Klokken var blevet 18 og aftensmaden var blevet sat på bordet. Mhh, her duftede dejligt af alt det gode – og ikke mindst fede – fra julen. Der var mad i lange baner og et smil på alles ansigter, som de sad rundt om bordet og skulle til at starte på maden.
Imellem tiden var Tom og Bills moster og onkel kommet. De havde en lille søn på 4 år. Oskar, hed han. Og Oskar… var meget glad for sine fætre, det var ikke til at tage fejl af. For han hang i den hele tiden og kunne simpelthen ikke lade dem være. Og nu, hvor der var kommet en til med ind i billedet, så hang han da også lige lidt på Chrizza. Hun skulle jo nødig føle sig udenfor, ikke…
Der var blevet taget godt imod Chrizza. Det var helt sikkert. Alle havde kommenteret hendes ”søde accent” og kommenteret hende og Bills forhold; Hvor er I søde sammen. Ih, hvor er det dejligt at I kan finde ud af det sammen. Hvor er det rart at se Bill lykkelig på den måde. Og blah blah blah… Ja, det var virkelig rart at se ham lykkelig igen, og ja, det var dejligt, de kunne finde ud af det sammen, og ja, hvor var de egentlig søde sammen. Men de elskede også hinanden!
”Jeg håber, I vil kunne lide maden… for der er nok af den”, grinte Simone ud over bordet. ”Og endnu engang velkommen”, smilede hun og kiggede ned på Chrizza, der sad ved bordenden. Hun fik øjenkontakt og smilede stort til hende.
Ved middagsbordet blev Bill og Chrizza hurtigt et godt taleemne igen, og hun følte sig faktisk en smule malplaceret. Hun havde aldrig før prøvet at være i centrum på den måde før. Det virkede forkert, men alligevel også rigtigt. Det eneste hun kunne var bare at nyde tiden sammen med hans vidunderlige familie, for hun vidste godt, han ikke så dem alle særlig tit.
”Hvor lang tid har I så været sammen?” spurgte deres moster.
”Øhm… I alt må det sådan cirka være 4-5 måneder, tror jeg”, sagde Bill usikkert og kiggede på Chrizza, der bare sad og smilede, mens hun nikkede stille med hovedet. ”Vi tæller ikke rigtig, vi tager bare tingene som de kommer”.
”Præcis”, klukkede hun.
”Men hvad med dig, Tom? Har du ikke en kæreste?” spurgte deres mormor så.
Tom rokkede lidt med hovedet. ”Tjo, jo det har jeg skam”, sagde han og smilede skævt.
”Til hvilken hyggelig sammenkomst får vi så lov til at møde hende?” spurgte hun spændt.
”Hun kommer i aften”, svarede Simone og smilede til sin søn.
Tom kiggede over på sin mor og smilede. ”Ja, hun kommer i aften”, gentog han og rokkede med hovedet. ”Hun kunne ikke komme til spisning, så… men hun kommer senere”.
”Det vil vi glæde os meget til”, sagde mosteren og smilede til Tom.
”Det vil vi alle nok”, mumlede Bill og smilede falsk.
Klokken var nu omkring halv 9, da de ringede på døren. Tom, Bill og Chrizza stod og hjalp til ude i køkkenet med at sætte de forskellige ting på plads, efter de havde været en lille tur i opvaskemaskinen. Det var Gordon der åbnede døren, og ind i køkkenet kom Trina.
Chrizza trak automatisk et skridt tilbage og kiggede op på Tom. Det var jo meningen, at han ikke måtte være i nærheden af hende overhovedet. Fuck, fuck, fuck, tænkte hun, mens Tom med små skridt gik hen til hende, da det gik op for hende, at hun havde set hende før. Chrizza havde set Trina før, og det var hun næsten sikker på!
”Hej smukke”, sagde han lavt og lagde sine arme rundt om hende.
”Hej skat”, sagde hun med en snobbet stemme og skulede til Chrizza. Ja, nu var hun helt sikker! Trina var hende tøsen fra restauranten den aften, hvor hun var af sted med Tom. Den aften, hvor hun blev kaldt… Hun gøs over kroppen. Det var ikke noget godt tilbageblik. Ikke noget rart. Og hun var også en af de piger… fra episoden ved studiet. Hun havde stået i baggrunden og kigget på. Hun var ikke en af dem, der havde råbt og skreget… eller slået hende.
Da Bill så hvordan hun kiggede på sin kæreste, trådte han ind foran hende som et skjold. Der var ingen grund til at de skulle blive sure på hinanden. Eller mere end de var i forvejen.
”Lad som ingenting”, hviskede Bill til Chrizza og lod sine hænder glide op og ned ad hendes overarme.
”Bill, jeg har set hende før”, svarede hun og kiggede skuffet på Bill.
”Hvad mener du, skat? Hvor?” Han tog fat i hendes hånd og klemte den tæt, men hun nåede ikke at svare, før Tom vendte sig om mod dem, smilende. Om det var et lykkeligt smil eller et undskyldende smil, kunne de ikke helt se, men det var i hvert fald ikke det velkendte ’Tom-smil’, som de havde fået fornøjelsen af at se, de få timer før Trina var dukket op.
”Chrizza”, sagde han og smilede til hende. ”Det er er Trina”, sagde han og tog hende i hånden og trak hende med sig over til dem. ”Og… Det her er Chrizza”.
”Hej Trina”, smilede hun og kiggede i hendes øjne. Nu var hun tydelig at genkende.
”Hej”, sagde hun og hendes ansigtsudtryk forblev det samme kolde, som det hele tiden havde været. Hun kiggede følelsesløst på Chrizza og følte sig helt sikkert bedre end hende. Det gjorde Bill vred at se på, og han ønskede ikke, hun skulle stå og skule sådanne på sin kæreste, så han afbrød den larmende stilhed:
”Hej Trina”. Han prøvede at smile, men det blev ikke til andet end et halvt og kikset smil. På ingen måde troværdigt, men fortjente hun et ordentligt smil?
”Hej søde Bill”, svarede hun og smilede falsk til ham. Hun var til at få kvalme over.
Bill lagde diskret armen rundt om Chrizza’s liv og trak hende ind til sig. Forsigtigt aede han hendes arm blidt og kiggede på Tom, der bare trak undskyldende på skuldrene.
”Skat”, sagde hun så og vendte ryggen hurtigt til Bill og Chrizza, der med det samme forvekslede store øjne. ”Skal vi ikke gå op på dit værelse?” spurgte hun med en hjælpeløs stemme.
”Øhh… Jo, selvfølgelig, skat”, sagde han usikkert og kiggede hende over skulderen, hvor Bill stod og rokkede med hovedet. ”Vi smutter op på værelset, så vi ses bare senere, ikke…”
”Vi ses”, sagde Bill og Chrizza i kor, da de vendte ryggen til dem og satte kursen mod Toms værelse.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar