Der var stille i nogle øjeblikke inde på værelset. ”Det her er virkelig akavet”, mumlede Bill og kiggede hende på Trina, der sad lænet op af sengegæret.
Hun nikkede lidt. ”Ja…” Og så var der stille igen. ”Men Bill, jeg håber altså vi kan prøve igen”.
”Jeg forsøger… for Toms skyld”, svarede han og trak på skuldrene.
”Og jeg vil også gerne sige undskyld til dig”, han kiggede over på hende. ”Jeg har været en so, det ved jeg godt, men jeg har virkelig også haft det rigtig, rigtig svært med at blive accepteret her”. Bill skulle lige til at sige noget, men hun afbrød ham: ”Og jeg ved også godt, jeg selv er ude om det, men nu har jeg det også forfærdeligt…”
Bill vidste ikke rigtig, hvad han skulle sige til det, så han smilede bare skævt og rokkede lidt med hovedet. ”Men må jeg godt få et ærligt svar her, Trina?”
”Hvorfor vi gjorde det?” gættede hun.
”Ja…”
Hun sukkede dybt. ”Det var mig og fire af mine bedste veninder. Vi har været fans siden ”Durch den Monsun”. Vi har fulgt jer overalt… Vidste alt om jer… troede vi i hvert fald… Og så lige pludselig kom der en pige ind i jeres arbejde. Det var bare så forkert. Og alle de rygter der fløj rundt omkring jer, det blev bare for meget for os. Vi følte, vi blev nødt til at vide, hvad der egentlig virkelig skete”.
”Hvor fik I hendes nummer fra?”
”Jeg ved det ærligt talt ikke… Det var min veninde, der fandt det til os. Og så begyndte de bare at skrive alt muligt til hende. Og de ringede også et par gange. Midt om natten og sådan. I tide og i utide!” Hun trak på skuldrene. ”Hende der var vores ’leder’, hun er helt væk i dig, Bill… Hun kunne ikke acceptere, at du gik ud med Chrizza. Også selvom hvis I bare var venner. Hun blev så rasende, at hun begyndte at true Chrizza”.
”Og I andre spillede bare med?” spurgte han trist.
”Jeg prøvede at få hende til at stoppe. Eller vi prøvede… Og jeg havde også sagt fra starten af, at jeg ikke ville med ud til studiet… men jeg blev nødt til det. Jeg så, hvordan hun stod og råbte af Chrizza, og hvordan Chrizza bare sank mere og mere sammen. Hun kunne jo ikke gøre noget. Vi var fire, og hun var kun én…”
”Kan jeg stole på dig nu, Trina?” spurgte han helt seriøst.
Hun nikkede og kiggede ham dybt i øjnene. ”Jeg lover dig… det er sandheden. Jeg overhørte Simone og Tom snakke om mig forleden aften omkring den eftermiddag derude… Simone vil tydeligvis ikke have mig her”, mumlede hun og kiggede ned i sengen.
”Det vil vi andre heller ikke, Trina… Det I gjorde”, han trak på skuldrene. ”For at være ærlig… jeg forstår ikke, hvorfor Tom…”
Trina afbrød: ”Hvorfor han stadig vil se mig?”
”Ja… Undskyld, men det er rigtigt”.
”Jeg ved det godt, Bill. Og jeg skammer mig virkelig også over det. Men jeg elsker ham altså”, sagde hun lavt og kiggede ham i øjnene igen. ”Jeg er ked af det, men det gør jeg virkelig”.
Bill nikkede og lagde hovedet lidt på skrå. ”Jeg ved det godt… Men du svarede aldrig på mit spørgsmål…”
”Nej, det er også rigtigt… Øhm… Jo, jeg hørte Tom og Simone snakke om mig, og Chrizza havde sagt, jeg stod i baggrunden derude… Og det gjorde jeg. Jeg gjorde hende ikke noget. Jeg sværger, jeg så bare på”.
Bill var stille i et øjeblik, mens han prøvede at få det hele på plads. ”Men det var jo så stadig dig, der råbte af hende om aftenen, ikke?”
”Jo, det var mig”. Hun sukkede dybt og rystede opgivende på hovedet.
”Men hvorfor? Hun var jo sammen med Tom den aften. Ikke mig. Og desuden havde du jo også været henne og snakke med dem inde på restauranten…”
”Jeg ved det godt”, sukkede hun og rystede på hovedet. ”En af de andre piger fik mig til det. Hun ville have Toms nummer, så hun kunne tjene penge på det. De sagde, at hvis jeg ikke gjorde det, så ville de ikke have noget med mig at gøre mere. Jeg følte ikke, jeg havde noget andet valg”.
”Men du fik jo ikke det rigtige”.
”Nej, og jeg ser dem heller ikke mere, Bill. Jeg er helt ude af deres verden nu”.
Han knep øjnene lidt sammen. ”Sikker?”
”Ja!” Hun lød nu egentlig meget troværdig, men Bill stolede ikke på hende. Hun havde spildt sin chance for at få hans tillid.
”Men hvorfor var du så, så led mod os i starten?”
Hun trak på skuldrene. ”Jeg var bange for Chrizza… Bange for hun ville sige noget om mig til Tom, og så ville han ikke have noget med mig at gøre heller… men nu føler jeg mig virkelig som den ondeste. Jeg vil nok aldrig kunne tilgive mig selv”.
”Jeg ved ikke helt…”, mumlede han og vrængede diskret på næsen.
”Bill, jeg sværger, jeg har fortalt dig sandheden… Du må tro på den eller ej. Jeg kan ikke gøre mere. Jeg har fucket godt og grundigt op i det hele i forvejen. Jeg er he…” hun stoppede op, da Tom kom gående ind af døren med et underligt ansigtsudtryk.
”Bill, din lille prinsesse kan ikke tilgive mig”, mumlede han og smed sig ned i sengen. Han rakte ud efter Trinas hånd og kiggede op på Bill til den anden side. ”Jeg prøvede virkelig…”
”Er hun ok?” spurgte Bill uroligt.
Tom skar ansigt. ”Det vil jeg nok ikke ligefrem sige ja til”.
Bill skyndte sig at tage sin mobil frem. ”Jeg skriver lige til Anders”.
”Hendes bror?” Han nikkede. ”Hvorfor?”
”Det kan være, han kan fortælle mig, hvordan hun har det…”
Bill: Hej Anders :-) Godt nytår. Hmm… Jeg tænkte på, er du hjemme lige nu?
Anders: Hey, i lige måde, mand. Ja, jeg er hjemme. Hvad så? :-D
Bill: Chrizza har det ikke for godt. Kan du ikke spørge hende, om jeg ikke lige må ringe til hende. Bare lige hurtigt. Du ved, bare sådan så jeg ikke trænger mig på og sådan :-)
Anders: Selvfølgelig, jeg spørger hende lige. Skriver om lidt…
Bill kiggede op fra sin mobil igen og kiggede hen på Tom og Trina. Han tænkte på, hvordan det hele kunne have været og set ud, hvis ikke det var gået så galt, som det var gået. Om det nogensinde ville blive godt igen… Han var ikke sikker på det, men han håbede inderligt på, at de en dag kunne have det godt sammen.
Anders: Hun sidder inde på sit værelse og læser et brev lige nu… Men hun siger, du bare kan ringe, når det passer dig, Bill. Så giv hende fem minutter eller mere, så tror jeg, hun er færdig med at læse :-)
Bill: Ok, mange tak for hjælpen, Anders :-)
Anders: Ingen årsag.
”Hvad så?” spurgte Tom og kiggede over på Bill.
”Hun er lige ved at læse et brev, og så ringer jeg til hende bagefter. Men jeg kan bare gå ind til mig selv, hvis I gerne vil være alene…”.
”Nej, nej. Det er fint”, svarede Tom og smilede. Han satte sig op i sengen og kiggede ud af vinduet. ”Mor og Gordon burde også snart komme hjem”, mumlede han og kiggede hen på Bill igen.
”Hvor er de henne?”
”De skulle ud og handle, og så ville de lige køre forbi mormor og morfar på vejen hjem”.
Bill rokkede med hovedet. ”Hvad tid skal vi over til Andreas?”
”Jeg regner med, vi tager af sted der ved en halv ti tiden… så kan vi også lige snakke lidt, inden det hele går løs”.
”Ok…” Han stirrede ned på sin mobil. Hver gang lyset gik ud, trykkede han på en af tasterne, så der kom lys i skærmen igen. Og sådan blev han ved et par gange, indtil Tom pludselig udbrød:
”Så stop dog, menneske!”
Bill kiggede forskrækket hen på ham. ”Hmm…”
”Ring til hende, Bill. Nu”.
”Ok”, sagde han og rejste sig fra stolen.
”Du må godt blive herinde, hvis du vil”, smilede Tom.
Han kiggede ned på Tom og derefter hen på Trina, der også bare smilede til ham. ”Jamen, ok så…” Han tastede nummeret ind og tog mobilen op til øret og ventede og ventede…
Ingen kommentarer:
Send en kommentar