tirsdag, september 21, 2010

Kapitel 100

”Kan du lide det?” spurgte Bill lavt, da de lå på sengen og slappede af. Chrizza vendte hovedet over mod ham og nikkede smilende. Han lagde sig om på siden, lod sit hoved støtte mod sin hånd og lagde sin anden hånd på hendes mave. ”Er det virkelig første gang i Paris?” spurgte han og nussede hende blidt.
”Ja, jeg har aldrig været i Frankrig før”, svarede hun og kiggede ud af vinduet, der var bag Bill. ”Her er virkelig smukt”, sagde hun lavt og kiggede hen på Bill igen. Han smilede til hende. ”Måske var det alligevel det bedste”, mumlede hun og lænede sig over mod ham.
”Det er det, skat. For nu er vi to alene”, hviskede han og kyssede hende blidt.
Det havde været lidt af en hektisk eftermiddag. De var rejst fra Tyskland til Frankrig for at kunne slippe for Tom og hans elskede Trina. Men også for at være lidt alene sammen. Det var ikke lige frem hver dag, de kunne få lov til det.
I lufthavnen i Paris var der – som altid – en masse mennesker, og diverse rygter begyndte at sprede sig. Så da Chrizza og Bill endelig havde fået deres kufferter og var kommet ud i ankomst hallen, var der pludselig en masse fotografer og andre presse folk. Spørgsmålene havde været de samme, men mindre hektisk blev det da, da de kom til deres hotel og blev guidet op på deres hotelværelse. Deres gemmested de næste par dage i den romantiske by, Paris.
Tidligere på dagen havde Bill kontaktet David, for at få hans tilladelse til at tage af sted. Selvfølgelig skulle han havde ret til at tage et par dage ud af landet, men når det var i ledsagelse med sin kollega og hemmelig kæreste, så ville han alligevel godt være på den sikre side. De ville jo gerne holde deres forhold hemmeligt, så Bill havde brug for nogle råd fra David.
”Forretningsrejse”, havde David først sagt, men ændrede så mening. ”I skal skrive færdigt på den nye CD. I har brug for noget inspiration”, sagde han så, og det lød nu egentlig helt fint med dem, så det ville nu være den officielle grund til, hvorfor de nu var i Paris… bare de to unge mennesker, helt alene.
Tom og Trina havde ikke sagt noget til, at de var taget af sted. Rent faktisk, så vidste de det ikke engang. Det var kun Gordon og Simone, der vidste noget. Tom skulle nok finde ud af noget, men hvad ville han gøre? Han skulle jo koncentrere sig om sin ondsindede kæreste, der havde været en kælling overfor sin gamle bedste veninde.
Chrizza gjorde afstanden mellem deres læber større og smilede til ham, mens hun kiggede direkte ind i hans øjne. ”Tak”, hviskede hun. Bill rokkede bare kort med hovedet og forstod hende godt. Han gav hende et hurtigt kys, hvorefter hun lagde hovedet ned på puden igen.
”Skal vi ikke finde noget at spise?” spurgte han og rykkede tættere på hende. ”Jeg er sulten”.
”Opdagelsesjagt i Paris”, klukkede hun og smilede til ham.
Han grinte af hende. ”Men vil du spise på hotellet, eller skal vi tage ud og udforske byen?”
”Hmm…”, mumlede hun. ”Hvis du lover, du passer på mig, så vil jeg gerne med dig ud i byen”, grinede hun og satte sig med ret ryg op i sengen. Bill gjorde det samme og smilede til hende. ”Hvor mange gange har du egentlig været her, skat?”
”Privat?” Hun nikkede. ”Hmm… Ikke nok i hvert fald”, grinede han og tog fat i hendes hænder. ”Ej, jeg har vel været her 5 gange, tror jeg”.
”Oh, og jeg har bare aldrig været her”, udbrød hun lavt og fik store øjne. ”Wow”.
Han klukkede sødt og smilede. ”Men jeg tror ikke, at nogen af de gange kan måle sig med denne her tur med dig, skat”.
”Første gang i Paris”, hviskede hun og kyssede ham kort.
”Og forhåbentlig ikke den sidste”, hviskede han tilbage og smilede sødt til hende. ”Men skal vi ikke se at komme af sted, skat”. Hun nikkede ivrigt og kunne næsten ikke sidde stille. Bare alene tanken om, hun skulle ud og se den smukke og ikke mindst romantiske by sammen med sin smukke og ikke mindst romantiske kæreste- som for resten ikke var hendes kæreste i offentligheden.
”Hvor skal vi hen?” spurgte hun nysgerrigt og smilede stort, da hun rejste sig fra sengen. Hun tog fat i Bills hænder og trak ham hen til sig, som han også rejste sig fra sengen.
”Det er en overraskelse, skat”, smilede han. ”Du skal bare følge med mig”, sagde han lavt og lagde sine hænder omkring hende.
”Skal vi se Eiffeltårnet?”
”Hmm… måske”, klukkede han lavt og kyssede hendes pande.
”Men hvor skal vi så spise henne?” spurgte hun endnu mere nysgerrigt.
”Det er også en overraskelse, skat”, smilede han. ”Men jeg vil godt sige på forhånd… du vil elske maden”.
”Det lyder dyrt”, grinede hun.
”Jeg vil gerne have lov til at give, skat”, sagde han hurtigt og vidste, hvad det næste ville være.
”Nej, nej, nej, nej, nej… Bill, nej!” sagde hun og kiggede bestemt på ham.
”Here we go again…”, mumlede han og sukkede. ”Chrizza, jeg vil! Og jeg er ligeglad med, hvad du siger”. Han smilede sit vidunderlige smil og fik hende til at slappe lidt af. ”Jeg vil gerne gøre det her så perfekt, som overhovedet muligt”.
Hun rynkede på panden. ”Men…”
”Nej”, afbrød han smilende. ”Ikke noget men. Nu skal vi hygge os, skat. Vi er i Paris”, klukkede han.
”Ok så”, smilede hun. ”Og tak”.
”Du skal ikke takke. Jeg bliver jo nødt til at droppe noget mad ned i dig, så du kan blive lidt større, ikke”, grinede han og hentydede tydeligvis til hendes vægt.
”Hey, jeg er stor nok!” grinede hun og slog ham på armen.
”Skat, du er virkelig tynd…” sagde han og der var en smule bekymring i hans stemme.
Hun så skeptisk på ham. ”For det er du slet ikke, nej”.
”Nej”, grinede han. ”Du er mere, skat”, sagde han bestemt og lagde sine hænder mod hendes hofteben. ”Men jeg synes, du er smuk, som du er”.
”Åh, hvad fanden”, grinte hun og trak på skuldrene. ”Det kan også være lige meget, for nu er jeg altså sulten. Så vi skal af sted nu”, smilede hun og kyssede ham kort, hvorefter hun gik ud i gangen, hvor hendes jakke og sko var.
”Vil du se Eiffeltårnet før vi spiser eller bagefter, skat?” spurgte han, da de havde fået deres overtøj på og var parate til at gå ud og spise. Der var julelys i hendes øjne. ”Det betyder vist nu”, klukkede han og tog hende i hånden.
”Jeg skal se Eiffeltårnet”, jublede hun og kyssede hans kind. ”Yay…”
Bill grinte og trak hende med ind i stuen. Han sagde ikke noget, men smilede bare til hende. Chrizza fik store øjne, da hun kiggede ud af vinduet, hvor man kunne se Eiffeltårnet stå fint med sit lys på. Det var ikke til at tro, og hun rystede diskret på hovedet. Hun var virkelig i Paris, det var ikke bare en meget livlig drøm; hun var her virkelig!
Bill stillede sig om bag hende og lagde sine arme tæt omkring hende. hans hoved hvilede mod hendes skulder, mens de stod der og beundrede Eiffeltårnets romantiske signaler. ”Vil du ned til det?”, spurgte han lavt mod hendes øre. Chrizza svarede ikke, men vendte sig bare i stedet hurtigt om mod ham og svingede armene rundt om ham. Hun kiggede ham i øjnene og smilede til ham, hvorefter hun kyssede ham blidt… og længe.
”Jeg elsker dig virkelig, Bill”, hviskede hun og krammede ham.
Han kyssede hendes hår og smilede. ”Jeg elsker også dig, min skat”. Pause. ”Men skal vi ikke gå ud og finde noget at spise, og så kan vi sætte os hen til Eiffeltårnet bagefter?”
”Jo, lad os det”, smilede hun og tog ham i hånden.
Bill kiggede usikkert ned på deres hænder, da de lukkede døren og gik ud på gangen. ”Det her skal vi nok ikke, når vi kommer ud”, sagde han lavt og rynkede på panden.
”Jeg er ligeglad, skat. Jeg holder altid mine bedste venner i hånden”, svarede hun og smilede til ham. ”Og du er det allerbedste, der er sket for mig”, hviskede hun til ham og de stoppede op for at vente på en elevator.
”Må jeg bede om et sidste kys?” grinte han og lagde hovedet tæt mod hendes, men rykkede det hurtigt igen, da de hørte en dør åbne længere nede ad gangen.
Bill kiggede sig over skulderen og så et par komme gående ned mod elevatoren. De havde helt sikkert ikke opdaget, at der var andre på gangen end dem, for de kunne slet ikke tage øjnene fra hinanden, de var som klistrede fast. Bill sukkede og kiggede ned på Chrizza, der stod med et stirrende blik ned på gulvet. Han tog chancen og bøjede sig lidt ned i knæene og lænede sig ind foran hende og kyssede hende hurtigt.
Chrizza smilede til ham, og elevatoren kom. ”Elsker dig”, hviskede hun, da det forelskede par kom gående bag dem og fulgte efter dem ind i elevatoren. Hun slap hans hånd og stak sine hænder ned i sin jakkelomme.
”Elsker dig”, hviskede han tilbage og strøg hende en enkelt gang over hendes hår.
Elevatoren gav en lyd fra sig, da de kom ned i lobbyen. Det forelskede par gik først ud, og derefter kom Chrizza og Bill. De holdt en vis afstand fra hinanden, da de godt kunne fornemme, at der var nogle, der fulgte dem nøje, men de viste ikke nogen opmærksomhed overhovedet. De gik bare, som var de to helt almindelige, ukendte personer på et dyrt hotel i Paris.
De gik ud af lobbyen og ud i det kolde vejr udenfor. ”Uhh”, gøs hun og tog sine vanter på. ”Det er godt nok koldt”, beklagede hun sig med et glimt i øjet.
”Fryser du, skat?” spurgte han lavt og lagde en arm rundt om hende.
”Det går nok”, klukkede hun og smilede til ham. ”Gør du?”
”Hmm… Mine hænder”, sagde han og rakte sin ene hånd frem.
Hun kiggede sig omkring, der var mennesker over alt. Men hvad fanden, tænkte hun og trak diskret på skuldrene. ”Kom her”, smilede hun og stoppede op. Hun tog fat i den hånd han holdt omkring hende. ”Du må ikke fryse, handsome”, smilede hun og tog sin ene vante af.
”Hvad vil du?” spurgte han uforstående.
”Du skal ikke fryse”, gentog hun og tog Bills hånd i hendes, hvorefter hun fik proppet vanten ud over deres hænder.
”Mener du det?” spurgte han og klukkede sødt. Hun nikkede og smilede til ham. ”Tak, skat”, hviskede han til hende og flettede sine fingre fint ind i hende, men de gik videre ned ad gaden, da der pludselig var noget, der gik op for ham. ”Paparazzierne”, sagde han lavt, og Chrizza kunne mærke, at han løsnede grebet om hendes hånd en smule.
”Bill, stop”, bad hun og kiggede op på ham.
”Men jeg lovede dig jo ikke flere forside historier i år, skat”.
Hun trak bare på skuldrene. ”Du ville have gjort det samme for mig”, smilede hun og klemte hans hånd tæt. Han nikkede og smilede sit fantastiske smil, som hun inderligt ikke kunne få nok af.

Ingen kommentarer: