”Bill, er du oppe?... Hallo, Bill! Det er David! Bill…” råbte David ude fra gangen, mens han bankede løs på Bills dør. ”Bill!” råbte han igen, men der var stadig ingen, der reagerede derinde.
”David, hvorfor larmer du så meget, mand?” brokkede Tom sig, da han stak hovedet ud af sit værelse for at se, hvad der skete.
”Bill er sent på den… Han åbner ikke”. David havde sit stressede ansigt på.
”Jeg har et kort” sagde Tom kort og gik ind i sin stue for at hente det. Han kom ud igen med Bills hotelkort i hånden. ”Her…”
David sukkede lettet op. ”Tak!” De fik låst døren op, men da han åbnede døren lidt, stoppede Tom David i at gå ind til hans sovende bror. David kiggede på ham med det skeptiske blik, der betød, at han gerne ville have en forklaring på hans opførsel.
”Gør det noget, hvis jeg går derind, David?” hviskede Tom og var egentlig ligeglad med hans svar, gik ind på Bills værelse og lukkede døren efter sig.
David sukkede dybt og kiggede på sit ur. Der var nu kun 20 minutter til Bill skulle være ude af den dør og klar til at tage til studiet, hvor alle producenterne var blevet samlet og nogle mænd fra Universal. De skulle snakke forhandlinger.
I det samme kom Chrizza og Gustav gående forbi på gangen.
”Godmorgen, David” smilede Chrizza og standsede foran ham.
”Godmorgen” smilede han tilbage og kiggede på dem begge to. ”Chriz, husk vi har en aftale senere i dag”.
”Klokken 15.00! jeg har husket det” klukkede hun og prikkede sig selv i tindingen.
”Nå, skal vi… Ja, hvad skal vi egentlig? Chrizza?... Chrizza?” Gustav puffede til hende, men der var ingen kontakt. ”Hallo?” han viftede med hånden foran hendes øjne.
”Der er ikke sket noget derinde, vel?” hun så bekymret ud og rykkede sig tættere på Gustav.
”Nej, nej… Det går jeg ikke ud fra” smilede han skævt, ”bare rolig”.
”Jamen…”
Gustav afbrød hende: ”Du bliver nødt til at høre efter, hvad David siger” grinede han og lagde op til en high five til David. ”Det kommer du længst med, Chriz”.
”Ok, jeg tror på dig så… Men kan du ikke hilse Bill, når du ser ham så…”
”Tom er der også” lo han.
”Nå, men så også sig hej til ham, David”. Hun så ligeglad ud og stirrede ned ad gangen med et tomt blik.
”Jo, det skal jeg nok gøre, men se nu at få noget ud af jeres dag, ikke” grinede David og levede tegn til, at se skulle gå – selvfølgelig venligt ment.
Tom lukkede stille døren i. ”Bill, er du vågen?” spurgte han, men kunne stadig høre sin brors tunge vejrtrækninger inde fra soveværelset. ”Det er Tom… Du skal op”. Men Bill gjorde ikke en mine til, at han var vågen. Tom gik ind i soveværelset og hen mod sengen. Han satte sig i fodenden og sagde: ”Bill, lille, lille Bill. Så skal du op”, men han rørte stadig ikke på sig. ”Hvad er der galt med dig, mand?” vrissede Tom og kravlede op i sengen. ”Bill?” han ruskede i hans skulder. ”Bill, du har et møde med David om et kvarter, makker”. Han flakkede lidt med øjnene, men de blev ikke helt åbnet. ”Hallo, Bill? Er du vågen?”
Bill sukkede og vendte sig om på ryggen. ”Hmmm…” mumlede han. Han åbnede øjnene, gabte og fik øjenkontakt med Tom, men da han så, det var Tom, kiggede han hurtigt væk igen. Han havde vist stadig lidt dårlig samvittighed over hans opførsel.
”Det’ ok. Du er tilgivet, lillebror”, lo han, ”men kun på én eneste betingelse”. Bill kiggede på ham og satte sig op af sengegæret. ”At jeg også er tilgivet for min dumme opførsel. Jeg kedede mig alt for meget, og jeg ved godt, det var dumt af mig. Og specielt at bebrejde jer for alt muligt, Bill. Helt ærligt, jeg ved ikke, hvad der gik af mig, men vær sød a…”
Bill afbrød ham. ”Jeg kyssede hende, Tom”. Hans stemme var lav og usikker. Efter han havde sagt det, sank han sammen og kiggede tomt ned i sengen. Det så næsten ud som om, han ikke var stolt af det. Men var det bare skuespil? Mente han virkelig det, som han så ud til? Var han ikke glad eller stolt over endelig at have kysset med hende? Eller skulle Tom bare tro, at han ikke var glad ved det, så han ikke begyndte at ligge mistanke omkring deres hemmelige kærlighed?
Tom fik store øjne og kiggede med åben mund på Bill ”AAAH”, klukkede han og virkede stolt af sin bror.
”Nej, Tom. Der skete ikke mere, men jeg kyssede hende. Og det ved jeg ikke, om jeg skulle have haft gjort. Det hele er gået så fandens hurtigt, og jeg føler bare, at jeg har det så godt med hende”. Han sukkede og kiggede Tom i øjnene. ”Jeg har følelser for hende, Tom”, hans stemme døde ud.
”Seriøst, Bill? Mener du det?” Bill nikkede diskret. ”Kyssede du hende virkelig?” spurgte han, og kunne slet ikke forstå det inde i hovedet. ”Altså, bare sådan lige hurtigt… eller”
”Nej”, han kiggede op på Tom og tog hånden til hovedet. ”Jeg kyssede hende og hun kyssede mig”
”Så I kyssede flere gange?” sagde Tom og så helt glad ud.
”Ja, rigtig mange gange. Men kun sådan på læberne. Intet snaveri eller noget andet”. Han kiggede ned ad sig selv og skar ansigt. ”Det var rigtig romantisk” sagde han med en lav stemme.
”Ej, Bill, det skal du altså ikke være så ked af. Hun er en fantastisk pige, jeg ved det. Ja, måske er det gået for hurtigt, men det er jo kun dig selv, der kan finde ud af det. Hvis du føler det er det rigtige, så spring ud i det”, han lagde hånden på Bills skulder. ”Jeg er glad for du fortæller mig det… Men du bliver nok nødt til at komme op, du skal være til møde med David om 10 minutter”.
”Fuck” mumlede han og rejste sig hurtigt op fra sengen.
Tom rejste sig og gik over til vinduet, hvor han trak gardinerne fra. ”Men høre, tror du, det kan udvikle sig til mere?”
Bill sukkede og fandt noget tøj ud af skabet. Han havde det dårligt over ikke at have fortalt ham, at han virkelig var forelsket i hende, og at hun også var godt på vej til at forelske sig i ham. ”Jeg ved det ikke, Tom? Jeg ved ikke med hende. Hun er jo meget ung, ikke… eller yngre end mig, men hvis det virkelig er kærlighed, så betyder det jo ingenting.” Han lukkede skabet og småløb ud på badeværelset for at skifte tøj. ”Du hørte hende jo også selv den dag der… ingen sex og ingen kærester, Tom. Men… jeg forstår det bare ikke?”
Tom lo og satte sig på sengen. ”Jeg forstår det altså heller ikke, mand. Hvordan kan hun stadig være jomfru. Altså, lad mig sige det sådan… Hvis du ikke havde noget med hende nu, så ville jeg da inden længe have prøvet…” Bill stak hovedet ud af døren og skulede til Tom. ”Altså, jeg skal jo være ærlig”. Bill vrissede og kom ud fra badeværelset.
”Kan du ikke sige til David, jeg er klar om 2 minutter” spurgte han og ville egentlig godt have, at hans bror skulle gå.
”Klart…” mumlede han og vendte blikket mod Bill igen. ”Men hvad med hende, hvad mener du om det her? Kan du også lide dig?”
”Ja” sagde han kort og vendte ryggen mod ham for at tage sine sko på.
”Wow” mumlede han og fnøs. ”Det havde jeg altså bare slet ikke set komme, Bill”.
”Tja…” sagde Bill bare og fandt sin jakke frem.
”Jeg er stolt af dig, bror” klukkede Tom og rejste sig fra sengen igen. Han fulgte efter Bill, men stoppede ham ved at ligge en hånd på hans skulder. ”Alt det her er hemmeligt, ikke?” spurgte han og Bill nikkede. ”Min mund er lukket” smilede han og fjernede sin hånd, hvorefter de åbnede hoveddøren og så en stresset David sidde op ad væggen med sin mobil for øret og næsten lige ved at knække midt over af ren uoverskuelighed.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar