”Godmorgen”, sagde Chrizza og Bill i kor, da de kom gående hånd i hånd ud i køkkenet den næste morgen. De smilede til de andre, og de begge ignorerede fuldstændig, at der sad en morgengrim kælling og stirrede på dem. De prøvede i hvert fald på det, og det lykkedes nu også fint nok, lige indtil hun åbnede munden.
”Ej, I skulle seriøst ha’ været med i går, det var så fucking grinern”, begyndte hun, mens hun rejste sig fra stolen og satte sig over på Toms skød. ”Der var så mange af de der fotografer ved clubben. Oha, de spurgte om en masse shit”.
Chrizza kiggede bare på Bill, der himlede med øjnene. ”Vi havde det helt fint herhjemme”, sagde han bare og begyndte at spise sin morgenmad.
”Der var en masse af de gamle kendinger fra skolen, Bill”, smilede Tom og fik øjenkontakt med sin bror. ”Jeg skulle hilse fra Andreas. Han var der også…”
”Tak”, svarede han og smilede. ”Jeg tror, vi skal tage over til ham i dag”, sagde han til Chrizza og hun nikkede bare. ”Vil du det?”
”Ja, ja. Det er også længe siden efterhånden”.
”Hvem er Andreas?” spurgte Trina dumt og kiggede på Tom.
Bill sukkede af hende og rystede opgivende på hovedet. ”Andreas er vores bedste ven”, sukkede han og kiggede på hende, som hun sad og lignede et stort spørgsmålstegn, endnu engang.
”Hvaaad? Ham med det lyse hår?”
”Ja”, svarede Tom.
”Har Andreas fået lyst hår?” spurgte hun og kiggede hurtigt på Tom.
”Ja, han hørte efter, hvad du havde sagt til ham”, klukkede han og smilede til hende.
”Vi skal så meget hjem til ham i dag, Bill”, grinede hun.
Trina kiggede ondt på Chrizza, og ville skifte emne til noget mere interessant. ”Vi mødte også din eks”, sagde hun og kiggede hånende på ham. ”Oh my God, hun er lækker”, sagde hun og skulede til Chrizza. Hun gjorde inderligt alt for at få hende til at føle sig uvelkommen her.
”Angela?” spurgte han og rynkede forvirret på panden.
”Ja”.
”Jeg vidste ikke, hun var kommet tilbage til byen igen”. Bill smilede og kiggede ned på Chrizza. ”Du kan godt huske Angela, kan du ikke?” spurgte han lidt usikkert.
Hun tænkte kort, og Tom afbrød: ”Hende jeg jokede om efter vores fødselsdag”.
”Aha, jo da”, klukkede hun og nikkede. ”Angela, selvfølgelig”.
Missionen var ødelagt og blæst af. Trina kunne ikke få hende til at blive jaloux, hvilket hun ellers havde prøvet på. Og nu var hendes opmærksomhed væk igen. Så hun vendte ryggen mod Bill og Chrizza og satte sig med fronten mod ham, hvor hun begyndte at sidde og kysse ham op ad halsen, mens hun lod ham tænde fuldstændig med hendes blide berøringer her og der.
”Gider I ikke godt gå, hvis I skal gøre det der?”, sukkede Bill irriteret og kiggede dumt over mod dem, men de reagerede slet ikke. ”Jeg mener det faktisk. Skrid ud af køkkenet, mennesker”, hans stemme blev lidt højere og Trina kiggede, blank som hun var, over på Bill. ”Ja, jeg talte faktisk til jer”, sagde han flabet og nikkede. ”Enten skrider I, eller så gør vi, ok…”
”Det lyder ikke til, vi er så velkomne her mere, skat”, sagde Tom og kiggede ondt mod Bill. ”VI skrider”, sagde han muggent og trak af sted med Trina op på værelset, hvor man kunne høre et ordentligt brag, da han smækkede døren i.
Bill fnøs bare og spiste videre af sin mad. ”Bill…”, sagde Chrizza lavt og lagde sin hånd mod hans lår. ”Jeg kan ikke lide, at du er sådan”, fortsatte hun med en lav stemme.
”De gør mig så sur, for fanden”, vrissede han og skubbede hendes hånd væk, men allerede sekundet efter fortrød han, hvad han havde gjort. ”Nej, undskyld, skat”, sagde han lavt og tog fat rundt om hende. Han kyssede hendes kind og lagde sit hoved mod hendes.
”Måske det er bedst, hvis jeg ikke er her”, sagde hun lavt, og det fik ham til at rejse hovedet hurtigt igen. Han kiggede mærkeligt på hende og lignede en, der virkelig godt kunne trænge til en forklaring. ”Jeg mener… Du og Tom er uvenner på grund af Trina og jeg”.
”Du må ikke tro, det er din skyld, skat”, bad han.
”Hvem skal ellers have skylden, Bill?”.
”Hende…”
”Lad være, skat”, bad hun og smilede til ham. ”For min skyld”.
Han tøvede og trak lidt på det. ”Hmm…. Jeg kan ikke lide den måde hun behandler os på”.
”Tænk på, hvad hun gør ved Tom. Er det ikke det vigtigste?”
”De laver jo ikke andet end vold boller hver evig eneste sekund, Chrizza”.
Hun trak på skuldrene. Det var jo egentlig rigtig nok, hun ville nok bare ikke rigtig indse det. Mon hun overhovedet var forelsket i Tom. Sådan rigtigt. Eller var det bare for at få lidt stjerne status. Men hvorfor så udnytte ham på den måde. Og vedrørende Andreas, hun kendte ham ikke engang, eller hvordan skulle det forstås. Tom og Bills bedste ven siden… børnehaven? Det var vildt! Og Tom… var han overhovedet forelsket i hende? Eller spillede han bare med for at få noget på den dumme hvert levende sekund. Hun kunne ikke finde hoved og hale i sine egne tanker mere. Det hele kørte bare rundt som et stort virvar. Inde i hendes hoved var der en masse ustillede og – måske – opklarende spørgsmål, som hun nok aldrig ville få svar på…
”Jeg mener det, Mor. Hun er skide irriterende”, sukkede Bill klagende. Chrizza var i bad, så nu havde han lige set sit snit til at læsse sine frustrationer af på sin mor. Og dem var der skam kommet mange af efterhånden. ”Hun springer på ham under morgenmaden. Jeg siger dig, hun pisser mig fuldstændig af”. Hans vrede var helt ude på tøjet nu. ”Virkelig, jeg fatter ikke min egen bror. Jeg kender ham ikke mere!”
Simone satte sig ved siden af ham ved spisebordet. ”Jeg forstår dig godt, skat. Men der er ikke noget, vi kan gøre ved det. Hun skal jo være ligeså meget velkommen her, som Chrizza er. Det ved du jo godt”. Bill nikkede og kiggede tomt ned i bordet. ”Jeg kan da heller ikke lide hende, men det kan Tom, og det er det, der tæller her”.
”Har du ikke set den måde, hun kigger på os på?” Simone nåede ikke engang at svare, før han udbrød: ”Hun skuler fandeme til hende hele tiden!”
”Jeg har godt lagt mærke til det, Bill. Men hvis I vil, kan I tage af sted i nogle dage. Hvis det er det, I vil”.
”Mener du det?” spurgte han overrasket og slappede pludselig mere af.
Hun smilede. ”Selvfølgelig. Jeg vil ikke have, du skal have din ferie ødelagt på grund af det her. Og jeg synes heller ikke at I skal gå og være nedtrykte over det, nu når I kan være sammen, vel. Det er der jo ikke noget godt i”.
”Tak, mor”, smilede han og krammede hende kort. ”Men hvor skal vi tage hen?”
”I kan da tage op til Chrizza”, foreslog hun.
Han tænkte kort. ”Naa… Jeg vil være alene med hende”.
”Hvad med sommerhuset? Der er jo ikke nogen som helst”.
”I München?”
”For eksempel, ja”.
Han tænkte kort. ”Jeg vil hellere til Paris så”, sagde han og nikkede.
”Paris?”
”Ja. Du ved, kærlighedens by og sådan”, klukkede han. ”Lidt romantisk skal det jo være”.
Hun grinte. ”Ja, Paris er da i hvert fald mere romantisk end det gamle sommerhus i München”.
”Præcis, mor”, smilede han og krammede hende igen. ”Mange, mange tak”, sagde han glad og gav hende et kys på kinden.
”Nej!”, sagde Chrizza bestemt.
Bill sank sammen i ryggen. ”Kom nu, skat. Bare i et par dage”.
”Nej, Bill. Jeg vil ikke”.
”Chrizza, helt ærligt!” sukkede han og stillede sig foran hende. ”For min skyld… for vores skyld”.
”Nej!”
Han blev trist og kiggede ned i gulvet. ”Hvorfor ikke?”
Der var stille i nogle sekunder, før hun svarede. Hun tog fat i hans hænder og holdt dem tæt. ”Jeg vil ikke flygte fra virkeligheden på den måde der”.
”Vi flygter heller ikke, skat. Vi skal bare væk lidt. Bare os to”. Han smilede opbevisende til hende og sendte hende et sødt blik.
Hun rystede sagte på hovedet. ”Jeg er ked af det, skat”, sagde hun lavt og lagde sin ene hånd mod hans kind.
”Hvad med München så?” spurgte han hurtigt. Hun rystede igen på hovedet. ”Ihh altså”, sukkede han og trak underlæben ud.
”Undskyld, skat”, mumlede hun klukkende og kyssede hans læber ganske kort, hvorefter hun tog fat i hans hænder og trak ham med ind i stuen.
”Hej”, smilede Tom, da han så dem komme ind i stuen.
”Wow, er du alene?” sukkede Bill og satte sig tungt ned i sofaen.
”Stop”, bad Chrizza lavt og satte sig ved siden af ham.
Trina kom gående ind i stuen og sprang op på Tom. ”Seriøst, skal I nu til det igen”, vrissede Bill og blev anspændt.
”Bare fordi du ikke får noget…”, mumlede Trina og himlede med øjnene.
”Hvad fanden ved du om det?” spurgte han hårdt og kiggede strengt over på Trina, der sad med ryggen til ham.
”Det kan jeg da fornemme”, sagde hun bare og kiggede sig hurtigt bag skulderen. ”Du er så fucking sur hele tiden, Bill”, sagde hun og smilede falsk.
”Hvem tror du, gør mig sur?” Trina lagde blikket over mod Chrizza og fnøs. ”Nej, hun er den eneste i det her hus, der ikke gør mig sur”, udbrød han og pegede fingre af hende. ”Lige siden jeg kom hjem fra Danmark af, har du ødelagt min ferie. Dig og Tom og jeres fucking klamme ’kærlighed’”. Han rejste sig op fra sofaen. ”Hvorfor fanden skrider du ikke bare hjem, Trina?” vrissede han og gik målrettet ind på sit værelse, hvor han smækkede hårdt med døren.
”Er det rigtigt, det han siger?” spurgte hun og spillede overrasket. Hun kiggede hen på Chrizza, der bare sad med et tomt blik og korslagte arme. ”Tom, virkelig?”
”Nej da…” sagde han lavt og tøvede. ”Men jeg vil godt lige snakke med min bror lidt”, sagde han og rejste sig op.
”Kan hun ikke gøre det?”
Tom kiggede hen på Chrizza og smilede skævt til hende. ”Hun har et navn, skat”.
”Hmm…” fnøs hun.
”Chrizza”, sagde han og aede hurtigt hendes kind. ”Jeg kommer lige om lidt igen”, sagde han og gik ud i gangen til Bills værelse.
”Savner dig allerede”, råbte hun efter ham, hvorefter hun kiggede med et ondt blik hen mod Chrizza, der hurtigt krydsede hendes blik. ”Hvad glor du på… Chrizza?” spurgte hun flabet og himlede med øjnene af hende.
”Jeg gider altså ikke skændes med dig”, sagde hun roligt og trak på skuldrene.
Trina fnøs bare og lagde armene over kors. ”Hvorfor kan du ikke bare lade Tom være?” spurgte hun så.
”Hvad snakker du om?”
”Du er jo tydeligvis ikke forelsket i Bill. Det kan alle da se. Du vil jo have min mand”, sagde hun og skulede til hende.
Chrizza rystede opgivende på hovedet. Hvis der vat en, hun ikke ville have, så var det da i hvert fald Tom. Det kunne da ikke gå andet end galt. ”Det er så meget ikke rigtigt, Trina”, forsikrede hun hende og nikkede bestemt med hovedet.
”Nå?”
”Tom er min bedste ven. Eller var min bedste ven”, hun kiggede ned i sit skød. ”Jeg kender ham ikke mere…”
”Åh, for helvede, tøs… så kend dog din plads, kælling”, sukkede hun ivrigt og himlede med øjnene.
”Hvad sagde du!?” spurgte Chrizza hurtigt og kiggede med store øjne over på hende.
”Du hørte mig godt…”
”Det var dig… dig udenfor restauranten den dag. Det var dig, der råbte det! Var det ikke!?” sagde hun med høj stemme og blev pludselig meget ked af det.
Trina fnøs. ”Tænk, det tog dig så lang tid at finde ud af”. Hun var virkelig chokeret nu. Hun vidste ikke, hvad hun skulle sige eller gøre. Hun sad bare og holdt tårerne tilbage. ”Er lille Chrizza ked af det nu?” spurgte hun og lavede sin stemme ekstra pattet.
Hun tog en dyb indånding, før hun svarede. ”Hvorfor gjorde I det?”
”Gjorde hvad?”
Chrizza lagde sit hoved på skrå. Det var ikke nu, hun skulle spise så uskyldig. ”Alt…”
”Fordi du ikke skal være sammen med dem”.
”I kan sgu da være ligeglade, så længe de laver musik”.
”NEJ!”, svarede hun hurtigt og kiggede ondt på Chrizza. ”Du fortjener ikke Bill… og heller ikke Tom. Du skulle ha været død, skulle du!”
Det var grænsen. ”Årh, din klamme so”, udbrød hun og rejste sig fra sofaen. ”Du skal aldrig nogensinde komme i nærheden af mig igen. Jeg mener det! Du er så fucking meget over grænsen lige nu”, råbte hun og løb ind på Bills værelse, og ligesom Bill, smækkede hun med døren.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar