Tom åbnede døren til sit værelse og lukkede den forsigtigt efter dem igen. ”I bor ret pænt” indrømmede Chrizza, idet hun satte sig på Toms seng. ”Her er nice” klukkede hun og trak smilende på skuldrene.
”Tak” smilede han og smed sig ned i den anden ende af sengen. ”Er du gal, jeg er smadret!” sukkede han ironisk og støttede sig oppe på albuerne.
”Havde du ellers en god dag i går?” spurgte hun og vente sig om, så hun sad med fronten mod Tom. ”En god fest og sådan… gode gaver?”
”Tja… det var fint nok”. Han trak på det. ”Vi havde ikke forventet eller planlagt det helt store, så det var helt fint”. Pause. ”Hvad med dig? Pludselig var du væk…”
”Jeg blev nødt til at tage tilbage til hotellet. Det var også kun min mening at komme forbi og sige hej og så gå igen, men det passede ikke din bror” klukkede hun.
”Hvad da?” spurgte han og smilet bredde sig.
”Han skulle vise mig rundt til alle mulige” smilede hun. ”Det var underligt men alligevel sjovt”.
Tom fik en sms og der var stille i nogle minutter.
”Ååååh ja!” udbrød Tom. ”Jeg hørte, Andreas ville have dig med ud i baglokalet” grinede han og rystede på hovedet over sin ven.
”Det var vel bare for sjov…”
Tom kiggede hende i øjnene og prøvede at se seriøs ud, mens han stadig havde et bredt smil på læberne. ”Nej, det tror jeg faktisk ikke”.
”Ej, nej…” forsvarede hun sig og rystede på hovedet.
”Altså, jeg tror, du har nogle problemer med at se dig selv som den person og som sådan, vi ser dig, Chriz” klukkede han. ”Du er tiltrækkende… Og det kommer fra en ekspert på det område, du”. Tom nikkede en enkelt gang på hovedet og satte sig op i sengen.
”Det ved jeg ikke lige helt, om jeg vil høre på, det der, Tom” grinede hun.
”Jeg siger bare sandheden” indrømmede han. ”Men hey, hvis han en anden gang kommer for tæt på, ikke?” begyndte han og kiggede hende i øjnene. ”Kom til mig med det samme, ok?”
”Det skal jeg nok, men det tror jeg altså ikke vil komme til at ske, Tom” smilede hun og kiggede ned i sengen.
”Det skal du ikke være så sikker på…” smålo han.
”Han var jo fuld, Tom” konstaterede hun og prøvede at forsvare ikke kun sig selv, men også Andreas, en fyr hun egentlig ikke kende… endnu.
”Men du kommer til at se ham fuld mange gange” sagde han og smilede. Hun sagde ingenting, men kiggede bare ned i sengen. ”Men kom til mig alligevel, Ok?” Tom søgte øjenkontakt. ”Jeg kan se på min bror, at det gør ondt, når folk snakker til dig på den måde, Andreas gjorde” sagde han seriøst og lagde hånden over hendes. ”Vi holder meget af dig, ok…. Det hele her er sket meget hurtigt, og nu er du en del af familien” smilede han og Chrizza kiggede op og smilede. ”Du er min søster nu” grinede han, ”min lillesøster, som jeg skal holde i sikkerhed… Så lover du at komme til mig?”
Hun nikkede og smilede endnu mere, ”selvfølgelig… bodyguard!” grinede hun og trak smilende på skuldrene.
”Du, Chriz?”
”Hm?”
”Må jeg få min gave?” spurgte han barnligt og lavede hundeansigtet.
”Ja, selvfølgelig” smilede hun. ”Den ligger ude i min taske i gangen”.
”Skal jeg hente den for dig… SØS” spurgte han og satte af for at rejse sig op fra sengen.
”Nej, nej, Tom!” Hun rejste sig op fra sengen. ”Jeg kan sagtens hente den selv” smilede hun og vente ryggen mod ham. ”I’ll be right back” mumlede hun og åbnede døren ud til gangen.
Der var stille. Der kom ingen lyde fra værelset forover. Bills. Han stod og kiggede på døren i nogle sekunder, før hun gik hen til den lukkede dør ind til stuen. Hun åbnede den og gik ind i stuen. Der var en stille mumlen ude fra køkkenet af. Hun hørte Simones stemme, der snakkede med en anden, men hun kunne ikke høre, hvem det var. Først da hun kom tættere på, kunne hun høre Bills triste mumlen. Det lettede lidt at han var kommet ud af sit skjul inde på værelset. Chrizza kom ud i køkkenet og smilede skævt til Bill.
”Hej”. Hendes stemme var lidt nervøs og meget præget af hans tomme blik, han sendte hende, men hun prøvede virkelig at være stærk og overvinde hans dårlige og smittende humør.
Bill kiggede ned i bordet, før han igen kiggede op på hende og fakede et lille håbefuldt smil. ”Hej” sagde han bare og kiggede væk igen.
Chrizza kiggede med et fortabt blik over på Simone, der bare trak på skuldrene. Hendes mundbevægelser sagde: ”Undskyld”, mens hendes blik sagde, at hun ikke skulle tage det så tungt. Chrizza trak bare kort på skuldrene og prøvede at ignorere situationen. Hun gik forbi ham, mens hun kiggede ned i jorden. Mærkeligt, tænkte hun og hentede de 2 pakker i sin taske.
Idet hun gik bagom Bill på tilbagevejen, spurgte hun: ”Vil du med ind?” Hun prøvede at lyde optimistisk. Hun smilede og lagde en hånd på hans ryg.
Det gav et sæt i Bill, da han mærkede hendes hånd mod hans ryg. Han kiggede op på hende og fakede endnu et smil. ”Nej tak…” Han kiggede over på Simone og tilbage igen på Chrizza. ”Jeg skal lige snakke med min mor”.
Chrizza nikkede forstående og smilede. ”Ok, men vil du så have din gave nu?” spurgte hun. ”Jeg ved du vil blive glad for den” klukkede hun og smilede ned til ham.
Hans latter var ægte. Det kunne høres. ”Nej, jeg vil hellere vente” smilede han skævt og kiggede ned i bordet, mens han rystede sagte på hovedet. Han lo lidt for sig selv, men stoppede pludseligt igen, da Chrizza vendte ryggen mod ham og gik ind mod stuen.
”Du kommer bare ind, ikke?” smilede hun.
”Ja, ja…” sagde han kort og kontant og kiggede igen ned i bordet med et tomt blik.
Da Chrizza var kommet ind i stuen, kunne hun høre Simone med en bestemt stemme sige: ”Sådan skal du i hvert fald ikke være overfor hende, Bill!” Man kunne høre en sukke. Det var sikkert Bill, tænkte hun og åbnede døren til gangen.
”I går var det Toms fødselsdag. Hurra, hurra, hurraaaa…” sang hun kort, da hun gik over mod hans seng, som han stadig flød i. Hun smilede stort, da hun rakte ham gaven og satte sig ned overfor ham i sengen. ”Tillykke” smilede hun og trak genert på skuldrene.
Tom lo og kiggede interesseret, mens han nærstuderede den godt og grundigt. ”Mange tak” smilede han og gav sig til at pakke gaven op.
”Jeg håber du kan bruge den” sagde hun håbefuldt og kunne ikke lade være med at tænke på Bills reaktion over sin gave dagen før. Men hendes spekulationer blev pludselig afbrudt af et kort flashback af det triste og tomme udtryk, hun havde set ødelægge Bills kønne ansigt. Det gøs i hende og hun slog tanken væk igen for at fokusere i nuet, og på Tom der næsten havde fået pakket gaven op. ”Nu kommer der store øjeblik” klukkede hun og håbede på det bedste.
”What!?” udbrød han og fik store øjne. Hans blik var skiftevis på Chrizza og på den lille æske i hans hænder. ”Seriøst, Chrizza…” Han rystede på hovedet. ”Det er alt for meget!”
”Stop…”
”Ej, jeg mener det faktisk… Det har jo været dyrt af helvedes til, ikke?” spurgte han og kiggede med store øjne over på hende. Hun tøvede, men rystede på hovedet. ”Ej, mange tak, Chriz. Den er jeg rigtig glad for”, smilede han stort og bevægede sig over mod hende. ”Mange, mange tak” sagde han, mens han løftede sig op af sengen og lagde sine arme omkring hende og krammede hende.
”Jeg går ud fra, du kan bruge den” klukkede hun og smilede.
”Du er helt sindssyg. Jeg har kigget på den her så længe, men jeg har ikke ville købe den”.
”Jeg har fået den anbefalet, så…”
Tom lavede en hurtig bevægelse og kiggede med et over på hende. ”Af hvem?” spurgte han bestemt, men det stramme ansigtsudtryk blev hurtigt afbrudt af et lille smil, der bredte sig til et større. ”Uuuh”, udbrød han og vrikkede med øjenbrynene. ”Så er der måske alligevel en dreng, hva?” grinede han fjoget og krøllede gavepapiret sammen.
”Nej, nej…” grinede hun.
”Skal jeg tro på det?” spurgte han stadig med et smil på læben.
”Ja, det ville nok være en god idé”. Hun holdt en lille pause, og kiggede op på Tom, der så skeptisk ud. ”Tom, stop det!” grinede hun. ”Det er altså rigtig, det jeg siger… jeg har ingen drenge i mit liv, ok…”
”Ok, jeg tror på det” smilede han og kastede det sammenkrøllede gavepapir over mod papirskurven. ”SÅDAN!” udbrød han og strakte armene op i vejret. ”Jeg ramte plet” grinede han og lavede nogle små sejrs-moves.
”Sære menneske” klukkede hun og rystede opgivende på hovedet.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar