Kapitel 20

Det bankede på døren. Det gav et sæt i Chrizza, og hun kiggede i retning mod døren. Tom klukkede og rejste sig fra sengen og strakte sig kort. ”Det Bill” hviskede han og smilede skævt. Hun kiggede uforstående og forvirret op på Tom og rettede sig op. Hvordan vidste han det, tænkte hun og slog hurtigt tanken fra sig igen, da Tom afbrød: ”Han vil nok godt snakke med dig, Chriz” sagde Tom og satte sig på sengen igen. ”Gå du bare”.

Chrizza rejste sig fra sengen og åbnede døren en lille smule og kiggede ud. Rigtig nok, det var Bill. Han sad lidt længere nede på gangen og op af væggen overfor og kiggede ned på sine hænder. Hun åbnede døren helt og trådte ud på gangen og lukkede døren forsigtigt efter sig. ”Vil du snakke med mig?” spurgte hun lavt og kiggede bekymret ned på ham. Han sagde ingenting, han nikkede bare og gav et lavt suk fra sig. Der var stille i nogle sekunder, og Chrizza følte, at hun havde givet ham tid nok til at starte samtalen. Hun satte hænderne i siden og lænede sig op af væggen overfor Bill. ”Det er lidt svært, når du ikke rigtig siger noget” sagde hun lavt og kiggede ned af gangen. Hun kunne se ud af øjenkrogen, at Bill kiggede op på hende og nikkede. Idet hun rettede blikket over mod ham, kiggede han ned i gulvet igen. ”Bill…” hun holdt en kort pause. ”Hvis ikke du siger noget, så gider jeg altså ikke” advarede hun ham og lod sig glide ned af væggen og ned på gulvet. Chrizza talte til 40. Der var stadig ikke sket noget. Hun ventede 5 sekunder mere, og intet var ændret. Hun sukkede og rejste sig op. Hun vendte ryggen mod ham og gik med små skridt ned mod Toms dør, da hun pludselig hørte Bill lave nogle hurtige bevægelser bag hende. Hun stoppede op, da hun mærkede Bills hånd rundt og hendes håndled. Hun vendte sig op, kiggede ned i sit håndled og derefter op på Bill, der nu stod foran hende med et skævt, lille smil på læben. Hans øjne var stadig tomme og udtryksløse. ”Har du tænkt dig at sige noget?” spurgte hun og kiggede ham i øjnene.

”Undskyld” sagde han lavt og det lille smil forsvandt. Hun rystede sagte på hovedet og kiggede igen ned på sit håndled. ”Kom” sagde han og trak hende med sig ind på sit værelse, hvor han lukkede døren efter dem igen. Chrizza vred sig ud af hans greb og begyndte at gå stille rundt på hans værelse. Det var lidt ligesom Toms værelse. Her var der bare mere ordentligt og ryddet op.

Hun stoppede op foran en hylde, hvor en masse billedrammer stod placeret. Store som små. Nye billeder, gamle billeder og rigtig gamle billeder. Hun tog sig selv i at fnise, da hun skimtede billederne igennem. Der var nogle sjove indimellem. Chrizza kunne føle at Bill stod bag hende og overvågede hende. ”Er det dig?” spurgte hun og pegede på et billede, hvor både Tom og Bill var på, men hun tog chancen – der var 50 % chance for, hun gættede rigtigt.

Bill stillede sig ved siden af hende og tog rammen op fra hylden af. ”Nej, det er Tom… Det er mig” sagde han lavt og pegede på sig selv på billedet. ”Vi var på ferie i Sverige” smilede han skævt og stillede rammen tilbage på hylden. ”Göteborg, tror jeg” mumlede han og pegede på en ramme ved siden af. ”Mig…” Han trak armen til sig igen og kiggede ned på Chrizza. ”Har du nogensinde været der?” spurgte han og stillede sig med fronten mod hende.

”Jeg kommer fra Göteborg” smilede hun, ”så ja, det har jeg”. Bill nikkede overrasket og smilede til hende. Hun gik videre til den næste hylde og fik øje på et billede, hvor midten var revet af, så det kun var begge ydersider, der var tilbage. Chrizza gik ud fra, at det var Bill og Tom på billedet, men deres hoveder var streget over med tusch, så det var ikke til at se. ”Hvad er der sket med det billede?” spurgte hun og kiggede ned på det.

”Det er ingenting…” sagde han kort og kiggede ned i jorden.

”Ej, jo, Bill… Kom nu” tiggede hun og kiggede sødt op på ham. ”Nu er jeg jo nysgerrig” klukkede hun.

”Vi var på ferie nede sydpå og så mødte vi en pige, som jeg rigtig godt kunne lide… og så så vi ikke hinanden efter den ferie”. Han holdt en kort pause. ”Men det vil jeg ikke tænke på… det gør mig lidt trist til mode” sagde han og vendte ryggen mod hende for at sætte sig over på sin seng. ”Nogle gange tænker jeg på, hvordan mit liv var, hvis jeg stadig havde kontakt med hende efter den ferie… hvad det kunne have sket mellem os…” Han sukkede og rystede sagte på hovedet. Chrizza sagde ingenting, men fulgte langsomt efter ham og satte sig i hans seng.

”Jeg har faktisk også oplevet noget af det samme som du” Bill kiggede op på hende og lagde sit hoved på skrå. ”Også på en ferie. Ham havde jeg heller ikke kontakt med bagefter… faktisk var han nok den der lærte mig omkring kærlighed… ” hun holdt en lille pause, mens hun kiggede ud af vinduet, dagdrømmende. ”men jeg var lille, så hvad ved jeg” klukkede hun og kiggede hen på Bill igen. Han stirrede ned i sengen med et lille smil på læben. ”Bill?” spurgte hun lavt og forsøgte øjenkontakt. Lykkedes ikke.

”Hm?”

”Vil du ikke nok være sød at fortælle mig, hvorfor du er sådan, som du er?” spurgte hun med lav stemme og fik øjenkontakt med Bill. ”Jeg vil meget gerne vide, hvad der er galt med dig, ok… jeg kan ikke lide at se dig sådan” sagde hun ærligt og satte sig med fronten mod ham, så de sad direkte overfor hinanden.

”Det var faktisk også det, jeg ville snakke med dig om, Chriz” sagde han og kiggede hurtigt ned i sengen, hvorefter hans blik blev frosset fast til hendes.

”Jeg har ikke gjort noget, vel?” spurgte hun nervøst og krøb sammen.

Han tøvede og lod hovedet falde lidt fra side til side. ”På en måde, jo” sagde han og sendte hende et lille, skævt smil. ”Du skal ikke være bange”, sagde han med beroligende stemme, ”det er nok mere mig”.

”Jeg forstår ikke helt” sagde hun forvirret og kiggede op på ham.

”Du må ikke blive sur på mig eller ignorere mig på nogen måde efter det her, vel? For jeg vil bare godt have, at du ved det” sagde han lavt og Chrizza nikkede til ham. ”Jeg føler virkelig at jeg har nogle stærke følelser for dig, Chrizza, og jeg har vildt svært ved at skjule dem. Det så du jo også selv i går, men jeg tror, jeg virkelig er forelsket i dig” han kiggede ned i sengen. ”… eller jeg er i hvert fald godt på vej til det… tror jeg”. Han kiggede op på hende og sendte hende et lille smil.

”Jeg ved slet ikke, hvad jeg skal sige, Bill?” Hun var målløs. Det havde hun ikke forventet at høre. Hun havde aldrig nogensinde hørt sådan noget før – kun på film, men aldrig i virkeligheden, og specielt ikke sagt direkte til hende.

”Det tænkte jeg nok, Chriz. Men du skal bare vide, at det her er noget helt specielt og sjældent, for jeg har aldrig prøvet at blive forelsket i en person så hurtigt som med dig… det er helt uvirkeligt. Jeg føler nærmest, at jeg kender dig ud og ind” sagde han ærligt.

”Bill, prøv at hør her” begyndte hun og tog fat i hans hænder. ”Jeg kan også smadder godt lide dig, men jeg er bare bange for, at det ikke er på helt samme måde”. Bills ansigt blev tomt. ”Du er ældre end mig…”

”Kærlighed har ingen alder, Chriz!”

Hun sukkede. ”Jeg synes, du er rigtig sød og blah blah blah… men forstå mig nu ret, ikke… Jeg vil gerne have lidt mere tid til at kende dig lidt bedre at kende og ja, vi har kendt hinanden i for få dage og uger, til at jeg også kan få nogle følelser for dig”. Hun holdt en lille pause og fik øjenkontakt med ham. ”Men du behandler mig rigtig godt, det er jeg rigtig glad for. Du tænker både på dig selv og på dig, du er jo enhver piges drøm, Bill…”

”Jeg vil også være din drøm” sagde han lavt og kiggede med håbefulde øjne op på hende.

”Det ville jeg slet ikke have noget imod, Bill” smilede hun. ”Jeg skal bare bruge lidt mere tid, ok. Så skal mine kærlighedsfyldte følelser nok blusse op”.

”Hvornår?” spurgte han sarkastisk og smilede lidt.

Chrizza klukkede. ”Lad os nu tage en dag af gangen…”

”Det er helt fint med mig, men lov mig at sige til”

Chrizza klemte hans hænder kort og kiggede ham dybt i øjnene. ”Jeg lover dig det” smilede hun, hvorefter hun slap hans hænder og fjernede sit pandehår, der i mellemtiden havde fundet vej ned til hendes øjne.

”Dit hår er sødt idag” smilede han. ”Hvad har du gjort ved det?” Hun begyndte at grine let og Bill forstod ingenting, mens begyndte også selv at grine lidt. ”Hvad er din hemmelighed?” spurgte han og smilede stort.

”Min hemmelighed er… en naturligt hår” klukkede hun. ”sådan her er mit hår rigtigt”. Bill slog sig selv i panden af ren dumhed. ”Ej, stop!” grinede hun og stoppede ham.

”Jeg er bare så dum” grinede han of rystede på hovedet.

”Jeg er ligeglad, så længe du smiler – det klæder dig bedst” sagde hun ærligt og smilede.

Han trak genert på skuldrene. ”Jeg har det også meget bedre nu… jeg har bare skullet tænke på så meget, og Tom var så irriterende, at jeg kunne slå ham, men føler virkelig at jeg har det godt igen”. Det lød overbevisende og det begge smilede. ”Jeg skulle bare sige dét der til dig, og så gik det over”.