Efter en lang dag var klokken ved at blive 8. Mørket var faldet over Hamburg, og det var tid for Chrizza og Tom til at sige farvel og på gensyn, indtil de sås igen i det nye år. De følte, at det var rigtig lang tid, de skulle være væk fra hinanden, men så længe de bare kunne skrive sammen og snakke sammen over mobilen, så skulle det hele nok gå. Det mente de i hvert fald.
”Åh”, sukkede Tom og slog sig ned i sofaen på Chrizzas værelse. David havde checket de andre ud, og havde derfor fået stillet Toms bagage ind på Chrizzas værelse, sådan så de blot skulle checke et værelse ud, når de tog af sted hjem.
”Det lyder jo næsten hårdt”, klukkede hun og satte sig ned ved siden af ham. Det var virkelig hårdt. De havde været ude og købe julegaver til hver og en af deres familiemedlemmer. Og de havde haft det så sjovt, at de slet ikke havde haft tid til at tænke på, hvor tragisk situationen mellem Bill og Chrizza egentlig var. De havde faktisk ikke engang skænket ham en tanke hele dagen, ikke før nu.
”Jeg vil lige ringe hjem”, sagde han tomt og trak sin mobil op af sin lomme.
”Hils fra mig, så”, smilede hun skævt.
Tom nikkede og tog mobilen op til øret. ”Oh, hej mor”, sagde han forbavset. ”Hvor er Bill?” Pause. ”Åh… ok”, han nikkede forstående. ”Hmm… Nej, jeg er på hotellet med Chrizza lige nu. Og jeg skulle hilse”, han vendte blikket hurtigt mod Chrizza og smilede. ”Men jeg er snart på vej hjem”. Pause. ”Hele vejen?” Han fik store øjne. ”Jamen, hvornår kom han?” Tom skar ansigt og kiggede ned i gulvet. ”Ej, for helvede da”, sagde han lavt og skar ansigt igen. Chrizza blev bekymret og rejste sig fra sofaen. ”Nej… Ja, det forstår jeg godt”, han fulgte hende med sit blik, ”Men jeg snakker med ham, når jeg kommer hjem”. Tom rejste sig fra sofaen og gik hen til Chrizza. ”Hvad!? Nej, nej, nej. Og så må vi altså lige prøve at finde ud af noget”, sagde han, mens han rokkede lidt med hovedet. ”Julegaver”, smilede han skævt og lagde sin frie arm rundt om Chrizzas liv. ”Ja, men ikke til mig selv”, han trak sarkastisk sin underlæbe ud og blinkede til hende. ”Hmm… Jo, det kan du vel godt lige”, sagde han og rynkede uforstående på panden. ”Chriz, min mut vil lige sige hej”, smilede han og gav hende sin mobil, hvorefter han lagde begge arme rundt om hende.
”Hej Simone”, sagde hun forsigtigt. Sikkert stadig hæmmet over af have såret en af hendes sønner.
”Hej Chrizza”, man kunne høre, hun smilede. ”Ved du hvad, du skal ikke være ked af det, for jeg er sikker på, Bill nok skal forstå det”.
”Du ved det altså? Sandheden…”
”David ringede tidligere og fortalte mig det, fordi Bill jo var forsvundet”.
”Åh… Ok”. Pause, ”Er han sur?”
”Lad mig sige det sådan her, skat. Han er ikke glad, men han har også været på værelset hele dagen. Vi har ikke hørt en eneste lyd derinde fra”.
”Det er jeg altså ked af, Simone”.
”Det skal du ikke. Han skal nok forstå det… en dag”, klukkede hun optimistisk. ”Men hvordan har du det ellers?”
”Ikke rigtig så fedt”, mumlede hun og rynkede på panden. ”Det gør ondt at tænke på”, sagde hun lavt og lod sin pande falde ind mod Toms brystkasse.
”Ja, det forstår jeg godt. Men vi skal nok finde på noget”.
”Ja…”
”Men indtil da må du nøjes med Tom”, klukkede hun.
”Nøjes”, gentog hun og grinte. ”Tom er en god erstatning, Simone”, smilede hun og kiggede op på Tom, der smilede stort ned til hende.
”Det er godt at høre. Men jeg vil smutte igen. Kan du have en god jul, hvis vi ikke snakkes ved inden…”.
”Jo, tak og i lige måde. Og hils Gordon og ønsk ham god jul også”.
”Det skal jeg, og hils dine forældre, Chrizza”.
”Det skal jeg nok gøre. Farvel”
”Farvel”.
”Du er da rigtig blevet gode venner med min mor, hva?” klukkede Tom lavt og smilede. Chrizza trak bare smilende på skuldrene og låste sine hænder bag hans hoved. Hun trængte virkelig til et kram. Og det havde Tom intet imod at give hende. Så han krammede hende tæt ind til sig, mens hun knugede sig ind til hans hals. Den var blød.
”Vil du nogensinde snakke med mig igen, hvis Bill ikke vil se mig igen?” spurgte hun hviskende mod hans øre.
”Ja, det ville jeg”, svarede han kort. Tom løsnede grebet omkring hende, og hun trak sig lidt ud fra ham, så hun kunne se ham i øjnene. Han havde de samme vidunderlige øjne, som min bror. Det fik hende til at sukke dybt. Hun elskede ham jo virkelig, men det var der ikke noget at gøre ved nu. Hun havde gjort det hele forbi, og nu var hun dømt til at være kællingen, der ikke kendte sin plads.
”Jeg kan godt lide dine øjne”, sagde hun lavt og kiggede dybt i dem.
”Jeg kan godt lide dine øjne”, svarede han og smilede skævt. ”Men nu når du ikke er sammen med Bill mere…” begyndte han og nussede hende lidt op og ned ad ryggen. Det gjorde lidt ondt inde i hende, at han sagde det på sådanne en ligeud måde. Men det var jo rigtig nok, hun var ikke sammen med Bill mere. Og det ville hun tilsyneladende nok heller aldrig være igen.
”Hmm…”
”Hvis du synes, jeg minder så meget om min bror”.
”Ja?”
”Må jeg så ikke godt kysse dig?”, sagde han lavt. ”Jeg kan bare lege Bill i et øjeblik”.
”Jeg troede, du var kommet over mig…”
Han trak sagte på skuldrene. ”Du lyver jo også for dig selv om at du vil komme over ham, ikke?”, sagde han lavt og løftede det ene øjenbryn.
”Så vi er begge i samme båd”, hviskede hun og kiggede ned på hans brystkasse.
Der var stille i et øjeblik, før Tom tog et hårdere tag omkring hende og klemte hende ind mod sig.
”Hej, jeg hedder Bill, og jeg er virkelig forelsket i dig”, sagde han langsomt og pressede sine læber imod hendes.
Chrizza gjorde ingen modstand. Hun havde på en eller anden måde ikke noget imod det. Hvorfor gjorde hun ingen modstand? Hvorfor gjorde hun ikke noget? Det eneste hun gjorde var at kysse ham igen. Og det fik Tom til at fortsætte.
Hun gjorde afstanden mellem deres læber lidt større og kiggede ned på hans, mens hun bed sig diskret i læben. Hvad var det lige, det her gik ud på? Hun blev en smule svimmel og fik øjenkontakt med Tom… Men hun så Bill foran sig. Ok, hvad skete der… Hun hørte Bill sige hendes navn og sige det sædvanlige ting, som han altid sagde til hende. At han elskede hende. At han ikke ville være sig selv uden hende. At hun betød langt mere end ord kunne beskrive. Alt dette hørte hun Bills stemme sige inde i hovedet.
”Er du ok?” spurgte Tom forsigtigt og smilede til hende. Endnu engang hørte hun Bills stemme, og hun nikkede diskret med et lille skævt smil på læben. ”Hvor er du sød”, hviskede Tom roligt og plantede blidt sine læber mod hendes igen.
Hun mærkede pludselig Toms tunge mod hendes læber, og hun gengældte. Hun forestillede sig Bills tungepiercing, og hun forestillede sig hvordan den altid gav lidt ekstra i et kys. Det virkede virkelig så virkeligt… lige indtil hun mærkede Toms hænder mod hendes røv.
Chrizza kom hurtig ud af sin trance og tog nogle skridt væk fra ham. Hun tog sig til hovedet og kiggede ned i gulvet, mens hun rystede det sagte. Hvad var det lige hun havde gjort? Det var jo ikke på denne her måde, hun kunne få Bills tiltro tilbage. Overhovedet ikke. Nu kunne hun godt forstå, hvis han aldrig ville se hende mere. Og så lige med hans egen bror. Hun havde virkelig skyldfølelse nu.
”Fuck, fuck, fuck”, mumlede hun for sig selv og satte sig med et bumb ned midt på gulvet. Tom satte sig på hug foran hende og lod sine hænder køre op og ned ad hendes overarme. ”Hvorfor!?”, peb hun og snøftede. ”Hvorfor…”
”Det er min skyld. Jeg fik dig overalt”, sagde han lavt.
Hun kiggede op på ham med våde øjne. ”Jamen, jeg gik med til det”, hviskede hun og kneb øjnene sammen. ”Bill vil jo aldrig se mig igen”, græd hun og sank sammen i ryggen.
”Han behøver ikke at få det af vide, Chrizza”, sagde han langsomt, og man kunne høre, han heller ikke selv var så meget med på idéen.
”Jeg kan ikke lyve for ham, Tom”.
”Vil du så hellere arbejde sammen med en i de næste 4 år, som du ikke kan enes med?”
”Mhh…”
”Prøv at hør her…” begyndte han med en rolig stemme. ”Hvis vi ikke siger noget som helst om det her til nogen, overhovedet. Så skal jeg nok få Bill til at tænke på dig med nogle andre tanker. Jeg lover det, smukke. Jeg lover det”.
”Hvordan kan du det?” spurgte hun næsten overtalt.
”Det må jeg jo finde ud af på vej hjem, ikke”, smilede han skævt, ”Men er det, det vi gør?”
”Ja… Ja, det tror jeg”. Hun havde det bestemt ikke godt med at skulle lyve over for Bill på den måde. Men hvis det var den eneste mulighed for dem at blive gode venner igen, så var det altså det, der skulle til.
”Og må jeg så se et lille smil?” klukkede han og trak hende op fra gulvet. Hun smilede til ham og lagde armene rundt om ham, hvorefter hun knugede sig tæt ind mod hans hals. Tom var virkelig den bedste ven, man nogensinde kunne ønske sig. Han var bare helt speciel.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar