”Bill…”, sagde Tom lavt, da han trådte ind på Bills værelse sent den næste eftermiddag. Han lå stadig i sin seng… og sov. De havde ikke set meget til ham tidligere på dagen, og Tom mente – i samarbejde med sine forældre – at det var tid til, at han skulle høre sandheden. Han blev nødt til at høre sandheden, nu! Der var fire dage til jul, han blev nødt til at leve med det. Der var syv dage til han skulle se Chrizza i øjnene igen, da hun nu var blevet inviteret med til deres julehygge hjemme hos dem.
”Gå væk”, vrissede han og bevægede sig i sengen.
”Nej, Bill! Jeg bliver nødt til at snakke med dig”, sagde Tom bestemt og gik hen til hans seng.
”Jeg har ikke lyst til at snakke med dig… eller nogen anden”.
Tom sukkede og rystede opgivende på hovedet. ”Kom nu, mand. Jeg har noget, jeg skal fortælle dig. Du vil måske blive glad for at vide det”, prøvede han.
”Er Chrizza død!?”, spurgte han i en glad tone og rejste sig op i sengen.
”Ved du hvad, sådan skal du fandeme ikke være overfor hende. Det kan jeg da godt sige dig, Bill”, råbte Tom, men han pegede fingrer af sin bror, der krøb sammen i sengen.
”Det var jo bare for sjov”, mumlede han og satte sig op af sengegæret.
”Du ved godt selv, det ikke er sjovt”, vrissede han hurtigt og satte sig på siden af hans seng.
”Hvad betyder det for dig”, sukkede Bill snobbet og viste ikke megen interesse til Tom.
”Det burde betyde en hel del mere for dig, end det burde for mig”.
”Hvad mener du?”
”Er du interesseret i at høre efter, og faktisk prøve at gøre det hele godt igen?”
”Tom, hun vil ikke have mig”, sukkede han og sendte ham nogle dræbende øjne i tegn på, Tom udmærket godt vidste det.
”Bill, lad være med at sige det der, for det er løgn”. Bill løftede det ene øjenbryn og kiggede skeptisk på sin bror. ”Jeg ved, hvorfor hun slog op med dig”, nikkede han og kiggede på Bill, der fik et tomt blik. ”Hun ville selv fortælle dig det… men du var rejst”.
”Hun løj?…” sagde Bill langsomt med lav stemme. Tom nikkede stille, mens Bill lidt efter lidt blev slap i ryggen. ”Hvorfor?”
”Det var det eneste, hun kunne gøre, Bill”.
”Det er ikke rigtigt at lyve. Det ved du også godt selv”, svarede Bill hurtigt og sendte Tom et hårdt blik.
”Jeg tror, jeg ville gøre det samme i den situation”, nikkede Tom og trak uvidende på skuldrene.
”Du ville aldrig slå op med mig, Tom”, klukkede Bill og puffede med sin fod til Tom.
Tom grinte og kiggede over på sin bror. ”Du hygger dig rigtig, hva’?”
”Den lå lige til højrebenet”, klukkede han og nikkede afsluttende.
”Ja, men sagen er den, at Chrizza ikke selv valgte, at hun skulle slå op med dig, Bill”, Bill rynkede på panden. ”Da vi var i studiet i går havde hun fået nogle mærkelige beskeder og opringninger fra nogle piger. Fans, evt. Men de sagde, at hun skulle holde dig væk fra dig”.
”Hvo…” Tom afbrød:
”De ville fortælle Danmark hendes hemmelighed, hvis hun ikke lod dig være, Bill… Kan du ikke godt se, at det var det eneste, hun kunne gøre. Jeg siger ikke, det var det rigtige, men du ved, hvor meget hun har passet på den hemmelighed, ikke…”
Bill nikkede tungt og kiggede ned i sengen. ”Men hun sagde jo, hun ikke elskede mig mere”.
”Hun elsker dig, Bill. Hun har været rigtig bekymret for dig også”.
”Jeg forstår ikke, vores fans er sådan”, sukkede Bill og skar ansigt. ”De kan umuligt være fans”.
Tom rystede sagte på hovedet og trak på skuldrene. ”Jeg mangler faktisk at sige det sidste, der skete i mandags”, Bill kiggede interesseret på Tom. ”De bad hende om at komme ud, ellers ville de komme ind til os. Så hun gik ud til dem, og de begyndte at svine hende til og sige, hun skulle holde sig væk fra dig… Og jeg ved ikke, hvor det kommer fra, men den eneste måde de nok troede de kunne få banket forstanden ind på hende, var åbenbart ved at slå hende”.
”Hvad!?” udbrød Bill. ”De slog hende ikke, vel?”
”Jeg er ked af, at de gjorde, jo”, mumlede Tom trist.
”Jeg fatter ikke, hvordan jeg kan udsætte hende for sådan noget”.
Tom trak på skuldrene og sukkede dybt. ”Hun var rigtig ked af det, og det er hun stadig, Bill. Hun var faktisk rigtig bange for, om du nogensinde ville snakke med hende igen”.
”Jeg bliver nødt til at snakke med hende”, hastede Bill og nikkede ivrigt med hovedet. ”Hvorfor har du ikke sagt det til mig noget før, Tom? Jeg kunne have været oppe hos hende nu”.
”Hey! Lad være med at blive sur på mig nu, ok”.
”Ja, ok. Undskyld, Tom. Jeg er bare virkelig chokeret over det her… Jeg troede ikke, hun kunne lide mig mere. Jeg ved ikke, hvor meget lort jeg har sagt og tænkt om hende. Jeg har virkelig set hende som en dårlig person. Åhh, Jeg har det forfærdeligt”.
”Hvis du skal nogen steder, så skrider du altså ikke før i morgen, Bill”, sagde Tom bestemt. ”Jeg har ikke set særlig meget til dig”.
”Men jeg må af sted, Tom. Jeg bliver nødt til at se hende igen”.
”Kan vi ikke lede efter flybilletter i morgen?”
”Vil du hjælpe mig så?” Tom kiggede ned ad sig selv og hans mund blev lige. ”Hvad er der?”
”Jeg vil gerne hjælpe dig, hvis du lover ikke at blive sur over det næste”.
”Du er ikke færdig?...”
”Chrizza var ked af det i går, og jeg prøvede at trøste hende. Men hun blev ved med at fable om, hvor meget hun aldrig nogensinde skulle have gået ud med dig”, Bill rynkede på panden, ”Og så ringede jeg til mor, snakkede lidt med hende. Hun snakkede også med Chrizza, mens jeg holdt trøstende omkring hende. Det var lidt ligesom om, hun havde det godt igen”.
”Du siger ikke, du kyssede hende”… ”Vel?” Tom sank sammen og kiggede ned i sit skød. Han nikkede langsomt og bevægede langsomt hovedet over mod Bill. ”Hvorfor!?”
”Jeg ville trøste hende. Det hjalp også… lige indtil det gik op for hende, hvad hun havde gang i”.
”Åhhhh!” udbrød han. ”Jeg vil aldrig nogensinde lade jer to være alene igen!! Aldrig!”
”Undskyld, Bill”.
”Hvorfor kan du ikke bare forstå, at hun er MIN, Tom?” Han var rasende. ”Jeg finder mig seriøst ikke i dit pis mere. Det kan jeg godt fortælle dig. En ting er at du er forelsket i hende, men at du så fandeme også kysser hende. Jeg fatter det ikke, Tom”.
”Undskyld, Bill”, gentog han og kiggede ned i sit skød.
Der var stille i nogle minutter, mens Bill sad og tog sig sammen til at tilgive sin bror for den dumme episode, han havde siddet og indrømmet.
”Hun var ked af det, det forklarer meget. Men alligevel er det ikke ok, Tom. Men jeg vil gerne tilgive dig, fordi du var der for hende, da jeg ikke var”.
”Tak, Bill”, smilede Tom og rejste sig fra sengen. Han gik hen til Bill og gav ham et lille kram. ”Men vil du så ikke nok stå op nu? Mor har lokket mig til at hjælpe hende med alt muligt husligt, fordi jeg har klaget over, hvor meget jeg keder mig”.
”Hmmm…” mumlede han. ”Ok, men så lover du også, at hjælpe mig med at finde billetter til København i morgen, ikke?”
”Jeg lover det”, smilede Tom og nikkede.
”Så skal jeg nok også lade være med at kontakte hende før i morgen, så vi kan have en aften – bare familie aften”, smilede Bill og rejste sig fra sengen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar