Bill åbnede døren ud til haven og så hende sidde der på bænken. Det så ikke ud som om, hun havde registreret, at han overhovedet var på vej hen imod hende. Det gjorde ham egentlig en smule nervøs. Hvad der mon noget galt med hende?
”Hej”, sagde han lavt og lagde sin hånd mod hendes lår. Det gav et sæt i hende, og han klukkede lavt. ”Jeg tog din jakke med ud”, smilede han sødt og lagde den over hendes skuldre, så hun i det mindste ikke frøs ihjel.
”Tak”.
Bill satte sig op bagved hende på bordet og placerede sine ben på hver sin side af hende. Han bøjede sig lidt ned og kyssede hendes hoved. ”Der er ikke noget galt, vel?” spurgte han forsigtigt og lagde sine arme rundt om hende.
”Nej…” tøvede hun. ”Jeg er bare… hmm… ja… det ved jeg ikke? Træt, tror jeg”.
”Er du sikker, skat? For ellers, så sig det, ok?”
Hun lagde sit hoved mod hans ene ben og nikkede. ”Ja”.
”Godt, skat”, smilede han og klemte hende tæt ind til sig. ”Jeg elsker dig”, sagde han med en hviskende stemme, og hun løftede hovedet fra hans ben.
”Jeg elsker også dig”, sagde hun lavt og smilede. Hun vendte sig om, så hun sad med fronten mod ham – dog bare længere nede.
”Drengene gik fuldstændig amok derinde, da du gik”, klukkede han lavt og smilede til hende. Han lagde igen sine arme omkring hende og klemte sine ben tæt ind mod hende.
”Hvad har du sagt til dem?” spurgte hun og lagde sine hænder mod hans lår.
”Ikke rigtig noget… det lovede jeg dig jo også, skat”, smilede han sødt og lagde sin hånd mod hendes kind. ”Jeg vil jo ikke gøre dig ondt, vel…” hviskede han og pressede sine læber mod hendes.
De blev afbrudt af døren, der pludselig blev åbnet. De gjorde afstanden mellem deres hoveder lidt større og kiggede derover. Det var Tom, der kom med sit rolige tempo ud af døren til dem.
”Tag jer ikke af mig”, smilede han og slog ud med hånden. Han satte sig ved siden af Bill oppe på bordet og kiggede hurtigt på dem begge. ”Eller jo… gør hellere det. Jeg gider ikke sidde og ser på jer to udveksle mundsavl”.
”Sødt”, mumlede hun og smilede til ham.
”Mhh, mmm”, mumlede han og nikkede. ”Du behøver ikke at fortælle mig det”. Han begyndte at rode lidt rundt i sine lommer i jakken og det rumsterede godt og grundigt. Han måtte have meget i de lommer.
”Hvad leder du efter?” spurgte hun.
”Min lighter”, mumlede han og fandt den endelig frem. Chrizza kiggede diskret op på Bill, der gav hende et roligt blik. Tom fandt sine smøger frem og tændte en.
”Siden hvornår er du begyndt at ryge igen?” spurgte Bill forsigtigt og kiggede skiftevis mellem Tom og Chrizza.
”Siden… din dames operation”, svarede han kort og tog et hiv. ”Gør det noget?”
”Nej”, sagde hun lavt og kiggede op på Bill. Han smilede bare til hende og nussede hendes hår med sin ene hånd.
”Skal du have en?” spurgte Tom så, og det stivnede kort i Bills bevægelser, da Tom rakte ham pakken med smøgerne. ”Kom nu, mand…”, sukkede han og puffede lidt til ham.
”Jeg ved ikke rigtig”, sagde han lavt og slap ikke blikket fra Chrizza.
”Jeg vil ikke holde dig tilbage”, smilede hun skævt og rokkede lidt med hovedet.
”Sikker?”
”Fuldstændig sikker, Bill”.
Han smilede og tændte en smøg. ”Tak skat”.
”Skal du ikke også have en, Chriz?” klukkede Tom lystigt.
”Naa… Ellers tak”.
Tom lagde igen sine smøger og lighter ned i lommen og kiggede ud i haven. Der var ingen, der rigtig sagde noget, mens tvillingerne røg færdigt. De sad bare alle tre og nød stilheden sammen.
”Nå… Vil I med ind igen?” spurgte Tom og rejste sig fra bænken.
Bill kiggede ned på Chrizza, der havde lagt sit hoved mod hans ene lår. ”Vi kommer ind igen lige om lidt”, svarede han og ventede med at sige noget, før Tom var gået indenfor, og de igen var alene ude i haven. ”Undskyld…” sagde han lavt.
”For hvad?” mumlede hun og løftede hovedet fra hans lår.
”Jeg røg. Jeg skuffede dig”
”Jeg havde bare ikke forventet det af dig. Ikke andet, Bill”.
Han trak let på skuldrene. ”Men du er skuffet over mig”, sagde han lavt og kiggede ned i sit skød.
”Nej, jeg er ikke”, sagde hun hurtigt og satte sig op ved siden af ham på bordet. ”Jeg vil ikke holde dig tilbage. Jeg er ligeglad…”
”Mener du det?”
”Ja. På en eller anden måde skal vi jo dø, ikke”, klukkede hun og smilede til ham.
Han grinte og nikkede. ”Tak, du er er den bedste, Chrizza”, sagde han ærligt og kyssede hende.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar