torsdag, september 23, 2010

Kapitel 101

De satte sig ned på en bænk. Det var godt nok rimelig koldt, men de håbede på, de kunne holde hinanden varme ved at sidde tæt mod hinanden. De vidste godt, der var en masse paparazzier efter dem. Eller det havde der i hvert fald været, da de forlod restauranten lidt længere nede ad gaden, men de begyndte så småt at ignorere dem fuldstændig, jo tættere de kom på Eiffeltårnet og dets charme.
”Hvor er her altså smukt”, udbrød hun og smilede. Hun vendte hovedet lidt mod venstre og kiggede direkte ind i Bills øjne. Hun blev helt væk i dem. Men det var ikke første gang i aften. Hun kunne blive væk i dem hele tiden.
”Jeg synes, du er smuk”, sagde han lavt med en blid stemme og smilede sødt.
Hun sukkede diskret. ”Lad være med at sige sådan noget, skat. Jeg får bare lyst til at kysse dig”.
”Det går ikke”, grinede han og blinkede til hende, hvorefter han trak hendes ben over sit ene lår, så han kunne sørge lidt bedre for, hun ikke frøs alt for meget. ”Du skal altså sige til, hvis du fryser for meget, skat”, hviskede han og kyssede diskret hendes kind. Hun nikkede og tog fat i begge hans hænder. ”Nu må du også sørge for, jeg ikke fryser”, klukkede han sødt og tog hænderne ned i hver af hendes vanter.
”Selvfølgelig, basse”, smilede hun og lagde hovedet mod hans skulder. Hun mærkede, hvordan den søde fornemmelse af forelskelse pludselig kom frem igen og boblede inde i hende, mens Bill stile flettede sine fingre ind i hendes nede i vanterne. Det var simpelthen bare så romantisk.
”Hvad tror du, folk tror om os i morgen?” spurgte han usikkert og kiggede ligeud. Hun kiggede på ham og trak diskret på skuldrene. ”Jeg tænker bare…”, han skat ansigt og rynkede bekymret på panden. ”Tror du, de vil gennemskue os?”
”Ja, måske”, svarede hun kort og kiggede ned i sit skød.
Han sukkede. ”Du har nok ret”, svarede han lavt. ”Vi kunne også bare gøre det officielt… mellem os”, sagde han langsomt og kiggede på hende. Hun sagde ingenting, men kiggede ham bare i øjnene. Hvad skulle hun svare?
”Tja…”
Bill kunne godt mærke, at det ikke lige var sagen, så han skyndte sig at sige: ”Men vi kan også bare holde det hemmeligt”. Han lød en smule skuffet, og det var han også. Han ville gerne gøre det officielt mellem dem. Så kunne han endelig elske hende offentligt også… og vise hende frem. Men det skulle åbenbart ikke være sådan.
”God idé”, smilede hun og kiggede væk fra ham igen.

”Bill, skat… Er der noget galt?” spurgte hun og satte sig op i sengen.
”Nej, nej…” svarede han og smilede til hende og sendte hende et kys gennem soveværelset. ”Læg dig bare til at sov, skat”.
Chrizza rejste sig fra sengen og gik stille hen til ham, som han stod og hang sin elskede læder jakke op på en bøjle i skabet. Hun smilede og lagde hånden mod hans ryg. ”Kan du lide den?”
”Hmmm”, svarede han og smilede til hende. Han kyssede hendes kind, hvorefter han forsvandt ind i stuen. Chrizza forstod ham ikke. Hun kiggede forbavset efter ham med store øjne.
”Bill”, beklagede hun sig og sukkede diskret.
”Hvad er der?” spurgte han i en snært tone af irritation og kom ind i soveværelset igen.
”Hvorfor er du sådan?” spurgte hun lavt og faldt sammen i skuldrene.
Han gik hen til hende og trak hende hår bag hendes ene øre. ”Hvordan?” smilede han og kærtegnede hendes kind kort.
Hun trak på skuldrene. ”Så… hmmm… ligeglad?”
”Jeg er da ikke ligeglad, lille skat”, klukkede han og kyssede hurtigt hendes pande. ”Det har været en lang dag”, undskyldte han og lagde sine arme omkring hende. ”Jeg er bare træt”, hviskede han mod hendes øre.
”Er du sikker?” spurgte hun usikkert og kiggede ham i øjnene.
Han nikkede. ”Lad os gå i seng”.
”Ja…”
Bill tog fat i hendes hånd og trak hende med over til sengen, hvor hun lagde sig. ”Du kan bare ligge dig til at sove”, sagde han lavt, mens han stod foroverbøjet over hende og lagde dynen over hende.
”Hvad skal du?” spurgte hun og rynkede diskret på panden.
”Jeg skal…” han kiggede i et split sekund ud af vinduet. ”Jeg skal lige ordne noget først”, svarede han og smilede til hende.
”Hmm…”
”Du må ikke være sur, skat”, bad han og satte sig på hug.
”Det er jeg heller ikke”, svarede hun og mærkede Bills hånd ae hendes kind. Det gav hende gåsehud. Det var dejligt.
”Godt, for det må du heller ikke være”, smilede han og kyssede hende kort. ”Godnat prinsesse”.
”Godnat”, svarede hun kort og vendte ryggen til ham.

Ingen kommentarer: