”Er du kærester med ham?” spurgte Alexander forbavset og fik store øjne. Hun nikkede og smilede skævt over hans reaktion. Var det forkert, eller hvordan skulle det tydes? Hun var forvirret. ”Seriøst, mener du det?” Hans stemme blev lidt mere normal efter hans chok over hendes ellers så hemmelige forhold til Bill.
Hun kiggede kort ned i sit skød, før hun spurgte: ”Hvorfor er du så chokeret, Alex?” Det gjorde hende ikke ligefrem glad eller i bedre humør, når hendes ven sad der med åben mund og polypper over hendes nyhed, som hun ellers havde ønsket, ville trænge bedre ind, end den havde gjort.
”Nej, det er bare…” begyndte han og trak opgivende på skuldrene. ”Jeg troede ikke I var vilde med hinanden. Såmænd bare derfor”. Han smilede sødt til hende, og det fik hende til at slappe lidt mere af. Pyha, tænkte hun og smilede tilbage. ”Du må skam ikke tro andet. Jeg er glad på dine vegne. Og Bills”. Alexander lagde sin hånd mod hendes lår og smilede stort. ”Hvem skulle tro, at vores alle sammen lille Chrizza baby skulle få en kæreste”. Han klukkede og fjernede igen sin hånd fra hendes lår.
”Jeg havde heller ikke troet det”, klukkede hun og trak smilende på skuldrene. Det gjorde hende glad, at Alexander og Bill alligevel var på talefod med hinanden. Hun ville ikke kunne klare, hvis lige netop Alexander ikke kunne med hendes kæreste, eller for den sags skyld også Tom. To af de mest vigtigste personer for hende. Det ville være det rene helvede. ”Og jeg skulle for resten også huske at hilse dig fra ham”. Hun nikkede lidt og kiggede igen ned i sit skød. Hendes smil blev ligeså stille til en lige streg på hendes mund.
”Du savner ham…”, sagde han lavt og satte sig helt tæt op af hende, tog sin arm rundt om hende og lod hende læne sig op af ham. Chrizza nikkede og lagde sit hoved mod hans skulder. ”Hvornår skal I ses igen?” spurgte han ligeså stille.
”Jeg tager derned den 27.”.
”Åh, der er alligevel ikke så lang tid til, men jeg kan godt forstå dig, Chriz. Det må ikke være rart for dig”. Hun rystede på hovedet. Der var stille et øjeblik… ”Ej”, klukkede han pludseligt, ”Jeg kan simpelthen bare ikke fatte det”, sagde han og man kunne høre på hans stemme, han smilede.
”Hvad?”
”Du og Bill”, sagde han, og Chrizza løftede hovedet fra hans skulder og kiggede ham i øjnene. ”Skal vi snakke om noget andet?” spurgte han, da han så hendes blik. Det kunne ikke rigtig beskrives. Det var nok en blanding mellem forvirring, tristhed og blank. Så I må selv gætte jer til, hvordan hun så ud i hovedet, da hun fik øjenkontakt med ham. Det har i hvert fald ikke været nemt for ham at læse hende, det er da helt sikkert…
Hun rystede på hovedet og smilede lidt. ”Nej, nej. Det er ok”, sagde hun og løj ikke engang.
”Ellers så skal du altså sige til, ok. Jeg er bare så nysgerrig”, klukkede han og grinte lidt. ”Jeg vil have alle de saftige nyheder”, tilføjede han og grinte videre.
”Hvad vil du vide?”, grinte hun spørgende.
”Hvor længe har I været kærester?” spurgte han lidt forsigtigt. Han havde det faktisk en smule dårligt over, at han slet ikke vidste noget om det. Han følte sig en smule dum og uvidende, men på den anden side: Chrizza havde jo heller ikke gjort noget for, at han skulle kunne vide det. Han blev jo nødt til at vide et eller andet, ikke…
”Altså… rigtige kærester… sådan kærester-kærester… hmm, han spurgte mig i forgårs”, smilede hun lidt genert. Lige før Alexander skulle til at sige noget, afbrød hun ham: ”Men vi har haft noget kørende og været sammen siden hmm…” hun tænkte sig om, ”omkring august, september, oktober måned. Jeg ved det ikke…”, sagde hun og rokkede lidt uvidende med hovedet.
Selvfølgelig vidste hun godt, hvornår hun forelskede sig i Bill, men hvornår hun begyndte så småt at få øjnene op for ham, det vidste hun ikke. Men på en eller anden måde, så måtte det vel være til COMET showet i august måned; den dag, hvor de så hinanden, for allerførste gang.
”Wow”, udbrød han og smilede stort. ”Det er jo længe”.
”Ja”, svarede hun bare kort og trak på skuldrene.
”Men I er først blevet kærester forleden? Sådan officielt”.
”Tja, ja…”
”Hvad siger dine forældre til det?” spurgte han og virkede pludselig meget mere interesseret. ”Jeg mener… Hvad siger de til, deres lille datter er kærester med en kendt rock stjerne”. Han grinede og smilede til hende.
Han kunne virkelig mærke på hende, at hun var blevet en lidt anderledes person, siden sidste gang han var alene sammen med hende. Men det var ikke fordi, det gjorde noget. Han kunne lide begge personer. Denne person, hun var nu, virkede bare lidt mere moden, selvsikker og selvstændig, men mest af alt… forbandet forelsket.
”Det ser ham selvfølgelig ikke som en rock stjerne, overhovedet. For dem er han bare Bill”, hun smilede. ”Jeg tror ikke, de har noget imod det. Men de så vel helst at jeg bare forblev venner med ham. Eller det ved jeg ikke… Hmm. Min far er nok lidt sær med det her. Men det gør intet, han kan godt lide Bill. Og Bill kan også godt lide min familie, så det er perfekt”.
”I virker også meget perfekte efter hvad jeg kan fornemme”, sagde han og nikke bestemt.
”Perfekte?” gentog hun lidt forbavset.
”Ja?”
Hun rystede på hovedet. ”Vi er ikke perfekte, Alexander. Vi skændes”, hun kiggede væk fra ham, men kiggede også hurtigt tilbage på ham igen. ”Vi skændes tit og meget nogle gange, men vi finder også ud af det sammen igen. Jeg tror, det var det, der gjorde, vi kom til det næste skridt”.
”Hvad mener du?”
”Jo, vi bliver jo stærkere, ikke… Som jeg altid har sagt; Det der ikke dræber os, gør os stærkere”, hun rokkede med hovedet. ”Jeg kan græde hver evig eneste gang jeg ser ham i øjnene. Lige meget om jeg er i godt humør eller ej. Jeg kunne tude!” sagde hun og sukkede. ”Jeg elsker ham så fandens meget, men jeg gør intet ved det. Jeg er bange for at binde mig. Jeg ved, hvor meget det gør ondt, hver gang jeg går fra ham. Og jeg ved, det gør ligeså ondt på ham, som det gør på mig”.
Alexander lagde ingen armen om hende og aede blidt hendes arm. ”Det er jeg ked af at høre, Chrizza”. Han kyssede hendes pande og lod sit hoved hvile mod hendes. ”Du må ikke være ked af det over det. Jeg er sikker på, I gør alt, hvad I overhovedet kan for at få jeres forhold til at køre”. Hun nikkede og sukkede dybt. ”Jeg ved, du er verdens bedste kæreste, Chrizza, jeg ved det!”
”Jeg føler mig bare så ufattelig dum”, mumlede hun.
”Det er du ikke. Lad være med at bild dig selv sådan noget ind. Lad være”, sagde han med blød stemme. ”Han elsker dig jo, og det er derfor I er kærester”.
”Hvor er du bare sød”, sagde hun lavt og kiggede ham i øjnene. ”Når du får en kæreste, vil hun blive den lykkeligste pige på jorden”. Hun krammede ham og smilede derefter sødt til ham. Hun elskede ham virkelig. Alexander havde altid været hendes yndlings dreng.
”Lige næstefter dig”. Chrizza ignorerede ham og smilede bare, mens hun igen lagde hovedet mod hans skulder.
Det var ret så behageligt at sidde der sammen med ham igen og bare snakke. Det var så fandens lang tid siden sidst. Chrizza hadede virkelig sig selv for at have brugt så meget tid sammen med sine 4 nye venner; inkl. bedsteven og kæreste – hun havde jo helt glemt, hvordan det var at være sammen med sine ’gamle’ venner. Hun savnede dem virkelig. Og hun ønskede inderligt at de alle kunne være sammen lige nu og her!
”Lad os ikke snakke om sådanne dårlige og triste ting. Glade og sjove ting i stedet”, smilede hun stort og mærkede pludselig hvordan hun tvang sit humør til at blive godt. Og det hjalp vist også tilstrækkeligt, da Alexander bragte det næste emne på bordet…
”Men hvis I først blev kærester forleden dag, så har I jo heller ikke nået noget… For det er altid noget han ikke kun vil have dig på grund af sex, du ved. Kan du for eksempel ikke huske hende min bror havde engang. Hun var en værre kælling, mand. Ugh, jeg kunne smadre hendes falske fjæs”. Han klukkede og Chrizzas blik var bare fastfrosset. Hvad skulle hun sige? ”Chrizza… Du siger ikke noget”, sagde han og lagde hovedet ned foran hendes. Hun kneb sine øjne helt sammen og skar ansigt. ”Ej, Chrizza!” udbrød han og rettede ryggen, så hun faldt ned bag hans ryg. ”Chrizza, sig noget!” grinede han og greb fat i hendes hænder, da hun tog dem op foran øjnene.
”Jeg har ingen kommentarer”, sagde hun bare og grinte morsomt.
”Jo, det tror jeg vist lige du har. Jeg vil vide det”, sagde han og fik fjernet hendes hænder. Alexander vendte sig om så han sad med fronten mod hende, som hun lå der krøllet helt sammen på hans seng, som hun havde gjort så mange gange før. ”Svar mig lige helt ærligt, Chrizza”. Han kiggede hende dybt i øjnene. ”Har du knaldet med ham?” spurgte han og kunne egentlig ikke lade være med at smile over situationen.
”Hmm…” mumlede hun bare og smilede.
”Har du?” Hans smil bredde sig.
”Måske”, klukkede hun lavt og blev en smule rød i hovedet.
”Ahaha, du har været i seng med Bill”, grinte han og smilede større end stort.
Hun trak underlæben ud og kunne ikke holde masken mere, da hun begyndte at grine. ”Ja, jeg har så”, sagde hun og satte sig igen op af væggen.
Alexander smilede bare. ”Du er bare en helt anden nu. Det er helt utroligt”, sagde han. Og der var intet ondt ment i det. Overhovedet.
”Jeg kan ikke gøre for det”, sagde hun og trak på skuldrene.
”Du har knaldet med ham”, blev han ved med at gentage, mens han rystede overasket på hovedet. ”Jeg kan slet ikke forstå det, Chrizza”, han kiggede på hende. ”Først kommer du og siger, du har fået en kæreste… og så lige pludselig har du også bollet med ham. Forandringer!”
Hun trak endnu engang på skuldrene. ”Tja… hvad kan jeg sige?” grinede hun.
”Du elsker ham virkelig”, sagde Alexander ærligt og smilede skævt.
”Ja, det gør jeg”.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar