Kapitel 69

Morgenen efter var der meget stille på gangen. Det var først ved en 11 tiden, der begyndte at komme levende lyde inde fra værelserne. Selv også inde hos Gustav, der ellers altid var det første til at lave lyd ude på gangen. Men i dag var det onsdag den 20. december, og det var deres første dag i deres meget velfortjente juleferie. På søndag var det - den længe ventede men også hurtigt kommende – juleaften, hvor de alle skulle hjem til dem selv og have en dejlig aften med deres familier. Det så de alle samme meget frem til.

Tom bankede på Bills dør, og der gik ikke mange sekunder, før den blev åbnet med et hurtigt tag. Det kom en del bag på Tom, at det gik så hurtigt. Men også det ansigt, han mødte, da Bill åbnede døren, var ikke speciel imødekommende. Han så mere sur ud… eller skuffet.

”Nå.. det er bare dig”, sagde Bill mumlende og lod ham komme ind på sit værelse.

”Åh ja, ok… Godmorgen til dig også, Bill”, sagde Tom lidt vredt og lukkede døren efter sig.

”Det er ikke nogen god morgen”, sagde han med en meget lav stemme og gik ind i soveværelset, hvor han var ved at tage alt sit tøj ud af skabet, for at ligge det ned i sine kufferter, da juleferien jo var over dem, og det betød også, at de skulle hjem til deres forældre i Loitsche igen.

”Hvad er der galt med dig, Bill?” spurgte Tom lidt forsigtigt og fulgte lydløst med Bill ind i soveværelset, hvor tre store kufferter stod åbne på gulvet.

Bill sukkede og kiggede kort over på ham. ”Jeg tror ikke, jeg er sammen med Chrizza mere…” sagde han lavt og vendte hovedet væk fra Tom, da han kunne mærke at et par enkelte tåre var på vej. Helt ligesom når tanken ramte ham. Efter hun var gået aftenen før, havde han lagt sig ind på sin seng og grædt lidt for sig selv. Det havde tydeligvis gjort ondt på ham.

”Hvad!?” spurgte han forbavset. ”Hvad er det, du siger?”

”Jeg er ikke sammen med Chrizza mere”, hans stemme knækkede over og han faldt sammen. Nu kunne han ikke holde det inde mere. Det ville simpelthen ud, og han følelser sad nu helt ude på tøjet. Og han var virkelig ked af det over det hele.

”Ej, for helvede da… Hvad er der sket, Bill?” Tom gik hen til sin bror og lagde en trøstende arm om hans skuldre. ”Det er jeg ked af at høre”. Han blev en smule bange for, at han måske havde noget med det at gøre. Han havde jo godt nok løjet sig til hendes tiltro dagen før, da han sagde, at han var færdig med hende. Men kunne det havde noget med det hele at gøre? Det gøs kort i Tom, og han lagde igen sin opmærksomhed på sin lillebror.

”Det blev for meget for hende. Dét med paparazzierne og alt medierne. Det hele… Hun savner sit gamle liv. Og sin familie. Vennerne. Hun ville ikke mere”, sukkede han og fjernede en irriteret tåre med sin hånd. ”Jeg fortjente hende åbenbart ikke…”, hviskede han og sukkede dybt.

”Hun fortalte, hvad der skete i går?” Bill nikkede. ”Jeg gjorde virkelig, hvad jeg kunne for at få dem til at fucke af helvedes til, Bill. Jeg mener det, men det var bare som om, de ikke rigtig ville stoppe. Du kender dem jo, ikke”.

Han rokkede lidt med hovedet. ”Ja… men der er nok ikke meget at gøre ved det. Hun elsker mig ikke nok”, snøftede han og mærkede et hårdt ryk inde i ham. Smerten var ulidelig. Hvordan kunne han bilde sig sådan noget ind?

”Chrizza?” sagde Tom lavt, da han lukkede døren efter sig. Han havde lånt Bills kort ind til hendes værelse. Men der var ingen, der svarede ham. Alt lyset var tændt, men der var ingen lyde. Overhovedet. Det gjorde ham en smule nervøs og utryg ved situationen. Hvad mon hun havde gang i? Hvis hun overhovedet var her… ”Chrizza”, sagde han igen, da han gik ind i stuen med små skridt. Men så, så han hende ligge inde i sin seng. Sovende. Han smilede lidt og gik ind i hendes soveværelse. ”Chrizza, min smukke pige”, sagde han lavt, da han satte sig op i hendes seng og lagde sin hånd mod hendes tinding. Det gav et mindre sæt i hende, som om hun røg ud af drømmeverdenen med ét. Hun flakkede med øjnene og åbnede dem så langsomt.

Da hun så Tom sidde overlænet over hende og smile det samme skæve smil, som hun var så vild med hos Bill, kneb hun øjnene sammen og prøvede at holde en irriteret tåre tilbage. ”Hmm…” stønnede hun og kunne ikke holde den tilbage.

”Chrizza, rolig”, sagde han blidt og lagde sig ned ved siden af hende. ”Jeg ved godt, hvad der er sket”. Han kiggede over på hende, som hun lå der på ryggen og stirrede direkte op i loftet. I et øjeblik var Tom helt bange for, om hun overhovedet trak vejret. Men det gjorde hun.

”Tom… jeg kan altså ikke”, hviskede hun og kiggede på ham.

”Jeg forstår dig godt, søde”, sagde han og nikkede. ”Men vil du i det mindste ikke være god mod min bror alligevel. Han er rigtig ked af det”.

”Og du tror ikke, jeg er ked af det, Tom?” spurgte hun skuffet og kiggede væk fra ham.

”Jo”.
”Det er jo ikke for sjov, at jeg græd mig i søvn i nat”, sagde hun hurtigt og satte sig op i sin seng.

”Men hvorfor?”, hun kiggede ned på ham. ”Hvorfor vil du ikke være sammen med ham?”

”Jeg vil ikke udsætte ham for min smerte, Tom”, sagde hun lavt og stirrede ud i luften. ”Jeg kan ikke lide, at jeres fans er imod os. Selvom de intet ved… Jeg vil ikke have, han skal gå rundt og lyve omkring os, fordi jeg er så bange for, hvad folk skal sige eller gøre. Svagt, jeg ved det godt, men jeg er virkelig bange for at gøre noget forkert”.

”Det eneste forkerte du har gjort er det her, Chriz”, sagde han ærligt og tog hendes hånd i sin.

”Tom, jeg kan jo ikke gøre ham lykkelig på den her måde”.

”Nej, ikke ved at være gå væk fra ham”. Hun kiggede forvirret på ham. ”Chrizza, du bliver nødt til at tænke over det her. Han elsker dig virkelig, og det er tydeligt, at du elsker ham. Jeg vil ikke have, at I skal gå hver til sit… ikke nu. Og desuden lovede du mig også, at du aldrig ville såre min bror”.

”Men jeg gør ham jo ikke lykkelig”, sagde hun lavt og en tåre trillede smukt ned ad hendes blege kinder.

”Du gør ham lykkelig, Chrizza. Det gør du virkelig…” Han klemte hendes hånd tæt. ”Jeg har ikke set ham så glad siden hans sidste kæreste. Og det er altså længe siden nu. Der er ikke noget bedre, han ved, end forelskelse. Det er magisk, siger han altid”, smilede han støttende og nikkede.

Hun kunne godt se pointen i det, og det gjorde endnu mere ondt på hende, at hun havde såret Bill på den måde. Og at hun nu havde brudt det løfte, hun havde med Tom, om aldrig at såre hans bror – hvilke hun havde gjort på allerhårdeste vis ved at gå fra ham, knuse hans hjerte…

”Det ændrer ikke min mening”, hviskede hun og kiggede igen væk fra Tom.

”Hvorfor ikke?” spurgte han forsigtigt og nussede hendes hånd.

”Jeg vil ikke stå i vejen for jeres kontakt til fansene. Bill har ikke taget nogen hensyn til mig. Jeg vil ikke være med til det mere. Det går bare ikke”, sagde hun lidt hårdt og det fik Tom til at reagere lidt hårdt også.

”Hvorfor fanden er du så kold?” vrissede han og slap hendes hånd. Han rejste sig for sengen og stillede sig over i hendes side af sengen. ”Du VIL simpelthen kun gøre ham ondt, eller hvordan skal det forstås?” Han kiggede med lidt sammenknebne øjne og truende blik ned på hende. Hun svarede ikke. ”Ved du hvad? Måske er det bedst for os alle, at I ikke er sammen…” sagde han hårdt og gik ind i stuen. Lige inden han gik ud i gangen, mærkede han hendes hånd rive fat i hans. Han prøvede med små bevægelser at vride sin hånd til sig, men hun holdt fast. ”Jeg håber, du har en god forklaring for at holde mig tilbage, tøs”, sagde han surt og stoppede sin modstand.

”Jeg elsker Bill… rigtig meget”, sagde hun og kiggede ned i gulvet. ”Men jeg er sikker på, at jeg ikke er god nok for ham. Han har brug for en, der kan give ham hans behov. Ikke en som mig”.

Tom skar ansigt og rystede opgivende på hovedet. ”Chrizza”, sagde han langsomt og rakte ud efter hendes anden hånd og holdt sine tæt mod hendes. ”Hvad er det der foregår?”

”Jeg har fået af vide, at jeg skal lade Bill være”, hviskede hun og kiggede med små øjne op på Tom.

”Af hvem?” Hun sukkede og rykkede på panden. ”Chrizza, hvem har sagt det til dig?”

”Jeres fans…” sagde hun langsomt. ”Jeg fik en underlig besked i går, da vi var på vej i studiet… Fra et nummer jeg ikke kender. Og de ringede også til mig”, sagde hun lavt.

”Ved du, hvem det er?”

”Nej, men de lød ikke speciel begejstret over, at jeg var ude med Bill”.

Tom sukkede og trak hende ind til sig. Han lagde sine arme omkring hende og holdt hende tæt ind mod sig. ”Du skal ikke være bange for dem, smukke”, han nussede hende op og ned ad ryggen – helt ligesom Bill plejede at gøre.

”De slog mig”, hviskede hun, og Tom trak hende hurtigt væk fra sig.

”HVAD!?”

”De skrev, at hvis jeg ikke gik ud til dem… ved studiet, ville de komme ind”, hun kiggede ned i gulvet og sank sammen i ryggen. ”Jeg skulle aldrig have været gået derud, Tom”.

”For helvede, Chrizza”, sagde han opgivende blandet med et suk. ”Jeg er virkelig ked af, at du skulle udsættes for det der lort. Jeg ved ikke, hvad der er galt med nogle af vores fans”.

”Jeg er selv udenom det. Jeg skulle aldrig have gået derud”.

”Hvad sagde de ellers?” spurgte han forsigtigt.

”Hvis jeg ikke lod Bill være, ville de afsløre min hemmelighed hjemme i Danmark”. Tom fik store øjne, og han vidste ikke helt, hvad han skulle sige til det. ”Se! Kan du ikke se, hvorfor jeg bliver nødt til at gå fra ham, Tom”. Han rokkede lidt med hovedet, var stadig ikke helt overbevist til at give hende ret. ”Jeg ved godt det er dumt og egoistisk, men…” hun sukkede, ”Jeg ønsker ikke, at de skal vide det derhjemme”.

”Det forstår jeg godt”, sagde han og nikkede forstående. ”Men vi bliver jo nødt til at snakke med de andre om det her, det er du godt klar over, ikke?” Hun nikkede og skar ansigt. ”Også Bill…”

”Han vil jo aldrig tilgive mig efter det her. Det er jo vildt egoistisk gjort, Tom”.

”Bill skal nok kunne forstå det. Han elsker dig jo, husk nu på det…”

”Det gør det hele meget værre”, sukkede hun og knugede sig ind til hans hals. Hun lukkede stille øjnene og nød Toms nærvær, hans forståelse og støtte, ham. Hvad skulle hun ikke havde gjort uden ham. Gud, hvor elskede hun ham. Hendes bedste ven.

Tom lagde igen sine arme tæt omkring hende og lod sit hoved hvile mod hendes. ”Hmm…” mumlede han bare og nussede hendes rygrad blidt med sine fingerspidser. ”Undskyld, jeg var så hård mod dig før, Chriz. Det var ikke meningen”, hviskede han og lod sine hænder blive mod hendes lænd. ”Jeg troede… eller fik det til at lyde som om, du var ondsindet… men det er du slet ikke”, hviskede han og tog et stort træk – måske ville han fortryde senere, men Tom levede i nuet.

Hans hænder gled langsomt ned og tog fat om hendes røv, måske var de plantet der i lidt for mange sekunder, men han tænkte ikke rigtig. Han fik hende uden problemer løftet op, og hun svingede sine bare ben rundt om hans liv. Han smilede det skæve smil, og gik langsomt de få meter hen til væggen og pressede hende op mod den. Hans hoved kom tættere på hendes, og hendes hænder, der var i hans baghoved, fulgte langsomt med. Han smilede skævt til hende og snittede hendes læber, da hun afbrød:

”Men nu når jeg ikke kan være sammen med din bror, så skal vi være sammen”, sagde hun hurtigt, mens hendes hjerte bankede af sted. Det var som om hendes hjerte sad oppe i halsen, da hun følte, det var svært at trække vejret ordentligt. Som om hun hyperventilerede. Hun tog en dyb indånding og rev lidt i Toms dreads, så hans hoved kom lidt væk fra hendes. ”Jeg skal have købt julegaver”.

”Åh, ja”, sagde han og skar ansigt. ”Det skal jeg også”.

”Du må godt sætte mig ned nu, Tom”, klukkede hun og smilede til ham. Han satte hende stille ned og trak genert på skuldrene. Hun klukkede lavt og kyssede hurtigt hans kind, hvorefter hun begyndte at gå ind i soveværelset igen.

”Heey”, grinede han, ”Vi havde noget, vi skulle…” sagde han og hev fat i hendes hånd.

”Jeg har stadig nattøj på, Tom”

”Jeg tror, de andre har set en pige i nattøj før”, sagde han lystigt og trak hende med ud i gangen.

”Jeg går ingen steder i det her tøj, Tom”.

”Jamen…” sagde han og vendte ryggen mod hende. Han bakkede hurtigt tæt op mod hende og løftede hende op på sin ryg. ”Så må jeg jo være din hest”, klukkede han og åbnede døren ud til gangen, hvor der var bum stille.

”Jeg synes faktisk ikke, du er speciel sød lige nu”, sukkede hun ironisk og klappede ham oven på hovedet, hvorefter hun fandt to dreads, hun holdt i hver sin hånd. ”Hyp! Hyp! Min hest”, grinede hun og hev lidt i dem. Det var ikke fordi Tom gik hurtigere af den grund, men hun fandt det alligevel meget underholdende og opmuntrende.

Tom stoppede op udenfor Bills værelse og hev et hotelkort op af min lomme. ”Du bliver nok nødt til at hoppe ned nu”, sagde han, og det gjorde hun så. Tom kørte kortet igennem, og den lille lampe viste en grønt lys, hvorefter han åbnede døren. Der var helt stille inde på værelset, og lyset var slukket, hvilket det aldrig var; Bill havde altid sit lys tændt. ”Hallo?” spurgte Tom ud i værelset, men der ingen, der svarede.

”Bill?” spurgte Chrizza og kiggede rundt i soveværelset.

”Bill? Hallo?” Tom blev urolig og åbnede alle skabene i soveværelset, som han tidligere havde tømt, da det slog ham, at alle Bills ting var væk. ”Han er taget væk”, sagde Tom lavt og satte sig ned på sengen.

”Prøv at ring til ham”.

Tom tog sin mobil op af lommen og tastede Bills nummer ind. ”Jeg forstår det bare ikke…” sagde han, og blev afbrudt af telefonsvareren. Han sukkede og lagde på. ”Han har den på telefonsvarer”, sagde Tom og skar ansigt. ”Typisk…” mumlede han og smed sig tilbage i sengen.

”Hvor er han taget hen?” Hun satte sig ned ved siden af ham og kiggede lidt rundt på det tomme værelse.

”Han er sikkert taget hjem til vores forældre”.

”Hmm…” mumlede hun og undrede sig over, at han i det mindste ikke havde sagt noget til Tom om hans pludselige forsvinden, de var jo trods alt som én person. ”Jeg er ked af, at jeg har gjort det her, Tom”, sagde hun pludselig, og Tom rejste sig op i sengen.

”Det skal du ikke tænke på”, smilede han. ”Men skal vi ikke gå ind til David og fortælle ham, hvad der er sket?”

”Det kan også være, han ved noget omkring Bill”, sagde hun og rokkede med hovedet.