”Mor?” Bill lukkede hoveddøren efter sig og stillede sine ting på gulvet. ”Mor?” Der var stadig ingen, der svarede. ”Hallo, er der nogen hjemme?” råbte han og kom ind i stuen. Der skulle meget gerne være nogen hjemme, døren var jo ikke låst.
Han åbnede døren ind til ham og Toms gang og hørte straks Tom og Trina inde på værelset. Han tog en dyb indånding og bankede på døren.
”Ja?”
Bill åbnede stille døren og stak hovedet igen. ”Hej”, sagde han lavt og smilede skævt.
”Hej Bill”, smilede Tom og rettede sig op i sengen.
”Jeg ville bare lige sige, jeg er hjemme igen. Øhm… ja?” Han snittede hurtigt Trinas blik og for en gangs skyld skulede hun ikke til ham. Wow, forandringer, tænkte han. ”Men jeg lade jer være nu så”, smilede han og lukkede døren i igen.
”Nej, Bill. Vent!” råbte Tom efter ham og man kunne høre ham løbe hen til døren. ”Vent lige, mand”. Han smilede og lukkede døren efter sig. ”Godt at se dig igen”, sagde han ærligt og gav ham et kram.
”I lige måde, Tom”.
”Kan vi ikke lige snakke sammen?” spurgte Tom og pegede ind på Bills værelse.
Han rynkede diskret på panden. ”Jo…” han trak på det. ”Det kan vi vel godt”. Bill trak på skuldrene og fulgte med Tom ind på hans værelset.
Tom satte sig på kanten af sengen, mens Bill gik hen og åbnede det ene vindue. ”Nå, havde I så en god tur?” spurgte han nysgerrigt.
Bill smilede og satte sig hen på sin stol. ”Ja, det var rigtig godt”.
”Det var godt at høre. Men hvad så? Hvornår kommer hun igen?”
Han kiggede ligeud og rokkede meget kort med hovedet. ”Hun kommer ikke”.
”På grund af mig?” spurgte Tom og lød en smule såret.
Han nikkede. ”Og Trina…”
”Undskyld, Bill. Det var altså ikke meningen at det skulle ende såda…”.
”Nej, Tom”, afbrød han hurtigt og kiggede over på ham. ”Jeg er ligeglad med hvad du siger. Jeg er ked af det, men det er jeg virkelig. Du kan undskylde ligeså meget, du vil. Men det ændrer ikke noget”.
”Er der sket noget?” spurgte han bekymret.
”Chrizza kommer her nok aldrig mere, ok…”
”Hvorfor er du så sur på mig? Det er jo ikke kun min skyld. Hun kan jo sagtens være her, jeg er ligeglad!”
”Tror du selv, hun vil være her, når hun bliver stirret ondt på hvert sekund? Det ville jeg da i hvert fald ikke have det særlig fedt med, Tom. Jeg ved ikke med dig, men du har åbenbart ikke fattet en skid endnu, eller vil du bare ikke indrømme, du har begået en kæmpe fejl?” Han stemme blev lidt højere.
”Ej, helt ærligt, Bill. Det kan du ikke mene”.
”Jo, Tom!”
”Du er så fucking egoistisk, mand”, vrissede Tom og rynkede surt på panden.
Bill trak ligeglad på skuldrene. ”Chrizza var her først… og Trina har såret hende… meget!”
”Jeg har snakket med hende om det, og hun er ked af, hvad hun har gjort”, startede Tom og kiggede ned i gulvet. ”Det var ikke meningen, at de ville gå så vidt med det møde ude ved studiet. De ville bare snakke med hende…”
”Men de slog hende, Tom!”
”Jeg ved det godt”, tøvede han. ”Men det var slet ikke med vilje. Og heller ikke det foran restauranten… hun blev lokket til det. Gruppepres, du ved”.
”Det kan godt være, Tom… men hun blev stadig ved med at være en kælling foran Chrizza og jeg”.
Tom sukkede. ”Jeg ved det godt. og jeg undskylder også for hende. Hun havde bare svært ved at falde ind. Hun kunne jo sagtens mærke, du ikke kunne lide hende, og mor og Gordon kan jo heller ikke…”
”Det er der jo også en god grund til”, mumlede han og lagde sine arme over kors.
”Please, Bill… Vil du ikke nok give hende en chance til? Hun er en fantastisk pige”, Tom kiggede ham direkte i øjnene. ”Please… For min skyld”.
”Giver du så også Chrizza en chance til?”
Tom nikkede. ”Jeg kan starte med at skrive undskyld for det, jeg kaldte hende forleden”.
”Tak”, sagde han lavt og smilede til sin bror.
”Selv tak…”
”Hvad med i aften? Hvad gør vi der?”
Tom rejste sig fra sengen. ”Andreas holder noget fra klokken 22 af, mener jeg”.
”Ok, hos ham”.
Tom nikkede og smilede. ”Men du må nok lige ringe og sige, at du kommer alene. For jeg regnede faktisk med du havde påhæng med dig…” han grinte og slog ud med hånden. ”Ej, jeg joker bare…”
”Jeg ringer lige til ham så”, mumlede og fandt sin mobil frem for lommen.
”Og Bill”, han kiggede op på Tom, ”Du kan bare komme ind, hvis du har lyst”.
”Tak, tak”, smilede han og rokkede med hovedet.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar