søndag, september 12, 2010

Kapitel 92

Hun åbnede ligeså stille døren og så Bill ligge - på siden med ansigtet mos hende - i sin seng, hun smilede. Hvor var det dog dejligt ’endelig’ at se ham igen. Åh, den dejlige følelse, hun havde indeni, var ikke til at tage fejl af; hun var virkelig forelsket i ham. Og hun smilede lidt mere. En sød følelse af forelskelse fløj rundt i hende.
Chrizza gik langsomt hen til hans seng og satte sig på huk foran hans ansigt. Hans dyne var halvt nede af hans mave, så hun skimtede kort hans blege brystkasse og smilede. Hvor hun dog bare elskede ham mere end noget andet lige nu. Han så, så fredfyldt ud, som han lå der og sov. Hun nænnede jo næsten ikke at vække ham, men alligevel savnede hun også det sus, der gik igennem hende, når han kiggede hende i øjnene.
”Bill min skat”, sagde hun lavt og kyssede hans pande blidt, hvorefter hun strøg sin hånd hen over hans hår, hans bløde, sorte hår. Der var simpelthen bare ikke noget bedre. Og dog…
Bill begyndte langsomt at flakke med øjnene, mens han vred sig lidt foran hende. Og til sidst åbnede han sine øjne, og så en smilende pige foran sig. Han smilede tilbage til hende. ”Godmorgen, sunshine”, hviskede han og lagde en hånd om halsen på hende.
”Godmorgen, skat”, smilede hun og fik helt gåsehud over hans sexede, sprøde morgenstemme. Uh, det var bare intet, der kunne overgå den stemme. Tjo, lige indtil han bevægede sit ansigt tættere mod hendes og pressede sine læber mod hendes i et længere kys.
”Hvor er jeg bare glad for at se dig igen”, smilede han glad og rykkede ud til det modsatte side af sengen, så hun kunne komme op og ligge hos ham. ”Vil du ikke ligge her hos mig lidt?” spurgte han og klappede på den tomme plads i sin seng.
”Ok”, klukkede hun og rejste sig op fra gulvet og lagde sig op til ham.
”Er du lige kommet?” spurgte han og lagde sine arme rundt om hende. ”Du er helt kold”.
”Det er ikke sommer mere, Bill”, grinede hun og kiggede på ham.
Han sukkede ironisk og himlede med øjnene. ”Jeg har savnet dig mere end nogensinde. Det har godt nok været hårdt uden dig, skat”. Det så ud som om, der var noget, der gik ham på, da han rynkede på panden og rokkede stille med hovedet.
Hun lå lidt i få sekunder og kiggede på ham, da hun så spurgte: ”Hvad er der galt?” spurgte hun bekymret og lagde sig om på maven, så hun kunne se ham bedre i øjnene. Bill trak bare på skuldrene og skar ansigt. ”Jeg kan se det på dig, skat. Der er noget, der går dig på. Sig det”, bad hun roligt og aede blidt hans kind.
Bill sukkede lavt og tog sig endelig sammen til at fortælle hende sandheden. ”Tom…” han rystede på hovedet og skar ansigt igen. ”Tom har en fået en kæreste”, sagde han hurtigt og trak opgivende på skuldrene.
”Tom?” spurgte hun mistroisk. Bill nikkede og prøvede at smile. ”Det er da godt”.
”Nej, Chrizza. Det er det ikke!” sagde han lidt hårdt.
”Vil du ikke have, din egen bror er lykkelig?” spurgte hun lidt forvirret.
”Han er ikke lykkelig, skat. Hun er… ja, jeg ved det ikke. Hun er bare ikke god”, sagde han og så en smule ked ud af det.
Chrizza rynkede på panden. Bekymret, ja. ”Hvad mener du?”
”Jeg ved det ikke. Jeg kan bare ikke se noget godt i det”. Han trak på skuldrene og fortsatte: ”Du kan nok selv få lov til at opleve hendes show i aften”.
”Kommer hun… her?” spurgte hun en smule forbavset.
”Hun bor her nærmest…” Han vrængede af væmmelse på næsen. Hun vidste ikke rigtig, hvad hun skulle svare. ”Hun var her pludselig, da jeg kom hjem fra dig af. Vi var næsten nødt til at smide hende ud, da vi skulle holde juleaften”.
”Har hun ikke en familie selv?”
Han fnøs. ”Det ved jeg sgu ikke. Jeg har ikke tænkt mig at lære hende at kende… Hun er sikkert væk igen om få dage”.
”Tom-ting, eller…?”
”Han plejer godt nok ikke at tage dem med hjem og præsentere hende for os, men det har han så åbenbart valgt at gøre denne gang”. Man kunne nærmest se væmmelsen i hans blik, når han talte om hende. ”Jeg kan i hvert fald ikke lide hende”, sagde han bestemt og nikkede.
”Det er jeg ked af skat”, sagde hun lavt og trak underlæben ud.
”Det skal du skam ikke være, skat…” smilede han, ”for på grund af dig og dit smukke ansigt, så kommer hun nok først, når vi har spist. Så derfor skal vi heller ikke glo på hendes snobbede fjæs i for lang tid”. Han smilede stort og kyssede hende kort.
”På grund af mig?”
”Ja, mor og Gordon sagde, at du blev inviteret først og havde været i familien længere tid, end hun havde, så derfor havde du førsteret til at være her”.
”Så er Tom vel sur på mig… Er han ikke?”
”Det er nok mere Trina, der er det”, sagde Bill og fnøs. ”Men hun kan sgu rende og hoppe”.
”Trina?” gentog hun og kiggede mærkeligt på ham.
Bill nikkede og trak på skuldrene. ”Mor og Gordon er vist heller ikke så glade for hende”.
Det gjorde egentlig lidt ondt at få sådanne ting af vide. Hvad var der ved denne Trina, som var så dårligt. Og hvis hun var sådan en dårlig pige, hvorfor havde Tom så faldet for hende. Og var han i realiteten forelsket i hende? Men på den anden side, så havde han jo også præsenteret hende for sin familie og budt hende velkommen i sit hus. Han måtte vel føle, at hun var den rigtige for ham.
På den måde gjorde det hende glad. På Toms vegne. Men når Bill hadede hende så meget, så kunne hun heller ikke være helt tilfreds og glad. Hun var forvirret, men hun måtte se hende, før hun kunne bedømme hende.

Ingen kommentarer: