Han lagde sin hånd i hendes igen og klemte den tæt, som hun sendte ham et smil, mens hun forsigtigt nikkede.
”Tak”, hviskede hun.
”Det skal du ikke tænke på, skat”, smilede han. ”Har du det godt?”.
Hun trak lidt på det. ”Jeg husker, jeg har haft det bedre”.
”Det vil jeg gerne tro”. Bill nikkede roligt med hovedet og kunne godt se på hende, at hun så helt anderledes, end hun plejede at gøre efter en operation. Det havde taget hårdt på hende denne gang, men alligevel syntes han, at hendes stemme allerede nu lød bedre end de andre gange.
”Du må ikke være ked af det, Bill”, sagde hun efter et par minutter. ”Jeg vil ikke have, du skal være ked af det længere”.
Han smilede til hende. ”Jeg er bekymret for dig, skat”. Pause. ”Er det noget, jeg kan gøre for dig?”, men hun rystede på hovedet. ”Okay…”. Pause. ”Tom, Andreas og David sidder uden for, vil du have, jeg skal hente dem ind?”.
”Er Andreas her?”, spurgte hun overrasket.
Han nikkede. ”Han bekymrer sig også for dig, Chrizza”, fnes han og blinkede til hende. ”Skal jeg hente dem?”, spurgte han igen, og hun nikkede, hvorefter han slap hendes hånd og rejste sig fra stolen.
”Bill…”.
Han så ned på hende og smilede. ”Hvad er der?”, spurgte han.
”Kom her”, bad hun og løftede sine arme så meget, hun kunne. Han klukkede og lænede sig ned over hende. Han lagde sine arme forsigtigt omkring hende og gav hende et lille klem. ”Mange tak”, hviskede hun, og han vidste udmærket godt, hvad hun takkede for.
”Du skal ikke sige tak, skat. Jeg vil altid være her”, svarede han, mens han så hende dybt i øjnene. ”Jeg elsker dig… min allerbedste veninde”, smilede han og gav hende et lille kys på panden.
”Jeg elsker også dig”, hviskede hun, hvorefter hun fulgte hans bevægelser nøje, som han åbnede døren og gik ud på gangen. Der blev helt stille inde på stuen, og hun vendte hovedet til den modsatte side – mod vinduet – og hun så, at det var begyndt at sne.
”Chrizza er vågen nu… Vil I ikke med ind?”, spurgte Bill.
Tom var den første, der rejste sig op og gik direkte hen mod ham. ”Hvordan har hun det?”, spurgte han forsigtigt. Man kunne høre, at han stadig var bekymret og nervøs for, hvad der ventede dem.
”Jeg synes, hun virker til at have det fint nok”, svarede han og trak lidt på det.
”Hvad skal det sige?”, spurgte Andreas.
”Hun har smerter, og hun kan ikke rigtig holde øjenkontakten, men… hun er også lige vågnet, og man kan også godt mærke på hende, at det har været en hård omgang denne gang”, indrømmede han og trak på skuldrene. Man kunne nærmest se, hvordan Tom krøb sig sammen og blev helt lille, som han stod der. ”Gå ind til hende, Tom. Hun vil gerne se dig”, sagde han og smilede støttende til sin bror.
”Har du spurgt efter mig?”.
Han rystede på hovedet. ”Jeg ved, hun gerne vil se dig, Tom”.
Han rokkede med hovedet og gik hen til døren. Andreas og Bill fulgte efter. ”Hvor er David henne?”, spurgte Bill pludselig.
”Han skulle lige tage et telefonopkald”, svarede Andreas, men klappede fuldstændig i, da Tom tog i dørhåndtaget og åbnede ind til stuen.
”Hej skat”, sagde han blidt og gik med store skridt hen mod hendes seng. Hun havde et lille smil på læben, som hun sad der foran ham i sit hospitalstøj. ”Hvordan har du det, smukke?”, spurgte han med en lille stemme, hvorefter han satte sig op på sengekanten og tog begge hendes hænder i sine.
”Jeg har det fint nok”, svarede hun hæst.
Han rokkede med hovedet og slap den ene af hendes hænder. ”Hvor er det godt at se dig igen, skat”, sagde han ærligt og klemte hendes hånd blidt. Hun smilede. ”Andreas er her, og David er her også… han er her bare ikke lige nu”, fnes han.
Andreas dukkede op på den anden side af sengen med Bill bag sig. ”Hej mus”, smilede han og så hende i øjnene. ”Det kan godt være, at du ikke er på toppen lige nu… men du ser i den grad ud til at have det bedre end, du har haft det de sidste par dage”.
Hun fnes og nikkede. ”Jeg har det meget bedre i forhold til i går”.
De grinte lidt. ”Vil du med hjem til os i aften, eller vil du blive her natten over?”.
Hun så ham i øjnene. ”Jeg tror gerne, jeg vil blive her i nat, hvis det er okay med jer”. Hun så hen på Bill, der straks nikkede med hovedet. ”Okay”, mumlede hun og så tilbage på Tom igen. ”Må jeg godt blive?”.
Han smilede. ”Du skal ikke spørge om lov, skat. Det er helt op til dig, og hvad du har lyst til. Jeg vil også gerne blive her sammen med dig, hvis du vil have det. Jeg er sikker på, Bill eller Andreas også gerne vil”. Han så hen på dem, og de sagde i kor.
”Ja!”.