mandag, september 13, 2010

Kapitel 94

Det ringede på døren ude i gangen. Klokken var lidt over 2 om eftermiddagen. Lige til tiden. Bill og Chrizza sad inde på værelset og så en film, da det pludselig bankede stille på hans dør, og ind kom to ældre mennesker ind - begge med et stort smil på læben.
”Mormor”, smilede Bill og rejste sig fra sengen med en hurtigt bevægelse. ”Hvor er det dejligt at se dig”, sagde han glad og krammede den gamle dame ind til sig.
”Macky”, klukkede hun og aede ham på kinden. ”Du vokser og vokser da også bare for hver gang, min dreng”, smilede hun sødt.
”Hej morfar”, sagde Bill og krammede den gamle mand, der stod bagved.
”Hej Bill”, smilede han.
”Uh, jeg ser, du har fint besøg”, smilede hans mormor, da hun så Chrizza, der havde rejst sig fra sengen og stilet sig lidt i baggrunden.
Bill kiggede sig tilbage og smilede til Chrizza. Han rakte ud efter hendes hånd og trak hende over til sig. ”Det her er Chrizza”, sagde han med en blid stemme. ”Hun er min kæreste”, sagde han og kunne ikke tage blikket fra hende.
”Åhh, Macky, dog”, udbrød mormor og klappede i hænderne en enkelt gang. ”Så du er den pige, han har snakket så meget om”, klukkede hun sødt og rakte armene ud.
”Ja, det må jeg være”, smilede Chrizza lidt genert og gik hen til hans mormor og gav hende et lille kram.
”Hyggeligt at møde dig”, sagde hun venligt og smilede til hende.
”I lige måde”, smilede hun og trak diskret og genert på skuldrene.
”Men dog… en sød accent, du har”, udbrød mormoren og smilede til Chrizza.
”Haha, mormor. Hun er fra Danmark”.
”Det må jeg nok sige, min dreng”, sagde mormor og smilede. ”Hvor har du dog fundet hende?” spurgte hun, mens Chrizza sagde hej til hans morfar.
”Hun kom ud af det blå, mormor”, sagde han forelsket og lagde en arm rundt om hendes liv, da hun stillede sig over ved siden af ham igen.
Hans mormor klappede igen i hænderne og smilede til dem begge. ”Hvor er I dog altså søde”, smilede hun og kiggede skiftevis på dem, som de stod der tæt op af hinanden og fik positiv kritik. ”Jeg glæder mig meget til lære dig bedre at kende, min pige”, sagde hun og smilede sødt. ”Men hvor er din bror henne, Bill?” spurgte hun så.
”Jeg tror ikke, han er kommet hjem endn…”, begyndte Bill, men blev afbrudt af Tom, der pludselig trådte ind på værelset med et stort smil.
”Jeg er lige her”, grinede han.
WOW, tænkte Chrizza og fik store øjne. Hvilken humørændring han havde været i gennem.
”Toooom”, smilede hun glad og krammede sit andet barnebarn ind til sig. ”Godt at se dig igen, min dreng”.
”Hvor I dog bare vokser begge to”, sagde morfar og gav også Tom et kram. Tom trak bare på skuldrene og sendte et hurtigt blik over til Bill og Chrizza, der stod og kiggede nøje på ham.
”Nå… Men vi vil også lade jer unge være nu. Vi ville bare lige sige hej”, sagde mormoren og vendte om mod døren.
”Det er ok, mormor. Vi ses bare senere så”, sagde Tom og smilede, og de to ældre forlod rummet.
”Hej hej…”
Alle tre stod i nogle sekunder og kiggede på døren, hvor de gik ud af – uden at sige noget, overhovedet. Den pinlige tavshed var over dem nu. Tom vendte hovedet om mod Bill og Chrizza og kiggede bare på dem uden at sige noget. Chrizza brød sig bestemt ikke om stilheden, så hun følte en trang til at få den til at holde op.
”Nå… var det godt hos Trina, Tom?” spurgte hun og smilede til ham. Tom fnøs bare og forlod rummet med himmelvendte øjne. ”Ej, hallo”, udbrød hun og faldt sammen i skuldrene. ”Jeg gider snart ikke mere, Bill. Jeg mener det sgu”, sagde hun hurtigt og vendte blikket mod ham.
”Jeg ved ikke, hvad der går af ham, skat”.
”Seriøst, jeg skal snakke med ham… nu!” sagde hun og begyndte at gå med store skridt ud af værelset, men Bill rakte ud efter hendes hånd.
”Nej, vent!” sagde han og stillede sig foran hende. ”Skat”.
”Jeg vil ikke have min aften ødelagt på denne her måde. Jeg vil gerne vide, hvorfor han er sådan overfor mig”.
”Selvfølgelig”, sagde han og nikkede. ”Det forstår jeg godt”. Bill slap hendes hånd og kyssede hurtigt hendes pande, hvorefter hun gik målrettet ud af hans værelse, ud på gangen og hen til Toms dør, hvor hun bankede på.
”Ja?”
Chrizza åbnede døren og stak hovedet ind. ”Må jeg ikke godt lige snakke med dig?” spurgte hun og kiggede ham i øjnene.
”Nu?” spurgte han og kiggede dumt på hende.
”Hvis du har tid, ja”.
Han trak på skuldrene og rejste sig fra sengen, mens han slukkede TV’et. ”Så kom ind da”, sagde han opgivende og satte sig hen til sit skrivebord.
”Tak”, mumlede hun bare og lukkede døren efter sig.
”Hvad vil du mig?” spurgte han fulgte hendes bevægelser nøje, da hun gik hen imod hans seng og satte sig på kanten af den.
”Jo, jeg vil gerne vide, hvorfor du er sådan overfor mig”, sagde hun ligeud og hårdt. Hun kiggede skift på ham og bed tænderne hårdt sammen. Det ville måske ikke ende smertefrit det her.
”Hvad snakker du om? Jeg er ikke sur på dig…”
”Du ved det godt, Tom”, sagde hun og kiggede hurtigt ned i sit skød.
”Jeg er ikke sur på dig, Chrizza. Jeg har det bare… svært”, mumlede han og trak på skuldrene.
Hun kiggede skeptisk på ham. ”Hmm… Du har et eller andet problem med at jeg er her”, svarede hun koldt. ”Jeg ved godt, du har fået en kæreste. Hurra, hurra. Men på grund af det, kan jeg slet ikke kende min bedste ven mere”. Tom sagde ikke noget, men kiggede bare ud af vinduet. ”Jeg vil rigtig gerne være glad på dine vegne… men det er svært, når jeg ikke engang kender dig mere”.
”Det passer jo ikke”, svarede han hurtigt.
”Det gør det jo, Tom. Du har ikke været andet end koldt og sygt sur på mig siden jeg kom”.
Han trak bare på skuldrene. ”Måske er det bare bedst på denne her måde”, sagde han lidt lavere.
”Mener du virkelig det?” Hun fik store øjne og kunne egentlig ikke forstå, hvorfor hun ikke gjorde et eller andet.
”Ja…” Han trak på det, men blev alligevel enig med sig selv. ”Jeg vil gerne have den bedste tid ud af det med Trina, og jeg føler ikke, jeg gør det, hvis jeg skal rende i røven på dig og Bill hele tiden”.
”For helvede, altså”, sagde hun bestemt og rejste sig fra sengen med hurtige bevægelser. ”Jeg synes ikke, det her er fair”, begyndte hun. ”Jeg har prøvet at få dig til at forstå, at jeg elsker din bror. Du har hjulpet mig igennem så meget den sidste uge, og du har været ved min side, når jeg har haft det sværest. Om jeg finder mig i din behandling? Nej, det gør jeg fandeme ikke”.
”Jeg ved det godt, Chrizza. Men jeg kan ikke selv gøre noget ved det”.
”Nå?” sagde hun og rynkede på panden. Hun fattede intet.
”Trina vil ikke have, jeg ser dig”, sagde han lavt og kiggede ned i gulvet.
”Det skal hun sgu da ikke bestemme, Tom. Hun må da kunne forstå, vi er bedste venner”.
Tom kiggede hende i øjnene. ”Jeg har prøvet, men…” han trak på skuldrene og sukkede. ”Jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre?”
”Har du fortalt hende, du var vild med mig… engang?” spurgte hun lavt og rynkede lidt på panden. Tom nikkede. ”Men hun må da vel også kunne forstå, at du ikke kan lide mig mere, nu når du er sammen med hende”.
”Det er ikke så ligetil, Chriz”.
”Hmm… Må jeg så slet ikke se dig mere?” spurgte hun og gik hen og stillede sig foran ham. ”Må jeg virkelig ikke se min egen bedste ven mere?”
”Jo”, nikkede han. ”Men kun når hun er ved min side”.
Chrizza følte en vis trang til at ødelægge et eller andet. Hun var virkelig sur nu. Hvordan kunne en snob af rand forbyde sin kæreste at se sin bedste veninde. Det var jo fuldstændig latterligt. Allerede før at have mødt hende, hadede hun hende mere end noget andet.
”Tom… Du er min bedste ven, og du ved, jeg elsker dig”, sagde hun og lagde sin hånd mod hans skulder. ”Kan vi ikke godt prøve at få den bedste tid ud af det, mens jeg er her? Jeg vil ikke skændes eller være uvenner med dig. Jeg vil bare rigtig gerne have det, som det var for få dage siden”.
”Jamen, jeg har en kæreste nu!”
Chrizza rokkede med hovedet og trak på skuldrene. ”Men der må jo være et eller andet, vi kan gøre, ikke…”
”Men hvad kan vi gøre?”
Hun tænkte kort og sagde så: ”Vil du gerne være sammen med mig?” spurgte hun.
”Ja”.
”… Også uden hende?”
”Hellere end gerne”.
”Mhh… kan du så ikke sige til Trina, at du ikke er sammen med mig… Sig at jeg sidder inde på værelset sammen med Bill dagen lang og stener TV eller computer. Et eller andet total nørdet”. Hun smilede skævt til ham. Hun ønskede inderligt, at Tom ville gå med til det.
”Men hvad så?”
”Når hun ikke er her, kan vi være sammen, Tom”. Hun kunne egentlig godt selv se, at det var en åndssvag plan. Og hvordan kunne hun forbyde Tom i at være sammen med en, der ligesom var under det samme tag i nogle nætter. Det var jo fuldkommen latterligt.
”Du har ikke brugt lang tid på at tænke det igennem, har du?” klukkede han og rejste sig.
”Nej…” smilede hun til ham. ”Er det en deal, så?”
”Ja”, sagde han kort og gav hende et kram. ”Jeg vil ikke miste min bedste veninde”, sagde han lavt og kyssede hendes kind.
”Jeg vil heller ikke miste dig, Tom”.

Ingen kommentarer: