Kapitel 224

Klokken var 06.15, da vækkeuret ringede den næste morgen. Chrizza rakte ud efter vækkeuret og slukkede det, hvorefter hun krøb ud af hans arme og  satte sig op i sengen med ryggen mod Tom og med benene ud over sengekanten. Hun strakte sig og lod sine hænder gnide sig blidt i øjnene, men hun var stadig ligeså træt.

”Tom?”, sagde hun lavt, vendte sig om og trak sine skinneben op under sig. Han bevægede sig næsten ikke på sig, men åbnede bare øjnene meget langsomt. Hun så ham i øjnene og lagde sin hånd mod hans kind. ”Godmorgen skat”, hviskede hun og bevægede hovedet imod ham.

”Godmorgen skat”, hviskede han og lagde sine hænder op over sine øjne. Det var intet lys tændt i værelset, og det var stadig mørkt udenfor, men alligevel følte han, at der var et meget skarpt lys, der kom imod ham.

”Hvad er der galt?”, spurgte hun blidt og fjernede roligt hans hænder.

”Jeg har lidt hovedpine”.

Hun lagde hovedet på skrå og førte sin hånd op mod hans pande. ”Har du det dårligt, skat? Du er lidt varm”, men han rystede på hovedet. ”Skal jeg gå ud og hente nogle piller til dig?”, spurgte hun og kærtegnede hans kind blidt.

”Bliv færdig først, skat”.

”Jamen, jeg kan gå komme ind med dem”.

Han rystede på hovedet og sendte hende et lille smil. ”Gå ud og gør dig færdig, skat, og så vil jeg prøve at se, om jeg kan få det lidt bedre imens”. Han lagde sin hånd oven på hendes og tog den i sin. ”Du skal ikke være bekymret, skat. Jeg har bare ondt i hovedet, det betyder intet”.

”Men jeg kan ikke lide at se dig lide”, svarede hun lavt og så helt ked ud af det.

Han trak hendes ansigt mod hendes og kyssede hende blidt. ”Du skal ikke være bekymret, skat. Gå nu hellere ud og gør dig færdig og kom ind til mig igen. Jeg skal nok holde dynen dejlig varm til du kommer tilbage”.

Efter en halv time kom Chrizza gående ud i køkkenet, hvor hun blev mødt af sin mor. ”Godmorgen mor”, sagde hun roligt og satte sig op på køkkenbordet.

”Godmorgen skat. Har du sovet godt?”.

”Jo tak… kan jeg ikke få et par piller til Tom? Han har hovedpine”.

Hendes mor skar ansigt. ”Åh, lille ven”, mumlede hun og gik direkte hen til skabet, hvor de havde deres piller. ”Hvor mange vil du have?”. Hun trak bare på skuldrene og hoppede ned fra bordet igen for at finde et glas vand til ham også. ”Du kan starte med at give ham en… og hvis det ikke hjælper, så giv ham en til”, sagde hun og rakte hendes to piller.

”Tak”, svarede hun og gik ud af køkkenet.

”Jeg tager tidlig af sted i dag… Anders er kørt med far ind til Høje Taastrup, så du må selv holde øje med tiden, når jeg tager af sted”.

”Det skal jeg nok gøre”, mumlede hun fraværende og fortsatte ind på værelset, hvor Tom så småt lå og sov. Hun lukkede døren forsigtigt efter sig og satte sig hen på sengekanten, da han begyndte at røre på sig. Hun fnes lidt for sig selv og stillede vandglasset på bordet ved siden af.

”Jeg faldt vist i søvn”, mumlede han lidt forvirret og hævede sig lidt op fra sengen ved at hvile på sine albuer. Han skød brystet frem ad og prøvede at få straks ryggen lidt, mens Chrizza smilede bare til ham uden at sige noget. ”Hvad er klokken?”.

”Ti minutter i 7”, svarede hun og rakte ham et pille. ”Har du stadig hovedpine, skat?”.

Han trak lidt på det. ”Lidt… men det hjalp lidt at slappe lidt af”.

”Det har nok været al den sex i går, hva’?”, grinte hun og kyssede hans pande kort.

”Nej, bestemt ikke”, smilede han og blinkede til hende. ”Jeg kunne godt gøre det igen, men… vi er desværre ikke alene hjemme”. Han prøvede at se ked ud af det, men han kunne alligevel heller ikke lade være med at smile, som hun sad der foran hende med et hemmeligt smil på læben. ”Åh, skat”, fnes han og trak  hende med ned i sengen.

”Tom, jeg skal snart af sted”, skyndte hun sig at sige.

”Vi skal bare hygge, skat”, beroligede han hende. ”Bare morgen-hygge”, hviskede han blidt mod hendes øre. Hun lod sig overgive og lagde sig ind i hans favn, hvorefter hun knugede sig tæt ind mod ham, mens han lukkede sine arme omkring hende. ”Jeg elsker dig”.

”Jeg elsker dig mere”.

”Umuligt”, klukkede han og så hende i øjnene. ”Hvornår er du hjemme i dag?”.

Hun trak lidt på skuldrene. ”Klokken 2, hvis du er heldig”.

”Det er jo om lang tid”, mumlede han trist og sukkede.

”Så kan du jo også nå at få sovet den dumme hovedpine væk, skat”. Hun kunne godt mærke på ham, at han ikke var helt frisk, men han gjorde sit bedste til ikke at beklage sig og være et lille barn, selvom det egentlig gjorde ondt i hans hoved.

Han nikkede. ”Jeg ville nu heller have dig hjemme hos mig… du kunne være min sygeplejerske”.

”Vil du have, jeg skal pjække?”, spurgte hun overrasket med et glimt i øjet.

Han nikkede. ”Bliv hjemme hos mig i dag, skat, og vi kan tage ned til lejligheden før tid. Bare dig og mig. Bill er hjemme hos mor og Gordon… vi har lejligheden helt for os selv”. Han blev ved med at se hende i øjnene, mens han tænkte sin idé igennem. ”Naa… det går nok alligevel ikke, hva…”.

Hun rystede på hovedet. ”Jeg skal nok skynde mig hjem til dig, skat”.

Klokken var kun lidt over 10 om formiddagen, da hoveddøren blev åbnet. Tv’et kørte inde i stuen, og hendes hund kom løbende med logrende hale mod hende. Hun tog sit overtøj af, og satte sig ned på hug for at hilse på Balder, da hun pludselig følte, at der var en, der stod bag hende.

Hun lod sig rejse sig op og vendte sig langsomt om. ”Jeg håber, du har en god undskyldning for at være hjemme på denne her tid af dagen”, prøvede han at sige bestemt, men han kunne ikke holde masken. ”Hej skat”, fnes han i stedet og trak hende ind til sig.

”Jeg havde ikke lyst til at være derude længere… jeg ville bare hjem til dig”.

Han så hende i øjnene. ”Er der sket noget?”.

”Nej”.

”Sikker?”.

Hun nikkede. ”Jeg syntes bare ikke rigtig, at det var fair, at du skulle ligge herhjemme, og jeg rent faktisk skulle være i skole”, klukkede hun og låste sine hænder bag hans nakke. ”Har du fået det bedre, skat?”, spurgte hun lavt med en bekymret stemme.

Han trak lidt på det. ”Nej, ikke rigtigt, men det hjælper på humøret, at du er hos mig”.

Hun smilede. ”Hvad med i aften?”.

”Ja?”.

”Er du frisk nok til at tage ud i aften?”.

Tom havde inviteret hende på en romantisk aften; bare de to. ”Selvfølgelig, skat. Det skal bestemt ikke holde mig tilbage for at forkæle min pige”, smilede han sødt og kyssede hende blidt. ”Det går allerede bedre”, hviskede han og kyssede hende igen. ”Oh, nu er den næsten helt væk”. Han kyssede hende en sidste gang og knugede hende derefter tæt ind til sig i et længere kram. ”Du skulle ikke være taget hjem, skat”.

”Skal jeg tage derud igen?”.

”Nej da”, skyndte han sig at sige. ”Nu er du jo alligevel hjemme hos mig, ikke…”. Hun klukkede sødt, tog ham i hænderne og de så hinanden i øjnene. ”Så nu skal vi hygge os, skat”, og hun rokkede roligt med hovedet. ”Jeg tænkte på, om vi ikke skulle gå en lille tur med Balder?”.

Hun rystede på hovedet. ”Det er så koldt udenfor, skat. Kan vi ikke vente lidt?”.

”Selvfølgelig”, og kyssede hende. ”Vi venter lidt… og lad mig varme dig indtil da”. Hun smilede sødt og knugede sig ind mod hans hals. ”Hør… jeg tænkte på… nu hvor du har set ALLE billeder fra min barndom… kunne jeg så ikke også få lov til at se billeder fra din også?”.

Hun trak på smilebåndet. ”Jeg har ikke forandret mig”.

”Jo, det tror jeg, du har, skat”, fnes han og trak hende med over til sofaen. ”Nu sætter jeg mig her”, slap hendes hænder, ”og så finder du billeder frem til mig, for jeg er nysgerrig som bar pokker for at se, hvordan du så ud dengang jeg ikke kendte dig”, og smilede stort.

Hun sukkede ironisk og rystede diskret på hovedet. ”Ok…”. Tom jublede, mens hun gik ind på hendes fars kontor, hvor alle billederne, der nogensinde var blevet taget, var. Fra alle aldre. Hun tog 4 albums ud, åbnede hver og en af dem for at tjekke, om det var de rigtige. ”Åh Gud”, sukkede hun og klappede albummet i igen, hvorefter hun stillede det tilbage i skabet igen. Hun sank en klump og rejste sig op igen. ”Ok… her er de så”, smilede hun halvt, da hun kom tilbage til ham igen. Tom smilede bare stort, som hun rakte ham tre store albums, og han lagde dem på sit skød. ”Men kan jeg så ikke gå, mens du sidder der?”, jokede hun grinende.

”Nej”, svarede han bestemt og trak hende ned til sig i sofaen. Han kyssede hendes tinding og trak hende tæt ind til sig. Det første fotoalbum blev åbnet, og Tom havde det samme søde smil på læben.

De kom igennem alle tre albums, og Tom lagde dem op på sofabordet. Han lagde sine arme tæt omkring hende og smilede. ”Jeg ville ønske, jeg havde kendt dig hele mit liv, skat”, indrømmede han ærligt og kyssede hende. Hun smilede bare og kyssede ham igen. ”Jeg vil ønske, at vi havde haft holdt kontakten efter Mallorca”.

”Det ville du ikke ønske, Tom”.

Han nikkede. ”Jo”.

Hun sukkede og lagde sit hoved mod hans bryst. ”Efter Mallorca var ikke en god tid for mig. Du skal være glad for, kontakten ikke holdt”, hun lukkede sine øjne. ”Det var forfærdeligt, og jeg vidste ikke, hvad der skulle ske med mig… det var der ingen, der vidste”. Pause. ”Jeg var så bange hele tiden, men jeg prøvede at lade som ingenting for mine forældres skyld”.

Tom rystede diskret på hovedet. ”Jeg kan slet ikke forestille mig, hvordan det har måtte været, skat”, hviskede han og lod sit hoved  hvile mod hendes, som han lukkede sine øjne. ”Jeg er ked af, jeg bragte denne her samtale op, skat”.

Hun svarede ikke, men rykkede bare lidt på sig. ”Det var så nytteløst… dengang…”.

”Hvad?”.

Hun så ham direkte i øjnene i et øjeblik, før hun spurgte: ”Bill har vel sagt, hvad jeg gjorde lige før min 10års fødselsdag, ikke?”. Han nikkede diskret og tog hendes ene hånd i sin, som han klemte tæt.  ”Jeg havde ikke lyst til at leve sådan længere. Ikke flere læger… ikke flere tårer… smerter”, hun så ned på hende og Toms hænder.

”Hvad fik dig til at… ikke at gøre det?”. Hun sad og så ned på hendes hænder og vidste ikke rigtig, hvad hun skulle gøre eller svare. ”Kig på mig”, bad han så og fik øjenkontakt med hende. ”Hvad fik dig til at skifte mening?”.

Hun sank en klump. ”Jeg ville føle hvordan, det var at være elsket”, sagde han lavt. Tom rynkede på panden og skulle lige til at svare, men hun afbrød ham. ”Jeg var grim, og jeg havde ikke nogen idé om, at jeg rent faktisk kunne finde en, der ville elske mig”. Pause. ”Jeg havde aldrig prøvet at blive elsket før, og jeg… jeg ville ikke dø uden at have følt bare en smule kærlighed i mit liv”.

”Jeg kan ikke lide at tænke på det”.

Hun rystede på hovedet. ”Det kan jeg heller ikke… det er også derfor, jeg har gemt alle minderne og billeder væk. Jeg vil ikke have, at folk skal se, hvordan jeg så ud dengang. Det var ikke en god tid for mig… for min familie”.

Der var stille i et øjeblik, hvor de bare sad i deres egen lille verden. ”Må jeg se dem?”, spurgte han så endelig, men hun rystede på hovedet. ”Kom nu, skat”, bad han. ”Jeg vil rigtig gerne se dem, skat. Det er en del af dig, som jeg ikke kender”.

”Jamen… der er da sikkert også noget, som du holder hemmelig for mig fra din fortid”.

Han nikkede. ”Det her er vigtigere, skat. Jeg kan kun huske dig som den lille pige med langt lyst hår. Og som jeg ser hende for mig lige nu, så var hun den smukkeste, jeg så”. Hun vrængede på næsen og rystede på hovedet. ”Du løb altid rundt sammen med Bill. Jeg kan huske, at du dansede med os begge på et tidspunkt…”, han smilede. ”Og du kyssede vores kinder”.

”Ja”, fnes hun lavt.

”Du kyssede Bill”.

Hendes smil forsvandt ligeså stille, som han sagde det. ”Bill kyssede mig”, rettede hun ham i en lav tone og så efterfølgende ned i sit skød, hvor hende og Toms hænder stadig lod foldet. ”Bill kyssede mig”, gentog hun hviskende.

Øjenkontakten forblev, og hans mund bevægede sig meget diskret uden at få en lyd ud. Men så faldt han sammen i skuldrene og sukkede dybt, da han lod sit blik fjerne sig fra hendes, og han så mod deres hænder. Han klemte den blidt og sagde så endelig: ”Han gav dig dit førte kys, ikke?”, og så hende op i øjnene igen.

Hun nikkede langsomt, og han så ned igen. ”Men det betyder ikke noget”, skyndte hun sig så at sige. Hun slap hans hånd og lagde den under hans hage, så han kunne se hende i øjnene. ”Det betyder ikke noget”, gentog hun. ”Jeg elsker dig jo, Tom. Det ved du godt”.

”Men du elsker også Bill”, pause. ”Gør du ikke?”. Hun tog sin hånd til sig igen uden at svare. ”Gør du ikke også?”, pause. ”Du elsker Bill”, vrissede han og rejste sig fra sofaen. ”Du har stadig følelser for ham, har du ikke?”, spurgte han vredt og så ned på hende, som hun så helt sammenkrøllet ud i sofaen. Tårerne var begyndt at presse på, om han ønskede det eller ej. Han var skuffet, og hans humør havde været meget følelsesladet lige siden, Chrizza var kommet hjem. En tåre trillede ned af hendes kind, og han bed tænderne sammen. Han kunne ikke lide at se hende græde, men han var så vred lige nu, at det gjorde helt ondt. ”Du har stadig følelser for ham!”, halvråbte han og mærkede, hvordan hans øjne løb i vand, som han vendte sig om og gik hurtigt og målrettet ind på Chrizzas værelse. 

Kapitel 223

Mens Tom havde taget sig et hurtigt bad, havde hun modtaget et opkald fra David. Han havde ønsket hende mange gange tillykke med fødselsdagen og glædede sig til at se hende igen om lørdagen, hvor han havde inviteret Bill, Tom, Chrizza, Georg, Gustav og Nathalie hjem til sig, så de kunne fejre hendes fødselsdag under mindre omstændigheder.

Hun havde aldrig rigtig været hjemme hos David; kun en enkelt gang sammen med Bill. Dengang hvor Laura, hendes tidligere manager, døde og der skulle skrives under på en ny kontrakt. Chrizza kunne egentlig ikke rigtig huske, hvordan hans hjem så ud, da hele den dag lå meget fjern for hende, selvom hun aldrig ville kunne glemme den alligevel. Hun savnede stadig Laura, og hun ville ønske, hun stadig var der sammen med hende.

David fortalte også, at han havde fået en opringning fra hospitalet i Berlin, der gerne ville have hende til et check, da det snart var ved at være længe siden, at hun havde været derinde. Om hun skulle opereres igen, eller om de bare ville tjekke hende, det vidste han ikke noget om; en tid på hospitalet i Berlin var i hvert fald blevet arrangeret.

Hendes forældre og bror var kommet hjem, samt hendes bedsteforældre var mødt op til middag. Klokken var halv 8, og de var endelig blevet færdige med at spise, og de sad nu ovre i sofaerne og snakkede lidt indbyrdes. Det var dog bare to personer, der manglede…

Chrizza og Tom sad ude på trappestenen foran hendes hoveddøren efter at have været ude og gå en længere tur med Balder, hendes hund. Selvom det var koldt at være udenfor – og specielt uden at røre sig, så blev de bare siddende derude, mens de så på stjernerne.

”David ringede tidligere”, sagde hun pludselig lavt og så ham i øjnene.

”Ja?”.

”De har ringet nede fra hospitalet af… de vil gerne have mig ind til et check”.

Der var lidt panik i hans stemme, da han svarede: ”Er der noget i vejen?”.

Hun trak på skuldrene. ”Det ved jeg ikke, Tom”, sukkede hun og så ned i sit skød. ”Jeg er bange for, at jeg skal ind og opereres igen inden længe”, tilføjede hun lavt og lod sit hoved hvile mod hans skulder. Han knugede hende ind til sig og lukkede sine øje, som han også lod sit hoved hvile mod hendes. ”Jeg er bare for, der er noget galt”.

”Hvorfor tror du det?”.

”Jeg ved det ikke… det frygter jeg bare”. Der var stille et øjeblik. ”Jeg er ked af, hvis jeg skal presse jer igennem det en gang til, Tom”, hun så ham i øjnene og blinkede ikke. ”Jeg tør bare ikke tænke på, hvor meget der kan gå galt”.

”Hvad være med at tænk sådan”, bad han hurtigt. ”Jeg vil være hos dig, skat. Bill, Georg, Gustav og David… vi vil alle sammen være der for dig. Det ved du godt”, og hun rokkede diskret med hovedet. ”Bill og jeg vil tage os rigtig godt af dig, og du kan komme hjem til os i lejligheden, mens du bliver frisk igen, skat”.

”Jeg vil ikke trænge mig på… det er alt for meget postyr”.

Han rystede på hovedet. ”Nej”. Han så hende direkte i øjnene. ”Du skal være hos mig, skat. Jeg har et par jobs tilbage i denne her måned og kun ganske få i næste måned. Du vil få det godt hos mig… hos os”.

”Jamen…”.

”Nej, Chrizza. please”, bad han. ”Vil du ikke nok blive hos mig, hvis du skal opereres?”.

Hun gav næsten op. ”Men den ene dag vil jeg jo være i dårligt humør, den anden dag i godt…. Og jeg vil se tingene helt anderledes… og jeg vil være splittet og føle mig forkert”. Hun så ham i øjnene og rystede diskret på hovedet. ”Ved du, hvor meget Bill gik igennem for mig?”.

”Ja… og jeg vil gøre det samme, fordi jeg elsker dig”. Hun sukkede dybt. ”Chrizza, jeg vil ikke give op. Du bliver nødt til at blive hos mig, skat. Jeg bliver nødt til at vide, at du har det godt. Jeg bliver nødt til at se det selv”.

Tom lå allerede i sengen, da hun trådte ind på sit værelse. Hun lukkede døren efter sig og slukkede lyset, så de kunne komme til at sove. Klokken var allerede blevet 23.30, og hendes bedsteforældre var netop taget hjem efter en dejlig aften.

”Kom over til mig”, sagde han lavt og løftede dynen op, så hun kunne lægge sig ind i hans arme. Hun vendte sig med hovedet mod ham og så ham smilende i øjnene. ”Har du så haft en god dag, skat?”.

Hun nikkede. ”Tak for at have gjort min dag perfekt”. Deres læber mødtes i et længere kys, og hun mærkede, hvordan hans ene hånd søgte op mod hendes BH, og hun prøvede at undvige ham at åbne den. ”Tom, nej”, sagde hun lavt.

”Skal vi ikke gentage succesen fra tidligere?”

Hun så på ham og lagde sin ene hånd mod hans kind, som hun bevægede i små bevægelser, mens hun sagde med et lille smil på læben. ”Vi har allerede haft sex tre gange i dag, skat. Jeg kan ikke mere”.

”Jo”.

Hun rystede på hovedet. ”Nej… jeg er træt”. Tom trak underlæben ud og skar ansigt. Hun grinte blidt og kyssede ham stille. ”Du bliver nødt til at være lidt tålmodig med mig, skat. Jeg kan jo ikke holde til så meget…. Det kan min lille krop ikke holde til”.

Han fik et flirtende blik og førte sin hånd ned mod hendes røv, mens han sagde med en hæs stemme: ”Jeg synes ellers, det er gået meget godt indtil videre”. Hun himlede med øjnene og fnes, mens hun undveg hans øjenkontakt. ”Åh, lad være”, grinte han. ”Du kan godt selv lide det, skat. Du elsker ikke længere”.

”Nej, det har jeg aldrig gjort med dig, Tom”.

Det lød næsten som en diskrimination, og han så hende direkte i øjnene. ”Hvad mener du?”.

Hun fortrød, hvad hun havde sagt og sukkede. ”Det var ikke sådan, det skulle forstå, skat. Undskyld. Jeg mener bare…”, suk. ”Jeg mener bare, at vi… Når vi… Det var ikke liges…”, hun gav op og sukkede dybt, mens hun så væk.

”Det er ikke ligesom med Bill”, afsluttede han, og hun så ham straks i øjnene. ”Bare indrøm det, skat. Det er fint nok”, sagde han med en skuffet stemme, men hun sagde intet. ”Er jeg for hård ved dig, eller hvad er der så anderledes?”.

”Nej, du er ej”.

”Jamen… hvad er det så?”.

Der var stilhed, før hun svarede: ”Bill og jeg… elskede… men vi…”.

”Knepper?”, foreslog han med et skævt smil på læben.

Hun kunne ikke lade være med at grine. ”Ja, Tom. Det er slet ikke det samme… men det skal det jo heller ikke være, vel?”, skyndte hun sig at sige. ”Hvis jeg ikke kunne lide det, ville jeg jo heller ikke lade dig røre ved mig, vel?”.

”Røre dig… ligesom det her?”, spurgte han flirtende og lod sin hånd glide op over hendes lår og ned til hendes trussekant. Hun sagde ingenting, men lukkede bare sine øjne, der prøvede at slappe af og ignorere hans berøringer, selvom det var svært.

”Ja”, hviskede hun.

Han fnes. ”Og ligesom det her?”, og lod sin hånd bevæge sig ned i hendes trusser.

”Åh”.

”Og det her?”, og begyndte stille at gnide sine fingre mod hende og lege med hende, mens han gav hende finger. ”Kan du lide det her?”, spurgte han hviskende, mod hendes øre og bed stille i det.

”Ja”, hviskede hun hæst og sank en klump. Hun pressede sine øjne hårdt sammen og prøvede at være så stille som overhovedet muligt, men det var svært. I stedet bed hun sig i læben, så det ikke ville gå helt galt med hendes pludselige udråb.

”Mhhh, ja. Det tænkte jeg nok”, hviskede han og kyssede hendes tinding. Hun pressede hovedet bagud og bed hårdt i sin læbe, hvorefter hendes hånd søgte direkte mod hans boxershorts, men så snart han havde fået hånden derned, skubbede Tom hendes hånd væk. ”Nej”, sagde han lidt højere.

”Hvorfor ikke?”, pep hun, mens han blev ved med hans pilleri.

”Fordi jeg ikke vil have, at du rører ved mig… Ikke i dag, skat”.

”Åhh”, stønnede hun og vred sit hoved til den ene side. ”Nej”, sagde han hurtigt og vendte hendes hoved mod sig. ”Jeg vil se dig”, hviskede han hæst. ”Jeg vil se dig komme”. Tom smilede bare for sig selv og nød synet af hendes ansigtstræk, som hun ligeså stille bevægede sig længere og længere mod kanten, hvor hun ikke kunne holde til mere. Og hun kom… 

Kapitel 222

Klokken var blevet 2, da Chrizza igen kom hjem fra skole. Hun åbnede hoveddøren og hørte straks hendes hund rejse sig fra sin sækkestol inde i stuen. ”Hej skat”, sagde hun med en lille stemme, som den luntede ud til hende med viftende hale. ”Har du været en god dreng i dag?”, og hun satte sig ned på hug. ”Har Tom passet ordentlig på dig? Har han det?”. Hun fnes sagte, rejste sig op igen og smed en hundekiks ned til den.

Der var lyde fra fjernsynet inde fra stuen af, og hun tog sit overtøj af i et roligt tempo, hvorefter hun gik derind og så Tom sidde i hjørnet af deres hjørnesofa. ”Hej min fødselsdagspige”, klukkede han sødt og smilede til hende.

”Har du passet godt på min lille hunde-mand?”

Han nikkede og rejste sig op. ”Vi har haft det sjovt”, pause. ”Vi har været ude og gå to gange, og vi har leget, og vi har sovet. Vi har hygget os rigtig meget”, han vendte hovedet ned til hunden og så på den med et smil. ”Har vi ikke også, Balder? Har vi ikke også haft det så smadder hyggeligt, hva?”, klukkede han med en baby-lignende stemme.

”Stop så”, hun daskede ham på overarmen og grinte, hvorefter hun lagde sine arme omkring hans hals og mærkede, hvordan hans arme var omkring hende i et fast greb. Hun så ham i øjnene og smilede lykkeligt - helt automatisk.

”Har du haft en god dag i skolen, skat?”

Hun trak lidt på det. ”Det har vært fint nok”, mumlede hun og sendte ham et lille smil.

”Hvad så?”. Han kunne sagtens mærke på hende, at der var sket noget, som hun ikke var tilfreds med. Når noget var fint nok, vidste man, at hun fordrejede sandheden. Men hun svarede ikke, og lagde bare sit ansigt mod hans skulder. ”Skat, hvad er der?”, spurgte han igen og lod sine hænder glide op og ned af hendes ryg i blide bevægelser.

”De glemte min fødselsdag”, halvhviskede hun og så ham i øjnene igen.

”Hvem?”.

”Stort set alle fra årgangen”. Han rystede diskret på hovedet af ærgrelse og klemte hende tæt ind til sig. ”Jeg havde regnet med, at der var flere end 5 mennesker, der kunne huske den… men jeg har åbenbart ikke gjort nok indtryk på dem de sidste mange år”.

”Det må du ikke sige, skat”, han trak hende ud fra sig igen og tog sine hænder i hans. ”Du har gjort et stort indtryk hos alle, der har mødt dig”, svarede han ærligt. ”Jeg ved godt, du er skuffet over dem, og det forstår jeg også godt, men det må ikke ødelægge din dag, vel…”, pause. ”Jeg er ikke kommet hele vejen til denne her lille skod by”, et lille smil kom frem på hendes læber, ”for at se dig være ked af det, skat”. Han klemte hendes hænder og kyssede hendes pande. ”Du skal smile, og du skal være glad sammen med dig…. I dag er din fødselsdag, og du skal fejre den sammen med alle dem, du holder af og elsker”.

”Jeg elsker dig”.

Han nikkede. ”Og det er derfor, jeg er lige her hos dig… fordi jeg også elsker dig, skat. Og fordi du er min kæreste, som jeg bestemt ikke kan lide at se ked af det. Jeg elsker dit smil, og det er sådan, jeg vil huske dig, når vi er adskilt”.

”Jeg elsker dig, Tom”, hviskede hun mod hans læber og kyssede dem.

”Jeg elsker dig, Chrizza”, og kyssede hende igen. De så hinanden i øjnene i et øjeblik uden at sige noget – bare smilede. ”Lad os ligge os ind i sengen lidt, skat”, sagde han endelig. ”Jeg kan mærke på dig, at du nok godt kunne trænge til lidt hygge”, hun nikkede og smilede. ”Har jeg ikke ret?”.

Hun rokkede diskret. ”Jo… jeg vil ligge i dine arme”.

Deres læber mødtes i et blidt kys, der gik langsomt for sig. ”Kom skat”, hviskede han og trak hende med ind på hendes værelse uden at sige noget. ”Vil du have noget at drikke eller noget at spise?”, spurgte han og så hende i øjnene.

”Nej”, mumlede hun og satte sig på sengen.

Tom satte sig på hug foran hende og løftede hendes hage op, så hun kunne se ham ordentligt i øjnene. ”Skat”, sagde han lavt og lod sine fingre glide mod hendes kind og kærtegne den. ”Jeg vil ikke se dig så trist. Det er meningen, du skal være glad… det er din fødselsdag, husker du nok”. Han sendte hende et lille smil, men fik dog kun en halvt et tilbage. Han kyssede hendes pande og tog sin hånd til sig igen, som jeg rejste sig. ”Hvad kan jeg gøre?”.

Hun så op på ham og trak på skuldrene. ”Det er ikke din skyld”.

”Nej, det ved jeg godt, men jeg kan ikke lide at se dig sådan her, skat. Hvad kan jeg gøre ved det? Hvad skal jeg gøre for at få dig i godt humør igen?”. Hun trak på skuldrene og fulgte hans bevægelser, som han satte sig ved siden af hende på sengekanten. ”Vil du bare ligge her og være ked af det?”.

”Nej”.

Han lagde sine arme omkring hende og tog hende tæt ind til sig. ”Skal jeg ringe efter Bill?”

”Nej… Bill har intet med det at gøre”. Hun så ned i sit skød og sukkede. ”Alexander var en af dem, der glemte min fødselsdag”, sagde hun så endelig og faldt sammen i ryggen. Tom sagde intet, og kunne godt forstå, hvorfor kun var så ked af det, som hun var, men klemte hende bare tæt ind til sig. ”Jeg troede ikke, han kunne glemme det. Ikke efter så mange år!”.

De lå stadig i sengen, da klokken blev 3 – det vil sige godt en time efter. Han lå lænet op af senge gæret og havde sin ene arm bag nakken, mens Chrizza lå i hans anden. Hun lå på siden tæt op mod ham og hvilede sin ene hånd mod hans mave. De havde ikke rigtig sagt så meget, men havde bare ligget og slappet af i hinandens selskab.

Tom tog sin hånd væk fra nakken og lod den stryge igennem hendes hår, som han fjernede noget af det fra hendes ansigt. Hun så ham i øjnene og smilede et lille smil. ”Har du det bedre?”, spurgte han forsigtigt og trak hende oven på sig.

Hun nikkede roligt. ”Du får mig til at tænke på andre ting”, halvhviskede hun og kyssede ham. Han svarede intet igen, men smilede bare sødt til hende, mens hun rettede sig op over ham og satte sig overskrævs. Hun lagde sine hænder mod hans brystkasse og så ham lidt i øjnene, mens hun lavede nogle små og blide tromme rytmer mod hans bryst.

”Hvad tid kommer der nogen hjem?”.

Hun trak på det. ”Ved halv 5-tiden, mener jeg…”.

”Ok”, smilede han og lagde sine hænder mod hendes hofter. Han bevægede sine hænder ind under hendes bluse og nussede dem blidt, mens han bare blev ved med at se hende i øjnene med et sødt smil på læben.

”Hvad er der?”, fnes hun og lænede sig ned over ham.

Deres læber mødtes. ”Der er ikke noget”, klukkede han lavt og kyssede hende igen. Hun rettede sig op igen, men som hun sad med ret ryg over ham, trak han hende ned over sig igen. ”Du skal blive hos mig, skat”.

Hun fnes og kyssede ham. ”Jeg vil heller ikke forlade dig”.

”Behold den tanke, min pige”, hviskede han hæst mod hendes mundvig og lod sin tunge presse mod hendes læber og åbne dem. De lå og kyssede og snavede blidt – der var intet seksuelt i det; det var romantisk og blidt. ”Bortset fra episoden i skolen”, hviskede han blidt, ”har det så været en god dag?”.

”Mh… du var der til at starte den”, hviskede hun og kyssede hans kind blidt og langsomt her og der et par gange.  Han lukkede sine øjne og lod sig løsne sit greb omkring hende en smule, mens hans hænder banede vej ned mod hendes røv.

”Og vi startede dagen godt”, hviskede han hæst og greb fat omkring hendes baller. Hun fnes og lod sine hænder glide ind under hans trøje og op mod hans bryst. ”Jeg tror, vi bliver nødt til at gentage succes, skat”.

”Ja?”, drillede hun og rettede sig op over ham. 

Han så hende i øjnene og førte sine hænder ned fra hendes bryst og ned til hendes bukser. ”Ja… jeg har sådan lyst til dig, skat”, hviskede han hæst og begyndte at åbne hendes bukser, mens hun bare smilede til ham.

Bill: Nyder du din fødselsdag, skat? :-)

Chrizza: Ja… men jeg mangler dig </3

Bill: Du har Tom :-*

Chrizza: Men du skulle også være her.

Bill: Nej… jeg er sikker på, du klarer dig helt fint uden mig :-) Gør du ikke?

Chrizza: Haha. du vil gerne have, jeg skal sige ”ja” nu, ikke sandt? xD

Bill: Jo.

Chrizza: Men så jo, jeg klarer mig helt fint uden dig, Bill :-D

Bill: Åh, du må ikke sige sådan noget. Det gør ondt, Chrizza :’(

Chrizza: HAHA, BILL DIT FJOLLEHOVED.

Bill: Tillykke med fødselsdagen fjolle :-* Vi ses i morgen. Hils omkring dig.

Hun rejste sig fra sengen og greb ud efter sine trusser, som hun skyndte sig at tage på. Hun vendte hovedet om mod Tom, der stadig lå i sengen og havde et skævt, flirtende smil på læben. ”Klokken er 4, skat”, klukkede hun og rakte ud efter Toms trøje, der lå på hendes skrivebordsstol. Hun lynede op og satte sig ned på hug foran ham.

Han vendte sig om på siden og lagde sin ene hånd bag hendes nakke, som pressede hendes hoved ned til sig. ”Siden hvornår er du begyndt at blive så fræk i sengen, skat?”, sagde han lavt og hæst, hvorefter han kyssede hendes intenst. ”Det tænder mig totalt at tænke på… jeg kan slet ikke få nok”.

Hun rejste sig igen og lukkede døren efter sig til hendes værelse, som hun gik ud på badeværelset for at gøre sig klar og få noget nyt tøj på, så hendes mormor og morfar – og familie – ikke ville få en mistanke om, hvad de havde lavet. Selvfølgelig, vidste de nok godt, at de var seksuelt aktive, men hun ønskede ikke, at de skulle vide hvornår… og hvor.

Der gik ikke mange minutter, før badeværelsesdøren blev åbnet ud til hende igen, og Tom trådte derud til hende. ”Du kan godt få det smørret smil væk, Tom”, klukkede hun, men han rystede bare på hovedet og førte hende op af bordet. ”Tom, stop”, bad hun og lagde sine hænder mod hans bryst, så han ikke kom tættere på.

Men det hjalp ikke rigtig. Han lænede sig helt tæt op af hende og begyndte at kysse hende op og ned af halsen for at adlede hendes koncentration. ”Vi blev ikke færdige før”, hviskede han ind imellem kyssene.

”Jo”.

”Nej”, og han lod sine ene hånd glide ned over hendes bryst og længere ned af maven. ”Lad os gøre det igen, skat”, hviskede han hæst og lod sin hånd fortsætte ned i hendes trusser. ”Lad os gøre det lige her”, og han begyndte at lege med hende. 

I ♡ BERLIN ~ kapitel 14

”Kom…”, bad jeg roligt og trak hende med hen til fjernsynet, hvorunder Tom og min store kollektion af dvd-film var. Jeg åbnede skabet og satte mig på huk foran, mens hun satte sig helt ned på gulvet og trak sine ben op under sig. Jeg så hende i øjnene og lod min hånd glide igennem hendes hår. ”Hvad kunne du tænke dig at se?”.

Hun trak lidt på det og så ud over dvd’erne. ”Hvad kan du anbefale?”.

”Her er gyserfilmene, de romantiske, drenge-filmene, vores dvd’er, tys…”.

Hun afbrød mig. ”Jeres dvd’er?”.

Jeg nikkede og så hende i øjnene. ”Vi er så selvglade, at vi selv har en kopi af alle de dvd’er vi har udgivet”. Jeg grinte og hev alle dvd’erne ud. ”Helt tilbage fra… 2005, tror jeg”. Jeg rakte den ud til hende, og hun så på omslaget. ”Ret gammelt”.

”Hvor er du sød, Bill”, fnes hun og lod sin finger køre hen over billedet af mig.

”Jeg var ikke sød, skat. Jeg var en hårdtarbejdende rock stjerne”.

Hun grinte af mig, og jeg himlede med øjnene, hvorefter hun så tilbage på omslaget. ”Dit hår er helt… stift. Og Tom…”, pause. ”I ser så unge ud”.

Jeg kyssede hendes tinding og tog dvd’en fra hende igen. ”Så er der en koncert dvd fra 2006. Vi havde lige fået en masse fans, og skulle på vores hidtil største tour rundt i Europa”, jeg klukkede og så selv på omslaget. ”Det hele var så nyt.. og spændende”.

Hun rakte ud efter den og så på omslaget. ”Hvorfor har du din finger i øret?”, klukkede hun.

Jeg puffede til hende og satte mig ordentlig ned på gulvet. ”Det er det, rock stjerner gør”.

Hun tog den næste dvd op fra gulvet. ”Hold da op… metal box ligefrem”. Hun så nærmere på omslaget og fik store øjne. ”Bill, dit hår!”.

”Søde Chrizza, du så selv billederne inde på væggen forleden dag, det burde ikke komme som sådanne en overraskelse for dig”.

”Jeg troede bare, det var noget, du havde gjort på grund af billedet. Du ved… når man skal have taget billede i skolen, så gør man altid lidt mere ud af sig selv end i hverdagen. Det kunne da godt være, du havde det på samme måde”.

Jeg klukkede og lagde min ene arm omkring hendes ryg og trak hende ind til mig. ”Jeg havde sådan et hår et godt stykke tid… et par år faktisk, og jeg blev genkendt. Jeg var ham fyren med løvemanken”.

Hun så op på mit hår. ”Hvorfor har du det ikke mere?”.

Jeg tog dvd’en fra hende og åbnede den. Der var en lille folder indeni med nogle billeder, som man kunne se på dvd’en. ”Kan du da godt lide det?”, spurgte jeg forsigtigt og viste hende nogle billeder.

”Ej, hvor er du altså sød, Bill”, fnes hun og lagde hovedet lidt tættere på, så hun kunne se bedre. Jeg bladrede til den næste side, hvor hele set listen stod. ”Hvorfor er der en seng?”, spurgte hun forvirret.

Jeg grinte nervøst. ”Tom har ikke været så… så fast i forhold og kærlighed, som han er nu”.

Hun rynkede på panden. ”Det forstår jeg ikke helt?”.

”Han har været lidt rundt omkring hos pigerne i Europa… og udenfor”.

”Har han bare fået sex og skredet igen?”, spurgte hun overrasket.

Jeg nikkede. ”Men sådan er han ikke længere. Nu har han jo Josephine”. Der kom automatisk et smil frem på mine læber. ”De er rigtig gode for hinanden, og de elsker hinanden rigtig højt. Det er rart at se”.

Der var stille et øjeblik. ”Du elsker Tom højt, gør du ikke?”.

”Jo…”, pause. ”Han er min bedre halvdel”. Jeg så hende i øjnene og smilede. ”Vi er ligesom en person. Vi tænker det samme, og vi drømmer det samme. Vi er den samme”. Jeg trak på skuldrene. ”Identiske tvillinger for the win”, grinte jeg.

”I er heldige, I har hinanden”, sagde hun med en blid stemme. Jeg nikkede og blev lidt væk i hendes øjne. Jeg rystede på hovedet og kom ud af min egen lille verden. Jeg bladrede videre i det lille hæfte uden at sige noget, da jeg pludselig anede ud af øjenkrogen, at hun smilede. ”Dit hår, Bill. Der er et eller andet ved det, der fascinerer mig”.

Jeg så på hende. ”Hvorfor det?”.

Hun trak på skuldrene. ”Det ved jeg ikke”, svarede hun og så ned på billedet igen. Hun lod sin ene finger glide hen over billedet. ”Hvor er du… smuk”. Hun sukkede og så endelig op på mig. ”Bill, hvorfor er du så smuk?”.

Jeg smilede til hende og kyssede hende blidt. ”Fordi jeg har en smuk mor”. Hun sagde ikke mere, og jeg lagde folderen tilbage i dvd-boksen igen, men der røg et reklame papir ud, som jeg skulle til at lukke omslaget igen.

”Hvad er alle de her?”, spurgte hun og tog papiret op i sine hænder. 

”Det er vores cd’er, vi har udgivet”.

”Wow, Bill”, udbrød hun, og jeg havde svært ved at høre, om det var positivt eller negativt.

”Hvad er der?”.

Hun rystede på hovedet og så mig i øjnene. ”I er jo utrolig kendte”.

”Er det godt eller dårligt?”, spurgte jeg forsigtigt.

”Hmm…. Det ved jeg ikke?”, sukkede hun og så ned på papiret igen. ”Jeg tænker bare…”. Hun sukkede og trak diskret på skuldrene, mens hun bare sad og så ned på papiret. Hun sagde ikke noget, og det fik mig til at blive en smule bekymret.

”Hvad er der galt, skat?”.

Hun så mig i øjnene. ”Du har så meget succes, Bill… og dine fans; jeg så hvordan du er over for dem”. Pause. ”Du burde ikke være sammen med en som mig”. Hun så væk og bed sig i læben. Jeg skulle lige til at sige noget igen, da hun afbrød mig. ”Jeg burde slet ikke være her lige nu, Bill, og du burde ikke have haft sagt det til mig”.

”Jo, jeg vil gerne have, du ved det”. Hun så mig i øjnene, og jeg kunne se, at hun havde tårer på vej. Jeg trak hende helt ind til mig og lagde begge mine arme omkring hende. ”Du må ikke græde. Please, lad være med at græd”.

”Jeg kan bare ikke se, hvordan du kunne falde for en som… mig”.

”Jamen… det er sådan en som dig, jeg gerne vil have, skat. Du behandler mig anderledes, og du sagde ja til at gå ud med mig, selv da du ikke vidste, hvem jeg i virkeligheden var”. Hun så op på mig og en tåre trillede ned af hendes kind. ”Jeg vil ikke have nogen andre end dig, skat”.

”Mener du det?”.

Jeg nikkede og lod min tommelfinger glide hen over hendes kind. ”Jeg føler virkelig noget for dig, og jeg vil ikke spilde min chance, for jeg ved, jeg nok ikke vil få den igen”. Jeg kyssede hendes pande. ”Det er ikke hver dag, man møder kærlighed ved første blik”.

Hun smilede sødt til mig og knugede sig derefter mod mit bryst. ”Du er alt for sød mod mig”.

”Jeg er bare forelsket, skat”. Hun så op på mig, og jeg kunne ikke lade være med at presse mine læber mod hendes i et længere kys. ”Nå… hvad har du lyst til at se?”, spurgte jeg og pegede på alle de dvd’er, der stod på hylden foran os.

”Du mangler stadig 4 dvd’er, Bill”, og hun tog den næste op fra gulvet. ”Tokio Hotel TV”.

Jeg smilede. ”Sig det igen”.

”Tokio Hotel TV”.

”Jeg kan godt lide den måde, du siger Tokio Hotel på”, fnes jeg. Hun blev en smule genert og hev dvd’en ud af omslaget. ”Der er også en folder.. skal vi tage et lille kig sammen?”.

”Hvor er du smuk, Bill”, mumlede hun.

”Du er smuk”, hviskede jeg mod hendes øre. Jeg åbnede folderen, og det første billede, der kom frem var af os alle fire. ”Jeg tror, det er fra New York eller Los Angeles… i hvert fald et eller andet sted derovre”.

”Hvor har I ikke været henne?”.

Jeg tænkte mig om. ”Det ved jeg ikke. Vi har været så mange steder”.

”Har I været i Danmark?”. Jeg nikkede forsigtigt. ”Hvorfor har du ikke sagt til mig, at du har været i Danmark?”.

”Jeg tænkte ikke over det”, og trak uskyldigt på smilebåndet. ”Jeg var der kun en dag, og så var jeg videre til næste by i et nyt land. Men jeg vil gerne dertil igen… sammen med dig forhåbentligt… hvis du kan tilgive mig over, jeg ikke har fortalt dig, at jeg allerede har været i dit land”.

”Selvfølgelig”, og hun gav mig et lille kys. Vi bladrede igennem folderen, og kom til den sidste side, hvor hun fnes sødt. ”Jeg vil gerne have en bluse med dig på, Bill. Hvor kan jeg få fat i sådan en henne?”.

”Hvilken en vil du have?”, spurgte jeg.

”Den der er flot”, og udvalgte en. Jeg nikkede roligt, og hun så op på mig. ”Jeg har ikke hørt noget af jeres musik, men jeg tror… jeg er allerede en fan”, hun lagde sit ansigt tæt mod mit. ”Jeg er i hvert fald stor fan af ham der forsangeren… fyren med løvemanken”.

”Hvis du spørger mig”, kys. ”Så er det også ham”, kys. ”Jeg synes bedst om”, kys.

Hun rykkede sig lidt tilbage igen og så ned på gulvet, og hun rynkede på panden. ”Hvorfor er der ikke noget billede her?”, mumlede hun og trak underlæben ud. ”Bill”, beklagede hun sig og så op på mig.

”Se på mig, og du får et 3D billede af, hvordan jeg så ud”. Jeg åbnede omslaget og tog endnu en folder ud. ”Den er kun omkring 4 måneder gammel, så der er ikke ændret sig så meget siden der”, sagde jeg lavt og rakte hende folderen, så hun selv kunne kigge i den.

”Ohmigod, Bill”, udbrød hun og fik store øjne. ”Hvad er det for noget tøj?”.

Jeg klukkede. ”Kan du lide det?”. Hun nikkede ivrigt. ”Det var også pisse varmt at have på, men jeg klarede det”. Hun bladrede. ”Jeg skiftede tøj et par gange i løbet af showet. Det er den bedste tour, vi nogensinde har lavet”.

”Det ser vildt fedt ud”.

Jeg nikkede. ”Det var det også”, indrømmede jeg. ”Det er ærgerligt, jeg ikke kendte dig der… så kunne du have haft set den live”.

”Det er ærgerligt, jeg ikke kendte dig dengang… jeg vil gerne have haft kendt dig, da du var så ung”.

”Hentyder du til, jeg er gammel, unge dame?”.

Hun grinte. ”Nej, men du ved godt, hvad jeg mener, Bill”. Jeg nikkede. ”Bare at opleve, hvordan du er gået fra at se sådan ud”, og pegede på den allerførste dvd. ”Til at se ud som du gør nu”. Hun så mig i øjnene. ”Det må have været en vidunderlig oplevelse”.

”Hvad får dig til at tro det?”, spurgte jeg skeptisk.

”Det ved jeg ikke?”. Hun smilede. ”Det var bare en idé, jeg havde”.

”Hmm… det har godt nok også været en vidunderlig oplevelse”.

”Og alle de piger”, hun klukkede. Jeg så forvirret på hende. ”Bill, er du den første rock stjerne, der aldrig har udnyttet din succes til at få en pige på krogen?”.

Jeg nikkede. ”Aldrig”.

”Virkelig?”, men det virkede ikke som om, at hun var helt overbevist.

”Jeg mener det”, sagde jeg og smilede. 

Hun lagde alle dvd’erne ud på en række. ”Du siger til ved den tid, hvor du sidst fik sex, ok?”.

”Ok…”, mumlede jeg og tog hendes hånd i min.

Hun pegede på Humanoid City Live. ”Kun hvis det gælder dig så”.

”Nej, jeg tæller ikke”.

”Så nej”.

Hun pegede derefter på Tokio Hotel TV, og jeg måtte endnu engang sige: ”Nej”.

”Der er gået over 4 år fra denne her dvd til denne her, Bill”, sagde hun overrasket. ”Hvordan kan du ikke….?”

Jeg rakte hende den allersidste dvd – den første vi havde udgivet. ”Her, der har du svaret, Chrizza. Jeg er ikke til one-night-stands, og jeg vil aldrig komme til det. Jeg har ikke haft en kæreste i rigtig mange år, jeg har ikke engang været forelsket siden der… Jeg behandler pigerne ordentligt, og det håber jeg, du vil huske, når dine forældre spørger”.

Hun så overrasket på mig. ”6 år?”.

”Hey, kig ikke sådan på mig… det var ikke mig, der mistede sin mødom i går”. Vi grinte lidt, og jeg trak hende ind til mig. ”Jeg har aldrig haft lyst til at invitere en pige op på mit hotelværelse for bare at have sex for sjov og så aldrig ses igen. Det skal betyde noget, og det skal gøres med den rigtige”.

”Det var derfor, du var usikker i går? Med mig…”.

Jeg nikkede. ”Hvis jeg vidste, at du aldrig havde haft sex før, så ville jeg nok heller ikke have haft sprunget så hurtigt til det. Misforstå mig ikke… men jeg har altid tænkt på, at den første gang skal være noget specielt… noget man kan tænke tilbage på”.

”Var din det?”.

Jeg vrængede på næsen. ”Jeg var alt for ung”, mumlede jeg og så ned i mit skød. ”Vi vidste ikke rigtig, hvad vi lavede, men vi havde da sex. Og det var vel det, det hele gik ud på. Men vi prøvede aldrig igen”.

”Hvad gik der galt?”.

”Jeg begyndte med bandet, og jeg havde ikke så meget tid til hende længere. Vi sås kun ganske lidt, fordi jeg skulle være i studiet sammen med bandet og teamet hele tiden, fordi de så en stor mulighed for os”.

”Vil det være det samme med os, Bill? Vil du heller ikke have tid sammen med mig?”.

Jeg så hende i øjnene. ”Jo”. Pause. ”Det skulle gå så hurtigt den gang. Det hele gik så hurtigt, og pludselig var vi overalt… alle snakkede om os, og vi skulle turnere Tyskland tyndt”. Jeg sank en klump. ”Det er slet ikke sådan længere”.

”Nu er det vel hele verden”, mumlede hun.

Jeg lagde min hånd mod hendes kind. ”Vi rejser rundt i hele verden, men du kunne jo tage med mig, skat. Jeg føler mig altid så ensom, når jeg ligger på mit værelse om aftenen. Jeg ville elske at have dig ved min side under hele forløbet, skat”.

”Det ved jeg ikke rigtig…”.

”Hvorfor ikke?”, jeg kærtegnede hendes kind. ”Der er ikke planer om noget nyt lige i øjeblikket. Vi har sommerferie, og vi skal først i gang med at arbejde på vores nye album om noget tid”. Jeg trak på skuldrende. ”Nu… er vores tid, skat. Det kunne ikke passe bedre”.

”Vil du have tid til mig?”.

”Ja, jeg vil altid kunne finde tid til dig, Chrizza. Du må ikke tro andet. Ja, jeg vil nok være travl i en længere periode, men det vil ordne sig, ikke… vi kommer til at være lykkelige sammen, og vi kan få vores helt eget sted, hvor vi kan slå os ned, når jeg har mine fridage”. Jeg kyssede hende blidt og så hende i øjnene. ”Jeg tror kun, det kan ende med at blive til noget godt”, hviskede jeg og lod mine læber ramme hendes igen, blidt og romantisk. Så forbandet romantisk.