Kapitel 172

Tom: Jeg glæder mig til at se dig senere skat :-* Er du nervøs?

Chrizza: #%#/(=”, om jeg er nervøs?!

Tom: Haha :-D Rolig nu skat. JBK plejer ikke er være slem. Han er en meget jordnær person.

Chrizza: Men alligevel Tom… Jeg er skide bange! :-( Hvad skal jeg gøre?

Tom: Nurh skat :-* Tag det stile og roligt, prøv at lade være med at tænke for meget på det.

Chrizza: Hmm… du må få mig til at tænke på noget andet så basse :-)

Tom: Tænk på mig, og hvor meget jeg elsker dig skat :-*

Chrizza: Mmmh :-* Elsker dig, Tom.

Tom: Jeg elsker dig smukke :-* Men hey, hvad tid kommer du?

Chrizza: Så snart jeg har fri fra skolen… Måske klokken 3 :-)

Tom: Dumme skole :-( Men ok skat, jeg er glad for, du kan blive til i morgen tidlig.

Chrizza: Jeg vil komme til at savne dig, dumme dreng :-(

Tom: Det vil jeg også… Men jeg vil også komme til at savne dig skat. Haha :-D Ej… Undskyld muser.

Chrizza: Buh, just kill the moment – Just kill it :-D

Hun kom ud af flyet og blev modtaget af David, der stod med et stort smil på læben. ”Hej Chrizza”, sagde han glad og gav hende et kram.

”Hej David”.

Han lagde en arm om hendes ryg, og de begyndte at gå mod ankomsthallen. ”Der venter dig nok en større overraskelse, når du kommer ud på den anden side”, klukkede han og så ned på hende, mens hun fik et lidt nervøst blik.

”Hvad?”

”Der er nogle, der har hørt, du ville komme her… så du har fans stående ude i ankomsthallen”, sagde han roligt og smilede stort. Chrizza rystede på hovedet og fik store øjne. ”Det er skam rigtig nok, Chrizza. Du har fans… og efter i dag og efter interviewet i aften skal du nok forberede dig på nogle interessante ting”.

”Wow”, mumlede hun og stirrede ud i luften.

”Bare rolig, Chriz”, klukkede han og klappede hende diskret. ”Det tager højst 10 minutter, der er ikke blevet sat mere af. Så du skriver bare nogle autografer og tager nogle billeder sammen med dem, og så er de tilfredse”.

”Hmm…”, mumlede hun bare og rokkede med hovedet. ”De ved godt, Bill eller Tom ikke er her, ikke?”

David grinte. ”Du er altså ikke så dårlig, som du selv tror, du er, Chriz. Folk kan godt lide dig, og nogle af dem derude er ikke engang Tokio Hotel fans”, informerede han hende. ”Nogle af dem er kun fans er dig”.

”Det var dog vildt”, sagde hun til sig selv og tog en dyb indånding.

Han smilede støttende til hende og slap hende. ”Du skal bare være dig selv, Chrizza”, sagde han til hende, og døren ud til ankomsthallen blev åbnet, hvorefter en mega strøm af skrig ramte hende lige i ansigtet.

”Jeg vidste ikke, du havde en lejlighed her”, indrømmede Chrizza overrasket, da hun gik op af trapperne sammen med David. ”Jeg mener… du har da aldrig snakket om det”. Hun så tilbage på David, der bare smilede halvt til hende.

”Det er ikke min… eller jo… men det er studiets. Det var en lejlighed, der var med i købet”, svarede han og trak på skuldrene. ”Vi har bare altid brugt hoteller, når vi skulle overnatte, mens vi var i studiet, fordi lejligheden ikke har været helt i top”.

”Men det er den så nu?”

”Ja, den er meget i top”, smilede han og fandt sine nøgler frem fra lommen.

Chrizza smilede og var meget forventningsfuld, selvom hun ikke rigtig vidste, hvordan hun troede, lejligheden ville se ud… Hvis det var dem selv – både Bill, Tom, Georg, Gustav og David, der havde indrettet den, så ville det sikkert være meget anderledes end noget, hun nogensinde havde gættet på.

”Hvem bor her så?” spurgte hun.

”Det gør vi alle sammen… Georg og Gustav er her ikke nu”, svarede han blidt og åbnede døren til lejligheden. ”Tom sov, da jeg tog af sted; han har været oppe det meste af natten… og Bill skulle meget gerne være inde på sit eget værelse”.

”Eget værelse?” gentog hun forarget. David lukkede døren efter dem. ”Hvor stor er den her lejlighed?”, sukkede hun og så sig omkring i gangen.

”Der er et værelse til hver af os; du deler med Tom, hvis det ikke gør noget”.

Hun rystede diskret på hovedet og smilede. ”Det er helt fint”, sagde hun lavt og så hen på ham. ”Her er virkelig fedt”, sagde hun og tog sit overtøj af.

”Hvis det er, så bør du måske gå ind og hilse på Bill først, før du vækker Tom. Bare et forslag, han sov ikke meget i nat, så han lignede en zombie her tidligere, da jeg kom og hentede dem, og vi skulle af sted herop”.

Chrizza klukkede og nikkede forstående. ”Hvor er Bill?” spurgte hun.

”Det er den tredje dør på venstre hånd”.

Chrizza lagde sig tæt op af hans ryg og bøjede sig lidt ind over ham. ”Tom”, hviskede hun roligt mod hans øre, hvorefter hun kyssede hans tinding blidt. Hun kunne mærke, hvordan han begyndte at bevæge en smule på sig, som hun kunne ikke lade være med at smile.

”Mhh…”, stønnede han lavt og kneb øjnene sammen.

”Hej skat”, sagde hun med en blidt stemme, mens hun smilede.

Tom åbnede sine øjne og smilede halvt. ”Hej prinsesse”, sagde han hæst og lagde sig om på ryggen. Han lod sine hænder glide ned langs hendes rygrad og lande fast mod hendes lænd. ”Er du lige kommet, skat?” spurgte han.

Hun rystede diskret på hovedet. ”Jeg skulle lige snakke lidt med Bill først, omkring i aften”, sagde hun og smilede overbevisende. 

”Kunne han få dine nerver lidt på plads?”, klukkede han. Chrizza vrængede på næsen og rakte tunge af ham. ”Du skal bare tage et det stille og roligt, skat, så skal det nok gå helt fint”, indrømmede han. ”Og desuden er Bill også hos dig under hele showet”.

”Heldigvis”, mumlede hun og så ham i øjnene.

”Har du tænkt på at sige noget omkring os?” spurgte han lidt forsigtigt.

Hendes blik flakkede kort. ”Jeg snakkede med Bill om det”.

”Ja?”

”Jeg vil ikke gøre det officielt, uden du er hos mig”.

Han smilede til hende og kyssede hende kort. ”Så lad os vente lidt endnu, skat”. Han holdt en mindre pause og så i hendes øjne. ”Men hvad hvis de billeder af dig og Bill kommer frem i aften?”

”Fra Paris?”

Han nikkede. ”Og dem er jer herhjemme fra”.

Chrizza trak på skuldrene. ”Bill har en idé, så der er intet i det, skat”.

”Ok”, mumlede han lavt. ”Har du tænkt over at fortælle, du har en kæreste?”

”Hvad mener du?”

”Jo, altså… hvis du siger, du har en kæreste, så bliver det måske mindre hektisk, når vi gør det officielt, for så prøver fansene at finde ud af, hvem han er og så videre. Måske skulle du overveje det, skat”.

Hun forstod ikke helt. ”Jamen… nej, jeg forstår ikke”.

”Hvis du fortæller, du har en kæreste… og den kæreste ikke er Bill, hvis vi nu anser, JBK spørger jer, om I er kærester.. ja?”, og hun nikkede. ”Så siger I, I ikke er kærester, og at du har en kæreste… som ikke er Bill”, gentog han.

”Ja, ja…”

”Når fansene så hører, du har en kæreste, bliver de nysgerrige og vil vide, hvem din kæreste er. Vi lader som ingenting og lever bare, ligesom vi gør nu, og så begynder nogle måske at få en mistanke. På den måde vil det skabe rygter, og det vil gå videre til pressen”.

”Hm-hm…”

”Når vi så helt random bliver spurgt, så svarer vi ærligt, og bum.. så er det officielt mellem os, skat”.

”David sagde, du ikke har sovet i nat”, sagde hun bekymret og rynkede lidt på panden. Tom trak lidt på det. ”Er der noget galt?”, spurgte hun forsigtigt og lagde sin hånd mod hans kind, som hun efterfølgende kærtegnene blidt.

”Nej”, mumlede han langsomt. ”Jeg har bare ikke været ordentlig træt til at falde i søvn, så jeg stod op igen og gav mig til at lave noget arbejde”, sagde han overbevisende, mens han så hende direkte ind i øjnene.

”Mhh…”.

”Jeg mener det, skat. Der er ikke noget at være bekymret over. Jeg kommer bare hele tiden til at tænke på, vi skal være adskilt i lang tid nu”. Chrizza rokkede roligt med hovedet og så væk. ”Skat, jeg kan ikke lide at tænke på det, men alligevel bliver det ved med at poppe op i hovedet på mig”.

”Lidt over to uger”, tilføjede hun mumlende.

”Ja”, hviskede han hæst. ”Du har ingen mulighed for at komme herned til mig i hverdagene, og i weekenderne er jeg væk”. Han sukkede dybt og så hende i øjnene. ”Kan du ikke prøve at spørge, om du ikke kan få lov til at tage med til Paris, skat?”

”Hvornår er det?”

”Næste weekend, fra torsdag aften… vi har interview om fredagen, og vi tager vist hjem igen lørdag formiddag, men hvis det er, kan vi blive i Paris weekenden over”. Han sendte hende et lille smil og fandt sine hundeøjne frem.

”Jeg kan godt prøve at spørge, skat, men jeg får ikke lov til at tage sammen med jer om torsdagen”, forsikrede hun ham. ”Jeg kan først tage af sted, når jeg er færdig med skolen om fredagen”.

”Ja, ja”, nikkede han. ”Det er også helt i orden, skat. Jeg vil bare gerne være lidt alene sammen med dig, og så kunne jeg måske få lov til at tage med dig hjem om mandagen og tage hjem i løbet af ugen…”

Chrizza trak smilende på skuldrene. ”Jeg ved det ikke, Tom… men skal I ikke også snart øve til touren?” Han fik et underligt udtryk i ansigtet, der fik hende til at grine let. ”Åh, Tom, du havde glemt det, havde du ikke?” grinte hun.

Bill klemte hendes hånd let og smilede ned til hende. ”Vi skal nok klare det, skat. Jeg er ved din side hele tiden, ok”, sagde han støttede og så hende dybt i øjnene. ”Johannes er den rareste mand, jeg nogensinde har mødt, og han er ikke ude på at nedgøre nogen overhovedet”.

Chrizza nåede ikke at svare, før hun hørte i højttalerne: ”Og så vil jeg gerne byde jer velkommen til Chrizza og Bill Kaulitz”, sagde Johannes B. Kerner direkte ind i kameraet, rakte hånden ud mod baglokalet, hvor de kom gående med hver deres smil på læben. Han rejste sig fra sin stol og gik hen imod dem. ”Hej Chrizza”, sagde han og gav hånden til Chrizza.

”Hej”, svarede hun smilende.

”Hej Bill”.

Bill tog imod hans hånd. ”Hej”, svarede han og satte sig ned ved siden af Chrizza. Han smilede til hende og så ud på publikummet, hvor der sad en masse af sine fans og skreg, viftede med diverse signs og bare var glade for at se ham.

”Tak fordi I ville komme i aften”, sagde Johannes og smilede til dem begge, da han også havde fået sat sig ned på sin plads igen.

”Tak fordi vi måtte komme”, svarede Bill og smilede.

”Ja…”, klukkede Chrizza roligt og trak diskret på skuldrene.

Johannes kiggede hen på Chrizza. ”Og tillykke med din TV-debut, Chrizza”, sagde han.

”Mange tak, det er rigtig fedt”, smilede hun og så ud på publikummet, hvor der pludselig blev råbt hendes navn fra alle siderne af. ”Det er meget underligt, det her”, grinte hun. ”Det er meningen, I skal skrige Bills navn”.

Bill klukkede og lagde sin hånd mod hendes lår. ”Sludder”, grinte han og sendte hende et sødt smil.

”Men jeg er meget glad for, I kunne være her i dag”, Chrizza og Bill nikkede i takt. ”Og det går godt igen med din stemme og det hele?” spurgte han.

”Altså… ja…”, svarede hun usikkert. ”Jeg har det helt fint igen, tak”.

…

”Men så har vi også fundet de her billeder, der blev taget for godt et halvt år siden”, sagde han og så skiftevis hen på dem. ”Der var meget snak omkring de her billeder, og fansene gik i koma over at se dig, Bill, sammen med en pige”.

”Ååh”, mumlede han og klukkede.

”Paris?” spurgte Chrizza, mens hun så hen på Bill.

”Tja…”, sagde han og så hen på skærmen, hvor det første billede kom frem.

”Hvad siger I til dette her?” spurgte Johannes. ”Er det jer?”

Bill klukkede roligt og så ud på publikummet, der gik amok og skreg, hvorefter han så hen på Chrizza igen, der bare sad og smilede til ham. ”Ja”, sagde han endelig og så hen på skærmen og så nærmere på billedet, hvor Bill sad og holdte tæt omkring Chrizza foran Eiffel Tårnet.

”Hvor sidder dit hår flot, Bill”, grinte hun og smilede til Johannes, der begyndte at grine.

”Mange tak, mange tak”.

”Men er der noget, I gerne vil fortælle?”, spurgte han og hentydede til det næste billede, close-up, hvor deres læber mødtes. ”Er I kærester?” spurgte han og så interesseret på dem.

Chrizza smilede sødt og så kort ned i sit skød, hvorefter hun så hen på Bill. Han bevægede langsomt sin hånd hen mod hendes, tog den i sin og klemte den tæt, hvorefter han smilede sødt til hende. ”Ej”, grinte han og slap hendes hånd igen, inden fansene ville gå helt amok.

Hun grinte af hans lille drillenummer til fansene og puffede til ham, mens hun himlede med øjnene. ”Nej, vi er ikke ligefrem kærester”, indrømmede hun og rokkede roligt med hovedet. ”Vi er bare  bedstevenner, man kunne forestille sig”.

”Men billedet”, sagde Johannes skeptisk og hentydede til deres kys. ”Det er ikke det eneste billede, man har set af jer, hvor I har været intime”.

Bill prøvede at forsvare sig selv og Chrizza. ”Ja, vi har måske været lidt smålune på hinanden, men så ikke mere end det. Det var ikke noget, nogen skulle bekymre sig over”, sagde han og smilede opvisende. ”Kan man andet end være lidt forelsket i Paris? Jeg mener… se hende lige”, klukkede han og nikkede overlegen over mod Chrizza.

”Åh”, grinte hun.

”Nej… men det var ingenting”, sagde Bill seriøst og smilede afsluttende.

Johannes lod fansene skrige lidt mere, hvorefter han spurgte: ”Så der er intet imellem jer to, som fansene skal vide? Der er ikke nogen tilståelse i aften?”

De så på hinanden og smilte. ”Jeg er i hvert fald ikke Chrizzas kæreste”.

”Såå… er der altså en dreng i dit liv?” spurgte han, og fansene begyndte at skrige igen.

”Hmm, ja, det er der”, smilede hun halvt og kunne ikke lave være med at få et større smil på, da fansene begyndte at skrige hendes navn igen. ”Men…”, fansene larmede stadig, så hun opgav og prøvede igen, da fansene var kommet lidt ned på jorden igen. ”Men jeg holder det hemmeligt lidt endnu”, oplyste hun og kunne ikke rigtig skjule sit smil. 

Kapitel 171

Det bankede på Bills dør, og han skyndte sig at rejse sig fra sengen, hvor han havde ligget de sidste par timer og prøvet at lade være med at tænke for meget over tingene, men det duede bare ikke helt; han kunne ikke lade være med at tænke på, hvilken idiot han havde været overfor Chrizza – også for Tom – aftenen før.

Han så sig i spejlet, og sendte et forkert blik til sig selv. Hvor så han slidt ud, som han stod der med dumt hår og dårlig samvittighed helt ud på tøjet. Han kunne have givet sit spejlbillede en knytnæve, hvis det var det, han havde lyst til; og det havde han virkelig… hvis bare ikke det havde givet mange års af ulykke, men ulykke var over ham lige nu alligevel.

Bill rystede sagte på hovedet og sukkede dybt, før han rakte ud efter håndtaget og åbnede døren langsomt. Han havde en lille mistanke om, hvem der skulle stå derude, så han gad ikke engang sætte et falsk smil på sit ansigt.

”Chrizza?”, udbrød han overrasket og så på hende med store øjne.

”Hej”, mumlede hun lavt og trak på skuldrene.

Han havde slet ikke overvejet, det kunne være hende, der stod derude, og han vidste ikke, hvad han skulle gøre ved sig selv. Han så hende i øjnene, og han kunne næsten mærke, hvordan hun havde en smerte inde i sig. ”Kom ind”, bad han og åbnede døren helt for hende.

”Jeg vil gerne snakke med lidt dig, Bill”, sagde hun, da hun gik forbi ham og videre ind i stuen, hvor hun satte sig i sofaen, mens hun bare sad og stirrede ned i sit skød. Bill kom gående efter hende og satte sig i lænestolen overfor sofaen.

”Må jeg godt starte?” spurgte han forsigtigt og fik øjenkontakt med hende.

”Jeg ved godt, hvad du vil sige”, mumlede hun.

Bill rokkede lidt med hovedet. ”Må jeg ikke godt sige det alligevel… det gør ondt”.

”Hmm…”.

”Jeg ved godt, jeg ikke skulle have haft sagt det til dig i nat”, startede han. ”Jeg ved egentlig ikke, hvorfor jeg gjorde det – jeg ved ikke, hvor det kom fra”. Han holdt en lille pause, hvor han bare sad og så ind i hendes øjne. ”Selvfølgelig, skulle jeg ikke blande fortiden ind i det, men jeg er bare så bange for, Tom gør noget dumt, som han vil komme til at fortryde… og det vil komme til at gå ud over dig”.

”Han kunne ikke finde på at gøre noget imod mig”, indskød hun med en lav stemme.

”Nej… det ved jeg godt, men det kunne jeg jo heller ikke, vel, og hvor mange gange råbte jeg ikke ad dig. Jeg ved ikke, hvor meget lort jeg har sagt til dig, og hvilke negative ting og tanker, jeg har haft om dig, Chrizza”, indrømmede han. ”Jeg vil bare så gerne kunne enes med dig… og Tom på samme tid, men det kan jeg ikke”.

”Nej”, hviskede hun og så ned i sit skød. ”Men jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg kan ikke gøre jer begge tilfreds lige meget, hvor meget jeg prøver”.

Bill sukkede lydløst og rejste sig fra stolen, gik med tunge skridt hen til sofaen, hvor han satte sig ved siden af hende. ”Jeg beder dig ikke om at gøre os begge tilfredse, Chrizza, jeg beder dig om at leve dit liv, som du vil have det”.

”Det kan jeg jo ikke”.

”Jo, du kan”, sagde han med en blid stemme og tog hendes ene hånd i sin. ”Jeg har ikke været en særlig fed person mod dig, og det ved jeg godt, og jeg vil også godt indrømme, at jeg var virkelig skuffet over både dig og Tom i går, men jeg ved nu også, hvorfor I gjorde det”. Chrizza så op på ham og kunne næsten læse hans øjne. ”Hvis I havde lyst til at få et barn, så ville jeg ikke stå i vejen for det, for jeg støtter jer nu… og jeg skal ikke blande mig i, hvad I går rundt og laver, og det var også forkert af mig at snage i jeres privatliv”.

”Det bliver ikke til noget”, mumlede hun og trak lidt på skuldrene.

”Nej, men næste gang… jeg vil støtte jer lige meget, hvilke beslutninger I tager”, fastslog han og klemte hendes hånd. ”Tom og jeg har været som én person i 18 år nu, og det er vi stadig… han vil stadig være min bror, selvom du hans bedre halvdel nu”. Han sendte hende et lille smil. ”Jeg har ikke noget imod at se jer sammen”.

”Hm…”, mumlede hun bare.

”Da Tom sagde, jeg ikke kunne klare at se ham lykkelig, begyndte jeg at tænke over tingene, og det var rigtig nok; jeg kunne ikke lide at se ham være lykkelig med den pige, jeg engang var lykkelig med… det virkede forkert…”.

”Men…?”

”Men jeg har tænkt over det nu, og det var bare ikke meningen, jeg skulle blive lykkeligere med dig. Og nu skal du bare være lykkelig sammen med Tom”, han trak lidt på den ene skulder og fik et lidt større smil på læben, men det forsvandt hurtigt, da Chrizza ikke smilede tilbage til ham. ”Hv… hvad er der galt?” spurgte han forsigtigt.

”Tom og jeg er ikke kærester længere”, hviskede hun lavt med en hæs stemme og så ned i sit skød, mens hun faldt sammen i skuldrene.

”Nej”, sagde han fortvivlet og rystede på hovedet. ”Det er jeg ked af at høre”.

”Tja…”, mumlede hun bare lavt og så op på ham igen. ”Der var jo ikke så meget andet og gøre”.

Bill rynkede på panden og sank en klump. ”Hvad?” spurgte han forsigtigt.

”Vores aftale…”

Han fik store øjne og blikket flakkede rundt. ”Nej, nej, nej, nej, nej, nej, nej…”, mumlede han og så til sidst på hende igen. ”Chrizza, I skal ikke slå op på grund af det her”, sagde han hurtigt. ”Jeg vil ikke kunne klare at være grunden til det”.

”Bill, vi er alle sammen ude om det, og det var desuden også det, vi alle tre blev enige om, at hvis vi ikke kunne få det hele til at fungere, så var der ingen af jer, der skulle have mig, og den situation står vi i nu”.

Bill rystede diskret på hovedet og blev bare ved med at se direkte ind i hendes øjne. ”Nej!”, udbrød han og rejste sig hurtigt op fra sengen. Han tog fat om hendes håndled og trak hende op fra sofaen, hvorefter han med hastige skridt trak hende ud af sit hotelværelse og hen foran døren på det næste værelse. Han sagde ikke noget, men blev bare ved med at holde godt fast omkring hendes håndled, mens han bankede på døren.

Tom åbnede kort tid efter og blev meget overrasket over at se dem. ”Øhh…”, mumlede han og så hen på Chrizza, der bare stod og så ned i gulvet. ”Hvad foregår der?”, spurgte han og fik øjenkontakt med hende, men hun trak bare på skuldrene.

”Hvad der foregår?” gentog Bill bare og skubbede ham væk fra døren, så han kunne komme ind, mens han slap grebet omkring hendes håndled. Han trampede næsten ind i stuen, hvor han stillede sig foran sofaen og ventede på, Tom og Chrizza ville komme ind.

”Er du ok?”, spurgte Tom forsigtigt og lavt, mens han lukkede døren efter dem.

”Ja”, hviskede hun og så ham i øjnene.

”Jeg elsker dig altså”, hviskede han mod hendes tinding og kyssede den blidt.

”Elsker også dig”, pep hun og pressede sine øjne sammen for at skjule de tårer, hun kunne mærke var på vej.

Tom strøg sin hånd over hendes kind en enkelt gang og så hende i øjnene. ”Skal vi gå ind?”, spurgte han og lagde sin hånd mod hendes lænd. Hun nikkede diskret og lod sig føres ind i stuen af Tom.

”Sæt jer ned”, bad han og pegede ned på sofaen foran ham.

”Bill, hvad er det du vil?” spurgte Tom roligt og satte sig ned.

”Jeg vil gerne lige have lov til at sige noget”, startede han og så hen på Chrizza, der stadig stod ved siden af sofaen og så ned på Tom, der sad og kiggede op på Bill. ”Chrizza, vil du ikke godt være sød at sætte dig ned til Tom?” spurgte han, og hun gjorde, hvad han sagde. ”Hvorfor er der sådan et stort hul imellem jer?” spurgte han og så skiftevis på dem.

Tom sukkede og sendte Chrizza et hurtigt blik. ”Bill, for fanden”, vrissede han og så op på ham. ”Vi er ikke kærester længere, og det er svært nok i forvejen, så lad være med at rode rundt i det”.

”Og hvorfor er det lige I ikke er kærester længere?”

”Det er har sagt”, afbrød Chrizza.

Tom så hen på hende med et knust blik uden at sige noget. ”Jeg kan jo se på jer begge to, I vil være sammen… og det er fint nok for mig”, sagde Bill lidt mere roligt, og Tom så op på ham igen.

”Det duede jo ikke”, fastslog han. ”Og jeg vil ikke blive ved med at skændes med dig”.

Bill lagde armene over kors og så hurtigt ned i gulvet. ”Jeg vil gerne have, I er kærester”, indrømmede han og så hen på Tom igen. ”Tom, please… jeg vil ikke være vidne til det her, og det var en dum aftale, vi lavede… ja, jeg var mega jaloux, og det er jeg stadig, men I er lykkelige sammen, og jeg vil ikke være skyld i, I ikke kan være lykkelige”.

Tom fik et lille smil på læben, da han mærkede den søde fornemmelse inde i maven. Han så hen på Chrizza, der så tilbage på ham. ”Jeg ved ikke rigtig, Bill”, sagde Tom lavt og så op på ham. ”Jeg vil ikke skændes med dig hele tiden”.

”Som jeg også sagde til Chrizza, så skulle jeg ikke have snaget så meget i jeres private ting. Jeg er ikke en del af det, I har sammen, og det har jeg fundet ud af nu, og jeg er ked af, jeg har været i vejen for jer… men sådan skal det ikke være længere, ok”.

”Men du er jo stadig vild med hende”, indskød Tom med rynket pande.

Han trak lidt på skuldrene. ”Ja, jeg er stadig vild med Chrizza, men det vil jeg altid være, Tom. Vi har altid kunnet lide de samme piger, og sådan er det bare. Jeg elsker Chrizza, fordi hun er noget helt specielt for mig, og du elsker hende, fordi hun er noget helt specielt for dig”.

Tom smilede sødt og så hen på Chrizza. ”Tror du, du kunne finde på at prøve igen?” spurgte han og lagde sin hånd mod hendes lår. Hun så ned på hans hånd og kunne ikke lade være med at smile, hvorefter hun så hen i hans øjne igen. ”Chrizza, vil du være min allerdejligste og smukkeste kæreste igen?” spurgte han blidt.

”Ja”, klukkede hun lavt.

”Åh”, stønnede han roligt og satte sig hen ved siden af hende. ”Jeg kan ikke leve ordentlig uden dig, skat”, hviskede han, lagde sine arme omkring hende og pressede sine læber mod hendes. ”Du må aldrig tro andet”, hviskede han mod hendes læber og kyssede hende igen.

”Så er det vist nok”, sagde Bill mumlende og så skeptisk over mod dem.

Tom åbnede sine øjne, mens han stadig kyssede hende og begyndte at grine, og det samme gjorde både Chrizza og Bill. ”Skal vi?”, grinte Tom og så hen på Chrizza, der nikkede diskret, hvorefter de rejste sig og løb hen til Bill og gav ham et stort kram.

”Dumme unger”, grinte han, da de overfaldt ham.

”Vi ved, du kan lide det”, grinte Tom. 

Kapitel 170

Tom vågnede morgenen efter og kunne dårlig nok åbne sine øjne. Selvom der ikke var speciel meget lys i rummet, følte han, han var ved at blive blindet fuldstændig. ”Åwh”, stønnede han lavt og sukkede dybt. Han så ned i sine arme, hvor Chrizza lå med flakkende øjne.

”Godmorgen”, sagde hun lavt, da hun så Tom i øjnene.

”Godmorgen skat”, hviskede han hæst og pressede sine øjne hårdt sammen. Chrizza lagde sin hånd mod hans brystkasse og klukkede sødt. ”Det er bestemt ikke sjovt”, mumlede han træt og åbnede sine øjne igen.

”Undskyld”, klukkede hun og kyssede hans hals en enkelt gang. Tom stønnede højlydt og lagde sin ene hånd mod hans pande, så han også holdt sig for øjnene. Chrizza kunne ikke lade være med at grine bare en lille smule. ”Skal jeg hente noget til dig?” spurgte hun forsigtigt og kærtegnede hans kind blidt med sin pegefinger.

Tom rystede på hovedet og fjernede hånden igen. ”Jeg skal ba…”, mumlede han og fik det pludselig meget dårligt. ”Unds…”, sagde han hurtigt, rev dynen væk og sprang op af sengen, hvorefter han løb ud på badeværelset.

Chrizza fulgte efter ham. ”Tom, skat…”, klukkede hun og stillede sig over hans ryg, som han lå med hovedet inde over kummen. Hun lagde sin ene hånd mod hans bare skuldreblad og begyndte stille at nusse ham blidt, mens hun med den anden hånd tog fat i hans dreads, så de ikke ville komme i vejen.

Hun prøvede at ignorere, lydene der kom fra Tom og blev bare ved med at stå over ham og holde hans hår. Det var ikke fordi, det var speciel lækkert, men det var det mindste, hun kunne gøre, nu efter Tom havde været så opmærksomhed med hende dagen før.

”Årh”, stønnede han og rejste sig fra gulvet. Uden at tøve skyndte han sig over til håndvasken og skyllede sig om munden, hvorefter han børstede hurtigt tænder. Imens gik Chrizza ind i stuen og ud i køkkenet, hvor hun havde lagt nogle piller, som Simone havde givet hende, hvis de fik brug for nogle ”smertestillende”. 

Tom kom gående ind med tunge skridt og smed sig på sofaen. Han lagde den ene arm bag om hovedet og så hen mod Chrizza, der stod i køkkenet og pillede ved noget, hvorefter hun kom gående ind i stuen med et glas vand og en lille pille i den anden hånd.

”Her, skat”, sagde hun blidt og rakte ham glasset.

Tom rejste sig langsomt op i sofaen og svingede benene ud over kanten. ”Hvad er det?”

”Tag det nu bare”, klukkede hun. ”Du kan kun få det bedre”.

Han tog imod det og slugte pillen. ”Tak prinsesse”, hviskede han og rejste sig fra sofaen. ”Hvad skal vi lave i dag?” spurgte han, men hun trak bare på skuldrene. ”Der vist ikke rigtig nogen planer”, indskød han efterfølgende og trak hende med ind til sengen igen.

”Tror du ikke bare, du skulle se at få tømmermændene væk først?” Han grinte bare og skubbede hende ned i sengen. ”Jeg mener det faktisk, Tom…”, sagde hun og så ham i øjnene. ”Du ligner en zombie”.

Tom lagde sig oven på hende og trak dynen over dem. ”Jeg er en zombie”, smilede han og kyssede hende blidt. ”Vil du være min zombie prinsesse?” klukkede han og pillede lidt ved hendes hår.

”Måske…”

”Jeg har aftalt med Bill, at han kommer over lige om lidt”, sagde Tom og satte sig ved siden af hende ved spisebordet. Chrizza rokkede bare med hovedet og så ham i øjnene med et halvt smil på læben. ”Hvad er der galt, skat?”, spurgte han forsigtigt og lagde sin hånd mod hendes arm.

”I går da jeg var med Bill inde på hans værelse…”, begyndte hun og holdt en kort pause, mens Tom straks begyndte at få dårlige nerver. ”Han spurgte mig, hvad der var sket, siden Simone kom ned alene… han havde set hende komme ind og ud af lobbyen”.

”Ja?”

”Jeg sagde, jeg ikke ville snakke med ham om det”, mumlede hun og så ned i bordet. ”Han spurgte, om jeg var gravid, men jeg svarede ham ikke… jeg sagde, jeg ikke ville snakke med ham om det, når det kun var ham og jeg, der var der”.

Tom rokkede roligt med hovedet. ”Så han ved alligevel ikke det hele?”

”Jo”, hviskede hun. ”Eller det meste…” Han prøvede at skjule, at han egentlig var en smule trist til mode over, hun havde sagt det til ham, men alligevel var han også ked af, hun havde klaret det hele selv uden Toms egen hjælp. ”Jeg er ked af, jeg ikke fortalte dig det i går, skat, men jeg ville ikke ødelægge din fødselsdag”.

Han smilede et lille smil til hende og rokkede med hovedet. ”Det skal du ikke tænke på, skat”, sagde han overbevisende og kyssede hendes hår. ”Men hvad skal jeg så vide?” spurgte han, men hun forstod ham ikke helt. ”Hvad har du fortalt ham, som jeg ikke skal fortælle ham?”

Chrizzas blik flakkede, og hun undgik Toms øjenkontakt. ”Der er faktisk noget, jeg gerne vil snakke med dig om, Tom”, sagde hun og så ned i bordet. Hun sank en klump og mærkede, hvordan hendes hjerte bankede derud ad.

”Hvad er der, skat?” spurgte han forsigtigt og lagde en arm omkring hende, mens han trak hende ind mod sig. Han kunne godt mærke på hende, det var noget, hun ikke havde det særlig godt med.

”Bill skældte mig ud i går”, sagde hun lavt og så ham i øjnene.

Han rynkede lidt på panden. ”Hvad mener du? Han var da ikke sur på dig, da du kom hen til os”.

Chrizza rystede på hovedet. ”Det var før… Jeg forstod heller ikke, hvorfor han var sådan mod mig bagefter”.

”Hvad sagde han, skat?”

”Det er ikke engang værd at gentage”, sagde hun lavt og flettede sine fingre ind i hans.

Han nussede hendes hånd blidt og så bedende på hende. ”Må jeg ikke godt vide det, skat? Jeg vil gerne vide, hvad han sagde til dig”.

”Men det betyder ingenting, Tom”.

”Og du har snakket med Bill omkring det senere?” spurgte han.

Hun sukkede lydløst. ”Nej, men Andreas sagde til mig, at han fortrød det hele”.

”Hvis Andreas må vide det, så må jeg altså også”, sagde han lidt stædigt.

”Hmm…”, mumlede hun og så ham kort i øjnene. ”Han sagde, du ikke ville mig nogen godt… og jeg… jeg ville ende ligesom alle dine andre piger, du har været sammen”, svarede hun lavt og faldt sammen i skuldrene.

”Mere?”

”Han spurgte, om jeg vidste, hvor mange piger du havde været sammen med? Hvor mange fra festen du havde været sammen med…”. Tom var stille i øjeblik, hvor han bare sad og stirrede ud i luften. ”Det var det, jeg sagde: det var ikke værd at gentage, Tom. Han ville bare sætte dig i dårligt lys… Det betyder ingenting, jeg elsker dig jo”, prøvede hun, men det virkede ikke.

Der blev banket på døren, og Tom skyndte sig at åbne. Det var Bill, der stod derude, og han var dukket op, som de havde af talt tidligere på dagen. ”Hej”, sagde han lavt og smilede til Tom. ”Jeg havde ikke troet, du var stået op”, klukkede han og puffede lidt til ham, som han gik forbi ham og videre ind i stuen, hvor Chrizza sad med benene trukket op under sig i sofaen. ”Hej smukke”, smilede han og vinkede diskret til ham.

”Hej Bill”, svarede hun lavt og sendte ham et lille smil.

”Hvorfor er Tom i sådan et dårligt humør?” spurgte han fjoget og satte sig i lænestolen ved siden af sofaen.

Chrizza nåede ikke at svare, før Tom kom gående ind i stuen og satte sig hen ved siden af hende, hvorefter han tog armene rundt om hende og trak hende tæt ind til sig. ”Sidder du godt, skat?” spurgte han lavt og nussede hendes arm.

”Hm-hm”, svarede hun behageligt og sendte ham et lille smil.

Tom så hen mod Bill, der sad og stirrede ud af vinduet foran ham. Det var ikke et specielt behageligt blik han fyrede af, men han kunne snart ikke holde sin vrede tilbage; han blev nødt til at få lagt kortene ud på bordet og få lagt det hele på plads igen.

”Hør, Bill…”, sagde han så og prøvede at slappe lidt mere af i kroppen.

Han rystede på hovedet og så hen på Tom. ”Ja?”

”Der er noget, jeg godt vil snakke med dig om”, sagde han seriøst og sank en klump.

”Hm?”

”Chrizza har allerede fortalt dig en del af det, men jeg vil gerne have lov til at fortælle dig det hele, ok… og jeg er ligeglad med, hvad du siger til det, for det er mig, der bestemmer over mit eget liv, og jeg elsker Chrizza lige meget, hvad du så end siger af lort til hende… om mig”.

Bill så hen på Chrizza, der hurtigt vendte blikket ned mod sit skød. ”Jeg ved godt, jeg ikke skulle have plaget dig til at fortælle mig sandheden i går, Chriz, og jeg har også sagt undskyld for det, men jeg var bare så bekymret for dig… for jer”.

Chrizza rokkede bare lidt med hovedet, mens hun stadig undgik øjenkontakt med ham. ”Ja…”.

”Kan jeg ikke bare få lov til at snakke?” spurgte Tom lidt vredt.

Han så hurtigt hen på ham og rynkede på panden. ”Hvorfor er du så sur?” spurgte Bill.

Tom fnøs og rystede overleget på hovedet. ”Hvorfor jeg er sur?... Nok fordi du har sagt alt muligt pis om mig til Chrizza, bare fordi det ikke passer dig, at jeg er sammen med hende. Nok derfor er jeg sur”.

”Jeg ved ikke, hvad du snakker om…”, sagde han hurtigt og lagde sine arme over kors.

”Du ved godt, hvad jeg snakker om, Bill. Lad være med at lyv overfor mig nu”, vrissede han. ”Du har sagt til Chrizza, at jeg ikke ville hende noget godt, og at hun ville ende som alle de andre piger”. Chrizza så forsigtigt hen på Bill, der sad og kiggede på hende med et skuffet blik. ”Hvorfor kan du ikke bare holde din mund og holde alt dit pis for dig selv, når det handler om, jeg endelig er blevet lykkelig med en pige”.

Bill tog mod til sig og så hen på Tom igen. ”Fordi… fordi du sagde det samme med Trina, og jeg vil ikke se på, at du skal gå rundt om behandle Chrizza, som du behandlede hende. Chrizza var min lige fra starten af, og jeg har pisse svært ved at lade hende gå!”

Chrizza rystede diskret på hovedet og så ud af vinduet, mens de blev ved med at skændes: ”Det er så typisk dig… når det ikke går efter dit hoved og din plan, så er alt bare forkert… men ved du hvad, Bill? Jeg er faktisk lykkelig nu, og jeg elsker Chrizza mere end noget andet”.

”Og det bringer mig tilbage til… Trina!”

”Hold nu kæft med Trina, for fanden!”, råbte han. ”Jeg er skide ligeglad med hende. Jeg var jaloux på dig, fordi du havde en kæreste, som jeg også godt kunne lide, og derfor prøvede jeg, om jeg kunne få de samme følelser for Trina…”.

”Men det skete jo så bare ikke, og så stjal du Chrizza”, afbrød han.

Chrizza vendte hurtigt hovedet over mod Bill. ”Vi var ikke kærester, Bill”.

”Nå… så nu har vi aldrig været kærester, hva’?”, svarede han ligeså hurtigt. ”Hvad så med de… hvad skal vi tælle op til? -5 gange vi havde sex sammen, hva’? Det betød måske slet ikke noget for dig?” spurgte han og sendte hende et bestemt blik.

Hun ignorerede hans spørgsmål og så bare væk igen. ”Vi var ikke kærester, da Tom kom til mig”, sagde hun bare afvisende og rejste sig fra sofaen. ”Du ved ikke, hvor meget du skuffede mig i går, Bill. Og jeg fatter virkelig ikke, hvis jeg tilgiver dig for det her, for du har virkelig gået over stregen denne her gang”, sagde hun bestemt, ”Det er ikke første gang, du sviner mig til på den her måde, og jeg bliver ved med at tilgive dig… ja, jeg må være meget naiv, men please… vil du ikke lære mig at være sådan en person du dig… du har intet hjerte”, sagde hun vredt og fortsatte direkte ud af døren. 

”Din mobil ringer”, råbte Andreas og skyndte sig ud til hende i køkkenet. ”Din mobil ringer”, gentog han og rakte hende den.

Hun tog imod den og så på displayet. ”Hej Tom”, sagde hun lavt og så hen på Andreas, der stillede sig til rette op af køkkenbordet. ”Jeg er hos Andreas”, svarede hun og så ned i bordet. Der var stille et øjeblik, og hun så op på ham igen. ”Jeg ved det ikke, Tom, jeg vil bare gerne være lidt sammen med ham, ok…”.

”Lån mig ham”, bad Andreas og tog mobilen ud af hendes hånd. ”Hey…”, sagde han og forsvandt ud af køkkenet igen. Chrizza kunne intet høre mere, og hun fortsatte med det, hun var i gang med, da Andreas kom ud til dem. Han kun ud til hende nogle minutter senere med en halvt smil på læben. ”Vil du ikke gøre mig en tjeneste?” spurgte han.

”Hm?”

”Vil du ikke være sød at gå over til Bill, snak med ham om det, Chriz”, sagde han roligt og lagde sin hånd mod hendes overarm, som han begyndte at nusse blidt. ”Tom kan ikke lide, du har det sådan, og desuden er ham og Bill også blevet gode nok igen”.

Hun rynkede lidt på panden og trak på skuldrene. ”Kan du så i det mindste ikke gå tilbage til Tom, og så går jeg over og snakker med Bill”, Chrizza skulle lige til at svare ham, da han afbrød: ”Du skal i hvert fald snakke med ham, inden solen går den”. Han sendte hende et støttende smil og vendte ryggen til hende, hvorefter han forlod køkkenet endnu engang.

”Hvorfor skal det altid være sådan her?”, mumlede Tom mod hendes kind og kyssede hende blidt, mens han bare trak hende lidt længere ind mod sig. Chrizza svarede ikke men lagde bare hovedet mod hans bryst og knugede sig mod ham. ”Det har altid været sådan… hvis det ikke var Bill, der var sur, så var det mig”. Han holdt en kort pause og fortsatte så: ”Hvorfor skal det absolut være sådan…”

Chrizza vendte hovedet op mod ham og så ham i øjnene. ”Det er min skyld”, hviskede hun.

”Nej”, svarede han hurtigt. ”Det er ikke din skyld… det er vores alle sammen skyld”, men hun rystede på hovedet.

”Siden I lærte mig at kende, har I ikke kunne enes”.

”Det passer ikke, skat”, prøvede han at forsikre hende, men hun var stædig:

”Det er det altså, Tom”, mumlede hun og så ned. ”Og det var præcis denne her situation, jeg frygtede allermest”. Han rystede sagte på hovedet og lagde sin ene hånd mod hendes baghoved, som han begyndte at nusse blidt. Chrizza så op på ham igen og kiggede i et øjeblik ind i hans øjne uden at sige noget. ”Du ved godt, hvad vi aftalte, hvis det blev ved, som det gjorde”, sagde hun lavt og fik klare øjne.

Tom rystede endnu mere på hovedet og fik et bekymret ansigtsudtryk. ”Nej…”, bad han og satte sig op i sengen, hvor Chrizza fulgte med ham. ”Nej, Chrizza…”, sagde han igen og tog begge hendes hænder i sine, som han klemte tæt. 

Kapitel 169

”Er du klar til i aften, skat?” spurgte Tom forsigtigt og lagde sig ned på sengen hos hende. Han lagde sig på maven og helt op af hende, at han næsten lå halvt oven på hende. Chrizza smilede diskret og nikkede roligt med hovedet. ”Er du sikker?” spurgte han og kærtegnede blidt hendes kind.

”Ja, jeg vil ikke gå glip af det, skat”, svarede hun.

Tom klukkede blidt. ”Du skal ikke tage med, hvis du ikke er klar til det”.

”Jeg har det faktisk godt igen”, sagde hun overbevisende, og hun kunne ane et smil på Toms læber.

”Du skal måske så ikke lige drikke dig i hegnet, som det ellers var planlagt”.

Chrizza klukkede lidt og rystede på hovedet. ”Jeg tror også bare, min krop er mega træt lige nu”.

Han smilede igen og lænede sig ned over hende. ”Så vil jeg ikke forstyrre dig i din skønhedssøvn, skat”. Hun vrængede smilende på næsen og rakte tunge af ham, hvorefter han pressede sine læber mod hendes læber. ”Skal du ikke sove lidt?” hviskede han mod hendes læber og nussede sin næse mod hendes.

”Nej”, hviskede hun og kyssede ham kort.

Han smilede og løftede hovedet lidt, så han kunne se hende ordentlig i øjnene. ”Vil du med mig i bad så?” Han lod sin hånd glide op langs hendes ribben, mens han bare smilede til hende. ”Ej, jeg skal nok stoppe, skat”, klukkede han og lagde sin hånd mod hendes kind.

”Tror du ikke, det er bedst, hvis du selv går i bad…”, og hentydede til det postyr, der havde været tidligere på dagen, og det der næsten skete efter deres sidste tur i bad sammen. Tom trak lidt på det og rokkede lidt med hovedet – ikke opbevisende. ”Aårh…”, klukkede hun og skubbede ham væk fra sig, så han landede ved siden af hende. ”Du skal bare have din vilje, hva’?”

Han grinte og trak hende oven på sig. ”Det er min fødselsdag”, smilede han og lagde sine hænder mod hendes lænd. ”Det står selv i regel bogen, skat… jeg skal have min vilje… hele dagen… og du skal være den, der gør mig tilfreds”.

Chrizza så skeptisk ned på ham og grinte. ”Du er ikke rigtig klog, skat”, sagde hun, mens hun blidt lagde sine hænder mod hans bryst. ”Jeg tror, jeg vil tage et lille kig i den bog, før jeg lader mig rive med i dine dumme idéer”.

Han pressede hende langsomt ned over sig og smilede bare sødt til hende. ”Du skal bare gøre, hvad jeg siger”, jokede han og blinkede til hende. ”Ellers så kommer jeg efter dig”, og han kyssede hende et par gange.

”Dumme dreng”, klukkede hun lavt, da hun kunne mærke, hvordan han forsigtigt prøvede at trænge sig lidt ind på hende, mens han afledte hendes koncentration med sine blide kys, som han vidste, ville få hendes tanker et andet sted hen.

Tom trak lidt på skuldrene og blinkede endnu engang til hende. ”Lad os gå i bad, skat. Jeg skal nok lade være med at drille dig nu… jeg er en dum dreng”, smilede han og kyssede hende en sidste gang.

”Du er min dumme dreng”.

”Hmm…”, mumlede han behaget og rejste sig fra sengen. ”Du bliver nødt til at lære mig, hvordan man bliver kærlig og romantisk, skat… jeg duer ikke til det pjat”, klukkede han og flettede sine fingre fint ind i hendes.

Bill bankede på døren sammen med Andreas. ”Gad vide om de har fået snøvlet sig sammen”, sagde Andreas og smilede til Bill, der nikkede opgivende med et smil på læben. ”Det skulle ikke undre mig, hvis de ikke engang var færdige endnu”.

”Lad os se…”, mumlede Bill lavt, da han kunne høre nogle trin komme mod døren.

”Vi vædder… jeg siger, de ikke er færdige”, skyndte han sig at sige og nikkede afsluttende mod Bill.

Chrizza åbnede langsomt døren og smilede til dem, da hun så dem. ”Hej”, smilede hun og vinkede dem indenfor.

”Buh, du er allerede færdig”, grinte Andreas og var der første, der gik ind på værelset.

”Hej sunshine”, smilede Bill og kyssede hendes kind hurtigt og fulgte efter Andreas ind i stuen.

Chrizza kom gående ind til dem og videre ind i soveværelset. ”Tom… de er her nu”, sagde hun igennem badeværelsesdøren, og man kunne høre, den åbnede efterfølgende. ”Uh, sexy”, grinte hun og tog Tom i hånden.

”Chrizza…”, råbte Andreas.

”Hmm?”, hun kom gående ind i stuen sammen med Tom.

Andreas pegede hen på de stiletter, der stod ved siden af sofaen, hvor han havde sat sig. ”Er det dine?” spurgte han dumt.

”Det er da i hvert fald ikke mine”, grinte Tom og himlede med øjnene.

Han rejste sig op og tog den ene op i sine hænder. ”Du er ikke rigtig klog, pigebarn”, mumlede han og så fortvivlet på den hæl, der var blevet sat på. Han så hen på hende og rynkede på panden. ”Virkelig?” spurgte han og pegede på hælen.

Chrizza grinte og gik hen til ham. ”På en eller anden måde skal jeg jo komme på i den normale højde”, svarede hun og tog stiletten fra ham, hvorefter hun bukkede sig lidt ned og samlede den anden op også.

”Har du aldrig set hende gå i dem?” spurgte Bill.

Andreas rystede på hovedet og trak uskyldigt på skuldrene. ”Det er da umenneskeligt”.

Bill grinte og puffede til ham. ”Hey, og du skylder et eller andet, Andreas… vi væddede jo, husker du”, klukkede han. Han vrængede på næsen og satte sig ned i sofaen igen. ”Taber”, grinte han.

”Er vi ved at være færdige?” spurgte Tom og så hen på Chrizza, der luntede rundt i hotelværelset. Han fulgte efter hende ud på badeværelset og lod hende føre op af væggen. ”Jeg elsker dig”, hviskede han mod hendes læber og kyssede hende efterfølgende.

”Elsker dig”, hviskede hun og smilede.

”PARTY!”, kom det fra Georg, da han kom gående ind på clubben med armene over hovedet. Tom grinte og rystede på hovedet og hilste på ham. ”Tillykke”, sagde han og gik videre til Bill, der stod lige ved siden af ham.

”Hej”, sagde han.

”Du har fundet det flotte tøj frem i dag, hva’?”, grinte Georg.

Bill smilede. ”Skal jeg sige det samme til dig.. eller?” klukkede han og hilste på ham.

”Hvor er din dame, Tom?” spurgte han og så søgende rundt i lokalet.

”Jeg har glemt hende derhjemme”, jokede han og kaldte på hende. ”Chrizza…”

Hun luntede roligt ned mod dem med et smil på læben. ”Der har vi jo den lille solstråle”, klukkede han og gav hende et stort kram. ”Har du det godt?” spurgte han og lagde en arm omkring hendes skuldre.

”Ja, jeg har det helt fint”, smilede hun og lagde også en arm omkring hans ryg.

”Er du klar til at PARTY?”, grinte han og puffede lidt til hende med sin hofte. Han snurrede hende rundt om sig og tog begge hendes hænder i sine og begyndte at svinge hende roligt frem og tilbage, som et gammelt ægtepar på et dansegulv.

”Du har vist allerede fået for meget, Georg”, grinte hun, men Georg grinte bare af hende og slappede lidt mere af. ”Hvad med Gustav, er han faret vild?”

”Vi fulgtes, så det håber jeg da ikke”, svarede han fjoget, og de gik sammen hen til Tom og Bill i gangen, hvor Gustav nu kom gående ind af døren. ”Så kunne du være her”, grinte Georg og slog ud med hånden.

Chrizza mærkede en hånd tage fat i hendes. Hun så op på personen, der langsomt begyndte at trække hende med ud imod på badeværelset. ”Bill…”, sagde hun lavt, men han ignorerede hende fuldstændigt. Han så først på hende, da han havde låst dem ind på en af båsene.

”Jeg vil gerne vide det nu”, sagde han og så hende direkte i øjnene.

”Der er ikke noget”, mumlede hun bare, men hun så væk.

Bill lagde sin hånd under hendes hage og vendte hendes hoved mod sit. ”Jeg beder dig sødt nu, ok”, sagde han lidt hårdt, og man kunne sagtens se, han ikke havde særlig meget tålmodighed tilbage.

Hun sukkede dybt og vred sig ud af Bills greb. ”Ja, Simone troede, jeg var gravid, fordi jeg havde det, som jeg havde… hun gik ud for at købe en graviditetstest, som jeg skulle tage… og jeg tog den for Toms skyld”. Hun trak på skuldrene og så ligegyldigt på ham.

Bill stod lydløs i et øjeblik, hvor han bare kiggede på hende med et skeptisk blik, hvorefter han ansigtsudtryk skiftede til at være vredt. ”Hvorfor er du sådan overfor mig nu, Chrizza?”, vrissede han surt.

”Hvordan hvad?!”

Han fnøs. ”Du er mega snobbet overfor mig, og du gider ikke engang sige sandheden til mig”.

”Hvad vil du have mig til at sige, Bill? Noget jeg ikke allerede har sagt til dig!”

”Sandheden måske…”

Chrizza så skuffet ind i hans øjne og rystede sagte på hovedet. ”Jeg kan ikke forstå, hvordan du kan stå og være så ligeglad og slet ikke høre efter, hvad jeg siger, nu din egen bror faktisk indenfor 9 måneder kunne gå hen og blive far!”, vrissede hun og prøvede at komme forbi ham.

”Du skal ikke stikke af for problemerne nu”, sagde han bestemt og stillede sig hen foran døren.

”Hvorfor er det lige, du skal være sådan overfor mig nu?”

”Jeg behandler folk, som jeg selv bliver behandlet”, sagde han og så skeptisk på hende.

Hun fnøs og rystede på hovedet over ham. ”Du er selv ude om det, Bill”.

”Det er sgu da ikke min skyld, at du går rundt og hygger dig med min bror… din eks kærestes egen tvillingebror, som hun udmærket godt ved ikke kan gøre noget rigtigt, når det kommer til piger!”. Chrizza så såret på ham og rynkede lidt på panden, mens han fortsatte: ”Jeg havde aldrig troet, du ville gå med til hans små numre, Chrizza, men du er så naiv…”.

”Bill, hvis du skal stå og svine mig til, så gider jeg ikke”. Men det tydede ikke på, det interesserede ham en smule, og han fortsatte bare:

”Der er så meget, du ikke ved om Tom”, sagde han hånligt. ”Ved du for eksempel, hvor mange af pigerne bare alene fra festen her, han har været i seng med… og hvor mange gange. Alle de piger han har behandlet skidt”.

”Stop så”, bad hun.

”Du ender op som en af dem, Chrizza… bare vent og se”, sagde han og så hende direkte ind i øjnene, men hun kunne slet ikke hende ham. Det var ikke den Bill, hun var vandt til at se i øjnene; de øjne, hvor hun skulle passe på, hun ikke blev helt blød i knæene over at se direkte ind i.

”Jeg hader dig”, vrissede hun og fik endelig kæmpet sig forbi ham og ud af toilettet.

Gustav kom ud på trappestenen og satte sig roligt ned. ”Du ved godt, jeg er her for dig, ikke?” sagde han pludselig og så hen på Chrizza. Hun så ham i øjnene og kunne ikke lade være med at sende ham et lille smil. ”Hvad så? Hvad er der sket?” spurgte han og lagde en hånd mod sit knæ.

”Bill…”, mumlede hun og så ned i jorden. ”Han skældte mig ud…”

”Hvad har du gjort?” spurgte han uden at lyde som om, han gav hende skylden for noget.

Hun trak lidt på skuldrene i stilhed. ”Jeg slog op med ham… er kærester med hans bror”, sagde hun lavt og så tilbage på Gustav. ”Jeg ved ikke, om det er det rigtige, jeg har gjort, men jeg føler kun, jeg gør det forkerte, Gustav”.

Han lagde sin ene arm omkring hendes ryg. ”Vil du høre min ærlige mening?”

”Hm…”

”Hvis du elsker Tom, så skal du være sammen med ham. Du skal ikke tænke på Bill, det får dig kun til at tænke, som du gør nu… det er ikke klogt”.

Hun sank en klump, og hendes blik flakkede. ”Jeg troede, jeg kendte Bill… men han viste sig fra en helt anden side før… jeg ved godt, han har fået noget at drikke, men…”, hun opgav og faldt sammen i skuldrene. ”Han sagde, jeg ikke kendte Tom, og jeg endte ligesom alle hans andre piger”, pep hun lavt.

”Dans med mig, pigebarn”, kom Andreas op til hende. Han tog fat om hende og svingede hende lidt forsigtigt fra side til side. ”Uuh, der er rytme i den lille krop”, grinte han og smilede stort til hende.

”Hvorfor er alle fulde…”, grinte hun.

Andreas så bare dumt på hende og himlede smilende med øjnene. ”Du er slet ikke sjov i aften, skat”, klukkede han og lagde sit hoved tæt mod hendes. Han så hende i øjnene, og han fik et lidt mere seriøst blik. ”Bill er ked af, hvad han har sagt”.

Hun blev stiv i ansigtet. ”Han har sagt det?”

Han nikkede roligt og trak lidt på skuldrene. ”Han er virkelig ked af, hvad han har sagt, skat. Du må stole på mig”. Chrizza rokkede med hovedet og så hen mod Bill, der sad sammen med Tom og nogle af deres venner og grinede med hver deres drink i hånden. ”Du skal ikke huske, hvad det var, han sagde… han mente det ikke”.

”Hm…”

Tom kom snigende op bag Chrizza og lagde sine arme tæt omkring hende. Han klemte hende ind mod sig og kyssede hendes hals. Han kunne høre, hvordan hun klukkede let, og lagde sit hoved mod hans. ”Hygger du dig, skat?” spurgte Tom endelig og slappede lidt af med kyssene.

”Hm-hm…”, mumlede hun sødt. ”Du er bare lidt væk hele tiden”.

Han nikkede roligt og vendte hende om mod sig. ”Jeg er her nu”, smilede han og pressede hende tæt ind mod sig, mens han lagde sine hænder mod hendes lænd. Chrizza sendte ham et sødt smil og kunne ikke lade være med at kigge ind i hans brune øjne. ”Smukke dukke”, smilede han og kyssede hende blidt på læberne.

”Hygger du dig?”

”Hvis du er hos mig”, sagde han mod hendes læber.

Chrizza nussede sin næse mod hans og smilede. ”Tillykke med fødselsdagen, skat”.

Han begyndte at grine let. ”Bare skift emne, skat, det er helt fint”, jokede han og kyssede hende.

”Ja”, grinte hun.

”Har du det varmt nok?”, spurgte han og lagde sin pande mod hendes.

”Det er ikke ligefrem det varmeste sted, I har fundet”, klukkede hun og trak diskret på skuldrene.

Tom smilede. ”Du kan da ikke andet end brokke dig, hva’?”, grinte han og vrængede på næsen, hvorefter han trak hende med over til sofaerne, hvor Bill sad sammen med de fleste af deres venner.

”Sunshine”, klukkede han og rakte ud efter hendes hånd.

Tom slap hendes hånd og smilede sødt til hende. ”Hej ”, smilede Chrizza og tog imod Bills hånd.

”Mhh…”, grinte han og klemte den tæt. ”Nu skal vi have det sjovt”, og så hen på Tom, der ikke kunne være mere enig.

Hun kunne ikke lade være med at tænke på, hvordan hans personlighed havde skiftet i løbet af dagen; hun kunne ikke genkende ham mere… ellers var det bare hende, der var noget galt med – hun kunne ikke helt finde ud af det.