Tom bankede på Chrizzas dør. Klokken var 18.45, og de skulle ud og spise.
”Hej Tom”, smilede hun, da hun forsigtigt åbnede døren.
”Hej sexy”, smilede han og kiggede ned af hende. ”Uh la la… er det ikke det du plejer at sige?”
Hun klukkede let og trak genert på skuldrene. ”Jo, det er så”.
”Men er du klar til at komme af sted?”
”Det er jeg i hvert fald. Jeg skal bare lige hente min taske…”
”Ok…” mumlede han, og kiggede efter hende, da hun gik længere ind på sit værelset. Han sukkede dybt og prøvede at smile. Det var svært. Han opgav, lagde sine hænder i lommen og kiggede ned i jorden. Han prøvede at tænke på noget godt; på hvor dejligt denne aften skulle være. Bare de to alene sammen. Det kunne jo næsten ikke blive bedre.
”Sådan”, kom hun smilende ud og lukkede døren efter sig. Hun kiggede hen på Tom, der straks kiggede op fra gulvet. ”Er der noget galt?” spurgte hun lavt og gik hen til ham.
”Naa…”, mumlede Tom. ”Jeg stod bare lige og tænkte lidt over nogle ting… det er ingenting”, smilede han overbevisende. ”Men nu skal vi ud og hygge os, jaaa”, klukkede han lavt og smilede til hende. Og hun smilede igen. Nu var han sikker; det ville blive en god aften!
De kom ud på hotellets plads og ud i den friske vinterluft. ”Uuuh”, sukkede hun lavt og gøs.
”Fryser du?” spurgte han og lagde en arm om hendes liv.
”Måske…”, smilede hun skævt og trak underlæben ud. ”Ej, det er ikke så slemt. Jeg skulle bare have haft taget mine vanter med”. Hun rettede blikket over mod Tom og sagde så: ”Hvorfor sagde du ikke, jeg skulle tage min vanter med, Tom”, grinede hun og himlede med øjnene.
”Nåå… så nu er det pludselig min skyld?” spurgte han forbavset, men endte op med at grine, da han ikke kunne holde masken. Chrizza nikkede og vrængede på næsen. ”Jamen… så må jeg jo nok også hellere sørge for, at du får varmen… nu når det er min skyld”, sagde han lavt og tog fat i hendes ene hånd. Han kiggede hende i øjnene og smilede lidt, mens han klemte tæt omkring hendes hånd.
”Hmmm….” mumlede hun og hendes smil blev til en lige streg på hendes læber.
”Må jeg ikke holde dig i hånden?” spurgte han lavt og stoppede op.
”Jo, selvfølgelig, Tom”, smilede hun skævt. ”Jeg er bare bange for, at du… du føler noget andet, end… end hvad jeg gør… ikke…”
Tom trak på skuldrene og kiggede ned i jorden. ”Ikke mere”, løj han. ”Jeg har indset, at du er svær at få, Chriz”, han kiggede op på hende og smilede, mens han stille rokkede med hovedet. Han trak på skuldrene og smilede stort. ”Jeg er færdig med dig”, grinede han og trak hende videre ned ad gaden.
”Ok”, mumlede hun og nikkede.
”Ej, come on… Jeg havde ellers håbet, at det her emne ikke skulle komme frem i aften. Jeg vil bare gerne være lidt sammen med dig… som de bedste venner, vi er”, sagde han lavt og nussede hendes hånd, mens de gik.
”Ja, undskyld”, smilede hun. ”Vi snakker ikke om det i aften”, gentog hun og nikkede bestemt.
”Godt”, klukkede Tom og kiggede ned på hende. ”Men lige en ting til… før vi sletter emnet helt, Chriz…” Hun kiggede ham i øjnene og nikkede akavet. Nervøst. ”Jeg elsker dig stadigvæk”, hviskede han og blinkede til hende. ”For du er min bedste veninde”.
”Og du er min bedste ven”, smilede hun og lænede sig lidt op af ham, mens hun glædede sig over, hvor godt et liv hun egentlig havde.
De gik lidt i stilhed, indtil de kom til restauranten, hvor der var blevet bestilt bord til dem. En tjener viste dem vej til deres bord, og endnu engang kom Chrizza ud for, at alle kiggede i deres retning. Lige meget hvor tit hun var ude – om det var alene eller med Tom – så ville hun nok aldrig vende sig til alle deres blikke, der blev sendt efter dem.
”Jeg tror, der er en, der prøver at komme i kontakt med dig”, hviskede Chrizza diskret til Tom, da han sad og kiggede interesseret ned i sit menukort.
Tom løftede øjnene og kiggede over på hende. ”Hvor?” spurgte han lavt og lod som om, han ikke ledte efter personens opmærksomhed.
”Hun sidder… mmh… 5 borde fra os. Og så henne ved den anden væg”, svarede hun lavt og kiggede rundt i lokalet, sådan så pigen ikke ville få mistanke om, at de faktisk sad og snakkede om hende. Selvom hun alligevel godt kunne ligne sådan en af dem, der ikke havde noget imod den slags opmærksomhed. Tværtimod.
”Skal jeg gå hen til hende?”. Han lagde menukortet ned på bordet og sine hænder oven på.
”Nej, sgu da…”
”Er hun da grim?” klukkede han og løftede det ene øjenbryn.
”Tom, for helvede… ”
”Hvad!? Hvordan ser hun ud?”
Chrizza kiggede diskret over mod hende, og heldigvis kiggede hun ikke igen. For hun var nemlig fuld optaget i at rettede på alt, hvad der kunne rettes på ved hjælp af hendes lille lommespejl, hun sikkert havde gaflet op af sin taske, der lå og flød på bordet.
”Hun er mørkhåret…”, sagde hun lavt og kiggede over på Tom. Han lignede en, der var ved at springe i luften.
”Er hun lækker?”
”Tom… det ved jeg ikke? Det kan jeg ikke sige”, sukkede hun.
”Jeg går lige på toilettet, så”, sagde han hurtigt og rejste sig ligeså hurtigt op fra bordet.
”Jaja”, mumlede hun for sig selv og kiggede ned i bordet. Hun sukkede lydløst og lænede sig tilbage i stolen, tog menukortet op foran ansigtet og nærstuderede hver evig eneste ret, man kunne bestille.
”Undskyld”, sagde en lav stemme. Chrizza kiggede op over menukortet og så pigen ovre fra det anden bord. ”Hej”, smilede hun nervøst.
”Hej”, smilede Chrizza tilbage og vidste ikke rigtig, hvad hun skulle gøre.
”Jo, jeg tænkte på…” begyndte hun, ”Du er sammen med Tom Kaulitz, ikke?” spurgte hun genert og kiggede diskret tilbage.
”Jo”, mumlede hun lidt ligeglad.
”Er I kærester?”
”Nej, nej, nej”, svarede Chrizza hurtigt og tog hænderne op foran brystet som forsvar. ”Det er vi skam ikke ligefrem”.
”Nåå… Hvad er I så?”
”Bedstevenner…”
Det så ud som om, at man kunne skimte nogle store fine julelys i hendes øjne, og et større smil bredde sig også over hendes læber, der for øvrigt var blevet markeret godt op med en skinnende lip gloss.
”Må jeg ikke få hans nummer?” spurgte hun lavt og smilede tiggende. ”Jeg giver det ikke til nogen”.
”Naa… Det går nok ikke” mumlede hun og trak på skuldrene. Ud af øjenkrogen kunne hun se Tom kom gående, og han kiggede med store øjne, da han så pigen stå og snakke med Chrizza. Han skulle så meget ikke tisse. Den snyder! ”Men du kan jo spørge ham selv”, smilede hun og kiggede med et stort smil op på Tom, der satte sig ned på sin plads overfor hende.
”Hej”, smilede han og kiggede først hen på Chrizza, derefter op på pigen, der lignede en, der kunne falde om, hvornår det skulle være, og så igen tilbage på Chrizza.
”Jeg ELSKER dig!” udbrød pigen og fik store øjne. Hun havde nok ikke lige forberedt den situation. Tom grinte og trak på skuldrene. ”Må jeg ikke få dit nummer?” spurgte hun så, da hun var kommet lidt mere ned på jorden igen.
”Pff”, sagde Chrizza for sig selv og himlede med øjnene. Hun kunne brække sig over, hvordan hun stod og flirtede med ham. Og Tom spillede bare med!? Hun kunne ikke forstå ham. Virkelig ikke. Hun var da noget af det mest falske, længe!
”Nej”, svarede han kort og prøvede få hende til at gå. Han kunne godt se på Chrizza, at hun bestemt ikke havde lyst til at have hende hængende et sekund længere.
”Kom nu… jeg giver det ikke til nogen”, tiggede hun og lagde sine hænder over på hans, der lå på bordet. ”Jeg lover det”, sagde hun lavt og blinkede til ham.
Chrizza himlede endnu engang med øjnene og trak sit menukort op foran hovedet, så hun i det mindste ikke behøvede at se på dem. Hun ville ham jo sikkert ikke noget godt alligevel, og det ville Tom nok heller ikke, når det kom til stykket. Så hvorfor spilde tiden…
”Ok…” sukkede han og gav hende sit mobilnummer.
”Tak, Tom… Du skal nok få noget igen en dag”, sagde hun flirtende og gik ned til sit eget bord igen.
Chrizza blev siddende med sit menukort foran hovedet, indtil Tom med sin ene hånd sænkede det lidt ned mod bordet og smilede til hende.
”Hvad gik der galt?” spurgte hun lidt muggent og kiggede ham i øjnene.
”Hun fik et telefonnummer… som hun bad om”, sagde han lavt.
”Hvorfor!? Hun er sgu da virkelig klam! Så du hende ikke”, vrissede hun og vrængede på næsen.
”Jeg har da ikke tænkt mig se hende igen, Chriz. rolig”, smilede han sødt.
Hun rynkede forvirret på panden og sagde: ”Jamen, hun vil da helt sikkert kontakte dig nu. For du skal jo have noget igen…”, sagde hun snobbet og rystede af væmmelse på hovedet.
”Tror du, jeg var så dum, at give hende MIT nummer?”, klukkede han glad.
”Ej”, udbrød hun overrasket. ”Tom, for helvede”, grinede hun lavt.
”Du troede da ikke, jeg kunne finde på det, troede du? Så du ikke hendes fjæs!?”
”Du kunne godt finde på det”, hun løftede det ene øjenbryn og kiggede bebrejdende på ham.
”Ja… men hun var ikke lækker nok til mig alligevel”, klukkede han lystigt og blinkede til hende.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar