fredag, september 24, 2010

Kapitel 102

”David, det er Bill… Undskyld, jeg ringer så sent, men jeg har noget, jeg gerne vil snakke med dig om… Øhm… Så når du hører det her, kan du så ikke lige ringe? Hej”. Bill lagde røret på igen og listede ind i stuen igen. Lyset var slukket inde i soveværelset. Han kiggede ind i sengen, kiggede ned på Chrizza, der lå med dynen godt omkring sig, så man ikke kunne se hendes ansigt fra hans vinkel af. Det tydede vist, hun sov. Hendes vejrtrækninger lød i hvert fald meget tunge, og hun bevægede sig slet ikke.
Det var godt halvanden time siden, de havde sagt godnat. Klokken var ved at være 1 om natten, men der var noget, der gik ham på. Han kunne ikke falde til ro. Han havde ikke håbet, at han skulle diskutere med Chrizza, mens de var i Paris, men det blev han måske nok nødt til alligevel. Men hvornår…
Bill listede ind i soveværelset og stillede sig foran Chrizza. Han kunne ikke lade være med at smile. Han elskede hende jo. Og det var der ingen, der kunne tage fra ham. ”Jeg elsker dig virkelig”, hviskede han og sukkede, hvorefter han traskede rastløs ind i stuen igen.
Omkring 5 minutter senere begyndte Bills mobil at vibrere. Han kiggede på skærmen, det var David.
”Hej David”, sagde han lavt, ”Vent lige to sekunder”. Han løb med hastige skridt ud i gangen, hvor han vidste, at hun ikke ville vågne. ”Hej David”, sagde han så igen.
”Hej Bill. Jeg hørte din besked. Hvad er der galt?” spurgte han bekymret.
Bill satte sig ned op ad væggen. ”Jeg tror, vi dummede os i dag”, mumlede han og sukkede.
”Hvad mener du?”
”Jo, altså… Vi var jo ude og spise her til aften, og så gik vi hen til Eiffeltårnet bagefter. Der sad vi lidt og snakkede”.
”Hvad så?”
”Der var jo en masse paparazzier, David”, vrissede han. ”Jeg tror, de har gennemskuet os”.
Han tænkte kort. ”Hmm… Hvad har I gjort for at de kunne tro noget?”
”Vi sad meget tæt op af hinanden. men det var jo koldt, for fanden…” han sukkede og lænede hovedet op mod væggen, mens han lukkede øjnene. ”Vi holdt i hånden, men det gør hun med alle, siger hun”.
”Så nu er I bange for at I bliver afsløret?”
”Jo”, mumlede han og lukkede øjnene.
”Har I ikke overvejet at gøre det officielt?” spurgte han så. ”Jeg mener, I har jo været kærester i et godt stykke tid nu… Det virker som om at I stærke sammen”.
Bill nikkede og åbnede igen sine øjne. Han kiggede tomt ud i luften, mens han svarede. ”Jeg prøvede at bringe det på banen. Men hun vil ikke”.
”Hmm…”
”Hvad skal jeg gøre?” spurgte han hurtigt.
”Prøv at snakke med hende om det”, sagde David fornuftigt.
”Jamen, hun vil jo ikke!”
”Lad os vente med at se, hvad aviserne skriver i morgen, Bill. Så kan vi snakke om det der, ok?”
”Jeg elsker hende jo virkelig”, sagde han lavt.
David klukkede. ”Jeg ved det godt, Bill”.
”Du må altså undskylde, hvis jeg vækkede dig, David. Jeg synes bare, du skulle vide det”.
”Det er helt ok, Bill. Du kan ringe, hvornår det skal være. Det ved du også godt”, svarede han. ”Men se nu at få noget søvn. Du lyder træt”.
”Det har været en lang dag”, sukkede han. ”Har du hørt fra Tom?”
”Næh… Hvad da?”
”Nåmen, ikke for noget. Det kunne godt være”, svarede han hurtigt.
”Du har ikke hørt fra ham?”
Bill sukkede diskret. ”Nej”, svarede han med en lav stemme og kiggede ned på gulvet.
”Ring til ham i morgen, Bill. Jeg er sikker på, I nok skal finde ud af noget”.
”Ja…”
”Men gå nu i seng, og så snakkes vi ved i morgen. Hils Chrizza fra mig”.
”Vi snakkes, David. Godnat”.
”Godnat, Bill”.
Bill rejste sig fra gulvet og gik ind i stuen. Han stoppede op foran vinduet og kiggede tomt ud over de tomme gader. Han sukkede dybt og traskede igennem stuen, mens han slukkede lyset omkring sig. Han ville se om han kunne sove nu, selvom han ikke troede særlig meget på det, men han skulle jo give det et forsøg.
Han tog sit tøj af, lagde det på stolen i hjørnet af soveværelset og lagde sig derefter ned i sengen. Han lagde sig ind under Chrizzas dyne og lagde armene tæt omkring hende, hvorefter han blidt kyssede hendes kindben.
Hun flakkede med øjnene og vred sig lidt med små bevægelser. Bill lagde sit hoved tæt mod hende, da hun vendte sig om og havde fronten mod ham. ”Undskyld, jeg vækkede dig, skat”, hviskede han lavt og nussede hende i håret.
”Hmm…”, mumlede hun bare og lagde sit hoved ind mod hans hals.
Bill trak hende ind til sig og lå bare og holdt tæt omkring hende uden at falde i søvn. Han var træt, men der var for mange tanker, der distraherede ham. Så han lå bare og hørte på Chrizza regelmæssige vejrtrækning i et godt stykke tid, men han nussede hende blidt her og der, før han selv faldt stille hen.

Ingen kommentarer: