torsdag, september 09, 2010

Kapitel 87

”Glædelig jul, min pige”, hviskede Bill blidt og roligt ind i hendes øre, som hun lå der i hans arme og sov sødt. Hun flakkede kort med øjnene og kiggede med små øjne op på ham og kunne ikke lade være med at sende ham et lille smil. ”Godmorgen”, smilede han og pressede sine læber mod hendes pande.
”Det er ikke en god morgen, Bill”, sagde hun lavt og hendes ansigtsudtryk skiftede langsomt hen og blev en smule bekymret.
Bill skar ansigt og rokkede med hovedet. ”Jeg ved det godt, skat. Men vi bliver bare nødt til at tage tingene, som de kommer”. Chrizza kiggede ham dybt i øjnene og trak underlæben ud. ”Jeg har heller ikke lyst til at skulle forlade dig”.
”Jeg ser allerede frem til at være sammen med dig igen, skat”, sagde hun med et lille smil på læben. ”Om to dage”, sagde hun lavt og smilede lidt mere, inden hun kyssede ham kort.
”Tror du så måske, jeg kan give dig gengæld fra i går af”, spurgte han og blinkede til hende. Hun kunne ikke lade være med at smile til ham, idet hans hånd gled ned over hendes røv, og hun fik gåsehud. ”Det kunne være så dejligt”.
”Det kunne måske godt være, ja”, klukkede hun drillende og lagde sin næsetip mod hans.
”Ville det gøre dig noget?”
”Ikke spor. Du er altid velkommen”, grinede hun.
”Bare ikke i går…”
”Nej, eller i dag”.
”I morgen?”
”Tja… Hvis du lige kommer et smut forbi, skat, så kunne det da godt være”, grinede hun og smilede stort til ham.
”Måske jeg skulle planlægge det så”, grinede han igen og kyssede hende. ”For jeg vil rigtig gerne, skat”. Han smilede og klemte hende ind mod sig.

Tom: Bill, din klaphat. Du har ikke skrevet til mig, overhovedet! Hvornår kommer du hjem?
Bill: Sorry, Tom. Hvordan kan jeg nogensinde gøre det godt igen? Kan du tilgive mig, kære broder? xD Ej, jeg kommer hjem senere i dag. Nok klokken 2, tror jeg.
Tom: NEJ, jeg kan ALDRIG tilgive dig!!! Arh, ok… Bare kom hjem snart. Jeg har noget godt at fortælle dig.
Bill: Haha :-D Hvad er det?
Tom: Det vil jeg da ikke sige. Bare se at komme hjem igen, mand.
Bill: Keder du dig så meget?
Tom: Jeg keder mig skam ikke. Jeg har godt selskab :-D
Bill: Årh, luk, Tom. Jeg gider ikke høre mere o.O
Tom: Ja, ja… Nå, hvordan går det med jer? :-)
Bill: Det går rigtig godt, Tom. Vi er KÆRESTER nu! :-D
Tom: Mener du det? :o
Bill: Ja. Jeg har også en masse jeg skal fortælle dig, når jeg kommer hjem igen.
Tom: Jeg siger dig… hvis det har noget med jeres hemmelighedsfulde sexlege, så gider jeg altså ikke høre efter, Bill xD Haha
Bill: Jeg går ud fra, det er det, du skal fortælle mig, Tom.
Tom: Ahh, måske…
Bill: Haha :-D Jeg har ikke fået sex, så bare rolig… eller, jo… hmmm… nej. Jo, måske lidt :-D JA!
Tom: For helvede, mand. Du ved ikke engang om du har fået noget på den dumme eller ej. Wow, det går da kun ned ad bakke for dig.
Bill: Det er ikke så ligetil :-) Men vi ses senere.
Tom: Vi ses :-D

Chrizza kom ind i stuen og satte sig ved siden af Bill i sofaen. ”Hvem skriver du med?” spurgte hun nysgerrigt og smilede stort til ham.
”Tom… Han keder sig”, svarede han kort og trak på skuldrene.
”I er heldige”, sagde hun ærligt og kiggede ud af vinduet bag dem.
”Hvorfor det?”
”Fordi I har hinanden”, sagde hun lavt og lagde hovedet mod ryglænet, mens hun kiggede ham i øjnene. ”Jeg har altid ønsket mig en søster”.
”Du har da Anders, skat”, smilede han og lagde en hånd mod hendes kind. ”Og desuden har du også en søster…”
Hun sukkede og trak opgivende på skuldrene. ”Jo… Men hun er jo gammel, ikke. Jeg ville gerne have en, der var tæt på mig, du ved – ligesom dig og Tom”.
”Du har stadig Anders”.
”Dig og Tom er stadig mere tætte”, sagde hun og smilede sødt.
Han klukkede sødt og tog fat i hendes hånd stedet. ”Vi er tvillinger, skat. Det er noget helt specielt”.
”Hmm… Så vil jeg også have en tvilling”, sagde hun og løftede hovedet fra sofaen. ”Hvem tror du, vil være min tvilling?”
”Alle”, smilede han, ”Jeg tror alle ville ønske at være så tætte på dig, skat”.
”Anders!!” sagde hun højt og så ham komme ud fra køkkenet med et hviskestykke i hånden.
”Hvad?”
”Vil du være min tvillingebror?” spurgte hun grinende.
Han kiggede mærkeligt på hende og derefter over på Bill. ”Øhh….” mumlede han og trak på skuldrene. ”Ja, ja… Det kan jeg vel godt”.
”FEDT!” udbrød hun glad. ”Nu skal vi være sammen resten af livet, Anders. Glæder du dig ikke bare?”
Endnu engang vidste han ikke, hvad han skulle sige, men kiggede bare mærkeligt på dem begge. ”Jo, så længe du selv betaler”, sagde han og smilede, hvorefter han skred ud i køkkenet igen.

Chrizza satte sig på hans skød og lagde armene omkring hans hals. ”Tak fordi du kom, skat. Det betyder rigtig meget for mig”. Hun kiggede dybt ind i hans øjne og lagde sin pande mod hans.
”Vi ses snart igen”, hviskede han og lod hende klemme sig tæt ind mod sig. ”Du vil være i min tankegang hvert sekund, skat”.
Hun rokkede med hovedet og kiggede ned. ”Jeg vil gerne have, du åbner din gave nu”, sagde hun lavt og rettede ryggen.
”Noget specielt?”
”Jeg vil se dit ansigtsudtryk”, smilede hun og kyssede hurtigt hans næsetip, hvorefter hun hoppede ned fra hans skød for at hente hans gave. ”Bare for at være på den sikre side…”
”Uh, jeg glæder mig allerede, smukke”, klukkede han og fulgte hendes bevægelser meget nøje.
”Bare vent her, så kommer jeg med den”. Hun gik ud af værelset og lukkede forsigtigt døren i igen efter hende.
”Jeg har ventet på dig hele mit liv, Chrizza…. Jeg venter gerne lidt endnu”, sagde han lavt for sig selv og satte sig hen på sengen i stedet.
På vejen bukkede han sig ned til sin taske, der stod på gulvet – færdig og rejseklar – og åbnede en af sidelommerne. Han tog en lille gave op i hænderne, lukkede lommen igen og satte sig hen på sengen for at vente på Chrizza… og sin julegave.
Døren blev kort efter åbnet igen, og Chrizza kom ind med en pose i sin hånd. ”Jeg håber virkelig, du kan lide den, skat. For jeg tænkte kun på dig, da jeg købte den”. Hun smilede sødt og rakte ham posen, hvori en større gaveæske var i.
”Åhh”, stønnede han og rakte ud efter hende. ”Kom, sæt dig hos mig”, smilede han og lagde en arm om hendes liv, da hun satte sig ned tæt op af ham på sengekanten. ”Lige meget hvad det er, vil jeg elske det. Fordi det er fra dig”, sagde han sødt og kyssede hendes kind. ”Fordi jeg elsker dig”, hviskede han mod hendes øre, og begyndte så småt at pakke gaven op.
Bill fik åbnet selve æsken og trak endnu en indpakket gave ud. Han sukkede sarkastisk og kiggede bebrejdende på Chrizza. Hun smilede bare og trak på skuldrene. ”Det var Toms idé”, klukkede hun og smilede lidt større til ham, som han endnu engang begyndte at rive gavepapir af.
”Oh my God”, udbrød han helt chokeret. ”Nej, nej, nej, nej, nej”, sagde han og fik store øjne. Han trak læderjakken op og smed det resterende gavepapir ned på gulvet. ”Det kan jeg ikke, Chrizza”, sagde han og var stadig helt puf over sin gave.
”Jeg har kigget på den hver gang, jeg er gået forbi butikken, Bill. Og endelig havde jeg en anledning til at købe den til dig”.
Han rystede på hovedet og kiggede stadig med store øjne på jakken i sine hænder. ”Nej, skat. Jeg er ked af det, men det er alt for meget. Undskyld”, sagde han lavt og lagde den ned i hendes skød.
”Bill, stop!” sagde hun og lagde en arm om ryggen på ham. ”Jeg har jo gjort det fordi jeg syntes du skulle have den, ikke…” Hun tog fat med sin anden hånd i hans og klemte den kort.
”Jamen… Gucci”, stønnede han lavt og sukkede dybt.
”Det er lige meget… Jeg har så meget, jeg skal takke dig for, og… ja, vi lever jo ikke for altid, så jeg har ingen levende mulighed for at kunne nå at takke dig for alt det, du har gjort for mig, skat”, hun kiggede ham i øjnene. ”Det her er min måde at sige tak på, Bill. Please, vær sød at tage imod den”. Bill kiggede ned i hendes skød og stirrede med lidt sammenknebne øjne på den dyre læderjakke. ”Please…”.
Han sukkede og kiggede hende i øjnene igen. ”Du bruger alle dine penge på mig, skat. Jeg kan ikke lide det”.
”Hvem skulle jeg ellers bruge mine penge på?”
”Dig selv, din familie, dine venner. Ikke mig”.
”Jeg bruger mine penge på dem også, men det føles bare så rigtigt at gøre det på dig også, Bill. Men det føler du ikke”. Hun skar diskret ansigt og trak på skuldrene.
”Du må ikke misforstå mig, skat. Jeg er virkelig glad for den, men jeg føler bare ikke, det er fair”.
”Hvad er ikke fair?”
”Du har brugt, jeg ved ikke hvor mange penge på mig, siden vi lærte hinanden at kende, skat. Både min fødselsdagsgave og så denne her”, han nikkede hovedet ned mod hendes skød. ”Jeg bryder mig ikke om det”.
”Bill…” sagde hun lavt og smilede til ham. ”Du glemmer noget nu”.
”Hvad?”
”Jeg har også haft fødselsdag, husker du nok”, og gav ham et lille kys på hans kind, ligesom dengang til hendes fødselsdag, hvor hun kyssede hans kind for allerførste gang. Og det kunne Bill tydelig huske. Han klukkede lavt og smilede til hende. ”Du har givet fin middag. Hmm… Du har taget dig godt af mig, mens jeg var nede på bunden”, sagde hun og lagde sit hoved mod hans skulder.
”Hmm…” tøvede han og lænede sit hoved mod hendes. ”Jeg har også en lille ting til dig i dag”, sagde han lavt, og Chrizza løftede stille sit hoved fra hans skulder.
”Se, vi er i samme båd, skat”. Hun smilede til ham og lagde diskret jakken over i hans skød igen. Han sad i nogle sekunder bare og kiggede ned i sit skød, mens han sagde ingenting. ”Du må godt prøve den”, klukkede hun lavt og smilede sødt til ham.

Ingen kommentarer: