tirsdag, september 28, 2010

Kapitel 111

”BILL!” råbte Simone ude fra køkkenet af. ”Taxaen er her nu…” Hun kunne ikke lade være med at smile, da hun hørte, hvordan han stormede igennem hele huset for at komme ud til hende. ”Pas nu på, Bill”, klukkede hun, da han rev hoveddøren op og løb ud i strømpesokker til hende.
”Chrizzaaaa”, smilede han og krammede hende tæt ind til sig.
”Hej Bill”, sagde hun lavt og kyssede ham blidt på læberne. ”Hvor har jeg savnet dig, dreng”, smilede hun og lagde en hånd på hans kind, mens hun bare kiggede ham i øjnene.
Bill lagde sin hånd oven på hendes, fjernede den og flettede sine fingre ind i hendes. ”Jeg har virkelig også savnet dig, prinsesse”, hviskede han og kyssede hendes hånd en enkelt gang.
”Bill, kom ind med de strømpesokker”, bad Simone og vinkede dem indenfor. ”Hej skat”, smilede hun og krammede Chrizza, da de kom indenfor.
”Hej Simone”, smilede hun og kiggede ind i køkkenet. ”Gordon, hej”, sagde hun, da hun så ham komme gående imod dem.
”Hej Chrizza. Godt at se dig igen”, smilede han og krammede hende.
”I lige måde, du”, klukkede hun.
”Skat”, Bill rakte ud efter hendes hånd og klemte den tæt. Hun kiggede på ham og kunne ikke lade være med at smile. ”Gæt hvem der er her”, smilede han og rokkede med hovedet.
”Halli hallo”, kunne man høre en velkendt stemme sige.
”Andreas?” udbrød hun og fik store øjne.
”Hvem siger mit navn?” kom han grinende ud i gangen.
”Andreas!” smilede hun stort.
”Chrizza, min lille gudinde”, klukkede han og gav hende et kæmpe kram. ”Du er sgu savnet, mini”, sagde han mod hendes øre.
”I lige måde, pusser”, hviskede hun og slap grebet om ham.
”Er det nu, jeg skal være ked af, at min kæreste er gladere for at se min bedste ven, end hun er for at se mig?”, klukkede Bill og greb ud efter hendes hånd igen.
”Der er jo nogen, der kan det shit der”, grinede Andreas og daskede Bill en over skulderen.
Chrizza grinte og lagde hovedet mod hans skulder. ”Åh, lad dog være”, klukkede hun og smilede til Andreas.
”Du kan jo bare give hende lov til at komme og besøge mig noget mere, Bill”.
Bill trak hende med ind i stuen og videre ind på deres gang, hvor han åbnede døren ind til sit værelse. ”Måske skal jeg først lige have lov af hendes forældre til overhovedet at få hende herned”.
”Ved du hvad, Chrizza?” spurgte Andreas. Hun rystede på hovedet og satte sig på sengekanten. ”Jeg bliver her heeelt til i aften”, grinede han og lagde op til en high-five, og hun tog imod den.
”Yay”, grinede hun bare og kiggede på Bill, der luntede lidt rundt på værelset. ”Bill?”
”Ja?”
”Er Tom hjemme?” spurgte hun lavt.
Han stoppede brat op og kiggede hen på hende. ”Ja”, svarede han lavt og gik hen imod hende. Hun rejste sig fra sengen og åbnede døren til gangen. ”Skat, du må ikke gå”, bad han hende, men hun vendte sig bare om og smilede til ham.
Hun gik hen og bankede på Toms dør. ”Ja?” svarede han, og hun tog en dyb indånding. Måske ville hun fortryde det… måske ville hun ikke.
Hun åbnede døren en lille smule og stak hovedet ind. ”Hej”, sagde hun lavt og fik med det samme øjenkontakt med Tom, der sad i sengen med Trina lænende op ad sig.
”Chrizza!” udbrød han og skyndte sig hurtigt op af sengen. Han løb hen til hende, rev døren op og trak hende ind til sig. Han sagde ikke noget, men klemte hende bare tæt ind til sig. Han havde savnet hende mere end noget andet.
Chrizza knugede sig ind til hans hals, mens hun mærkede, hvordan han diskret nussede hendes hår. Det var dejligt at se ham igen. Hun følte ikke, hun havde set ham i evigheder, men nu var det også godt to uger siden, de sidst havde set hinanden…
”Undskyld”, hviskede hun og kiggede ham i øjnene.
”Du skal ikke undskylde”, hviskede han og krammede hende kort ind til sig. ”Jeg er bare glad for at se dig igen, din lille lorte unge”, klukkede hun og strøg hende hurtigt over håret.
”Din kæmpe lort”, grinede hun. Han smilede til hende og fniste. ”Nå… men så er det vel nu”, sagde hun kort og kiggede ned i gulvet.
Tom tog hendes hånd i sin og kiggede på hende. ”Tja…”, mumlede han bare og klemte den.
Chrizza sukkede diskret og smilede skævt til Tom, før hun slap hans hånd, vendte sig om og fik øjenkontakt med Trina, der sad med et usikkert blik. ”Hej”, sagde hun lavt og smilede skævt til hende.
Trina rejste sig fra sengen og stillede sig overfor hende. ”Chrizza, jeg vil gerne sige undskyld”, sagde hun og kiggede hende i øjnene. ”Jeg ved godt, du aldrig vil blive tæt med mig, men du må ikke lade det gå ud over Tom”, bad hun.
Chrizza nikkede og kiggede om på Tom, der kom gående mod hende. ”Tom, elsker du hende?” spurgte hun og mærkede Toms arm rundt om hende. Han nikkede og rakte ud efter Trina hånd. ”Elsker du ham?” spurgte hun så.
”Jeg elsker ham”, svarede hun lavt og kiggede ned i gulvet.
”Please, Chrizza… Jeg vil ikke være uvenner på denne her måde”, bad han. Hun kiggede op på ham igen og trak på skuldrene.
”For Toms skyld…”, sagde Trina lavt.

Ingen kommentarer: